Romariz 1834 colheita portvin

En kammerat og jeg har, siden vi drak en portvin fra 1900, haft et mål om at bryde grænsen til 1800-tallet. I starten af året fik jeg fat i en tudsegammel portvin, en Romariz 1834, og i fredags prøvede vi den. I det følgende vil jeg gennemgå nogle tanker omkring en så gammel vin og derefter give mine smagenoter.

Hvad jeg tror jeg ved om flasken

Først og fremmest står der klart og tydeligt på flasken at Romariz-selskabet er grundlagt i 1850. Det er dog ikke uhørt at forskellige portvinshuse køber gamle piber (tønder) portvin fra andre og dette må man gå ud fra også er sket i dette tilfælde. Historien omkring flasken har været godt og vel umulig at finde. Noget kan dog aflæses. På seglet står I.V.P, forkortelsen for portvinsinstituttet der godkender portvine. Dette blev oprettet i 1933, så portvinen må være flasket efter 1933. Dermed er det i hvert fald en colheita. Etiketten passer vist meget godt til tidsperioden, men det er bare noget jeg synes.flasken

Historik siden flaskning

Hvor man kan gå ud fra at det var okay portvin der blev hældt på flasken, er det straks en helt anden sag med hvordan vinen har været opbevaret igennem tiden. Siden 1834 er der jo sket en del, og siden 1933 er der også sket en del, så hvad er flaskens historik. Ja, jeg aner det ikke, men man må jo tage chancer indimellem. Grunden til at flaskens historik er vigtig, har meget at gøre med hvorvidt den er ”død” eller ej. Det er jo forfærdeligt at åbne en flaske vin og finde ud af at indholdet er udrikkeligt.flasken2

Forfalskning?

Der har været en del fortællinger om vinfalsknere og med en ukendt historie, er denne flaske så en af dem? Flasken havde et segl med serienummer fra Portvinsinstituttet (I.V.P), det er rimelig lovende – i skrivende stund venter jeg på svar fra portvinsinstituttet angående serienummeret. Proppen så ikke ud til at have været rodet med og den ser meget gammel og indtørret ud. Flaskens støbning ser gammel ud. Der var dog noget ved forseglingen som var interessant. Da jeg søgte information om flasken fandt jeg billeder af andre flasker og på en af dem var der skrevet Romariz på forseglingen, det var der ikke på den vi drak. Den anden flaske havde dog mistet delen af seglet med serienummer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Smagning

Til smagningen prøvede jeg at bruge et smageskema jeg har fra kurset WSET Level 2. Du kan finde det HER.

Udseende:      Klarhed: klar
Intensitet: medium
Farve: kobber til korn til tawnygrøn

Lugt:                Ren, dog med noget metallisk
Intensitet: medium
Aromaer: Noget metallisk, karamel, dadler, rosiner, tropisk frugt, let ristet                             hasselnød, eg/tønde, kokos, honning, romkugle, jordbærkerne…

Smag:             Sødme: Sød men med en udtørrende finish
Syre: medium
Tannin: lav (det udtørrende kunne være noget tanninagtigt)
Krop: medium til lang. Den blev faktisk i munden i et stykke tid, men det                              samlede indtryk var ikke specielt kraftigt.
Smagskarakteristikker: karamel, dadel, metallisk, udtørrende, kul,

Konklusion:    fejl – dårlig – acceptabel – god – meget god – fantastisk
Alene alderen gør det til en meget speciel oplevelse at drikke denne vin,                               men indholdet skal også tages i betragtning. Vinen var mild men fyldig og                             havde et halvlangt finish. Det virkede som om at portvinens smag havde                             peaket og nu var på retur, men med 181 år på bagen er det vist okay. På                             trods af at vinen nok havde set bedre dage var det en vældig god portvin                             som jeg meget gerne vil have smagt op mod nogle andre gode tawnyer.

