Et gensyn med Michelinstjernerne

Oven på de uddelte Michelin-stjerner, giver jeg alle jer en kort guide til de restauranter som jeg har besøgt og beskrevet. De er blevet besøgt inden for de sidste tre år, så for nogles vedkommende er det ikke helt friske beskrivelser…

Grønbech & Churchill, november 2013

“Endelig! I lang, lang tid har jeg gerne villet prøve restauranten Grønbech & Churchill. Sidste gang jeg forsøgte, var til Copenhagen Cooking for et års tid siden, men dengang ville guderne hellere have at jeg sQ være syg. Mine forældre anbefalede det dog kraftigt bagefter.” Læs videre her…

Restaurant Clou, marts 2013

“For nogle år siden lå der en restaurant på Vesterbrogade kaldet Berntsens Ballade. Jeg nåede desværre kun et besøg, men maden var super. De to brødre der stod bag restauranten har efter den lukkede, arbejdet på Grønbech & Churchill, men sidste efterår åbnede de endelig en ny restaurant sammen – Restaurant Clou i Borgergade.” Læs videre her…

Restaurant AOC, Oktober 2012 (Før Søren Selin, under Ronny Emborg nu på Marchal)

“1875 kroner for syv retter med vin, appetizers, champagne, kaffe og petit fours. Det er måske lidt dyrt i forhold til ‘Jensens bøfhus’, men det man får, er så meget bedre. Min undskyldning for at bruge så mange penge på mad, er at det er en oplevelse. Og det er det da i høj grad også.” Læs videre her…

Den Røde Cottage, Juni 2011

“Langt om længe lykkedes det at komme hjem fra sejlads, og jeg havde i den anledning bestilt bord på Den Røde Cottage. Jeg har lige siden åbningen sidste år ønsket at komme forbi og spise, men det var først nu at tiden og pengene passede til det.” Læs videre her…

Formel B, Februar 2011

“Vi endte med at gå derfra godt tilfredse, om end jeg lige skulle tænke over vores med i forhold til de andre michelin-restauranter jeg har prøvet. Min endelige konklusion er at det var rigtig godt, og at det klart kan anbefales, især når man tænker på at alle retter koster 120 kr., men husk at de har et dyrt vinkort.

Hotdogfaktor: 1, men den blev drukket væk efterfølgende.” Læs videre her…

En dejlig lørdag aften på Restaurant AOC, beskrivelse af maden og stedet.

1875 kroner for syv retter med vin, appetizers, champagne, kaffe og petit fours. Det er måske lidt dyrt i forhold til ‘Jensens bøfhus’, men det man får, er så meget bedre. Min undskyldning for at bruge så mange penge på mad, er at det er en oplevelse. Og det er det da i høj grad også.

Restaurant AOC

Heldigvis var pengene til dette besøg samlet over lang tid, i en madklub der nu er opløst. Det var sQ en smart måde at spare op på. Vi var på AOC, som ligger i den fint hvælvede kælder under Moltkes Palæ, i Dronningens Tværgade. Restauranten har en Michelinstjerne og der arbejdes inden for det ‘nordiske køkken’. Målet for AOC og køkkenchefen Ronny Emborg, er at involvere flest mulige sanser, og de kalder det derfor for ‘det sensoriske køkken’ – vi slap dog for røg og deslige men fik en masse dejlig mad.

Appetizers. Friteret selleri, kalvetatar sandsynligvis i bøgeblade, friteret mælkeskind med syre, makrel og flæskesuppe.

Before

Som det første efter ankomst, fik vi et glas champagne. Her var det ikke kun husets champagne, men tre forskellige, hvor man selv fik lov at vælge. Jeg valgte forkert, en Blanc de blanc fra Pascal Doquet som var lidt for skarp til mig den dag. Kæresten valgte derimod rigtigt ved at tage en champagne på flere druer – jeg kan ikke navnet på den, desværre. Til champagnen blev der serveret fire appetizers; chips af selleri, kalvetatar, friteret/confiteret mælkeskind til suppe på makrel og røget flæsk. Det bedste var skindet eller tataren, suppen levnede jeg af.

Første ret, inden der kommer sovs til. Alle retter var placeret off center på tallerknerne.

