Romariz 1834 colheita portvin

En kammerat og jeg har, siden vi drak en portvin fra 1900, haft et mål om at bryde grænsen til 1800-tallet. I starten af året fik jeg fat i en tudsegammel portvin, en Romariz 1834, og i fredags prøvede vi den. I det følgende vil jeg gennemgå nogle tanker omkring en så gammel vin og derefter give mine smagenoter.

Hvad jeg tror jeg ved om flasken

Først og fremmest står der klart og tydeligt på flasken at Romariz-selskabet er grundlagt i 1850. Det er dog ikke uhørt at forskellige portvinshuse køber gamle piber (tønder) portvin fra andre og dette må man gå ud fra også er sket i dette tilfælde. Historien omkring flasken har været godt og vel umulig at finde. Noget kan dog aflæses. På seglet står I.V.P, forkortelsen for portvinsinstituttet der godkender portvine. Dette blev oprettet i 1933, så portvinen må være flasket efter 1933. Dermed er det i hvert fald en colheita. Etiketten passer vist meget godt til tidsperioden, men det er bare noget jeg synes.flasken

Historik siden flaskning

Hvor man kan gå ud fra at det var okay portvin der blev hældt på flasken, er det straks en helt anden sag med hvordan vinen har været opbevaret igennem tiden. Siden 1834 er der jo sket en del, og siden 1933 er der også sket en del, så hvad er flaskens historik. Ja, jeg aner det ikke, men man må jo tage chancer indimellem. Grunden til at flaskens historik er vigtig, har meget at gøre med hvorvidt den er ”død” eller ej. Det er jo forfærdeligt at åbne en flaske vin og finde ud af at indholdet er udrikkeligt.flasken2

Forfalskning?

Der har været en del fortællinger om vinfalsknere og med en ukendt historie, er denne flaske så en af dem? Flasken havde et segl med serienummer fra Portvinsinstituttet (I.V.P), det er rimelig lovende – i skrivende stund venter jeg på svar fra portvinsinstituttet angående serienummeret. Proppen så ikke ud til at have været rodet med og den ser meget gammel og indtørret ud. Flaskens støbning ser gammel ud. Der var dog noget ved forseglingen som var interessant. Da jeg søgte information om flasken fandt jeg billeder af andre flasker og på en af dem var der skrevet Romariz på forseglingen, det var der ikke på den vi drak. Den anden flaske havde dog mistet delen af seglet med serienummer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Smagning

Til smagningen prøvede jeg at bruge et smageskema jeg har fra kurset WSET Level 2. Du kan finde det HER.

Udseende:      Klarhed: klar
Intensitet: medium
Farve: kobber til korn til tawnygrøn

Lugt:                Ren, dog med noget metallisk
Intensitet: medium
Aromaer: Noget metallisk, karamel, dadler, rosiner, tropisk frugt, let ristet                             hasselnød, eg/tønde, kokos, honning, romkugle, jordbærkerne…

Smag:             Sødme: Sød men med en udtørrende finish
Syre: medium
Tannin: lav (det udtørrende kunne være noget tanninagtigt)
Krop: medium til lang. Den blev faktisk i munden i et stykke tid, men det                              samlede indtryk var ikke specielt kraftigt.
Smagskarakteristikker: karamel, dadel, metallisk, udtørrende, kul,

Konklusion:    fejl – dårlig – acceptabel – god – meget god – fantastisk
Alene alderen gør det til en meget speciel oplevelse at drikke denne vin,                               men indholdet skal også tages i betragtning. Vinen var mild men fyldig og                             havde et halvlangt finish. Det virkede som om at portvinens smag havde                             peaket og nu var på retur, men med 181 år på bagen er det vist okay. På                             trods af at vinen nok havde set bedre dage var det en vældig god portvin                             som jeg meget gerne vil have smagt op mod nogle andre gode tawnyer.

