Champagnetips 2018 del II – champagnehuse og restauranter

Første del handlede om champing, og denne ferie bød mere på familietid end på champagnetid. Alligevel er det lykkedes at besøge et par huse. Derudover talte vi med nogle danskere som besøgte flere restauranter. Følg med herunder…

Champagnehuse

Tange-Gerard er en forholdsvis ny producent som indtil i år har lavet alle deres vine i et kooperativ (altså sammen med andre). I år har de dog frigivet deres første vin lavet på helt igennem egne druer. Jeg har endnu ikke smagt den, men der ligger et par flasker i reolen nu.
Grunden til besøget, er at parret bag champagnen til dels består af Solveig Tange som er dansker. Dette giver en god mulighed for at kunne snakke om champagne, lære om champagne samtidig med at man godt og vel forstår det hele. Hvis du kommer forbi Champagne, så skriv evt. til Tange Gerard på facebook for en rundvisning.

Pinot Meunier i en af Tange Gerards vinmarker. Meunier betydder vist møller og på bladene ser man et hvidt "dunlag".

Pinot Meunier i en af Tange Gerards vinmarker. Meunier betydder vist møller og på bladene ser man et hvidt “dunlag”.

Tassin har jeg nævnt tidligere. Vi nåede desværre ikke forbi pga. Bastilledagen og andre planer. De lød dog utrolig hjælpsomme og deres hjemmeside bugner af gode anmeldelser. Hvis nogen kommer forbi, så giv lige et praj.

I byen Oger ligger huset Jean Milan. Udover at de laver ganske gode blanc de blanc champagner, så har de åbent lørdag og søndag. Det er altså en fordel når de fleste andre har lukket. Jeg har været i champagne tre gange og hver gang har jeg været der, for de er ganske gode.

På Avenue de Champagne i Epernay, så langt ude at man tror vejen er slut, ligger Mercier. De laver faktisk en ok rose og blanc de noir. Husets filosofi er at have en champagne der fremmer fest og farver, og dermed ikke koster ekstremt meget. Huset var det første til at have besøgskældre og er i det hele taget meget opmærksom på turisme. I deres kælder er et el-tog og jeg var forbi pga. datteren der således kunne underholdes lidt.

Vinmark midt i Epernay. Sikkert en "udstillingsmark" for Mercier.

Vinmark midt i Epernay. Sikkert en “udstillingsmark” for Mercier.

Når man efter besøget hos Mercier går ind mod byen, er et af de første huse man møder (på modsatte side af vejen) Champagne Elodie D.. Jeg havde ikke hørt om det før, så s’føli skulle det besøges. Udover at de var gode fortaber smagsnuancerne sig i en travl smagedag. De har en 6 glas smagning for mellem 10 og 20 euro og vi fik en ekstra smagsprøve fra 1989.

Videre ind mod byen ligger Michel Gonet og Paul-Etienne Saint Germain. Begge er ikke helt billige men laver nogle gode champagner. De er tidligere beskrevet her. En af champagnerne hos Paul-Etienne udviklede sig desværre ikke så rart og meget grøntsagsagtigt i glasset – den hed Exception. S’føli er der også Möet med nogle flotte kældre hvor man skal bestille sin tur inden.

Kender du flere gode huse, så skriv det nedenfor!

"blomsterkumme" hos Michel Gonet... de er skøre de franskmænd...

“blomsterkumme” hos Michel Gonet… de er skøre de franskmænd…

Spisesteder

Denne campingferie var med et lille barn, så det blev ikke til nogen som helst vilde madoplevelser. Vi boede dog ved siden af et dansk par på pladsen i Epernay og de fortalte om flere gode steder. Samtidig anbefalede Solveig også et par. Her er de alle:

La Cave á Champagne (naboen var nødt til at besøge stedet en ekstra gang).

La Banque i rundkørslen hvor Avenue de Champagne starter.