Første ret

Første “rigtige” ret, en af de syv, kom på bordet. Den fik en lang præsentation, det samme gjorde de andre retter, og da den var slut havde vi glemt en masse. De gravide piger hørte dog at det var med kongekrabbetatar, og måtte derfor sortere dette fra. Tilgengæld fik de urter, agurk creme fraice og sovs. Krabben var pakket ind i et blad som jeg ikke kender, men som sikkert kan findes i denne bog.

Roden ser ikke særlig vasket ud og jeg var da også mistroisk, men det blev der lavet om på.

Anden ret

Næste ret var meget sjov, og jeg var nødt til at røre stilken (på billedet), for at være sikker på at det ikke var jord der var på. Selvfølgelig var det ikke jord men aske eller noget i den retning. Fed detalje. Vi fandt ikke ud af hvilken spire det var, men mange gættede på noget kål som var et af rettens andre elementer. Retten bestod derudover af saltet helleflynder, hasselnøddecreme og brunet smørsovs – lækker blanding.

grillet/brændt majroe... havde det været hjemme var den nok smidt ud 🙂

Vinen og tredje ret

Sidder du og tænker på hvilke vine vi drak, er jeg desværre nødt til at være dig svar skyldig. Jeg burde have lagt mere mærke til dem da Sommelieren Christian Aarø går for at være meget dygtig. Det er dog også kun én vin som ikke rigtig passede, men det kommer vi til.
Indtil da lige noget mere mad. Tredje ret var grillet majroe, som var bagt i salt, med forskellig ost til. Udover den godt brændte overflade var det ikke en ret der efterlod det største indtryk. Snakken over bordet gik meget på hvorvidt det brændte fremhævede osten, og om man ikke ville have smidt den brændte rodfrugt ud, hvis man var derhjemme.
Der var ikke nogen der ville smide noget fra de næste to retter ud, de var super dejlige. De var også samtidig hvad man nok ville kalde hovedretterne – også selv om jeg gerne så dem mindst dobbelt så store.

Første lækre hovedret

Hovedretterne

Den første af de to var sprængt oksebryst under et mælkeskind med friteret beef jerky ovenpå. Sovsen dertil var lavet på brændenælder. En rigtig dejlig ret, og det var det møreste stykke kød… det kan vi li.
Næste ret overgik dog, for satan en sovs. Retten bestod af stegt andebryst med rødbede, rødløg og syltede solbær. SOVSEN var lavet af rødbedevin, fedt, og andefond, og den er værd at komme tilbage efter. At de havde lavet rødbedevin og derefter sovs af denne, var ret fedt, og når det munder ud i sådan en velsmag er det intet mindre end fantastisk.

Anden og endnu bedre hovedret, jeg ville gerne have slikket tallerknen.

Desserterne

Enden på ‘hovedretterne’ betød starten på desserterne. Den første af disse var en is på græskarkerneolie med frossen kærnemælk, havtorn og courgetteblomst. En meget lækker blanding, og samtidig en meget kraftig dessert.
Det var ved sidste dessert at vi mødte vores mismatch mellem mad og vin. Desserten bestod af æble, mælk og rosmarin lavet om til pulver og knas. Egentlig mindede den om en dessert fra NaCl kaldet ‘tusind kugler is’, eller noget i den retning. Rosmarinen var desværre for kraftig til vinen, og stak derfor af. Jeg tror at desserten havde været bedre som mellemret tidligere.

Græskerkerneis, en kraftig dessert.

Betjeningen, bedømmelsen og hotdog faktoren

Betjeningen under hele aftenen var kanon god, og hele tiden sørgede de for at pigerne fik serveret først, både af vin, vand og saft. Det var sQ meget fascinerende. Der var et par gravide i selskabet og disse fik en juicemenu af forskellige æblemoste fra Strynø – efter sigende passede de godt til maden.
Slutteligt må jeg sige at det var en rigtig god madaften. Jeg har tidligere sagt at køkkenchefen Ronny Emborgs køkken var meget ferskt. Dette var dog ikke indtrykket jeg gik derfra med. Jeg syntes derimod af de fleste retter var fyldt med masser af smag. Samtidig var ingen af retterne en gentagelse, på nær petit foursne, heldigvis, for dem havde jeg håbet på.
Hotdog faktoren er nul, da jeg konkluderede at det ville være grådigt at slutte aftenen med en hotdog. Skylder jeg måske at sige der var hvælvede lofter på herretoilettet?

Et lille kig i vinkælderen, massere af god dessertvin...