Champagnenyt i sidste øjeblik!

Det er på tide med en champagneopdatering. På trods at bloggen er ved at blive dækket af et metertykt lag støv, så er det nødvendigt at rådgive jer om jeres nytårschampagner!

Flere andre bloggere har lavet nogle testsmagninger af virkelig mange champagner og de kan findes her:
Gastromand (Den grundigste jeg har set, og jeg forventer en invitation næste år! Se i øvrigt ekstra link fra denne smagning i kommentarerne)
Feinschmeckeren

De er begge fyldestgørende med masser af noter, men der mangler alligevel lidt. Så nedenfor kommer et par links til forhandlere som ikke bør udelades. Men først lige min egen holdning. Alle siger at champagnen der skal drikkes til kransekagen skal være sød. Det betyder at du kl. 24 efter masser af mad, snaks og alt muligt andet drikker noget meget sødt til en meget sød kransekage. For mig er det en smule kvalmt. Derfor drikker jeg brut eller mere tørt (ekstra brut eller brut nature), men samtidig tænker jeg på den som noget der skal friske op. DETTE ER IKKE FOR ALLE OG MAN SKAL VÆRE KLAR PÅ EN MUNDRENSER.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

 

Nå, men til linkene. Der er et link til forhandler, samt et link til en af mine tidligere bedømmelser af deres champagner.

Le Bon Goût – jeg mødte den ene ejer, Louise, til en smagning i foråret. Det viser sig at de importerer nogle champagner jeg smagte da jeg var i champagne for år tilbage. Læs her, her og her!

Vintage Champagne – Simon og Mikkel har igen i år undgået at komme med i bl.a. Gastromands test. Jeg forstår det ikke. De sælger meget forskelligt god vintage champagne til fornuftige priser. Du kan læse om de gange jeg har smagt deres champagner her, her og her!
De har i øvrigt fået sig en butik tæt på Nørreport hvor du kan få noget rådgivning op til nytår!

Nordisk Champagne Syndikat – Igen to gents der sælger champagne på sidelinjen. Du kan læse et par notater fra en smagning her. Den bedste af de smagte champagner er på tilbud op til nytår, og den finder du her.

Sydfranske vine – Der er ikke meget champagne, men der er en vintage øko (bio) champagne der faktisk smager meget godt. Mine noter er her.

Afslutningsvis, så start aftenen med den gode, dyre og lækre champagne. Skål nytåret ind med en demi sec (det gør alle andre jo) så bliver du ikke skræmt. Sidst men ikke mindst, drop non vintage Möet, Dom P og den gule enke, non vintage. De ovennævnte forhandlere sælger bedre champagner til samme priser og mindre!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

Champagnetips fra mig til dig

Der er sket noget dejligt i København. En champagnebutik er åbnet og “Champagnekælderen” er den kaldt. Importøren bag, er Vintage Champagne og de har hen ved 200 forskellige champagner.

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Det gode ved Vintage Champagne er at Simon og Mikkel der står bag, ønsker at servere god champagne til fornuftige priser. Dette gør de ved at finde de små producenter der laver rigtig god vin. Dermed kan du, i stedet for at købe en sur Dom Perignon eller en kedelig Möet de Chandon Brut Imperial, få en rigtig god flaske til langt mindre end Dom og lige omkring de samme som Möet’en.

Der er ikke meget andet at gøre end at citere NIKE: “Just do it!”

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Vintage Champange holder også et utal af champagnesmagninger og middage. Dette kan du finde mere om på deres facebookgruppe. Hvis du tænker “er der ikke andre importører?”, så jo, der er masser, men, så vidt jeg ved, ingen med et lignende sortiment. Hvis du har lyst til at se de andre er her et par:
Petillant, ligger også i KBH og ejerne er forfattere til Champagnebiblen (en god bog)
Nordisk Champagne Syndikat, også med base i KBH-omegn. Lille importør med nogle fine flasker.

Den var ikke helt let at åbne.

Den var ikke helt let at åbne.

Dette skriv er en anbefaling og ikke en reklame, for jeg bliver ikke betalt. Hvis bare jeg gjorde!

En lille note: Dom Perignon kan være RIGTIG god, den bliver dog som regel drukket for tidligt og er derfor meget syrlig. Dom Perignon er skabt til at blive gemt væk i mange år.

Åbningstiderne indtil nytår er forresten noget i retning af:

torsdag 17-dec 14-18.00
fredag 18-dec 14-20.00
lørdag 19-dec 12-18.00
søndag 20-dec Lukket
mandag 21-dec 12-19
tirsdag 22-dec 12-19
onsdag 23-dec 12-19
torsdag 24-dec Lukket
fredag 25-dec Lukket
lørdag 26-dec Lukket
søndag 27-dec Lukket
mandag 28-dec 10.00-20.00
tirsdag 29-dec 10.00-20.00
onsdag 30-dec 10.00-20.00
torsdag 31-dec 12.00-16.00

Champagnenyt fra mig til dig… Irmatorvet og Vintage Champagne

På en onsdag hvor al tiden var afsat til at sætte stuk op og male, tikkede der pludselig en invitation ind. Egentlig var det mere et ønske om hjælp. Hjælpen gik ud på at sætte ord på indholdet af en god portion champagne som til dels bliver solgt på Irmatorvet. Gentleman som jeg er, var jeg s’føli klar på at skrotte maleriet og hjælpe så godt jeg kunne.