La Table Kobus, anbefalet af Solveig.

Kender du andre, så skriv det nedenfor!dav

Lige et par ekstra stemningsbilleder…

Endnu et billede fra Solveigs vinmarker. Der er virkelig mange druer i år, så det er spændende hvad de næste måneder bringer...

Endnu et billede fra Solveigs vinmarker. Der er virkelig mange druer i år, så det er spændende hvad de næste måneder bringer…

Champagne og snacks i teltet...

Champagne og snacks i teltet…

Champagne hos Eloie D. Læg mærke til den mørke sjat. Det er 1989.

Champagne hos Eloie D. Læg mærke til den mørke sjat. Det er 1989.

Champagnesmagning – Rosé

Sidste år blev der købt utrolig mange souvenirs i Champagne, og siden da er der drukket utroligt få af disse. Derfor havde jeg i lørdags et par stykker forbi til en lille rosé-smagning. Eftersom vi var så få, blev det til mad og champagne – men jeg vil nøjes med at beskrive gæsterne.

De to første gæster

Den første der ankom, var storebroderen Alain Lallement’s Cuvée Prestige. En frisk fyr, ikke rosé, der var behagelig at møde. Det var uventet, da jeg ikke havde set ham som et interessant møde. Hans deodorant var med en masse citrus i stedet for den gammelkendte og meget brugte æbleluft.

Hans lillesøster ankom lidt efter og havde medbragt lidt snacks, Alain Lallement’s Rosé. Hun havde ikke meget at byde ind med, ud over en svag duft af træ eller tønde. Det kan være hun havde været ude og hugge brænde. Kedelig var hun i hvert fald.

Et lille kig på bordet efter smagningen. Det hele foregik stille og roligt, så dugen er stadig tilnærmelsesvis hvid.

Et lille kig på bordet efter smagningen. Det hele foregik stille og roligt, så dugen er stadig tilnærmelsesvis hvid.

Resten af gæsterne

Da resten var kommet, satte vi os til bords for at få lidt at spise. Alain Lallement’s Rosé valgte at blive siddende på terrassen, da den åbenbart ikke var specielt selskabelig og overhovedet ikke gad at åbne sig for os andre.

Omkring bordet var vi nu: Tange-Gérard Cuvée de Assemblage, Tange-Gérard Rosé de Saignée, Fleury Rosé de Saignée, Drappier Rosé brut nature og Daniel Etienne Rosé.

Det var lillesøsteren, fra Tange-Gérard, Assemblagen, der præsenterede forretten. Havde jeg kun hørt hendes stemme, havde jeg nok ikke gættet rosé. Hendes stemme var blød og kornet. Behagelig at høre på men ikke noget der skilte sig ud, og hun forsvandt blandt de andre gæster.

Lillesøsteren blev fulgt op af sin storesøster, Tange-Gérard, Saignée’en. Hun var mere moden med en god, fyldig parfume, om end en smule metallisk. Lillesøster og storesøster mindede lidt om hinanden i og med at storesøsteren heller ikke gjorde et stort nummer ud af sig ved bordet. Dog fandt hun godt selskab hos en af de mandlige gæster som vi ikke kommer nærmere ind på.

For bordenden sad to tøser og talte godt sammen, begge lækre med rødt hår og fregner. Den af de to som talte mindst var Fleury Rosé. Hun kom med nogle friske, frejdige og krydrede kommentarer. Drappier Rosé talte mest, og det var gode historier om at plukke hindbær og andre røde bær i en frisk sommerbrise. Fleury talte indimellem med, men det var Drappier som var mest underholdende. Jeg var lidt småforelsket i Drappier, men kunne ikke lade være med at kigge mod Fleury indimellem.