Vinen blev købt af Peter Skov fra http://www.passtheport.dk/WIN_20160107_21_38_05_Pro - Kopi

En lille fin ret og et godt hovsakøb

Jeg kigger ofte på vinauktioner, meget ofte, og for lidt tid siden endte jeg ved en fejl med at købe tre flasker portvin. En god, men lidt dyr fejl. I går fik jeg endelig en lille anledning til at smage den ene – en Cockburn vintage fra 1960 med rigeligt svind. Inden jeg kommer til portvinen, vil jeg dog præsentere en lille ret som jeg har gået og tænkt på, og endelig fik lavet:Navnløs1

Retten

I al sin enkelthed består retten af jordskok, kammusling og smør.
– Kammuslingerne steges hårdt i smør.
– Smørret smeltes, vallen tages fra og smørret brunes. Når det er brunet og kølet af tilsættes skalotteløg og ristede, hakkede hasselnødder uden ’skind’. Disse ting varmes langsomt op med smørret.
– Jordskokker skrælles og bages i ovn. De blendes derefter til en creme og smages til med creme fraice, salt og peber.
– Nogle andre jordskokker, et par, skæres i papirtynde skiver med et mandolinjern og lægges i koldt vand. Inden servering vendes de i lidt æbleeddike.
– En omgang skalotteløg, helst bananskalotteløg, skæres i en cm tykke skiver og deles ud i løgringe. Disse overhældes  en kogende blanding af én del eddike, én del vand og en kvart del sukker. Eddiken kan med fordel bestå af 2/3 hvidvinseddike og 1/3 solbær/kirsebæreddike, dette giver dem en fantastisk rød farve. Løgringene skal trække i et par timer inden servering.Navnløs2

Anretning:
Jordskokkecremen lægges nederst på en varm tallerken. Oven på denne lægges kammuslingerne og oven på disse lægges de tyndskårede jordskokker, så alt er dækket. De syltede skalotteløg lægges ved så det pynter. Til sidst hældes lidt brunet smør med hasselnødde- og skalotteløgsstumper over. Voila, retten er færdig, men pynt den da evt. med lidt brøndkarse.

Jeg tror at jeg vil have drukket en oversøisk chardonnay til. En uden for meget fad. Men det er bare et gæt, som skal prøves :)

Lækker portvin som er købt ved en fejl... Det var en god fejl.

Lækker portvin som er købt ved en fejl… Det var en god fejl.

OG NU TIL PORTVINEN!

Den blev købt på Lauritz.com, og jeg er som regel lidt skeptisk når jeg kigger, for der står næsten aldrig om flasken er i god stand. Selvfølgelig er der billeder, meeen, det er begrænset hvor meget jeg tør stole på dem. De blev alligevel købt og med 52,5 år på bagen var det spændende at se. Standen var lidt lav, men min ”vinrådgiver” Frederik fra www.vinkreutzer.dk, sagde at det nok ikke ville gøre noget. Der var heller ikke tegn på at den havde løbet (været utæt).
Der var tydelige tegn på at den i mange, mange år havde ligget ned. Der var nemlig meget bundfald, som nærmest var i flager, hvilket jeg tog som et tegn på at flasken først for nylig var rejst op. Jeg frygtede først at det var proppen som var totalt smadret. Men det var heldigvis ikke tilfældet.
Flasken blev åbnet og i det første glas kom en temmelig lys, tawny-farvet væske. Det virkede som om de næste par glas var mørkere. Jeg ved ikke om det bare var synsbedrag eller om noget bundfald måske var hvirvlet op.
Den lugtede meget som tawny, altså dadler eller rosiner, men derudover havde den også røgede noter, karamel og noget støvet. Sidst på aftenen tror jeg der var noget frisk frugtigt over den.
Smagen var rigtig dejlig. Som god tawny. Vintage udvikler sig til at minde om tawny med alderen. Den var mild at drikke og havde ikke noget sprittet over sig. Derimod havde den noget let brændt, dadel, karamel og noget jordet-grøntsags-lignende. En enkelt slurk havde noget fisket, men det må have været noget udefrakommende, for det kom heldigvis ikke igen.

Dette er bundfaldet i portvinen fra 1960. Det ligner nærmest flager. Billedet er taget med solen på den modsatte side af flasken.

Dette er bundfaldet i portvinen fra 1960. Det ligner nærmest flager. Billedet er taget med solen på den modsatte side af flasken.

Bundfald

Bundfaldet vil jeg lige tilknytte en kort note, for Rasmus med siden/bloggen www.hipsomhap.wordpress.com, har skrevet et super indlæg om vinsten, bundfald og uklare vine (LÆS HER). Så vidt jeg ved, havde jeg ikke noget vinsten som bundfald i går, men jeg havde det forleden i en Eiswein. Her var det både i glasset og på korkproppen, som du kan se på billedet.

Krystaller på korkproppen til en flaske eiswein. Det skulle være et kvalitetstegn.

