Champagnetips 2018 del II – champagnehuse og restauranter

Første del handlede om champing, og denne ferie bød mere på familietid end på champagnetid. Alligevel er det lykkedes at besøge et par huse. Derudover talte vi med nogle danskere som besøgte flere restauranter. Følg med herunder…

Champagnehuse

Tange-Gerard er en forholdsvis ny producent som indtil i år har lavet alle deres vine i et kooperativ (altså sammen med andre). I år har de dog frigivet deres første vin lavet på helt igennem egne druer. Jeg har endnu ikke smagt den, men der ligger et par flasker i reolen nu.
Grunden til besøget, er at parret bag champagnen til dels består af Solveig Tange som er dansker. Dette giver en god mulighed for at kunne snakke om champagne, lære om champagne samtidig med at man godt og vel forstår det hele. Hvis du kommer forbi Champagne, så skriv evt. til Tange Gerard på facebook for en rundvisning.

Pinot Meunier i en af Tange Gerards vinmarker. Meunier betydder vist møller og på bladene ser man et hvidt "dunlag".

Pinot Meunier i en af Tange Gerards vinmarker. Meunier betydder vist møller og på bladene ser man et hvidt “dunlag”.

Tassin har jeg nævnt tidligere. Vi nåede desværre ikke forbi pga. Bastilledagen og andre planer. De lød dog utrolig hjælpsomme og deres hjemmeside bugner af gode anmeldelser. Hvis nogen kommer forbi, så giv lige et praj.

I byen Oger ligger huset Jean Milan. Udover at de laver ganske gode blanc de blanc champagner, så har de åbent lørdag og søndag. Det er altså en fordel når de fleste andre har lukket. Jeg har været i champagne tre gange og hver gang har jeg været der, for de er ganske gode.

På Avenue de Champagne i Epernay, så langt ude at man tror vejen er slut, ligger Mercier. De laver faktisk en ok rose og blanc de noir. Husets filosofi er at have en champagne der fremmer fest og farver, og dermed ikke koster ekstremt meget. Huset var det første til at have besøgskældre og er i det hele taget meget opmærksom på turisme. I deres kælder er et el-tog og jeg var forbi pga. datteren der således kunne underholdes lidt.

Vinmark midt i Epernay. Sikkert en "udstillingsmark" for Mercier.

Vinmark midt i Epernay. Sikkert en “udstillingsmark” for Mercier.

Når man efter besøget hos Mercier går ind mod byen, er et af de første huse man møder (på modsatte side af vejen) Champagne Elodie D.. Jeg havde ikke hørt om det før, så s’føli skulle det besøges. Udover at de var gode fortaber smagsnuancerne sig i en travl smagedag. De har en 6 glas smagning for mellem 10 og 20 euro og vi fik en ekstra smagsprøve fra 1989.

Videre ind mod byen ligger Michel Gonet og Paul-Etienne Saint Germain. Begge er ikke helt billige men laver nogle gode champagner. De er tidligere beskrevet her. En af champagnerne hos Paul-Etienne udviklede sig desværre ikke så rart og meget grøntsagsagtigt i glasset – den hed Exception. S’føli er der også Möet med nogle flotte kældre hvor man skal bestille sin tur inden.

Kender du flere gode huse, så skriv det nedenfor!

"blomsterkumme" hos Michel Gonet... de er skøre de franskmænd...

“blomsterkumme” hos Michel Gonet… de er skøre de franskmænd…

Spisesteder

Denne campingferie var med et lille barn, så det blev ikke til nogen som helst vilde madoplevelser. Vi boede dog ved siden af et dansk par på pladsen i Epernay og de fortalte om flere gode steder. Samtidig anbefalede Solveig også et par. Her er de alle:

La Cave á Champagne (naboen var nødt til at besøge stedet en ekstra gang).

La Banque i rundkørslen hvor Avenue de Champagne starter.

La Table Kobus, anbefalet af Solveig.

Kender du andre, så skriv det nedenfor!dav

Lige et par ekstra stemningsbilleder…

Endnu et billede fra Solveigs vinmarker. Der er virkelig mange druer i år, så det er spændende hvad de næste måneder bringer...

Endnu et billede fra Solveigs vinmarker. Der er virkelig mange druer i år, så det er spændende hvad de næste måneder bringer…

Champagne og snacks i teltet...

Champagne og snacks i teltet…

Champagne hos Eloie D. Læg mærke til den mørke sjat. Det er 1989.

Champagne hos Eloie D. Læg mærke til den mørke sjat. Det er 1989.