Den sidste gæst ved bordet var lidt anderledes i sinde holdninger og sit udtryk Daniel Etienne Rosé. En tøs, men en drengetøs. Hun talte ikke om røde bær men mere om kød. Og når hun gjorde det havde hun et nærmest animalsk udtryk i ansigtet. For at være helt ærlig tror jeg ikke at hun var ægte rødhåret, men havde farvet det for at komme med. Hendes historier var dog underholdende og rare at lytte til efter de to andres sprudlende bærhistorier.

De bedste af de syv. Af os der drak var der delte meninger om hvilke der var bedst.

De bedste af de syv. Af os der drak var der delte meninger om hvilke der var bedst.

Maden

For lige at vende tilbage til maden, var menuen på:
Snacks: Sorte oliven, chips med rygeost og syltet skalotteløgsdip, toast med foie gras samt ananas og lakrids.
Forret: Agurkesuppe a la tzatziki, med agurkestykker og kammusling.
Hovedretter: 1: Ovnbagt torsk med kammusling og en variant af stuvet hvidkål (flødesovs og blancheret spidskål) – denne ret var nogenlunde til champagne, trods flødemængden.
2: Ovnbagt torsk med stegte kantareller og ærter med en ærtesovs.
Dessert: Rabarbercrumble med en rabarberflødeis.

Og hvor finder man så lige disse champagner?

Fleury her: http://esprit-du-vin.com/arkiv/Sortiment/SORTIMENT_2013.07.01_WEB.pdf

Tange-Gérard her: http://www.champagneselskabet.dk/index-filer/Page426.htm Tange-Gérard er et fransk-dansk par som laver champagne og Solveig skriver om processen på følgende gode blog: http://bobler.blogspot.dk/

Drappier her: http://www.philipsonwine.com/default.aspx?m=511&p=215&startaction=10&wt=CHAMPAGNE&ns=1&drp=2&lbl=1&g=5&gst=0&ly=1

Alain Lallement fås ikke i Danmark, men man kan bo hos dem. Læs her: http://www.champagne-alain-lallement.com/ElementsRubrique.aspx?SITE=ELALLE2&RUB=33&MP_SS_RUB=ELEM&MP_ELT=DETAI&PAGE=1&Lang=FR

Tips, tricks og anbefalinger for en tur til Champagne

Her vil jeg dele de bedste ting du kan se, spise, gøre og opleve i Champagneområdet. Det hele er summen af min ferie, hvor jeg kom godt omkring i området og dermed fik en del erfaringer som jeg ihvertfald selv vil arbejde ud fra næste gang.

Alt for sen planlægning af huse der skal besøges i Reims. Dette skal ske og reserveres hjemmefra.

Sprog

Hvis du ikke kan fransk er det en god ide at lære bare lidt. Vi mødte meget få mennesker der kunne andet end fransk og få kunne højest en smule engelsk. Hvis du ikke kan fransk er en kuglepen og papir derfor en fordel da det så er muligt at ‘tegne og fortælle’

Overnatning

Det meste af turen sov vi på B&B’er, på nær i Reims, hvor vi boede på et motorvejshotel i udkanten af byen. Fordelene ved motorvejshotellet var billige priser, gratis parkering og okay værelse. Ulemperne var faktisk kun afstanden til de områder hvor der sker noget. Receptionen på vores hotel var hele tiden lukket, men det er nok ikke typisk. Hotels.comog lignende er en let måde at finde et sted at bo på, Google er heller ikke værst.

Ståltanke til førstegæring hos en af de vinbønder vi boede hos. B&B kan anbefales da man på denne måde kan bo hos en vinbonde, hvilket om muligt kan give fantastiske oplevelser.

B&B er en god måde at møde folk på, og der er mange vinbønder der også har et lille B&B – kaldet Chambre d’Hotes. På denne måde får du et sted at sove, morgenmad og ofte en rundvisning i deres kældre og produktionsfaciliteter. Vi boede på tre forskellige, og priserne lå mellem 75 og 85€ pr. nat. Ved hvert B&B var det fruen i huset der styrede det administrative mens manden lavede champagnen. Et kendetegn ved dem vi boede hos var, at alle var meget hjælpsomme.