Krystaller på korkproppen til en flaske eiswein. Det skulle være et kvalitetstegn.

I går drak vi udover portvinen, en rødvin med bundfald. Men del hele var ikke bundfældet, så meget var ”opløst” i vinen, og den var derfor uklar som var der blevet hældt lidt mælk i. Meget interessant, men som Rasmus skrev, gjorde det ingenting.

Her er så et billede af den flaske hvor vinen nærmest var støvet.

Her er så et billede af den flaske hvor vinen nærmest var støvet.

I Champagne lader man nogle flasker ligge i utrolig mange år. Dette gør man fordi bundfaldet er med til at udvikle champagnen og så holder det den også frisk – hvilket jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Men bare så du ikke bliver bange når du har bundfald; bundfald er godt for vinen! Bare lad være med at spis det, det er ikke så rart.

Årets fem bedste champagner plus gratis champagnesmagning-i-dag-tips

Som alle andre laver jeg også lige en kort opsamling på året. Men det er ikke nogen om tanker, blot et par champagneanbefalinger baseret på den latterlige mængde der er drukket i løbet af året. De fleste af champagnerne er prøvet til smagninger, hvor de har fået tid til at ilte, hvilket har udviklet flere af dem utroligt meget. Og nu starter det i vilkårlig rækkefølge:

Fleury, Fleur de l’Europe fra www.esprit-du-vin.dk

Degorgeret 10 2010. Friskere en BdN. Behagelig lugt, lidt som BdB. Et lækkert glas!

Philipponat 2004 fra Løgismose

Lige fra starten lugtede denne champagne rigtig dejligt og jo længere den var i glasset jo mere udviklede den sig. Jeg var godt nok forkølet, men dette glas blev ved med at være godt, og jeg ville ved køb ligefrem overveje at dekantere den så den kunne få ilt til at udvikle sig. For satan et lækkert glas, smagen var fed, kraftig, blød og cremet med stærke af toner af karamel og vanilie… Mmmm!

Mandois, Cuvée Victor 2002 fra Theis vine og den kan smages i dag (på tilbud til 400,- Lidt dyrt)

En rigtig lækker champagne, og noget jeg gerne vil smage igen… Jeg tror måske det er den bedste indtil videre i år (2011 06).

Möet Chandon, Vintage 2000. Årgang 2002 kan købes hos Suenson vin for 400,-

Lækker eftersmag, vanilie. Grønlig i farven. Spids. Jeg har efterfølgende købt vintage 2002 i håb om de er lige så gode. Hvad jeg ikke tvivler på.

Thienot Brut fra Theis Vine (måske udgået af sortiment)

En super champagne, god til begyndere. Jeg drak den efter hjemkomst fra togt hvor man ikke må drikke, og den var mild og god. En flaske der helt sikkert skal smages igen! – jeg er lidt i tvivl om hvordan den er nu hvor jeg har drukket andre siden hjemkomst, men den er stadig god.

Rose

Fleury, Rosé de Saignée, 2005 fra www.esprit-du-vin.dk

Noter: God champagne, smagningens bedste. Den vil være god til mad da den er ret kraftig. Den smagte lidt i retning af en tidligere omtalt Chateauneuf fra Philipson med god lakridssmag og røde bær. Meget flot rød farve.

Et par tips omkring smagninger

Inden dette slutter helt, så har jeg lige et par tip til gratis champagnesmagning i dag:

Theis Vine fra 15 til 17, link: http://www.theis-vine.dk/gratis-nytaarssmagning-i-bredgade-fredag

Suenson vin fra 9.30 til 18, link: http://www.suenson.dk/article.asp?newsid=72&ref=frontbanner

Ses vi? – ellers godt nytår!

Bredspektret og let vertikalsmagning af champagnehuset Bouquin-Dupont

Det er ikke hver dag man har råd til at smage en hel række champagner fra det samme hus. Efter Copenhagen Wine Forum og en sejltur øjnede jeg dog chancen. På Wine Forum var der en stand med et par studerende som var begyndt at lave deres egen lille import fra et enkelt hus, Bouquin-Dupont. Det var mildt sagt meget interessant at høre fra et par studerende, at det kan lade sig gøre at lave sin egen lille import – så nu må vi se hvad fremtiden bringer.

