Romantikken blev pillet fra vinen da Skjold-Burne, herunder også Taster Wine, viste rundt på deres lager. Romantikken vendte dog tilbage da vi havde smagt omkring halvtreds forskellige vine.

Som min med-drikker engang så fint har sagt det: ”Højst sandsynligt bliver en tredjedel af den bedste vin spyttet ud igen, fordi det er homoer der sidder og smager” Derfor spyttede vi s’føli ikke. Af denne grund blev det heller ikke til grundige notater, men de følgende vine vil jeg gerne drikke igen en gang.

"Chaneteauf" som den kom til at hedde skulle s'føli smages - ingen smagte desværre efter mit ønske, mørke bær og lakrids.

Først præsentationen må jeg nok hellere forklare min lidt hårde udmeldelse. Der er forskellige måder at importere vin på, f.eks. importerer Philipson Wine en vældig mængde flasker og får på den måde en masse rabat. Taster Wine importerer, for en del vines vedkomne, kun vinen og hælder den selv på flasker. Derved spares en masse hos bønderne og transporten bliver nemmere. Der er lidt kedeligt, synes jeg. Det minder dog om gamle dage, hvor eksempelvis portvin kom til landet i tønder, og blev hældt på flaske hos den enkelte vinhandler. Jeg har lige fået at vide at det kun drejer sig om en 5-8 vine hos Skjold-Burne, og at resten drejer sig om vine der bliver solgt i supermarkeder.

Men kan man så se det på flaskerne? – nej, men det spørgsmål må du klare med nogle andre, for ’i´m a drinker, not a thinker´. Og nu til vinene.

Vi startede med champagne, og nåede igennem dem alle. Det var desværre, og s’føli, et meget besøgt bord, så vi fik ikke talt med ”vinbonden” Bruno Mignon som var 4. generation i huset og på dagen langede bobler over bordet. Det var dog ikke en af hans vine som vi fandt bedst, men i stedet ’Léon Launois Grand Cru Brut, Blanc de Blancs 2004’. Huset Mignon havde dog en ’1. Cru Rosé Brut Non Vintage’ som havde en god smag af bær – ja, dette er en grundig beskrivelse fra smagningen, undskyld.

Nu gik turen så til Alsace hvor vi ikke rigtig fandt noget i vores smag, så vi tog videre til Tyskland og Østrig. Vi skulle dog på rundvisning snart, så det blev til nogle hvide og nogle søde (vi regnede med at det søde ville gå i sig selv i løbet af turen). Af de tyske hvide var Rheingau, Riesling Purist 2011 og Ostricher Lenchen, Riesling Kabinett Trocken 2011 ganske fine, men ellers fandt vi ikke rigtig andre til vores humør. Andert Joseffra Østrig præsenterede til gengæld nogle meget søde vine som var lige os, lige fra den mildeste til den sødeste. Den sødeste havde 200 g sukker pr liter og de anbefalede den til cigar (what?).

De søde vine vi blev meget glade for

Spanien og Italien sprang vi let over. Ved Italien smagte vi hurtigt at par af de mildere rødvine – Amarone og mig er sjovt nok ikke gode venner. Af disse var en Valpolicella Classico Superiore fra Fabiano meget let at drikke – hvilket er en god ting.

Pludselig var vi tilbage i Frankrig, hvor vi fik at vide at det kostede 15,- at have en flaske på fad. Der smagte vi en masse forskellige røde, hvor den ene som i skrivende stund er på tilbud i Skjold-Burne, Ventoux – Hunters Wine 2010. Den smagte af mad/kød og løg, og vil sikkert være en glimrende ledsager til mad.

Vi sprang over et par kontinenter, Sydamerika, Australien og Afrika, og gik videre til Amerika der serverede nogle dejlige rødvine på bl.a. zinfandel-druen. Beyer Ranch Zinfandel 2009 var den bedste, efterfulgt af Knotty Vines Zinfandel 2009 der var lidt mere forstyrret. Russian River Valley Pinot Noir Reserve 2008 var fin og dyr, Brother’s Ridge Cabernet Sauvignon 2007smagte af chokolade og fik en stor fluevinge.

Læg mærke til mærkatet med den gode opfordring.

Fra Amerika gik turen til Portugal og deres portvin, her repræsenteret af Niepoort. Vi smagte næsten alt. Det var selvfølgelig sidst på aftenen, så det kan være at vores dømmeevne var lidt uklar, men det var godt. Det var igen en fra familien der stod og serverede hvilket var super hyggeligt for hun snakkede en masse, og det inspirerede da til et besøg i Portugal. Den bedste fra Niepoort varBioma Vintage 2008.

Nu var det blevet lukketid, men jeg endte med at tale med en vinmand som lige hurtigt skulle ud og smage. Der blev smagt nogle stykke men jeg har ikke skrevet noget som helst om dem, og stopper istedet her. Jeg håber at du, på trods af en meget udetaljeret gennemgang, har fået noget ud af det.

Vi skulle lige hurtigt smage cognac'en til 2500 pr flaske, og det smagte som om vi ikke var gamle nok.