Champagnesmagning – Rosé

Sidste år blev der købt utrolig mange souvenirs i Champagne, og siden da er der drukket utroligt få af disse. Derfor havde jeg i lørdags et par stykker forbi til en lille rosé-smagning. Eftersom vi var så få, blev det til mad og champagne – men jeg vil nøjes med at beskrive gæsterne.

De to første gæster

Den første der ankom, var storebroderen Alain Lallement’s Cuvée Prestige. En frisk fyr, ikke rosé, der var behagelig at møde. Det var uventet, da jeg ikke havde set ham som et interessant møde. Hans deodorant var med en masse citrus i stedet for den gammelkendte og meget brugte æbleluft.

Hans lillesøster ankom lidt efter og havde medbragt lidt snacks, Alain Lallement’s Rosé. Hun havde ikke meget at byde ind med, ud over en svag duft af træ eller tønde. Det kan være hun havde været ude og hugge brænde. Kedelig var hun i hvert fald.

Et lille kig på bordet efter smagningen. Det hele foregik stille og roligt, så dugen er stadig tilnærmelsesvis hvid.

Et lille kig på bordet efter smagningen. Det hele foregik stille og roligt, så dugen er stadig tilnærmelsesvis hvid.

Resten af gæsterne

Da resten var kommet, satte vi os til bords for at få lidt at spise. Alain Lallement’s Rosé valgte at blive siddende på terrassen, da den åbenbart ikke var specielt selskabelig og overhovedet ikke gad at åbne sig for os andre.

Omkring bordet var vi nu: Tange-Gérard Cuvée de Assemblage, Tange-Gérard Rosé de Saignée, Fleury Rosé de Saignée, Drappier Rosé brut nature og Daniel Etienne Rosé.

Det var lillesøsteren, fra Tange-Gérard, Assemblagen, der præsenterede forretten. Havde jeg kun hørt hendes stemme, havde jeg nok ikke gættet rosé. Hendes stemme var blød og kornet. Behagelig at høre på men ikke noget der skilte sig ud, og hun forsvandt blandt de andre gæster.

Lillesøsteren blev fulgt op af sin storesøster, Tange-Gérard, Saignée’en. Hun var mere moden med en god, fyldig parfume, om end en smule metallisk. Lillesøster og storesøster mindede lidt om hinanden i og med at storesøsteren heller ikke gjorde et stort nummer ud af sig ved bordet. Dog fandt hun godt selskab hos en af de mandlige gæster som vi ikke kommer nærmere ind på.

For bordenden sad to tøser og talte godt sammen, begge lækre med rødt hår og fregner. Den af de to som talte mindst var Fleury Rosé. Hun kom med nogle friske, frejdige og krydrede kommentarer. Drappier Rosé talte mest, og det var gode historier om at plukke hindbær og andre røde bær i en frisk sommerbrise. Fleury talte indimellem med, men det var Drappier som var mest underholdende. Jeg var lidt småforelsket i Drappier, men kunne ikke lade være med at kigge mod Fleury indimellem.

Den sidste gæst ved bordet var lidt anderledes i sinde holdninger og sit udtryk Daniel Etienne Rosé. En tøs, men en drengetøs. Hun talte ikke om røde bær men mere om kød. Og når hun gjorde det havde hun et nærmest animalsk udtryk i ansigtet. For at være helt ærlig tror jeg ikke at hun var ægte rødhåret, men havde farvet det for at komme med. Hendes historier var dog underholdende og rare at lytte til efter de to andres sprudlende bærhistorier.

De bedste af de syv. Af os der drak var der delte meninger om hvilke der var bedst.

De bedste af de syv. Af os der drak var der delte meninger om hvilke der var bedst.

Maden

For lige at vende tilbage til maden, var menuen på:
Snacks: Sorte oliven, chips med rygeost og syltet skalotteløgsdip, toast med foie gras samt ananas og lakrids.
Forret: Agurkesuppe a la tzatziki, med agurkestykker og kammusling.
Hovedretter: 1: Ovnbagt torsk med kammusling og en variant af stuvet hvidkål (flødesovs og blancheret spidskål) – denne ret var nogenlunde til champagne, trods flødemængden.
2: Ovnbagt torsk med stegte kantareller og ærter med en ærtesovs.
Dessert: Rabarbercrumble med en rabarberflødeis.

Og hvor finder man så lige disse champagner?

Fleury her: http://esprit-du-vin.com/arkiv/Sortiment/SORTIMENT_2013.07.01_WEB.pdf

Tange-Gérard her: http://www.champagneselskabet.dk/index-filer/Page426.htm Tange-Gérard er et fransk-dansk par som laver champagne og Solveig skriver om processen på følgende gode blog: http://bobler.blogspot.dk/

Drappier her: http://www.philipsonwine.com/default.aspx?m=511&p=215&startaction=10&wt=CHAMPAGNE&ns=1&drp=2&lbl=1&g=5&gst=0&ly=1

Alain Lallement fås ikke i Danmark, men man kan bo hos dem. Læs her: http://www.champagne-alain-lallement.com/ElementsRubrique.aspx?SITE=ELALLE2&RUB=33&MP_SS_RUB=ELEM&MP_ELT=DETAI&PAGE=1&Lang=FR

Vin festival hos Skjold-Burne – opremsning af de gode vine

Romantikken blev pillet fra vinen da Skjold-Burne, herunder også Taster Wine, viste rundt på deres lager. Romantikken vendte dog tilbage da vi havde smagt omkring halvtreds forskellige vine.