Tilbage til champagnen. Jeg lavede en lille smagning på Hotel Saxkjøbing, hvor jeg var så heldig at kunne låne en masse glas. Vi var otte personer til syv champagner, spændende fra demi sec til vintage. På tidspunktet for champagnen var vi blevet en smule snaldrede efter aftensmad, og desværre var det sidste vi drak Frederiksdals søde kirsebærvin.

En lidt for sød start til syrlige champagner, Frederiksdal kirsebærvin.

At den sød kirsebærvin var det sidste vi drak inden smagningen, ændrer dog ikke ved at huset laver nogle utroligt syrlige champagner. Efter smagningen må jeg faktisk indrømme at syrligheden slet ikke passer til mig, den var alt for kraftig. Med syrligheden burde champagnerne dog være noget man kan gemme i mange år, som f.eks. Salon eller Dom Perignon, og derved skulle de udvikle sig til det bedre. Dette viste de ældre også tegn på.

Champagnerne vi smagte var: brut, brut som havde fået lov til at ilte, Reservé, Vieilles Vigne 03, Millesimé 02 og 04, og til sidst en demi sec. Grunden til at det var to brut, lå i et forsøg på at smage udviklingen i en champagne der har fået lov til at ilte i glasset, i forhold til samme vin direkte fra flasken. Forsøget var ikke vellykket, nok fordi at en almindelig brut ikke har det store udviklingspotentiale i forhold til en mere speciel champagne.

Et lille blik på et godt fyldt bord... og desværre det bedste billede jeg har af flaskerne

Mine favoritter ved smagningen var Vieilles vigne 03 og Millesimé 02. Disse var dog stadig meget syrerige, og måtte, for min skyld, meget gerne ligge nogle år endnu. Begge flasker var dog begyndt at vise en lille smule ælde, hvilket klædte dem godt. Aftenens ynglings, for alle vistnok, var demi sec’en. Den var ikke syrerig, men fyldt med gode dufte og smage. Der kan læses meget mere om den og de andre nedenfor, hvor alle champagner bliver gennemgået. Priserne vil stå ved smagenoterne og spænder fra 144 kr. til  240 kr. for den dyreste.

En vinblogger har forøvrigt skrevet om et par af flaskerne her: http://www.vinkreutzer.dk/tag/bouquin-dupont-fils/

Hvis du har fået lyst til at smage et par af champagnerne til nytår (tag demi sec hvis du ikke kender så meget til champagne), så kan du kontakte mats.dustin@gmail.com for mere information, og en eventuel bestilling. Og nu til smagenoterne på champagnehuset Bouquin-Dupont:

Lige lidt stemning, for selv om champagnen var lidt syrlig, blev det hele drukket...!

Brut, kold 144kr.:

L: hvede, surdej, gæret, roser, vindrue, sprit, ferskner, kølig, frugtig, stikker af, stål, cement, grøn æble, hasselnødder, svag, let parfymeret, blomster.

S: ferskner, hyld, umodne druer, sommer-rose, lang smag, surt, citrus, kort, bitter, tør, kort smagslængde, fed, sløj, hindbær, bitter (grape), umodne grønne æbler.

Brut, varm, 144 kr.:

L: let gæret, roser, marcipan, umoden hasselnød, brød.

S: som tidligere, bitter, citron.

Reservé, 168 kr.:

L: råd, dufter godt, brombær, overaged, sveske, valnødder, æblegrød/kage, lidt madæble, råd, som toast, flad, hengemt tøj, gammel vindruer.

S: æble, pære, blød, bitter, boblende, syrlig, kort, kedelig syre, bitter – senere: sødlig med bitter eftersmag, syrlig, rigtig dejlig, fyldig citrus, lang smag, mild halvtør.

Vieille Vigne 03, 180 kr.:

L: vanilie, fersken, lime, sødere, krudt, mere råd, sur ræv, spisevin, honning, vingummi – kirsebær, kogte æbler, melon, meget lugt, råd, toast, æbler, frisk, let citrus.

S: tør, sur, bitter, alkohol, med chips – bitter, syrlig, sherry, syrlig, æble/citron, grønne æbler, umodne blommer, halvtør, bitter eftersmag.

Millesimé 02, 240 kr.:

L: vådt træ, roser, strand, sød, frugtig, brød, gær, svesker, Meyers æble surdejsbrød, meget råd, moden æble, karse, toast, sveske, ung portvin,sødlig frugt.

S: fersken, brød, frisk, anis, bitter, gær, sødlig, meget kraftig frugt, ung portvin, grønne æbler, halvtør,.

