Et gensyn med Michelinstjernerne

Oven på de uddelte Michelin-stjerner, giver jeg alle jer en kort guide til de restauranter som jeg har besøgt og beskrevet. De er blevet besøgt inden for de sidste tre år, så for nogles vedkommende er det ikke helt friske beskrivelser…

Grønbech & Churchill, november 2013

“Endelig! I lang, lang tid har jeg gerne villet prøve restauranten Grønbech & Churchill. Sidste gang jeg forsøgte, var til Copenhagen Cooking for et års tid siden, men dengang ville guderne hellere have at jeg sQ være syg. Mine forældre anbefalede det dog kraftigt bagefter.” Læs videre her…

Restaurant Clou, marts 2013

“For nogle år siden lå der en restaurant på Vesterbrogade kaldet Berntsens Ballade. Jeg nåede desværre kun et besøg, men maden var super. De to brødre der stod bag restauranten har efter den lukkede, arbejdet på Grønbech & Churchill, men sidste efterår åbnede de endelig en ny restaurant sammen – Restaurant Clou i Borgergade.” Læs videre her…

Restaurant AOC, Oktober 2012 (Før Søren Selin, under Ronny Emborg nu på Marchal)

“1875 kroner for syv retter med vin, appetizers, champagne, kaffe og petit fours. Det er måske lidt dyrt i forhold til ‘Jensens bøfhus’, men det man får, er så meget bedre. Min undskyldning for at bruge så mange penge på mad, er at det er en oplevelse. Og det er det da i høj grad også.” Læs videre her…

Den Røde Cottage, Juni 2011

“Langt om længe lykkedes det at komme hjem fra sejlads, og jeg havde i den anledning bestilt bord på Den Røde Cottage. Jeg har lige siden åbningen sidste år ønsket at komme forbi og spise, men det var først nu at tiden og pengene passede til det.” Læs videre her…

Formel B, Februar 2011

“Vi endte med at gå derfra godt tilfredse, om end jeg lige skulle tænke over vores med i forhold til de andre michelin-restauranter jeg har prøvet. Min endelige konklusion er at det var rigtig godt, og at det klart kan anbefales, især når man tænker på at alle retter koster 120 kr., men husk at de har et dyrt vinkort.

Hotdogfaktor: 1, men den blev drukket væk efterfølgende.” Læs videre her…

En aften på Restaurant Clou

For nogle år siden lå der en restaurant på Vesterbrogade kaldet Berntsens Ballade. Jeg nåede desværre kun et besøg, men maden var super. De to brødre der stod bag restauranten har efter den lukkede, arbejdet på Grønbech & Churchill, men sidste efterår åbnede de endelig en ny restaurant sammen – Restaurant Clou i Borgergade. Der var desværre en masse sejlads og en forkølelse der lige skulle overstås før jeg havde mulighed for at besøge deres restaurant.

Som mange andre restauranter med fingeren på pulsen er menuen sammensat af sæsonens råvarer. Dog er sammensætningen af mad og vin lidt anderledes. Som regel laver kokken en ret og så finder sommelieren vinen der passer til. På Clou finder sommelieren Alexander, nok i sammenarbejde med andre, forskellige noter i en flaske vin, som broderen og kokken Jonathan derefter sammensætter en ret efter. Jeg er ikke sikker på at det foregik på samme måde på Berntsens Ballade, men dengang oplevede vi nogle super gode vinmatch.

Deres mad kunne man enten købe som enkeltretter, eller, som vi gjorde, som en sammensat menu af mad og vin. For to personer slipper man 3000,- for hele menuen med vin, velkomstchampagne og kaffe. På den måde slipper man for at finde ud af hvad pengene ellers skulle være gået til; tøj, vin, bøger, husleje eller andet. De 1500,- pr. person, garanterer dog en god helaftensoplevelse.

Hvad fik vi så? Ja, ser du, jeg havde ikke kamera med, så jeg vil ikke gå dybt i detaljer da min hukommelse stinker, og uden mad, drikke og kamera, dur helten ikke – alligevel får du dog en lille gennemgang.