Som min med-drikker engang så fint har sagt det: ”Højst sandsynligt bliver en tredjedel af den bedste vin spyttet ud igen, fordi det er homoer der sidder og smager” Derfor spyttede vi s’føli ikke. Af denne grund blev det heller ikke til grundige notater, men de følgende vine vil jeg gerne drikke igen en gang.

"Chaneteauf" som den kom til at hedde skulle s'føli smages - ingen smagte desværre efter mit ønske, mørke bær og lakrids.

Først præsentationen må jeg nok hellere forklare min lidt hårde udmeldelse. Der er forskellige måder at importere vin på, f.eks. importerer Philipson Wine en vældig mængde flasker og får på den måde en masse rabat. Taster Wine importerer, for en del vines vedkomne, kun vinen og hælder den selv på flasker. Derved spares en masse hos bønderne og transporten bliver nemmere. Der er lidt kedeligt, synes jeg. Det minder dog om gamle dage, hvor eksempelvis portvin kom til landet i tønder, og blev hældt på flaske hos den enkelte vinhandler. Jeg har lige fået at vide at det kun drejer sig om en 5-8 vine hos Skjold-Burne, og at resten drejer sig om vine der bliver solgt i supermarkeder.

Men kan man så se det på flaskerne? – nej, men det spørgsmål må du klare med nogle andre, for ’i´m a drinker, not a thinker´. Og nu til vinene.

Vi startede med champagne, og nåede igennem dem alle. Det var desværre, og s’føli, et meget besøgt bord, så vi fik ikke talt med ”vinbonden” Bruno Mignon som var 4. generation i huset og på dagen langede bobler over bordet. Det var dog ikke en af hans vine som vi fandt bedst, men i stedet Léon Launois Grand Cru Brut, Blanc de Blancs 2004’. Huset Mignon havde dog en ’1. Cru Rosé Brut Non Vintage’ som havde en god smag af bær – ja, dette er en grundig beskrivelse fra smagningen, undskyld.

Nu gik turen så til Alsace hvor vi ikke rigtig fandt noget i vores smag, så vi tog videre til Tyskland og Østrig. Vi skulle dog på rundvisning snart, så det blev til nogle hvide og nogle søde (vi regnede med at det søde ville gå i sig selv i løbet af turen). Af de tyske hvide var Rheingau, Riesling Purist 2011 og Ostricher Lenchen, Riesling Kabinett Trocken 2011 ganske fine, men ellers fandt vi ikke rigtig andre til vores humør. Andert Joseffra Østrig præsenterede til gengæld nogle meget søde vine som var lige os, lige fra den mildeste til den sødeste. Den sødeste havde 200 g sukker pr liter og de anbefalede den til cigar (what?).

De søde vine vi blev meget glade for

Spanien og Italien sprang vi let over. Ved Italien smagte vi hurtigt at par af de mildere rødvine – Amarone og mig er sjovt nok ikke gode venner. Af disse var en Valpolicella Classico Superiore fra Fabiano meget let at drikke – hvilket er en god ting.

Pludselig var vi tilbage i Frankrig, hvor vi fik at vide at det kostede 15,- at have en flaske på fad. Der smagte vi en masse forskellige røde, hvor den ene som i skrivende stund er på tilbud i Skjold-Burne, Ventoux – Hunters Wine 2010. Den smagte af mad/kød og løg, og vil sikkert være en glimrende ledsager til mad.

Vi sprang over et par kontinenter, Sydamerika, Australien og Afrika, og gik videre til Amerika der serverede nogle dejlige rødvine på bl.a. zinfandel-druen. Beyer Ranch Zinfandel 2009 var den bedste, efterfulgt af Knotty Vines Zinfandel 2009 der var lidt mere forstyrret. Russian River Valley Pinot Noir Reserve 2008 var fin og dyr, Brother’s Ridge Cabernet Sauvignon 2007smagte af chokolade og fik en stor fluevinge.

Læg mærke til mærkatet med den gode opfordring.

Fra Amerika gik turen til Portugal og deres portvin, her repræsenteret af Niepoort. Vi smagte næsten alt. Det var selvfølgelig sidst på aftenen, så det kan være at vores dømmeevne var lidt uklar, men det var godt. Det var igen en fra familien der stod og serverede hvilket var super hyggeligt for hun snakkede en masse, og det inspirerede da til et besøg i Portugal. Den bedste fra Niepoort varBioma Vintage 2008.

Nu var det blevet lukketid, men jeg endte med at tale med en vinmand som lige hurtigt skulle ud og smage. Der blev smagt nogle stykke men jeg har ikke skrevet noget som helst om dem, og stopper istedet her. Jeg håber at du, på trods af en meget udetaljeret gennemgang, har fået noget ud af det.

Vi skulle lige hurtigt smage cognac'en til 2500 pr flaske, og det smagte som om vi ikke var gamle nok.