I løbet af denne onsdag aften smagte jeg derfor en masse lækre champagner. Desværre tog jeg på ingen måde gode noter til sidst, men de sidste champagner var virkelig gode. De var nogle jeg meget gerne vil prøve at smage op mod prestigechampagner fra de store huse, eksempelvis Dom Ruinart og Perignon.

Hvad blev der så drukket? Ser du, der blev drukket: Vazart Coquert & Fils, blanc de blanc, reserve, NV. Michel Rocourt, blanc de blanc, NV. Salmon NV. Alain Vesselle, NV. Michel Rocourt 2007, Rose du Mesnil. J. de Telmont, blanc de blanc, 2006. Charlier, Bacchus, 2005. Charlier Special Club 2004. J. de Telmont Grand Vintage 2004. Claude Cazals, le Clos, blanc de blanc, 2002. J. de Telmont, OR 1735, 2002. Grognet Special Club 1999. Michel Rocourt, Futée, 2009. J. de Telmont, Consécration, blanc de blanc, 2002. Altså, der blev drukket rigtig mange champagner. Heldigvis havde jeg slugt en portion müesli inden vi gik i gang.

På nær en, var champagnerne friske. Nogle var helt grønne og syrerige mens andre var mere afrundede og frugtige. Især de sidste var afrundede og frugtige. Den ene afvigende champagne var nået et punkt hvor alderen kunne smages og sherrynoter var begyndt at overtage friskheden. For et par år siden var det lige mig, men siden er jeg faldet tilbage på de yngre og friskere champagner. Hvis du pynter på at smage lidt forskelligt, kunne det være en ide, for at se hvordan champagne kan udvikle sig. Den ene champagne var: Grognet 1999.

God til prisen

Blandt alle champagnerne, er der nogle som ligger på en pris hvor man får masser for pengene og helt klart vil please ens meddrikkere. Bacchus 2005 fra Charlier er helt sikkert en af disse. Udover de sædvanlige syrlige æble- og citrusnoter har denne også smør, røg og olivenolie. En rar og ofte drukket champagne, med et fint logo. Tag evt. også en Michel Rocourt Premier Cru, den ryger let ned, og har udover de sædvanlige æblenoter en note af fersken.

God til at dele

J. de Telmont Grand Vintage 2004, ja sQ. Den blev gensmagt et par gange i løbet af aftenen. En rar og fyldig champagne. Masser af smag, men ikke for meget. Drik den til hygge. Og hvorfor ikke lige tage Charlier Special Club 2004 med på bordet, den kan de fleste sQ li, men tag en skål gammeldags chips med salt til. Og oliven!

Dem som skal drikkes igen

S’føli vil jeg gerne smage alle champagnerne igen, men der var nogle som ramte lige i plet for mig. Det var de sidste som blev smagt, hvilket var lidt synd for mine notater, for på det tidspunkt nød jeg bare. Disse champagner var alle frugtige og havde ikke en overvældende syre. J. de Telmont, OR 1735, 2002 og, Consécration, blanc de blanc, 2002 (OR’s lillebror) og  Michel Rocourt, Futée, 2009.

Hvis jeg skulle foreslå en smagekasse hvor man kommer lidt omkring vil den indeholde følgende seks flasker:

1: Den billige – Vazart Coquert & fils, blanc de blanc, reserve. Pris 229,-
2: Den perfekte reference – Möet Brut Imperial. Pris 329,-
3: En god vintage – Charlier Millésime Bacchus 2005. Pris 299,-
4: En vintage med lagringspotentiale – Claude Cazals Clos 2002. Pris 650,-
5: En vintage som, efter min mening, ikke skal ligge længere – Grognet Special Club 1999. Pris 499,-
6: En rigtig dejlig flaske champagne – J. de Telmont Consécration, blanc de blanc, 2002 (den dukker forhåbentlig op på Irmas side engang, men kan findes på www.vintagechampagne.dk. Pris 499,-)

Champagnesmagning og et kort visit hos HÖST

Det lå i kortene at lørdagens champagnesmagning ikke ville blive til noget for mig, men heldigvis stillede planeterne sig rigtigt, og jeg nåede hjem til det. Oven i købet nåede jeg også et kort visit hos Cofoco-kædens nyere restaurant.

HÖST

Da lørdagens champagnesmagning allerede startede kl. 19, og jeg gerne ville prøve at spise ude inden, var vi under et vist tidspres. Restaurantvalget var derfor til dels begrundet i afstanden mellem smagningen og restauranten, derudover havde jeg et gavekort (tak svigerforældre) og lysten til at prøve et nyt sted.
Det er ikke det store jeg har læst eller hørt om HÖST i forvejen, men hvad jeg havde hørt var at det var godt, og det viste sig at være sandt.