Vi startede med et glas champagne fra Simon Selosse, en brut traditionelle uden årgang. Restauranten sælger denne flaske i deres shop, og til 240,- er det et meget godt køb. Det var sQ et rigtig dejligt glas bobler og overbeviste mig om at jeg faktisk kunne både lugte og smage. Til panjen blev der serveret et par grissini med en lækker oliventapenade og en østers med søpindsvine skum. Jeg kan stadig ikke lide østers!

Første ret kom på bordet og vi blev lidt bange, hverken retten eller vinen var noget som faldt i vores smag. Sauterede blåmuslinger (igen en musling), ristet rugbrød, peberrod, tang, og æble, serveret sammen med en tør fino sherry (jeg prøvede lige at smage en efterfølgende, og jeg er ikke til tør sherry!).

Heldigvis redede anden ret og vin alt. Et godt stykke torsk med pære (som var tilberedt, men jeg er ikke sikker på hvordan), oliven og sorte brødcroutoner. Den fantastiske vin der blev serveret til var en 2011 Panamera, Chardonnay fra Californien. Nam nam, men jeg har desværre ikke nogle smagsnoter derfra fordi jeg ikke havde en pen med – ærgerligt!

Aftenens bedste ret! Torsk, Pære og grej.

Ved første blik lignede tredje ret søhest, hvilket jeg håbede var i sjovt indspark til hestekødssagen. Det viste sig dog at være en lækker stegt (friteret måske) blækspruttearm i selskab med artiskok og nødder – vistnok også lidt jordskok. Vinen dertil importerer de selv og kan købes hos dem (år 2011 dog), den var også rigtig dejlig og var en 2010 Domaine Chamfort, Sablet Blanc fra Rhône.

Når tøsen og jeg er på restaurant sidder vi ALTID, så hun får lov til at sidde med den mest interessante udsigt. Min udsigt var dermed et billede, et ganske fint et af slagsen. Billedet viste et middagsselskab hvor ’Skrigets’ kedelige tante ’Sukket’ sad ude i hjørnet og resten af deltagerne i løbet af aftenen blev forvandlet til vampyrer.

Fine Spiegelauglas

Fjerde vin husker jeg som meget mild. Den blev serveret til andekråser, syltede grøntsager og sne af foie gras. Sneen smeltede dog da de hældte en andesovs/fond over. Det var en ganske god ret, men andekråserne gjorde ikke noget fantastisk indtryk. Ande-foie gras-sovsen var rigtig god.

Hovedretten var en stribe mørbrad med brændt/ristet hvidløg drysset ud over. Dertil var noget rødbede, ristede boghvedekerner og en brændt rodfrugt. Jeg kunne sagtens have drukket en kraftigere rødvin til, men sådan gik det ikke. Retten havde desværre den egenskab at den lugtede meget kraftigt, hvad vi fandt ud af under vores desserter, lidt forstyrrende, men hvad faen.

Nu var det tid til desserterne, og jeg må desværre indrømme at jeg husker meget lidt om dem. Men jeg husker at de ikke var dårlige. Det er virkelig irriterende at jeg ikke fik taget nogen ordentlige billeder, men jeg har et enkelt af den sidste dessert bestående af lakrids, dadler, kaffe og balsamico. Til denne fik vi en god rivesaltes fra 2000 – det kan jeg i det mindste huske. Vi sluttede aftenen af med lidt forskellige petit fours og kaffe. Jeg fik tiltusket mig en dejlig irish kaffe, den eneste slags, jeg drikker.

Desserten med lakrids og grej.

Hvordan skal Restaurant Clou så bedømmes? På trods af en meget ringe hukommelse synes jeg at det var en fin aften. Da jeg tog kærestens plads og fik en bedre udsigt, hjalp det også lidt. Desværre for mig selv, havde jeg glædet mig til at besøge stedet i så lang tid, at forventningerne var mange og meget svære at indfri.

Nu er det sådan at restauranten i høj grad bruger sæsonens råvarer, så næste gang jeg besøger den skal det helt sikkert ske i en periode, hvor der er masser af frugter overalt. Dette vil jeg også gøre gældende for andre restauranter der følger sæsonens råvarer, vinteren er ikke sååå interessant.

Restauranten er besøgt og jeg skal derind igen – til sommer. Hotdogfaktoren var måske på en, men det var ikke nødvendigt at spise mere da vi tog hjem.

Tak for mad!