På tur i Champagne del X – Epernay, byen og champagnehusene

Sidste del foregår i Epernay som vi var nødt til at besøge inden vi tog hjem. Det er lidt svært at komme uden om Epernay når man besøger Champagne. Byen ligger nærmest i midten af de tre hovedområder, Cote des Blancs, Valle de la Marne og Montagne de Reims, og derfor et naturligt centrum. Nok af den grund rummer byen en masse huse, bl.a. Möet, Perrier Jouët og Pol Roger. Det eneste af disse huse som vi besøgte var Möet, og det var kun deres butik.
Jeg var inde hos Möet for at høre om de havde en champagne fra 1982, og det havde de. Den var dog en smule dyr. 4100€ for en 1982 Dom Perignon Rosé Oenoteque Magnum, ca. det samme hele ferien kostede – transport, overnatning, mad, souveniers, alt. 

Det er svært at finde et bedre vejnavn. På denne vej i Epernay er der fyldt med store og små champagnehuse.

Mercier

En 82’er blev det altså ikke til, men istedet tog vi en tur op af Epernays vigtigste gade, Avenue de Champagne. Her startede vi med et besøg hos Mercier. Vi gjorde det fordi at Mercier, til forskel fra f.eks. Taittinger, har en tivoli-agtig rundvisning. For 19€ pr. person fik vi tre forskellige champagner og en rundvisning. En ganske fin pris. Turen startede med udlevering af en personlig højtaler-dims, som man kunne bruge til at få info om de forskellige ting i foyeren. Efter lidt tid blev alle samlet og vist ind i et rum hvor en lille film blev vist. Derefter gik turen med elevator og “show” ned til kælderen hvor et rutchebane-tog stod og ventede. Toget var styret af infrarøde signaler og vi blev derfor advaret imod at have slået det til på mobilen… løbske vogne i en champagnekælder er nok ikke vildt smart.
Da turen, guidet af vores lille højtaler, var færdig, kom vi til baren. “Bartenderen” spurgte efter vi havde smagt, hvad vi syntes om dem. Småærlige som vi var, sagde vi at de var lidt for nemme at drikke og lidt kedelige. Vi fik så forklaret at husets mål var at lave let-drikkelige champagner, istedet for de tunge og avancerede – der ku man bare se.

Et meget mørkt billede af "toget" i Merciers kældre. Merciers mål er at lave letdrikkelige og relativt billige champagner.

Paul-Etienne Saint Germain og Michel Gonet

Disse to huse smuttede vi også forbi. Det første, Paul-Etienne, var en meget ny producent, men de havde alligevel haft en del succes, vi smagte hele sortimentet(10€ for tre) og det var godt (især efter Mercier). Desværre turde vi ikke købe mere pga. bilen, så ingen souveniers derfra. Champagnerne var meget smagfulde, og meget forskellige, den bedste for mig var vist ‘Charme’.
Det andet hus, Gonet, havde en masse vintage man kunne smage for 15-17€, så det måtte vi også hellere prøve. Disse var rigtig gode og trods vægt osv. endte vi med at købe en med hjem. Vi købte den, fordi den mindede om den nydegorgerede hos Laurent Bouy. Det er helt klart et hus der er værd at besøge hvis man er i Epernay.

En af de dejlige kager. I montren var den præsenteret som en kugle, men den blev åbnet ved servering.

 

Kager og den sidste confit

Efter at have smagt færdig skulle vi brænde noget tid af inden at restauranterne åbnede for aftenseatingen. Tiden gik både på at finde en restaurant og skrive postkort. Til at skrive kortene fandt vi et konditori/en chokolademand hvor man kunne købe og spise kager. Deres kager var meget fine og vi endte med at købe tre og lidt champagne :) – Tidligere på turen var vi kommet forbi et interessant konditori, men de havde lukket da vi kom forbi senere, så man SKAL besøge dem når man har chancen.
Kagerne fik lagt en god bund, postkortene blev skrevet og tiden gik så det var efterhånden tid til aftensmad. Vi valgte restauranten ud fra to retter, hovedretten confit de canard og melon-ratafia forretten fra tidligere. Confitten havde fået dejlig længe og var rigtig god, desværre var de lidt nærrige med ratafia’en ved forretten.

Möets repræsentationsslot med fire meget fancy biler i forgrunden. Möet virker som om de har relativt mange penge.

Dette afsluttede turen og vi gik hjem pakkede bilen og var klar til at rejse dagen efter. Og hjemturen gik godt, næsten helt uden kø…

Lessons learned:Epernay er en by der skal besøges. Køb også ratafia. Tag ikke genveje som GPS’en foreslår for at spare tid.

En meget sænket Golf... efter turen hjem er der kommet par slidmærker i hjulkasserne (hedder de det), efter at vi er kørt over nogle bump. Hvis vi kørte over 120 ramte hjulene ofte på, derfor blev cruisespeed 110 km/t.

På tur i Champagne del V – spirituskørsel, ratafia og masser af champagne

Det var ikke os der kørte, men mere om det senere.