Vi kom kort efter åbningen kl. 1730, fik det sidste ledige bord og fortalte at vi havde temmelig travlt. Menukortet bød på en fast tre-retters menu og fire a la carte retter, men fordi vi ikke forestillede os at have tid til tre retter, valgte vi fra a la carte.
Vi endte derfor med en lille rib-eye med karl-johan mayo, selleri, syltede løg og lidt grønt. Det var ikke en kæmpe ret, men mere i stor forretsstørrelse, heldigvis gav dette både tid og plads til dessert. Hovedretten var rigtig dejlig og vinmatchet dertil var super godt, vi spurgte tjenerinden som foreslog en vin, og den tog vi (2010 Rosso di Montepulciano, Cantine Dei, Toscana).

Desserten som smagte lidt at tuttifrutti...

Desserten som smagte lidt at tuttifrutti…

Før hovedretten kom en appetizer i selskab med en G&T. Appetizeren bestod af en tallerken placeret oven på en skål. Ved bordet blev tallerknen løftet af og en masse røg væltede ud, en god og uventet detalje. I skålen lå tofler med bakskuldcreme og ødelagte chips og på låget lå lidt laks med karse. Det passede dejligt sammen – men ikke lige til G&T.

Inden vi gik fra restauranten, nåede vi lige en dessert i følgeskab med en Riesling spätlese. Desserten bestod af rødgrød på skovjordbær med birkebarkis og hvid chokolade med urter. Hvis man tog en blandet mundfuld af denne var smagen lidt hed af tutti-frutti tyggegummi. Ikke lige hvad jeg forventede, men sårn ok godt.

Konklusionen må være at jeg meget gerne vil spise der igen, selv om hotdog-faktoren nok er oppe på to. Mht. hotdog-faktoren, så er jeg kommet frem til at jeg ikke behøver at spise alt det jeg kan, og derfor kunne man faktisk sige at faktoren var nul – men så skal jeg heller ikke være specielt sulten i forvejen.

Champagnesmagningen

Kl. 1852 var regningen betalt og tøsen færdig på toilettet så turen gik nu imod en masse champagne til smagningen afholdt af Vintage Champagne. Vel ankommet, lidt længere nede af samme gade, fik vi et glas velkomstchampagne. Velkomstchampagne er fedt og praktisk. Det overrasker lidt og får gjort munden klar til det, der skal til at ske.
I den følgende smagning smagte vi otte forskellige champagner, men jeg vil nøjes med at skrive om de tre bedste.

Der bliver skænket og fortalt i kælderen (www.wineceller.dk)

Der bliver skænket og fortalt i kælderen (www.wineceller.dk) Foto: Mikkel Hagerup

Vi fik serveret vinene, to af gangen, og det første glas efter velkomstchampagnen gik rent ind. Huset Juillet-Lallement, vist nok i familie med Alain Lallement, som vi boede hos i Champagne, stod bag den første af fire blanc de blanc champagner. Lugten af denne champagne var faktisk ikke fantastisk, men havde lidt sure tæer over sig. Heldigvis blev den mere behagelig over tid. Hvor lugten haltede, var smagen bedre, om end den ikke varede længe. Smagen var med gode lakridstoner, krydret og med lidt mørke bær. Faktisk var smagen hen af en Summerbird flødebolle med hvid chokolade og lakrids, og det er jo godt. Prisen ligger vist på omkring 240,-.

Efter de første to glas var drukket blev der fyldt op igen, og igen var det, det første glas som imponerede. Roland Champion, Blanc de Blanc, Grand Cru 2006. Lugten var god, med noter af smør (noget fedme og blødt), koldskål og kærnemælk. Smagen var ligeledes god med, igen, smør og lyst, let ristet, brød. Konklusionen er: God med pil op. Prisen er omkring 250,-.

Og drukket...

Og drukket… (Foto: Mikkel Hagerup)

Tredje par champagner gjorde ikke det store indtryk, men første glas i fjerde par gjorde derimod. Roger Brun Rosé, Premier Cru, Rosé. En rigtig flot rosé, nærmest rubinrød, og det er dejligt at se på. Smag og duft var med både jordbær og hindbær – og det er ikke bare rosé indbildning. Den var rigtig god og vil gøre sig godt på altanen eller foran fjerneren til en god action- eller kærlighedsfilm. Jeg er overbevist om at den nok skal komme på besøg når jeg engang får et hus. Prisen er igen omkring 250,-.

Efter fjerde par glas sluttede smagningen, men så åbnede baren i stedet. Her var det muligt at smage lidt forskelligt til nogle fornuftige priser. Her blev der smagt noget mere, men kuglepennen blev lagt væk så der er ikke flere notater. Smagningen blev hostet af www.vintagechampagne.dk som også kan findes på Facebook. Næste gang de holder en smagning er d. 9. november. Jeg kan ikke komme, men vil da anbefale dig at tage en tur forbi, det gir’ mening. Meld dig ind i Facebook-gruppen for det er der nyhederne kommer.