På tur i Champagne del VII – halvdansk champagne og god mad

Tange-Gérard

Efter en stille dag, var det nu tid til at opleve lidt mere. Jeg har længe fulgt bloggen http://bobler.blogspot.fr/, der bliver skrevet af Solveig. Solveig er gift med franskmanden Alain og sammen laver de champagne under mærket Tange-Gérard. Det kan købes hos Smallevine på Frederiksberg (http://www.smallevine.dk/products-page/champagne, omrking 250 for en årgangschampange). Selv om Solveig og Alain har travlt i markerne, fandt de alligevel tid til at give os en tur i markern og lidt at drikke.

Pinot Meunier vinblad. Det kan kendes på de behårede blad. Senere forsvinder hårene, men der er stadig hvide spor. Ved første kik troede jeg det var fordi de var sprøjtet med noget.

I marken gik snakken lidt om vejret (der er rigtig dårligt), råd (der kommer når vejret er dårligt), planterne og jorden. Selv om den mark vi besøgte lå i Cotes des Blancs (‘chardonnay-land’), var den begroet af både chardonnay, pinot noir og meunier (udtales: “mø’nie”). Jeg synes stadig det er lidt mærkeligt, men det er jo heller ikke mig der laver vinen. Solveig sagde at den originale drue i Champagne var pinot meunier og at det for dem, mest var ammestuehistorier, at pinot meunier er en ringere drue end de andre. Jeg har kun smagt én champagne lavet på ren meunier, og den var ikke god.

Pinot Noir. Et mørkt blad, chardonnay er lysere. Stænglen på noir er tyndere og svagere end meunier. Både noir og meunier er mørke druer, og der kan ses forskel fra chardonnay lige fra de umodne druer.

Dette var et af de bedste besøg, fordi vi fik fortalt en masse og vi kunne kommunikere med hinanden :) Desværre blev det også klart hvor dårligt vejret er for at dyrke champagne for tiden, hvilket er meget synd for de små producenter.
Jeg kan kun anbefale at læse bloggen ovenfor, hvis du er interesseret i champagne. Du kan også læse noget her: http://champagne-tange-gerard.blogspot.dk/ men det er på engelsk

Alain i marken. Druerne i hånden er enten ramt af meldug (råd) eller er plukket for at vise forskelle på farver. Det er super interessant at være med en vinbonde i marken, for de kan fortælle en masse, og gør det med glæde.

Launois

På vej hjem fra Solveig og Alain stoppede vi i byen Le Mesnil-sur-Oger for lige at besøge huset Launois. Byen ligger også i Cotes des Blancs og laver som de fleste andre hovedsageligt champagner på ren chardonnay. Efter at have smagt Solveig og Alains champagner var disse dog lidt for spidse pga. det store syreindhold fra chardonnayen. Vi fandt alligevel (s’føli) et par at tage med hjem :)

Sanger vejsten, med en lille kasse souveniers ovenpå :)

Sanger

Tilbage i Avize ville vi ud og besøge De Sousa, et hus hvor der har været kæmpe variation på det jeg har smagt tidligere. Nogle var virkelig gode, andre ikke. Desværre var de lukkede, så vi gik på jagt efter et andet hus og endte hos Sanger. Ud fra nogle foldere så det faktisk ud som at Laurent Bouy var med i det selskab, meeen der var for stor kommunikationsbarriere for at finde ud af det. Vi smagte istedet et par champagner og fik et par med os. I skrivende stund har jeg fundet ud af at Sanger både er en skole og producent, hvilket giver god mening når man husker tilbage på bygningerne. Sjovt nok har den vinbonde, vi bor hos senere på turen, gået på denne skole.

Orange netmelon med ratafia hældt over. I baggrunden ser man den fine appetizer, rilette.

Aftensmad

Gik gennem markerne til aftensmad i byen Le Mesnil-sur-Oger. Restauranten ‘Le Mesnil’ serverede en forret på Ratafia (beskrevet i del V). Som regel kommer der en ‘souvenier-ret’ ud af en rejse, og retten her, bestående af kugler af orange netmelon med ratafia heldt ud over, er helt sikkert en af dem. Vi var kun tre par på restauranten den aften, men der blev stadig serveret noget dejlig mad, især forretten med ratafia og hovedretten med tartar kan anbefales hvis man er i nærheden. Jeg må også hellere nævne at de serverede rilette som snack – det er sQ fornuftigt!

Lessons learned: aftal med vinhuse inden, undersøg åbningstider og hav vinhuses telefonnumre på dig. Fransk er som altid noget der skal kunnes. Køb ratafia.