Alain Lallement, champagne fra morgenstunden

Vi boede hos en vinbonde og måtte derfor også smage deres champagner og få en tur i deres kældere, så efter morgenmaden gik vi igang :) Selv om vi boede i Verzy som er Pinot Noir-land brugte de fleste en masse chardonnay i deres vine, hvilket også var tilfældet her, grunden er at deres vine bliver for tunge og kraftige, meeeen, det synes jeg godt om. Vi nåede igennem en reserve med 60% Chardonnay og 40% pinot noir, en Blanc de Blanc og en rose. Det var simple champagner, men man skal jo have lidt souveniers med hjem. Huset producerer et sted mellem 25-30.000 flasker årligt hvoraf meget ryger til Belgien.

En fantastisk bil i en meget stille by. Hvem er det der har skrevet 30 på?

Etienne Lefévre

Var huset fra aftensmaden dagen inden og det skulle, om muligt, besøges. Heldigvis havde de åbent og vi fik smagt et par flasker, herunder deres rosé der også var lavet på 100% pinot noir (af en grund kaldte de den ikke Blanc de Noir). Roséen var kraftig og sådan en champagne der skal nydes på altanen med en bid mad til.

Efter Lefévre gik vi ud for at finde flere huse, men vores forsigtighed og de lukkede døre betød at dagen tegnede rimelig skidt. Aftensmaden var bestemt og vi besluttede os for at slappe lidt af inden vi skulle gå til nabo-landsbyen. Intet gik dog som forventet da vi skulle afsted.

Moderne 'pupitré', De drejer langsomt flaskerne således at gærrester bundfælder sig omkring proppen inden degorgering. Degorgering er der hvor man fjerner gærrester og tilsætter dosage (sukkerindhold)

Laurent Bouy – godt, overraskende og temmelig berusende

På vej ud fra huset hvor vi boede blev vi stoppet af ‘fruen i huset’. Vi havde tidligere talt on em fyr med nogle gamle vine, og nu var han der, så vi kunne jo lige sige ‘hej’. Hej var nok også det eneste vi kunne sige, for de forstod ikke et ord ud over deres franske. Der kom champagne i nogle glas, og snakken gik stadig ikke på tværs af nationer. Alligevel endte vi med at få en invitation over til en af de andre, for lige at smage på hans champagne.

Laurent Bouy med den første flaske champagne. Det lille glas han hælder op i, er typisk for området og bruges til fester. Det er mindre så vinen når ikke at blive kold inden det er tomt og man skal have genopfyldt.

Vi kom ind i en baggård, igennem en port der ikke afslørede noget som helst om en champagneproducent Men her var han altså. Inde i en garage i baggården stod nogle burde med flasker, kasser til at fylde druer i og en tønde. Kasserne blev arrangeret rundt om tønden og franskmanden, Laurent Bouy, begyndte at komme og præsentere sine flasker. Vi havde ved hjælp af tysk fået en lille kommunikation op og køre, heldigvis, og kunne nu sige at de smagte sQ fint (bedre end hvor vi boede).

Degorgering i hånden - super!

Dette kunne han godt lide, og det endte med at han hentede et forklæde og viste os ned i sin kælder hvor han fandt en flaske med kapsel på. Denne blev taget med op og blev åbnet i gården. Helt nydegorgeret og uden tilsat dosage. Den var faenme god – jeg ved ikke om det var fordi den lige var degorgeret, men den udviklede sig utroligt meget i glasset og endte med en god smag af honning.

Ratifia - 25 år gammel med lidt bundfald. Vi fik resten af flasken med hjem :)

Flasken fik en masse ros og så gik det ellers stærkt med at finde ting frem. Det næste var bare ikke champagne, men Ratifia. en lokal likør lavet på druesaft, spiritus og sikkert noget vand. Den første der var lavet på sidste års høst, var lys-lyserød og smagte meget af frisk druesaft. Derfra blev de ældre og smagene blev mere honningagtige – ifølge franskmændene mere som nedfaldne blommer. Godt var det ihvertfald, og ratifia skal vist købes noget mere.

Et restaurant-besøg bliver meget bedre med en stor og kælen hund.

Hvordan fandt vi ud af hvad franskerne sagde, udover det lidt ringe tysk? – jo, der blev fundet en skiffertavle og vi tegnede og fortalte med den :)

Humøret var meget højt til sidst, og vi var ved at komme meget for sent til vores restaurant-besøg, imens de andres koner nok savnede lidt selskab. Det endte ihvertfald med at vi fik et lift til vores restaurant, La Table Champenoise, af vores vært Laurent – måske lidt ulovligt, men som de sagde, ‘når bare man ikke kører ind i byerne, er det ok‘…

Den lokale appelation for rødvin 'Coteaux Champenois'. Denne rødvin mindede meget om Beaujolais noveau (staves det sådan?) og var meget mild og frisk.

Blindsmagning af otte champagner fra 2002

Madbladet ’Copenhagen Food’ anbefalede restaurant Nipisa i Nuuk, men sejladsen ville det således at jeg aldrig kom forbi. Derfor præsenterer jeg her notaterne fra en blindsmagning af årgang 2002 champagne sammen med et par tips til at forstå hvad du kan smage i champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Først tager vi de forskellige noter der kan findes i champagne. Som de fleste ved er der sødt, salt, surt, bittert og umami, og hvis du er forkølet, er det hvad der er tilbage af oplevelsen. Så derfor, vær rask når du drikker. Smagen er utrolig meget afhængig af næsen, og her er otte hovedgrupper som næsen kan genkende – de er som udgangspunkt fra Richard Julins bog ’4000 Champagner’, men jeg har ændret en smule:

Dyrenoter: vildt, rå bøf, fisk, østers, hav, fløde og kødgryde.