Det gode hotel vi boede på i den hyggeligt middelalderby Les Riceys.

De steder vi boede var:

Daniel Etienne i Cumieres. Det er ca. 4 km fra Epernay centrum, og hvis du kan gider gå derind er det intet problem at drikke. Epernay er helt sikkert et godt sted at få smagt champagne og oplevet store huse.

Pierson Whitaker i Avize. Et dejligt sted der måske lukker snart, vi så ihvertfald at huset var til salg for ca. 1,1 mio €. Også en producent, men vi fik ikke set deres kældre da ‘det var et stort rod’. Avize ligger godt, midt i Cotes de Blancs (chardonnay-område). Både i Avize og byerne et par kilometer ved siden af (Cramant, Oger og Le Mesnil-sur-Oger), vrimler det med champagnehuse med åbne døre.

Alain Lallement i Verzy: Verzy var ikke nogen specielt interessant by for os, men vi var måske for tilbageholdende. Vi var dog forbi nogle huse og smagte nogle gode champagner. Også huset hvor vi boede lavede champagne, nok ikke den bedste kvalitet, men det er altid interessant at smage de forskellige. I Verzy fik vi dog den bedste champagneoplevelse, en tidlig aften i en baggård, siddende på druekasser omkring en vintønde hvor vi blev budt på alle mulige flasker, herunder også ratafia, en områdespecifik druelikør.

Hotel Le Marius i Les Riceys: Byen er en rigtig fin middelalderby. Selv om det er i bunden af Champagnedistriktet er her masser af champagnehuse. Byen har også sin egen udgave af Rosé vine som man også bør smage når man, forhåbentlig, tager dertil. Det er helt klart en by jeg skal forbi igen.

Gode muligheder for at finde B&B

http://www.ot-epernay.com/index.php/chambres-d-hotes er nok den bedste side jeg har fundet, her kan man også se hvorvidt dem man kan bo hos laver champagne eller ej.

For nogle år siden fandt jeg en .pdf der beskrev en masse forskellige B&B’er, herunder om de lavede champagne. Skriv til mig og jeg sender den til dig.Mange af dem er desværre lukkede, men det giver et godt overblik.

Le Jardin, et brasseri der hører til en Michelin-restaurant. Den ligger i Reims og kan helt klart anbefales.

Mad

Maden er et meget kort kapitel, for så speciel var den ikke. Men en baguette, pølser, rilettes og ost kan man få i de fleste byer, og så er der en god frokost. De har også en forret/dessert bestående af en halv cantaloupemelon med ratafia hældt over, den skal have lov til at trække og så smager det bare dejligt – ratafia er en druelikør lavet på druesaft blandet med sprit.
Husk at du ikke må gå forbi et konditori uden at købe en fin kage, de laver nogle fine nogen.

Restauranter

Hvis jeg lige skal anbefale et sted må det være Le Jardin i Reims, La Cave a Champagne i Epernay (de har en lille champagnemenu), Restaurant Le Mesnil i Le Mesnil-sur –Oger, La Table Champanoise i Beaumont-sur-Vesle og Le Caveau i Cumieres (pas på osten).

Cantaloupe melon med ratafia. Jeg fik det som forret her og som dessert et andet sted.

Besøg hos champagneproducenter

Hvis du vil besøge champagnehuse, er det, på trods af de åbne porte, en god ide at have planlagt lidt hjemmefra.  Selv hvis du vil besøge de store huse kan det være en fordel at have reserveret plads – vi kom f.eks. ik ind hos Ruinart fordi vi var for sent ude. Med en aftale er det mere behageligt bare at droppe forbi ude i landsbyerne.

