Tip til champagnetilbud

Noget der vel nok skal betegnes som luksusmagasinet ‘FINE Champagne Magasine’ har i dag udgivet et nummer hvori at de giver et bud på de 100 bedste champagner i år. Samtidig med dette har Leisnerwine.dk tilfældigvis stadig tilbud på den champagne der endte på førstepladsen.
Beskrivelse af vinen kan ses på side 33-34 her: http://fine-magazines.epaper.fi/reader/?issue=28243%3B13d820038bbc37ebc6d37bfcb4fa2831 og champagnen kan købes her: http://leisnerwine.dk/main.aspx?page=articlelist&gid=246&gidlevel=0

Go get it! (jeg har selv tilladt mig at købe to)

Tips, tricks og anbefalinger for en tur til Champagne

Her vil jeg dele de bedste ting du kan se, spise, gøre og opleve i Champagneområdet. Det hele er summen af min ferie, hvor jeg kom godt omkring i området og dermed fik en del erfaringer som jeg ihvertfald selv vil arbejde ud fra næste gang.

Alt for sen planlægning af huse der skal besøges i Reims. Dette skal ske og reserveres hjemmefra.

Sprog

Hvis du ikke kan fransk er det en god ide at lære bare lidt. Vi mødte meget få mennesker der kunne andet end fransk og få kunne højest en smule engelsk. Hvis du ikke kan fransk er en kuglepen og papir derfor en fordel da det så er muligt at ‘tegne og fortælle’

Overnatning

Det meste af turen sov vi på B&B’er, på nær i Reims, hvor vi boede på et motorvejshotel i udkanten af byen. Fordelene ved motorvejshotellet var billige priser, gratis parkering og okay værelse. Ulemperne var faktisk kun afstanden til de områder hvor der sker noget. Receptionen på vores hotel var hele tiden lukket, men det er nok ikke typisk. Hotels.comog lignende er en let måde at finde et sted at bo på, Google er heller ikke værst.

Ståltanke til førstegæring hos en af de vinbønder vi boede hos. B&B kan anbefales da man på denne måde kan bo hos en vinbonde, hvilket om muligt kan give fantastiske oplevelser.

B&B er en god måde at møde folk på, og der er mange vinbønder der også har et lille B&B – kaldet Chambre d’Hotes. På denne måde får du et sted at sove, morgenmad og ofte en rundvisning i deres kældre og produktionsfaciliteter. Vi boede på tre forskellige, og priserne lå mellem 75 og 85€ pr. nat. Ved hvert B&B var det fruen i huset der styrede det administrative mens manden lavede champagnen. Et kendetegn ved dem vi boede hos var, at alle var meget hjælpsomme.

Det gode hotel vi boede på i den hyggeligt middelalderby Les Riceys.

De steder vi boede var:

Daniel Etienne i Cumieres. Det er ca. 4 km fra Epernay centrum, og hvis du kan gider gå derind er det intet problem at drikke. Epernay er helt sikkert et godt sted at få smagt champagne og oplevet store huse.

Pierson Whitaker i Avize. Et dejligt sted der måske lukker snart, vi så ihvertfald at huset var til salg for ca. 1,1 mio €. Også en producent, men vi fik ikke set deres kældre da ‘det var et stort rod’. Avize ligger godt, midt i Cotes de Blancs (chardonnay-område). Både i Avize og byerne et par kilometer ved siden af (Cramant, Oger og Le Mesnil-sur-Oger), vrimler det med champagnehuse med åbne døre.

Alain Lallement i Verzy: Verzy var ikke nogen specielt interessant by for os, men vi var måske for tilbageholdende. Vi var dog forbi nogle huse og smagte nogle gode champagner. Også huset hvor vi boede lavede champagne, nok ikke den bedste kvalitet, men det er altid interessant at smage de forskellige. I Verzy fik vi dog den bedste champagneoplevelse, en tidlig aften i en baggård, siddende på druekasser omkring en vintønde hvor vi blev budt på alle mulige flasker, herunder også ratafia, en områdespecifik druelikør.

