Champagnesmagning og et kort visit hos HÖST

Det lå i kortene at lørdagens champagnesmagning ikke ville blive til noget for mig, men heldigvis stillede planeterne sig rigtigt, og jeg nåede hjem til det. Oven i købet nåede jeg også et kort visit hos Cofoco-kædens nyere restaurant.

HÖST

Da lørdagens champagnesmagning allerede startede kl. 19, og jeg gerne ville prøve at spise ude inden, var vi under et vist tidspres. Restaurantvalget var derfor til dels begrundet i afstanden mellem smagningen og restauranten, derudover havde jeg et gavekort (tak svigerforældre) og lysten til at prøve et nyt sted.
Det er ikke det store jeg har læst eller hørt om HÖST i forvejen, men hvad jeg havde hørt var at det var godt, og det viste sig at være sandt.

Vi kom kort efter åbningen kl. 1730, fik det sidste ledige bord og fortalte at vi havde temmelig travlt. Menukortet bød på en fast tre-retters menu og fire a la carte retter, men fordi vi ikke forestillede os at have tid til tre retter, valgte vi fra a la carte.
Vi endte derfor med en lille rib-eye med karl-johan mayo, selleri, syltede løg og lidt grønt. Det var ikke en kæmpe ret, men mere i stor forretsstørrelse, heldigvis gav dette både tid og plads til dessert. Hovedretten var rigtig dejlig og vinmatchet dertil var super godt, vi spurgte tjenerinden som foreslog en vin, og den tog vi (2010 Rosso di Montepulciano, Cantine Dei, Toscana).

Desserten som smagte lidt at tuttifrutti...

Desserten som smagte lidt at tuttifrutti…

Før hovedretten kom en appetizer i selskab med en G&T. Appetizeren bestod af en tallerken placeret oven på en skål. Ved bordet blev tallerknen løftet af og en masse røg væltede ud, en god og uventet detalje. I skålen lå tofler med bakskuldcreme og ødelagte chips og på låget lå lidt laks med karse. Det passede dejligt sammen – men ikke lige til G&T.

Inden vi gik fra restauranten, nåede vi lige en dessert i følgeskab med en Riesling spätlese. Desserten bestod af rødgrød på skovjordbær med birkebarkis og hvid chokolade med urter. Hvis man tog en blandet mundfuld af denne var smagen lidt hed af tutti-frutti tyggegummi. Ikke lige hvad jeg forventede, men sårn ok godt.

Konklusionen må være at jeg meget gerne vil spise der igen, selv om hotdog-faktoren nok er oppe på to. Mht. hotdog-faktoren, så er jeg kommet frem til at jeg ikke behøver at spise alt det jeg kan, og derfor kunne man faktisk sige at faktoren var nul – men så skal jeg heller ikke være specielt sulten i forvejen.

Champagnesmagningen

Kl. 1852 var regningen betalt og tøsen færdig på toilettet så turen gik nu imod en masse champagne til smagningen afholdt af Vintage Champagne. Vel ankommet, lidt længere nede af samme gade, fik vi et glas velkomstchampagne. Velkomstchampagne er fedt og praktisk. Det overrasker lidt og får gjort munden klar til det, der skal til at ske.
I den følgende smagning smagte vi otte forskellige champagner, men jeg vil nøjes med at skrive om de tre bedste.

Der bliver skænket og fortalt i kælderen (www.wineceller.dk)

Der bliver skænket og fortalt i kælderen (www.wineceller.dk) Foto: Mikkel Hagerup

Vi fik serveret vinene, to af gangen, og det første glas efter velkomstchampagnen gik rent ind. Huset Juillet-Lallement, vist nok i familie med Alain Lallement, som vi boede hos i Champagne, stod bag den første af fire blanc de blanc champagner. Lugten af denne champagne var faktisk ikke fantastisk, men havde lidt sure tæer over sig. Heldigvis blev den mere behagelig over tid. Hvor lugten haltede, var smagen bedre, om end den ikke varede længe. Smagen var med gode lakridstoner, krydret og med lidt mørke bær. Faktisk var smagen hen af en Summerbird flødebolle med hvid chokolade og lakrids, og det er jo godt. Prisen ligger vist på omkring 240,-.

Efter de første to glas var drukket blev der fyldt op igen, og igen var det, det første glas som imponerede. Roland Champion, Blanc de Blanc, Grand Cru 2006. Lugten var god, med noter af smør (noget fedme og blødt), koldskål og kærnemælk. Smagen var ligeledes god med, igen, smør og lyst, let ristet, brød. Konklusionen er: God med pil op. Prisen er omkring 250,-.

Og drukket...