Balsamiske noter: kogle (?), rosin og balsamico.

Empyreumatiske og herunder aotolytiske noter: brød, bagning, toast, brændt, røg, kaffe, træ, læder, kage, karamel, marzipan, hø og mandel.

Æteriske: alkohol, acetone, eddike, svovl, gær, oxidation, sherry, madeira, lim og vaskepulver.

Krydderier: Ja, hiv dem bare ned fra hylden; hovedsageligt vanilje, peber, kanel, mynte og ingefær.

Blomster: æbleblomst, akacie, jasmin, limeblomst, rose og honning. Frugtige noter:

Alle slags, men hovedsageligt æble, citron, abrikos, fersken, hindbær, lime, grape og passionsfrugt.

Grøntsags og mineralnoter: Mineral, flint, sten, drivhus, nedfaldne blade, svamp, kælder, kogte grøntsager, peberfrugt, broccoli, blomkål og sukkerroer.

Og nu til smagningens resultater. Her vil du se at jeg ikke kan huske det ovenstående når jeg drikker 😉 Smagningen foregik på NIMB, hvor der hver måned er Champagnebar og en sideløbende smagning (400 kr. for vinklubmedlemmer, 500 for andre).

Rotunden hvor smagningerne oftest foregår... et flot og hyggeligt rum!

 

Denne smagning var årets første, og en ny tradition blev startet her; nemlig at årets første smagning er på flasker fra ti år tidligere. Denne januarssmagning blev derfor på 2002 årgangen og derudover blind. Noterne var som følger i vilkårlig rækkefølge:

Charlemagne Brut 2002: L: Æbler, tør, frisk. S: støv, lidt smagsfattig, blød, lakrids ved udånding. Efter lidt tid, proppot og sød.

Charlemagne Millesimé 2002: L: grøntsager, syrlig, stængelfrugt, meget lidt brød og smør, blomstret. Blød men syrlig. S: mynte og meget anderledes.

De Sousa Brut 2002: Måske BdB Brut Reservé. L: toast. S: syrlig, tør, lidt kork, champignon. Lidt uinteressant.

Launois Pere et Fils, Special Club, 2002: L: Grøntsager, polet (ved smag). S: polet, meget syrlig men byder ikke på det helt store, blomstret. Meget anderledes end ved 1. smagning 12 2011.

Marguet Vielle Vigne 2002: L: tør, autolytisk, sjove bær (måske multe). S: rigtig god, blød syre,meget mild, slikkugle plus syre, lidt hav.

Moët Vintage 2002: Lavere dosage efter 2000. L: gammelt sengetøj, meget tør, lidt bark, toastet brød, karamel og svagt af chokolade. Efter tid røget og syrligt sød, lidt brændt. S: god, korn, syre på en god måde, meget fersk (hav). Grøn og frisk over tid, men ikke flere lugte. 2000’eren syntes jeg bedre om.

Dom Perignon 2002: L: Meget syrlig, kan ligge længere. S: blød syre, lakrids. Serveret for kølig og må gerne ligge flere år. Jeg ville gerne have haft den lige så ”varm” som de andre, da jeg drikker for hurtigt til at de kan udvikle sig 😉

Aftenens ynglings var Veuve Clicquot’en. Den udviklede sig helt vildt, på trods af en meget træt start, hvor smagen virkede overvældende sherryagtig. Helt klart en flaske jeg må have fat i…

Skål og få så drukket lidt bobler i det nye år!

To champagner mens vi venter på flyet til Grønland (nettet gik ned, så her kommer indlægget hele vejen fra Grønland

 

Så er det tid til at arbejde igen, så drukhobbyen er pakket ned og den “professionelle” kasket er taget på. Inden det er helt pakket væk vil jeg dog lige dele et par smagenoter på champagne.

Den første: Tange-Gérard Brut Selection 2004 (købes her)

Lugt: grøn æbel, genbrugspapir, meget lidt hasselnød og hindbær. Måske en smule hvide blomster. Smag: grønne æbler, smør, sød. Den var meget frisk i starten, men over længere tid bliver den lidt tam. Så drik den med det samme. Champagnen er lavet af et dansk-fransk par, og der findes en dejlig blog som beskriver arbejdet omkring champagnen. Se bloggen her! I tråd med ‘varernes ægthed’, er det jo fantastisk at kunne læse om det på dansk

Den anden: Cattier Brut Vintage 2002 (købes her)

Lugt: karamel og smør (efterfølgende fandt jeg ud af der stod karamel og brioche på bagsiden under dufte, så jeg var temmelig stolt :) ). Smagen var god, men jeg fandt ikke nogle tydelige smage.

Målet for dette togt er, for mig, at spise på Nipisa i Nuuk. Hvis det lykkes kommer der selvfølgelig lidt skriveri og billeder derfra.

Champagnesmagning – de søde og de gode, del to.

