Et gensyn med Michelinstjernerne

Oven på de uddelte Michelin-stjerner, giver jeg alle jer en kort guide til de restauranter som jeg har besøgt og beskrevet. De er blevet besøgt inden for de sidste tre år, så for nogles vedkommende er det ikke helt friske beskrivelser…

Grønbech & Churchill, november 2013

“Endelig! I lang, lang tid har jeg gerne villet prøve restauranten Grønbech & Churchill. Sidste gang jeg forsøgte, var til Copenhagen Cooking for et års tid siden, men dengang ville guderne hellere have at jeg sQ være syg. Mine forældre anbefalede det dog kraftigt bagefter.” Læs videre her…

Restaurant Clou, marts 2013

“For nogle år siden lå der en restaurant på Vesterbrogade kaldet Berntsens Ballade. Jeg nåede desværre kun et besøg, men maden var super. De to brødre der stod bag restauranten har efter den lukkede, arbejdet på Grønbech & Churchill, men sidste efterår åbnede de endelig en ny restaurant sammen – Restaurant Clou i Borgergade.” Læs videre her…

Restaurant AOC, Oktober 2012 (Før Søren Selin, under Ronny Emborg nu på Marchal)

“1875 kroner for syv retter med vin, appetizers, champagne, kaffe og petit fours. Det er måske lidt dyrt i forhold til ‘Jensens bøfhus’, men det man får, er så meget bedre. Min undskyldning for at bruge så mange penge på mad, er at det er en oplevelse. Og det er det da i høj grad også.” Læs videre her…

Den Røde Cottage, Juni 2011

“Langt om længe lykkedes det at komme hjem fra sejlads, og jeg havde i den anledning bestilt bord på Den Røde Cottage. Jeg har lige siden åbningen sidste år ønsket at komme forbi og spise, men det var først nu at tiden og pengene passede til det.” Læs videre her…

Formel B, Februar 2011

“Vi endte med at gå derfra godt tilfredse, om end jeg lige skulle tænke over vores med i forhold til de andre michelin-restauranter jeg har prøvet. Min endelige konklusion er at det var rigtig godt, og at det klart kan anbefales, især når man tænker på at alle retter koster 120 kr., men husk at de har et dyrt vinkort.

Hotdogfaktor: 1, men den blev drukket væk efterfølgende.” Læs videre her…

Vin fra Østrig på D’Angleterre

Desværre ved jeg ikke meget om østrigsk vin, men jeg ved at the Austrian Wine Marketing Board (?) havde lagt grunden til et super godt arrangement på det ny renoverede D’Angleterre. Til at starte med var der vin, senere blev det til både vin og snacks – snacks fra Marchal som skulle passe til bestemte typer vin. Det er sQ rimelig godt tænkt!

Fine nye servietter, torsk, brunet smør og andet...

Fine nye servietter, torsk, brunet smør og andet…

Det var godt nok ikke den store notatpensel som der blev jongleret med på dagen, men jeg kan da kort komme med et par anbefalinger.

Kracher: De søde vine fra huset Kracher er helt fantastiske, men bliver desværre hurtigt temmelig dyre. De har en serie af ”Trockenbeerenauslese”, hvor sødmen er givet mellem 1 og 11 (vist), hvor 11 er sirup. Denne serie var repræsenteret med nr. 6, som var rigtig dejlig og som giver tandlægerne overarbejde.
Vi smagte også Beerenauslese og Auslese som begge havde mindre sukker end de andre og auslesen mindst. Auslesen kan til tider fås for under en hund hvis man køber 12 hos Philipson Wine. Dette er et ganske udmærket køb.

Foie gras og solbær. Den blev spist til to forskellige vine, en frisk tør hvidvin og en sød dessertvin.

Foie gras og solbær. Den blev spist til to forskellige vine, en frisk tør hvidvin og en sød dessertvin.

Sax: Et vinhus med rødder tilbage fra 1660 i Kamptal. Det første bord jeg kom forbi, og jeg blev tvunget til at smage alle vinene 🙂 De bedste var Grüner Veltliner Reserve Panzaum (enkeltmarksvin med god eftersmag) og Klassik. Om Klassik skrev jeg ”Rar at drikke, bedst i østrisk test”, det var den bedste ved bordet og måske også blandt alle de andre tørre vine vi smagte den dag. Forhandles af Vino Venue.

Meinklang: Österreich Vin diskede op med huset Meinklang, en biodynamisk producent som selv producerer sin gødning. Disse vine var noget for sig selv og ville fungere bedst i selskab med lidt mad. Den første ”Graupert” på Pinot Gris var ganske interessant og både mig og min følgesvend syntes godt om denne. Igen fandt jeg lakrids i eftersmagen og følgesvenden syntes den var dejlig fed. Den blev fulgt op af en hvidvin kaldet Buteo ’2. Gæret på akaciefade vha. den vildgær som følger med drueskallerne med minimum filtrering og svovltilsætning. Den var meget speciel og ville være bedre med mad – men hvilken mad ved jeg ikke på stående fod.
En lille fodnote: heldigvis er det deres køer som laver basen til gødningen og ikke dem selv.

Rødbede, peberrod og knivmusling. En meget lækker snack...

Rødbede, peberrod og knivmusling. En meget lækker snack…

Bründlmayer: Jeg smagte tre vine fra dette hus, tre vine som spændte fra hindbær til grøntsager. Den bedste var Reserve Loiser Berg 1ÖTW på Grüner Veltliner fra 2011. Denne var med hindbærsmag, tenderende til tuttifrutti. En rigtig rar vin. Reserve ”Alte Reben” (gamle stokke) også en Grüner Veltliner, smagte mærkeligt af grøntsager men duftede rigtig dejligt og er sikkert fin til mad. Det er Jysk Vin, som står for importen af disse flasker.

Snacks

Jeg nævnte vist i starten at der til sidst til arrangementet dukkede snaks op. Disse var valgt/lavet således at de passede sammen med visse typer af vin – super smart. På den måde kunne man finde en bestemt type vin og derefter en passende snack. Hverken følgesvenden eller mig tog notater i denne del, men nød bare mad og vin. Den bedste snack var knivmusling, rødbede og peberrod eller foie gras og solbær. Foie gras’en prøvede vi både til den anbefalede lette, friske hvidvin og til de dejlige, søde Kracher-vine.

Jeg vil ikke gå yderligere ind på snacksne, men i stedet fortælle at Marchal D’Angleterre nu er på min ønskeliste over spisesteder som skal prøves. Velbekomme og skål!

Der drikkes i palmehaven.. Jeg ved ikke om der stadig er billetter, men for 10.000 kan du overnatte og holde nytår på D'Angleterre :)

Der drikkes i palmehaven.. Jeg ved ikke om der stadig er billetter, men for 10.000 kan du overnatte og holde nytår på D’Angleterre 🙂