Når man aftaler hjemmefra kan man nemmere få planlagt dagene og sikre at man får det bedste ud af besøgene. Vi havde f.eks. to super gode besøg hos de dansk-franske Tange-Gérard og Biodynamiske Fleury. Når man gerne vil besøge mindre champagnemagere er det dog tit afhængig om de har tid, så derfor er aftaler meget vigtige.

På tur i marken med Alain og danske Solveig fra huset Tange-Gérard. Deres champagner kan købes hos www.smallevine.dk

Hvis du vil besøge et interessant, og stort, champagnehus, kan Taittinger (Reims), Veuve Clicquot (Reims, dyrt) og Möet (Epernay) klart anbefales. Mercier er også et besøg værd, men det er mere som en tivolitur i forhold til de andre, hvor man går en tur i kældrene.

Af mindre steder er Fleury (Courteron), Tange-Gérard (Soulieres), Daniel Etienne (Cumieres) og Etienne Lefévre (Verzy) fine og kan anbefales.

Priser

På champagne varierer en del, afhængig af husene. Eksempelvis koster en Dom Perignon det samme hos Möet som i Danmark, og det er altså alt for meget. Samtidig kan man købe flasker hos andre producenter, især de mindre, til lidt over halvdelen af den danske pris. Derfor, når du rejser i champagne er det meget godt at have undersøgt priser de steder du besøger inden.

En gade der er et besøg værd i Epernay. Men husk at kende dine priser før du køber noget...

Rejsetidspunkt

Høsten ligger som regel omkring september. Sidste år var den sidst i august. I denne periode skal du ikke rejse, da alle har for travlt. Derudover foregår der i løbet af året en masse ting i marken. Juni, tror jeg, er den bedste måned, det er ihvertfald der er flest turister efter hvad jeg forstod.

Jeg håber at alt dette har givet et lille indblik, og hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive. Ellers held og lykke hvis du tager derned, jeg håber du kan fransk!

God tur!

På tur i Champagne del VII – halvdansk champagne og god mad

Tange-Gérard

Efter en stille dag, var det nu tid til at opleve lidt mere. Jeg har længe fulgt bloggen http://bobler.blogspot.fr/, der bliver skrevet af Solveig. Solveig er gift med franskmanden Alain og sammen laver de champagne under mærket Tange-Gérard. Det kan købes hos Smallevine på Frederiksberg (http://www.smallevine.dk/products-page/champagne, omrking 250 for en årgangschampange). Selv om Solveig og Alain har travlt i markerne, fandt de alligevel tid til at give os en tur i markern og lidt at drikke.

Pinot Meunier vinblad. Det kan kendes på de behårede blad. Senere forsvinder hårene, men der er stadig hvide spor. Ved første kik troede jeg det var fordi de var sprøjtet med noget.

I marken gik snakken lidt om vejret (der er rigtig dårligt), råd (der kommer når vejret er dårligt), planterne og jorden. Selv om den mark vi besøgte lå i Cotes des Blancs (‘chardonnay-land’), var den begroet af både chardonnay, pinot noir og meunier (udtales: “mø’nie”). Jeg synes stadig det er lidt mærkeligt, men det er jo heller ikke mig der laver vinen. Solveig sagde at den originale drue i Champagne var pinot meunier og at det for dem, mest var ammestuehistorier, at pinot meunier er en ringere drue end de andre. Jeg har kun smagt én champagne lavet på ren meunier, og den var ikke god.

Pinot Noir. Et mørkt blad, chardonnay er lysere. Stænglen på noir er tyndere og svagere end meunier. Både noir og meunier er mørke druer, og der kan ses forskel fra chardonnay lige fra de umodne druer.

Dette var et af de bedste besøg, fordi vi fik fortalt en masse og vi kunne kommunikere med hinanden :) Desværre blev det også klart hvor dårligt vejret er for at dyrke champagne for tiden, hvilket er meget synd for de små producenter.
Jeg kan kun anbefale at læse bloggen ovenfor, hvis du er interesseret i champagne. Du kan også læse noget her: http://champagne-tange-gerard.blogspot.dk/ men det er på engelsk

Alain i marken. Druerne i hånden er enten ramt af meldug (råd) eller er plukket for at vise forskelle på farver. Det er super interessant at være med en vinbonde i marken, for de kan fortælle en masse, og gør det med glæde.