Nogle siger at søde champagner giver svagere lugt og smagsindtryk. Men om det, eller den store mængde indtagede champagne var skyld i de få kommentarer, ved jeg ikke. En ting er sikkert; det blev for sødt. Det blev til fire søde, hvor den første var et Tjekkisk indslag, Bohemia Sekt Demi Sec fra www.tjekvinimport.dk. Det er den dejlig gang bobler, som er let at drikke. Umiddelbart virkede den rigtig fin, men da vi smagte den over for de andre søde champagner stod det klart at det var et andet og mindre gennemført produkt. Til en pris af 75 kr. eller lignende er det dog et fornuftigt produkt.

De tre søde champagner, i rækkefølge fra højre.

Sukkerindholdet i champagne er bestemmende for hvad produktet må hedde. Ligger det fra nul til syv/otte procent pr. liter er det extra brut eller brut nature. Mellem syv og femten er det den almindelige brut som man oftest finder i butikkerne. Herefter kommer de søde og meget søde. Fra 15 til 30 er det sec, fra 30 til 60 er det demi sec og fra 60 opefter er det den meget søde doux. Vi smagte to demi sec og to doux. ’Den Gule Enke’, der desværre var propsyg, havde 28 g sukker pr. liter og var derned sec, men den fik vi jo ikke rigtig glæde af. Pleonasme? – Jeg tror det ikke.

Bohemiaen blev efterfulgt af en Fleury Demi Sec fra www.esprit-du-vin.dk. Det var vist en ok champagne, men den gav ikke anledning til de store oplevelser. Det folk smagte var følgende: Banan, lidt prop. Mango, granatæble, tørret frugt og figen. Blid lime. Med denne flaske smagte vi dog forskellen mellem champagne og et billigere produkt, og den var stor. Champagnen var langt mere afrundet, stilren og mild i sit udtryk.

De tre mildeste 'brut' champagner. Til højre ser man den champagne der passede bedst med kransekage af alle de tørre.

Næste champagne havde omkring dobbelt så meget sukker i, nemlig ca. 50 g/L. Dette var en M. Brugnon Doux fra www.juuls.dk. En så sød champagne er ikke noget som huset normalt ville lave. Den er derimod bestilt efter Juuls vines forventning om at danskere er utrolig glade for søde ting, hvilket vel passer meget fint. Champagnen bød på masser af æbleduft, såsom friske røde æbler, rådne æbler og discoveryæbler. En har ligefrem skrevet, at den var god til kransekage.

Smagningens sidste flaske var endnu en doux, men en flaske Fleury fra 1995 også fra www.esprit-du-vin.dk. Hvis jeg husker nogenlunde rigtigt hæmmer gærrester, kulde og sukkerindhold forældelse af champagne. Ud fra dette var jeg meget nysgerrig for hvordan vinen havde udviklet sig. Den havde imidlertid udviklet sig en masse og mindede om en champagne fra 1982 jeg engang havde smagt. Det var dog ikke en udvikling til det dårlige, og champagnen havde noter af honning, toast, rosin, blomme og sirup. Den var både god og blid, og den bedste af de søde.

De bedste og dyreste tørre. Vinderen blandt disse (til prisen), var Henri Goutorbe der får hos Handy vine.

Søde champagner og tørre champager?

Til at starte med ved smagningen, forventede flere af os at de søde champagner ville være optimale til kransekage. Vi fik dog åbnet øjnene en smule, idet vi fandt ud af de første tørre champagner, der var friske og lidt syrerige, gik godt sammen med kagen. De meget søde champagner gik derimod hen og blev for søde, så selv om de var gode, var det nærmest vammelt til sidst.

Som jeg skrev i første indlæg overvejede jeg kraftigt at bruge De Vallois Brut til kransekagen nytårsaften, og det er stadig på overvejelsesstadiet. Jeg er dog pt. lidt i tvivl om hvordan den virker efter man har spist en masse mad og en masse dessert – for på det tidspunkt har man fået en masse sødt, og så kan det være den er alt for sur. Umiddelbart har de dog også en god, sød og billig champagne i IRMA, Louis Launois Demi Sec, til 150 kr., den kan være et alternativ.

Lige meget hvad, lad være med at drikke de dyre champagner kl. 24. Dine smagsløg er færdige efter en hel aften med en masse mad, så det er spild af penge.

Til smagningen var der vin fra: www.esprit-du-vin.dk, Handy Vine, www.juuls.dk og www.sydfranskevine.dk

Smagning af Ruinart, samt indflydelsen af et duftsæt.

Forleden var Ruinarts nye ønolog på besøg i Danmark, og i den anledning tilbød Theis vine et glas Ruinart Blanc de blanc og flasker sat 25% ned. Champagne på tilbud og et gratis glas er noget jeg sjældent lader min næse gå forbi, så her er lidt om Ruinart Blanc de Blanc.

Billedet er nok Ruinarts, men i anledning at der skrives om dem overlever de nok.

Huset og champagne

Ruinart, som måske ikke umiddelbart er kendt af de fleste, var faktisk det første hus til at lave champagne i 1729. Möet kom først til i 1743 og Clicqout (den gule enke) først i 1772. Grunden til at man ikke lavede champagne inden var nok til dels, at man ikke havde lov til at transportere vin i flasker før 1728. Det var der da også god grund til, da andengæringen (den der laver boblerne) ikke var helt under kontrol. F.eks. arbejde man nærmest iført rustning ved håndtering af flasker pga. eksplosionsfaren. I 1820’erne eksploderede helt op til 80% af flaskerne!