Hotel Le Marius i Les Riceys: Byen er en rigtig fin middelalderby. Selv om det er i bunden af Champagnedistriktet er her masser af champagnehuse. Byen har også sin egen udgave af Rosé vine som man også bør smage når man, forhåbentlig, tager dertil. Det er helt klart en by jeg skal forbi igen.

Gode muligheder for at finde B&B

http://www.ot-epernay.com/index.php/chambres-d-hotes er nok den bedste side jeg har fundet, her kan man også se hvorvidt dem man kan bo hos laver champagne eller ej.

For nogle år siden fandt jeg en .pdf der beskrev en masse forskellige B&B’er, herunder om de lavede champagne. Skriv til mig og jeg sender den til dig.Mange af dem er desværre lukkede, men det giver et godt overblik.

Le Jardin, et brasseri der hører til en Michelin-restaurant. Den ligger i Reims og kan helt klart anbefales.

Mad

Maden er et meget kort kapitel, for så speciel var den ikke. Men en baguette, pølser, rilettes og ost kan man få i de fleste byer, og så er der en god frokost. De har også en forret/dessert bestående af en halv cantaloupemelon med ratafia hældt over, den skal have lov til at trække og så smager det bare dejligt – ratafia er en druelikør lavet på druesaft blandet med sprit.
Husk at du ikke må gå forbi et konditori uden at købe en fin kage, de laver nogle fine nogen.

Restauranter

Hvis jeg lige skal anbefale et sted må det være Le Jardin i Reims, La Cave a Champagne i Epernay (de har en lille champagnemenu), Restaurant Le Mesnil i Le Mesnil-sur –Oger, La Table Champanoise i Beaumont-sur-Vesle og Le Caveau i Cumieres (pas på osten).

Cantaloupe melon med ratafia. Jeg fik det som forret her og som dessert et andet sted.

Besøg hos champagneproducenter

Hvis du vil besøge champagnehuse, er det, på trods af de åbne porte, en god ide at have planlagt lidt hjemmefra.  Selv hvis du vil besøge de store huse kan det være en fordel at have reserveret plads – vi kom f.eks. ik ind hos Ruinart fordi vi var for sent ude. Med en aftale er det mere behageligt bare at droppe forbi ude i landsbyerne.

Når man aftaler hjemmefra kan man nemmere få planlagt dagene og sikre at man får det bedste ud af besøgene. Vi havde f.eks. to super gode besøg hos de dansk-franske Tange-Gérard og Biodynamiske Fleury. Når man gerne vil besøge mindre champagnemagere er det dog tit afhængig om de har tid, så derfor er aftaler meget vigtige.

På tur i marken med Alain og danske Solveig fra huset Tange-Gérard. Deres champagner kan købes hos www.smallevine.dk

Hvis du vil besøge et interessant, og stort, champagnehus, kan Taittinger (Reims), Veuve Clicquot (Reims, dyrt) og Möet (Epernay) klart anbefales. Mercier er også et besøg værd, men det er mere som en tivolitur i forhold til de andre, hvor man går en tur i kældrene.

Af mindre steder er Fleury (Courteron), Tange-Gérard (Soulieres), Daniel Etienne (Cumieres) og Etienne Lefévre (Verzy) fine og kan anbefales.

Priser

På champagne varierer en del, afhængig af husene. Eksempelvis koster en Dom Perignon det samme hos Möet som i Danmark, og det er altså alt for meget. Samtidig kan man købe flasker hos andre producenter, især de mindre, til lidt over halvdelen af den danske pris. Derfor, når du rejser i champagne er det meget godt at have undersøgt priser de steder du besøger inden.

En gade der er et besøg værd i Epernay. Men husk at kende dine priser før du køber noget...

Rejsetidspunkt

Høsten ligger som regel omkring september. Sidste år var den sidst i august. I denne periode skal du ikke rejse, da alle har for travlt. Derudover foregår der i løbet af året en masse ting i marken. Juni, tror jeg, er den bedste måned, det er ihvertfald der er flest turister efter hvad jeg forstod.

Jeg håber at alt dette har givet et lille indblik, og hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive. Ellers held og lykke hvis du tager derned, jeg håber du kan fransk!