Launois

På vej hjem fra Solveig og Alain stoppede vi i byen Le Mesnil-sur-Oger for lige at besøge huset Launois. Byen ligger også i Cotes des Blancs og laver som de fleste andre hovedsageligt champagner på ren chardonnay. Efter at have smagt Solveig og Alains champagner var disse dog lidt for spidse pga. det store syreindhold fra chardonnayen. Vi fandt alligevel (s’føli) et par at tage med hjem :)

Sanger vejsten, med en lille kasse souveniers ovenpå :)

Sanger

Tilbage i Avize ville vi ud og besøge De Sousa, et hus hvor der har været kæmpe variation på det jeg har smagt tidligere. Nogle var virkelig gode, andre ikke. Desværre var de lukkede, så vi gik på jagt efter et andet hus og endte hos Sanger. Ud fra nogle foldere så det faktisk ud som at Laurent Bouy var med i det selskab, meeen der var for stor kommunikationsbarriere for at finde ud af det. Vi smagte istedet et par champagner og fik et par med os. I skrivende stund har jeg fundet ud af at Sanger både er en skole og producent, hvilket giver god mening når man husker tilbage på bygningerne. Sjovt nok har den vinbonde, vi bor hos senere på turen, gået på denne skole.

Orange netmelon med ratafia hældt over. I baggrunden ser man den fine appetizer, rilette.

Aftensmad

Gik gennem markerne til aftensmad i byen Le Mesnil-sur-Oger. Restauranten ‘Le Mesnil’ serverede en forret på Ratafia (beskrevet i del V). Som regel kommer der en ‘souvenier-ret’ ud af en rejse, og retten her, bestående af kugler af orange netmelon med ratafia heldt ud over, er helt sikkert en af dem. Vi var kun tre par på restauranten den aften, men der blev stadig serveret noget dejlig mad, især forretten med ratafia og hovedretten med tartar kan anbefales hvis man er i nærheden. Jeg må også hellere nævne at de serverede rilette som snack – det er sQ fornuftigt!

Lessons learned: aftal med vinhuse inden, undersøg åbningstider og hav vinhuses telefonnumre på dig. Fransk er som altid noget der skal kunnes. Køb ratafia.

To champagner mens vi venter på flyet til Grønland (nettet gik ned, så her kommer indlægget hele vejen fra Grønland

 

Så er det tid til at arbejde igen, så drukhobbyen er pakket ned og den “professionelle” kasket er taget på. Inden det er helt pakket væk vil jeg dog lige dele et par smagenoter på champagne.

Den første: Tange-Gérard Brut Selection 2004 (købes her)

Lugt: grøn æbel, genbrugspapir, meget lidt hasselnød og hindbær. Måske en smule hvide blomster. Smag: grønne æbler, smør, sød. Den var meget frisk i starten, men over længere tid bliver den lidt tam. Så drik den med det samme. Champagnen er lavet af et dansk-fransk par, og der findes en dejlig blog som beskriver arbejdet omkring champagnen. Se bloggen her! I tråd med ‘varernes ægthed’, er det jo fantastisk at kunne læse om det på dansk

Den anden: Cattier Brut Vintage 2002 (købes her)

Lugt: karamel og smør (efterfølgende fandt jeg ud af der stod karamel og brioche på bagsiden under dufte, så jeg var temmelig stolt :) ). Smagen var god, men jeg fandt ikke nogle tydelige smage.

Målet for dette togt er, for mig, at spise på Nipisa i Nuuk. Hvis det lykkes kommer der selvfølgelig lidt skriveri og billeder derfra.