Vinen blev købt af Peter Skov fra http://www.passtheport.dk/WIN_20160107_21_38_05_Pro - Kopi

Champagnesmagning med Nordisk Champagne Syndikat

Efter fire år som sømand har jeg endelig fået muligheden for at deltage i et reelt vinkursus fordelt på en række mandage. Det er jo helt fantastisk. Kurset WSET Level 2, giver en grundlæggende viden om forskellige vine og vinområder. Samtidig bliver man oplært i at smage og beskrive vin, både så man får et hurtigt indblik i områderne og så man får en ensartet måde at beskrive og bedømme vine på.

Undervejs i kursusperioden røg jeg med på en champagnesmagning med Nordisk Champagne Syndikat, hvis erklærede mål er at få norden til at drikke mere champagne (jeg syns jeg har hørt den sang før). Nå men de importerer forskellige små huse, og en af deres champagner var klart min favorit til en tidligere smagning (læs her).

Denne gang skulle vi kun smage et enkelt af deres huse, Varnier-Fanniere. Jeg kan ikke sige det store om huset, men i stedet vil jeg gennemgå et par af vinene. Og som følge det igangværende kursus, bruger jeg s’føli WSET fremgangsmåden.

Vi startede med en Zéro Brut til 260,-. Alle vine er fra Grand Cru marker i Cotés des Blancs, og det kommer vi ikke videre ind på. Nå:

Udseende: Klar mediumkraftig farve, grønlig (lemon)
Næse: Ren lugt, mediumkraftig. Lugten indeholdt gær, citrus og vanilie. Over tid kom der toast, smør og brændt karamel.
Smag: tør, høj syre (tænderne løber meget i vand), ingen tannin, let krop. Smag af petroleum, grøn salat med eddike, lidt lakrids. Med tiden blev den meget blød. Afslutningen var middellang.
Konklusion: Very good. Jeg tror at alle champagner bevæger sig i området very good og opefter pga. den besværlige skabelsesproces.

Nu kom en almindelig Brut, med en ret høj mængde sukker, så forskellen var ret stor.

Udseende: Det samme som før, klar mellemkraftig grønlig farve.
Næse: Ren lugt, let. Lugt af petroleum og A38, citrus.
Smag: off-dry (tæt på demi sec), høj syre, ingen tannin, medium krop (fylde i munden). Smag af toast (autolytisk), vanilie, smør og honning.
Konklusion: Very good med pil ned. Den var meget sød.

De to næste var smagningens absolut bedste. Vi startede med en Rosé (som jeg købte en med hjem af, 285 kr/flasken).

Udseende: Klar laksefarve i medium intensitet.
Næse: Ren lugt, medium kraftig. Lugt af grape, råt kød og noget mere animalsk. Med tiden kom en duft af jordbær.
Smag: tør, høj syre, ingen tannin, medium fylde i munden og middellang smag. Smagen var i høj grad lakrids og mørke bær.
Konklusion: Very good med pil op.

Afslutningen var Cuvée St-Denis Brut til 295 kr/flasken. Varnier-Fanniere’s bedste champagne.

Udseende: Som de to første. Klar, medium intensitet og grønlige toner (lemon)
Næse: Ren og mellemkraftig lugt. Behagelige noter af smør, brød og A38.
Smag: off-dry (altså igen et højt sukkerindhold, eller en malolaktisk gæring hvor æblesyre bliver til mælkesyre), høj syre, ingen tannin, full body (den fylder munden op). Smag af ristet toast (autolytisk), brød og galia melon.
Konklusion: Outstanding med pil ned. På den gamle karakterskala vil det nok have været et ellevetal.

Jeg håber ikke dette blev for kedeligt, egentlig vil jeg helst sammenligne champagnerne med piger. Det er sjovere. Men, apropos WSET kurset, så kan jeg godt anbefale det. Også selv om du ved lidt om vin. Man smager en masse forskelligt og lærer noget nyt.

Det smageskema som jeg har smagt/drukket til kan du finde HER (WSET Level 2 Systematic Approach to Tasting Wine.pdf).