På billedet, som er temmelig ringe, ses nogle af de forskellige dufte der kan findes i Ruinarts Blanc de Blanc

Duftene

Den udstilling af flasker butikken havde bygget op var forsynet med et lille duftsæt. De dufte der var repræsenteret, var de dufte som Ruinart mente var tydelige i champagnen. Jeg syntes som regel at Blanc de blancs indeholder en masse æblenoter, men æble var ikke blandt de forskellige lugte. Jeg spurgte om dette, og svaret var noget i retning af ’at æble var en for tydelig duft’ til de gad have den med, eller også talte vi bare forbi hinanden. Som det måske kan ses på billedet, var de tilstedeværende dufte bl.a. ingefær, kardemomme, rosenpeber og jasmin. Disse dufte havde jeg aldrig nogen sinde fundet i et glas med bobler, men det er måske mest fordi jeg er temmelig begrænset i min evne til at genkende smage.

Nå, men man sprøjter lidt af en duft på en parfumepind som man ser dem i eksempelvis Magasin. Derefter lugter man til pinden og så til champagnen – eller rettere, sådan gjorde jeg. Og det virkede temmelig godt, jeg kunne oven i købet smage de ovenstående fire lugte. Faktisk virkede det så godt at jeg afslutningsvis nærmest kun kunne lugte og smage rosenpeber. Heldigvis er det snart jul og der er derfor kommet et duftsæt på ønskelisten (link), og så satser jeg på at få meget mere ud af mine champagner i fremtiden.

Facts uden formål

Blanc de blanc betyder som de fleste ved at det er en vin lavet kun på hvide druer. I dette tilfælde ren chardonnay. Selv om Ruinart er et af de gamle huse har de kun 17 hektar vinmarker, resten af deres druer køber de hos forskellige bønder.

Copenhagen Wine Forum, del 1. Champagnesmagningen.

Det hænder at jeg bliver en smule ebrieret når jeg er på messe. Helt uden det er min skyld, skylden ligger derimod på de folk der står i boderne og insisterer på at jeg starter fra den ene ende og derfra smager sig igennem alt hvad de tilbyder. Lørdag var jeg på Copenhagen Wine Forum og jeg endte som andre gange temmelig ebrieret. Den snu læser burde nu have regnet ud at ebrieret er et lægeterm for at være fuld.

Og så går vi igang. Første champagne en Fleury Brut Nature og ikke min ynglings den dag.

Beskrivelsen af messen må hellere blive delt op i to, da jeg, i løbet af messen, var til champagnesmagning. Og netop champagnesmagningen vil jeg starte med. Den blev holdt i l’Esprit du Vins bod, en gangske fin vinbutik, i samarbejde med klubvin.dk. Den, som har læst bloggen før vil nok genkende Jørgen, der står bag l’Esprit du Vin og champagnesmagningerne i NIMBs vinklub.

Anden vin er bedre og en jeg ofte drikker. Fleury, 100 % Pinot Noir i Brut.

Jørgen, der var i skarp konkurrence med støjen fra messen fortalte at vi skulle igennem en ni forskellige, og så kan man jo ikke andet end være glad. I forhold til NIMB-smagningerne var portionerne mindre, meeen til halv pris og med masser af andre vine som skulle smages gjorde det intet.

Fjerde champagne syntes jeg var meget sur. En Launois Blanc de Blanc.

De to bedste vine var henholdsvis en ’Launois pere et fils, Special Club, 2002’ Og ’Jacques Selosse Initial’. Selossen var en blanc de blanc, lavet på champagner fra en masse årgange – alle årgange fra 1985 mener jeg. Den var degorgeret i december 2010 og burde måske have ligget længere inden smagningen. Dog smagte den rigtig godt, og det var første gang jeg kunne smage ferskner klart og tydeligt – rigtig lækkert.

Snyderen, og en god en af slagsen. Cremant de Bourgogne

Launois’en som var en Special Club og dermed en pendant til større huses cuvée de prestige – det bedste. Var også rigtig dejlig og en som man meget gerne vil drikke mere af. Den havde en blød og lækker lugt, med en smule toast i lugten.

Af gengangere var der bl.a. huset De Sousa, et hus jeg normalt ikke er tosset med. Det var ikke rigtig et glædeligt gensyn med dem, da de ikke rigtig har overrasket positivt. Den ene, De Sousa Brut Reserve, overraskede dog positivt. Det var en blanc de blanc, altså kun chardonnay, og den var degorgeret i december 2010. Den blev serveret efter en Launois blanc de blanc, som jeg slet ikke har taget nogen notater af, så den har nok ikke sagt mig det store :)

Manden bag smagningen, Jørgen Krüff - jeg håber det er stavet rigtigt.

Vi smagte også to champagner fra det biodynamiske hus Fleury. Den første var Fleur de l’Europe brut nature. Smagen var fyldt med friske grønne æbler. Lugten var i retning af æbler som er faldet fra stammen og er begyndt at smårådne. Derudover var den i kraft af syren og boblerne meget cremet i ganen.

Den anden fra Fleury var en almindelig brut og dermed lidt sødere. Det var en blanc de noir, hvilket vil sige at den er lavet på mørke druer. Efter den første var den nærmest slikagtig, og det er da også en champagne jeg er meget glad for.