Millesimé 04, 224 kr.:

L: strand, råd, en smule abrikos, tørrede abrikoser, muskat, rigtig god lugt, hengemt tøj, let sveske, æbler.

S: sur, sur, en smule sød, bitter, grapejuice, langvarig eksplosion.

Demi sec, 144 kr.:

L: råd, sødme, juice, nedfaldne æbler, citron, lækker frugt, rigtig god lugt, lækker, afrundet,.

S: portvin, sød og blød, frugtig, rå, crisp, gammel, sukkerrør, blommearoma, rund.

Champagner fra hele spektret, den alternative, den gennemprøvede og den sidste nye

Så er der lige en hjemmeperiode på to uger og den skal selvfølgelig druknes i champagne. Men det skal jo helst være nye champagner så horisonten bliver udvidet. Det følgende vil give mine oplevelser og nok også lidt fakta, for den første champagne var ikke som de fleste andre.

Det er almen viden at der er tre slags druer man laver champagne på, nemlig chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Hvad de fleste ikke ved er at der faktisk er hele syv forskellige. Det er svært at sige hvorfor, men man kan da forledes til at tro de sidste fire er knap så gode som de andre – måske kræver de i stedet bedre vinmagere. De fire sidste druer er Arbanne, Pinot blanc, Fromenteau og pinot meslier. Dem vil jeg dog ikke komme yderligere ind på i dag, men det skal nok komme.

Syv forskellige druer, en champagne. Tung og så har den lyst til mad.

Champagnen som var den første er Les Clos fra Laherte Fréres. Hvis du vil læse noget om huset så tag fat i ’Champagnebiblen’, der er huset temmelig godt beskrevet, og det er selvfølgelig også folkene bag bogen som sælger den, her. Her er hvad jeg skrev om flasken:

”Blev drukket uden noget, og det bør den ikke. Det var en kraftig, nærmest mættende vin. Smagen var først med gamle æbler, så gik den over i friske æbler med grønne druer og smørsyre. Den gav fornemmelsen af at have et lag i ganen.”

Alt i alt, en kraftig vin som trænger til mad, eller mere end to pr. flaske.

En dejlig vintage, der måske var blevet påvirket af at have ligget i varme. Jeg er sQ en stor fan af Möets vintager.

Næste champagne, den gennemprøvede, var en Möet Chandon Grand Vintage 2000. Denne champagne blev købt på en fantastisk tur til champagne for nogle år siden, men den har ikke været opbevaret under de helt rigtige forhold. Dette afspejlede sig måske også lidt i smagen idet den var begyndt at have klassiske noter af toast og brød. Hvad jeg ellers har skrevet var:

”Lugt: Autolytisk, altså brød og toastet, sødlig og efter noget tid kom næsten lakridsagtige noter samt karamel. Smag: hen af andre Möet-vintager, sød men lidt tør i gane og på tungespidsen. Ved gurgling kom vodkasmag?! Dejlig drikkechampagne. Temmelig gul. Flasken var ikke opbevaret ved rigtig temperatur, så det kan have gjort den mindre frisk end de andre vintager.”

Jeg har været så heldig at smage et par andre vintage fra Möet, og de virkede friskere i forhold til denne. Det skal dog siges at flasken var en god og stor fornøjelse som jeg helst ikke vil være foruden.

En helt ny champagne i Danmark... let og god som aperitif

 

Möet’en blev drukket imens vi ventede på at maden blev færdig. Da det ikke skete lige med det samme tog vi endnu en flaske, en flaske der i år for første gang bliver solgt i Danmark, her. Bag flasken, Tange-Gérard, står bl.a. en dansk kvinde Solveig Tange der kører en dejlig blog om, og fra, Champagne. Jeg har de sidste par år fulgt bloggen, og var derfor ude efter flasken lige efter ankomst til Danmark.

Jeg har skrevet følgende notater: ”God og mild aperitifchampagne. En smule brød i lugten. Kæresten siger den er god, smag af æblegrød og i et køkken hvor der bliver lavet flæskesteg lugter den meget frugtig. Den er mild og kan sagtens ligge et par år og udvikle sig.”

En årgangschampagne plejer at være bedre end de normale og derfor valgte jeg deres Blanc de Blanc af druer fra 2004 – 2002 er desværre helt udsolgt :( Lige omkring nu, burde deres reservé være ankommet, og den skal jeg selvfølgelig ud efter… det er jo spændende.