God tur!

På tur i Champagne del III – succes hos de store huse

Taittinger

Andendagen/tredjedagen i Reims gik meget bedre end de foregående. Vi kom ind til centrum og hjem igen uden problemer og vi fik smagt en masse champagne. Om morgenen fik jeg fat i Taittinger og Veuve Clicquot og fik derved arrangeret to ture.

Figur hugget ind i kalken hos Taittinger. I mange af kældrene finder man 'tegninger' der er hugget igennem tiderne. Herunder også en masse fra de forskellige krige hvor grotterne har været brugt som beskyttelseskamre.

Jeg har været på Taittinger før, men ville have Katrinen med denne gang, for sidst var turen i deres kædere rigtig god. Igen var det en stor succes, de starter med en film og giver derefter en god tur i deres kældere som afsluttes med deres almindelige champagne. Tur og champagne kostede 16 €. Der er desværre ikke mulighed for at betale mere og så få en anden champagne til sidst, men sådan er det. Veuve Clicquot er det første store sted der ikke har været video, men guidet museum.

Le Jardin

Omkring Taittinger ligger Veuve Clicquot, Pommery, Ruinart og en restaurant kaldet Les Crayéres. Til restauranten, der har en masse Michelinstjerner, hører et brasseri kaldet Le Jardin hvor vi spiste frokost. Noget a la sellericoleslaw med røget and til forret, rigtig god okse med rattatuie(staves?) til hovedret – den var rigtig dejlig – og en god dele creme brulée med et tykt lag karamelliseret sukker til sidst.

Et af de bedste måltider i Champagne

Veuve Clicquot aka. Den Gule Enke

Vi fik brugt en masse tid i restauranten hvilket passede meget fint med vores næste besøg der var hos Veuve Clicquot. Som tidligere beskrevet var jeg lidt sent ude, og den eneste tur vi kunne komme på var ‘I den gule enkes fodspor’, eller lignende, til hele 35 € pr. person.

Turen kom godt ind på ‘den gule enkes’ liv og på champagnefremstilling og det hele sluttede med et glas ‘La Grande Dame 2004’ deres luksus cuvée – jeg må tilstå at den var meget dejlig, og en jeg gerne smager igen.

Et par gamle flasker hos Veuve Clicquot - de talte meget om den ene flaske de havde fået fra vraget ved Åland, hvor der blev fundet en masse champagner - måske på vej til det russiske hof.

Champagne Martel

Efter ‘den Gule Enke’ var klokken mange, men vi to alligevel en chance og gik forbi Champagne Martel for at høre om de havde en tur på engelsk, og det havde de heldigvis. Deres kældere er nu lavet om til museum, men det vidste vi ikke. Før turen gik derned skulle vi lige se en film. Til forskel fra de store huse der fortæller en masse historie om dem selv, viste denne en ærlig fortælling om hvordan champagne bliver lavet med ståltanke, maskiner osv. – de andre steder er det mere romantiske fortællinger med håndarbejde, tønder og safter. Så røg vi ellers i kælderen og fik lidt at vide om de gammeldags maskiner, mærkattegneborde, dosagedoseringsdims propdims, og ja. det bliver ved. Efterfølgende kom vi ind i deres smagerum hvor vi smagte tre forskellige flasker. Den ene købte jeg to af, og så fandt jeg en 89’er som også røg med i bagagen, og hermed var første champagnekøb gjort. Tur og smagning kostede 11 €.

Golfen og en dejlig læbestift-hilsen fra føsdaen på køleren... Tak, hvem der nu gav den.

Nu var det tid til aftensmad og på vejen gik vi forbi nogle kager der så vildt lækre ud. Dette var dagens dummeste stunt, for senere da vi var færdige med maden var konditoren s’føli lukket, og kagerne ude af vores rækkevidde.

Lessons learned: Indiana har strenge importregler. Aftal med hus inden . Stå tidligt op. 2 huse om dagen er ca. maks, 3 kræver planlægning. Parably er godt. Ingen taler andet end fransk. Middagspause overalt mellem 12 og 14.

Ahhh... champagne!