Michael og mig syntes begge rigtig godt om denne champagne, og den var sammen med Selosse min ynglings på dagen.

Af de første fire vi fik serveret, var den ene blind. Da der blev stemt om hvilken var bedst af de fire, gik en hel del stemmer, inklusive min, til den ukendte. Det viste sig at det ikke var en champagne men en cremant de Burgogne kaldet La Grande Chaume, prestige brut. Jeg syntes den var endnu sødere end Fleurys Blanc de Noir.

Nu da jeg er ved at være igennem champagnerne har jeg et spørgsmål som jeg aldrig fik svar på ved smagningen. Det drejer sig om Fleurys Blanc de Noir. På flasken stod:

L4590 . HT03

13/01/11 02.09.10

Jeg ved at 13/01/11 er degorgeringstidspunktet, men resten er jeg ikke rigtig klar over.

Det var så rækken af smagte champagner. Hånden er ved at tage fat i den eneste 'ikkechampagne'.

Sommerens champagnesmagninger, årgang 2000 og De Sousa.

Hver måned bliver der holdt en mindre champagnesmagning på NIMB, og det er de to sidste jeg vil komme ind på. Den første var en blindsmagning af 6 flasker fra år 2000 og den anden var udelukkende med huset De Sousa. Inden jeg går i gang, så vil jeg bede om brød næste gang – det kom nemlig ikke, men er altid en rar ting at have…

Som sagt var den første smagning blind. Her fik vi glassene et af gangen imens Jørgen Krüff, bagmanden om man vil, fyldte tiden ud med masser af snak om champagne, både generelt og mere specielt omkring visse huse – især Selosse, som lader til at være meget godt og jeg skal nok få det smagt.

Jeg har ikke lige tage billeder under smagningen, men her er et par dejlige glas

Det viste sig at champagnerne kom i par, således at de to første flasker begge var Fleury, den ene ekstra brut og den anden almindelig brut kaldet Millesime Robert Fleurie (og nu er jeg i tvivl om det er –y eller –ie der er enden). Jeg syntes helt klart den sidste var bedst. Den vil sikkert være godt til mad, Jørgen sagde vildt, og havde masser smag af bær, brød, røde druer og vanilie.
Næste to flasker kom fra huset Charlemagne. Den første, Grand Cru Blanc de Blanc, havde druer fra områderne Mesnil og Oger, mens den sidste, Millesime 2000, kun havde fra Mesnil. Millesime er den bedste champagne huset vil lave fra en årgang. Katrinen syntes at den første af de to, Grand Cru’en, lugtede af Riesling og dermed også ville være dejlig til ting fra havet. Jeg var ikke den store fan af de to flasker, men har dog haft en rigtig god smagsoplevelse med det hus i Paris, men der var også mad til champagnen.
5’eren var en Marguet 2000 Millesime som ikke vækkede de store følelser. Smagen var frisk med ananas og lugten var meget syrlig.

Hvor nummer fem ikke gjorde noget stort indtryk var nummer seks ganske anderledes. Det var en Möet Vintage 2000. Der var en lækker eftersmag med masser af vanilie. Jeg har faktisk ikke lavet de store noter, men den er røget ind på min top fem.

Det var så første smagning og anden smagning af huset De Sousa kan gøres en del kortere. Det var helt sikkert ikke noget i retning af mit ynglingshus, og det var kun to ud af fem flasker jeg syntes der var noget ved. Selv om champagnen ikke var så interessant for mig, brugte Jørgen, som altid, en masse tid på at fortælle om champagne, champagne og mere champagne, hvilket altid er interessant.

Søren Frank dukkede også op til smagningen med temmelig god smagning. Søren kom nemlig da alle de forskellige glas var skænket, og kunne på den måde komme hurtigt igennem smagningen med sin ven Jørgen ved sin side. På den måde kunne Søren også hurtigt få en lille brandert mens vores ikke rigtig kom frem fordi smagningen tog vældig lang tid.

De to bedste fra De Sousa som var Cuvée des Caudalies Vieilles Vignes og Cuvée des Caudalies Millesime 2004. Jeg syntes Vieilles Vignes var bedst, men de fleste andre omkring bordet var mest til Millesime 2004.

VV’eren smagte kraftigt og af vanilie. Den er blandet af årgange fra 1995 til 2004, og har ligget minimum 48 måneder på fad. Millesime havde mere syre men alligevel var første smagsindtryk smør.

En lille sidenote til huset De Sousa, så er det et biodynamisk hus (Rudolf Steiner tilgang til produktion, sol måne, ræve og stjerner).  De Sousa vælger at lade være med at filtrere vinen, således at der bliver trukket endnu mere smag fra de små rester der findes i vinen. Dette er måske grunden til at jeg syntes de gamle De Sousa’er var klart bedst, her havde vinen nemlig fået lov til at udvikle sig ordentligt.

Sommeren er heldigvis ikke slut endnu, så jeg har endnu en smagning på NIMB og en smagning gennem en Facebookgruppe kaldet Champagnesmagning. Mit internet er nede, så i skrivende stund kan jeg ikke fortælle hvilke champagner det kommer til at dreje sig om, men prisen er i hvert fald 450,-