Champagner fra hele spektret, den alternative, den gennemprøvede og den sidste nye

Så er der lige en hjemmeperiode på to uger og den skal selvfølgelig druknes i champagne. Men det skal jo helst være nye champagner så horisonten bliver udvidet. Det følgende vil give mine oplevelser og nok også lidt fakta, for den første champagne var ikke som de fleste andre.

Det er almen viden at der er tre slags druer man laver champagne på, nemlig chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Hvad de fleste ikke ved er at der faktisk er hele syv forskellige. Det er svært at sige hvorfor, men man kan da forledes til at tro de sidste fire er knap så gode som de andre – måske kræver de i stedet bedre vinmagere. De fire sidste druer er Arbanne, Pinot blanc, Fromenteau og pinot meslier. Dem vil jeg dog ikke komme yderligere ind på i dag, men det skal nok komme.

Syv forskellige druer, en champagne. Tung og så har den lyst til mad.

Champagnen som var den første er Les Clos fra Laherte Fréres. Hvis du vil læse noget om huset så tag fat i ’Champagnebiblen’, der er huset temmelig godt beskrevet, og det er selvfølgelig også folkene bag bogen som sælger den, her. Her er hvad jeg skrev om flasken:

”Blev drukket uden noget, og det bør den ikke. Det var en kraftig, nærmest mættende vin. Smagen var først med gamle æbler, så gik den over i friske æbler med grønne druer og smørsyre. Den gav fornemmelsen af at have et lag i ganen.”

Alt i alt, en kraftig vin som trænger til mad, eller mere end to pr. flaske.

En dejlig vintage, der måske var blevet påvirket af at have ligget i varme. Jeg er sQ en stor fan af Möets vintager.

Næste champagne, den gennemprøvede, var en Möet Chandon Grand Vintage 2000. Denne champagne blev købt på en fantastisk tur til champagne for nogle år siden, men den har ikke været opbevaret under de helt rigtige forhold. Dette afspejlede sig måske også lidt i smagen idet den var begyndt at have klassiske noter af toast og brød. Hvad jeg ellers har skrevet var:

”Lugt: Autolytisk, altså brød og toastet, sødlig og efter noget tid kom næsten lakridsagtige noter samt karamel. Smag: hen af andre Möet-vintager, sød men lidt tør i gane og på tungespidsen. Ved gurgling kom vodkasmag?! Dejlig drikkechampagne. Temmelig gul. Flasken var ikke opbevaret ved rigtig temperatur, så det kan have gjort den mindre frisk end de andre vintager.”

Jeg har været så heldig at smage et par andre vintage fra Möet, og de virkede friskere i forhold til denne. Det skal dog siges at flasken var en god og stor fornøjelse som jeg helst ikke vil være foruden.

En helt ny champagne i Danmark... let og god som aperitif

 

Möet’en blev drukket imens vi ventede på at maden blev færdig. Da det ikke skete lige med det samme tog vi endnu en flaske, en flaske der i år for første gang bliver solgt i Danmark, her. Bag flasken, Tange-Gérard, står bl.a. en dansk kvinde Solveig Tange der kører en dejlig blog om, og fra, Champagne. Jeg har de sidste par år fulgt bloggen, og var derfor ude efter flasken lige efter ankomst til Danmark.

Jeg har skrevet følgende notater: ”God og mild aperitifchampagne. En smule brød i lugten. Kæresten siger den er god, smag af æblegrød og i et køkken hvor der bliver lavet flæskesteg lugter den meget frugtig. Den er mild og kan sagtens ligge et par år og udvikle sig.”

En årgangschampagne plejer at være bedre end de normale og derfor valgte jeg deres Blanc de Blanc af druer fra 2004 – 2002 er desværre helt udsolgt :( Lige omkring nu, burde deres reservé være ankommet, og den skal jeg selvfølgelig ud efter… det er jo spændende.