Og drukket… (Foto: Mikkel Hagerup)

Tredje par champagner gjorde ikke det store indtryk, men første glas i fjerde par gjorde derimod. Roger Brun Rosé, Premier Cru, Rosé. En rigtig flot rosé, nærmest rubinrød, og det er dejligt at se på. Smag og duft var med både jordbær og hindbær – og det er ikke bare rosé indbildning. Den var rigtig god og vil gøre sig godt på altanen eller foran fjerneren til en god action- eller kærlighedsfilm. Jeg er overbevist om at den nok skal komme på besøg når jeg engang får et hus. Prisen er igen omkring 250,-.

Efter fjerde par glas sluttede smagningen, men så åbnede baren i stedet. Her var det muligt at smage lidt forskelligt til nogle fornuftige priser. Her blev der smagt noget mere, men kuglepennen blev lagt væk så der er ikke flere notater. Smagningen blev hostet af www.vintagechampagne.dk som også kan findes på Facebook. Næste gang de holder en smagning er d. 9. november. Jeg kan ikke komme, men vil da anbefale dig at tage en tur forbi, det gir’ mening. Meld dig ind i Facebook-gruppen for det er der nyhederne kommer.

En aften på Restaurant Clou

For nogle år siden lå der en restaurant på Vesterbrogade kaldet Berntsens Ballade. Jeg nåede desværre kun et besøg, men maden var super. De to brødre der stod bag restauranten har efter den lukkede, arbejdet på Grønbech & Churchill, men sidste efterår åbnede de endelig en ny restaurant sammen – Restaurant Clou i Borgergade. Der var desværre en masse sejlads og en forkølelse der lige skulle overstås før jeg havde mulighed for at besøge deres restaurant.

Som mange andre restauranter med fingeren på pulsen er menuen sammensat af sæsonens råvarer. Dog er sammensætningen af mad og vin lidt anderledes. Som regel laver kokken en ret og så finder sommelieren vinen der passer til. På Clou finder sommelieren Alexander, nok i sammenarbejde med andre, forskellige noter i en flaske vin, som broderen og kokken Jonathan derefter sammensætter en ret efter. Jeg er ikke sikker på at det foregik på samme måde på Berntsens Ballade, men dengang oplevede vi nogle super gode vinmatch.

Deres mad kunne man enten købe som enkeltretter, eller, som vi gjorde, som en sammensat menu af mad og vin. For to personer slipper man 3000,- for hele menuen med vin, velkomstchampagne og kaffe. På den måde slipper man for at finde ud af hvad pengene ellers skulle være gået til; tøj, vin, bøger, husleje eller andet. De 1500,- pr. person, garanterer dog en god helaftensoplevelse.

Hvad fik vi så? Ja, ser du, jeg havde ikke kamera med, så jeg vil ikke gå dybt i detaljer da min hukommelse stinker, og uden mad, drikke og kamera, dur helten ikke – alligevel får du dog en lille gennemgang.

Vi startede med et glas champagne fra Simon Selosse, en brut traditionelle uden årgang. Restauranten sælger denne flaske i deres shop, og til 240,- er det et meget godt køb. Det var sQ et rigtig dejligt glas bobler og overbeviste mig om at jeg faktisk kunne både lugte og smage. Til panjen blev der serveret et par grissini med en lækker oliventapenade og en østers med søpindsvine skum. Jeg kan stadig ikke lide østers!

Første ret kom på bordet og vi blev lidt bange, hverken retten eller vinen var noget som faldt i vores smag. Sauterede blåmuslinger (igen en musling), ristet rugbrød, peberrod, tang, og æble, serveret sammen med en tør fino sherry (jeg prøvede lige at smage en efterfølgende, og jeg er ikke til tør sherry!).

Heldigvis redede anden ret og vin alt. Et godt stykke torsk med pære (som var tilberedt, men jeg er ikke sikker på hvordan), oliven og sorte brødcroutoner. Den fantastiske vin der blev serveret til var en 2011 Panamera, Chardonnay fra Californien. Nam nam, men jeg har desværre ikke nogle smagsnoter derfra fordi jeg ikke havde en pen med – ærgerligt!

Aftenens bedste ret! Torsk, Pære og grej.

Ved første blik lignede tredje ret søhest, hvilket jeg håbede var i sjovt indspark til hestekødssagen. Det viste sig dog at være en lækker stegt (friteret måske) blækspruttearm i selskab med artiskok og nødder – vistnok også lidt jordskok. Vinen dertil importerer de selv og kan købes hos dem (år 2011 dog), den var også rigtig dejlig og var en 2010 Domaine Chamfort, Sablet Blanc fra Rhône.

Når tøsen og jeg er på restaurant sidder vi ALTID, så hun får lov til at sidde med den mest interessante udsigt. Min udsigt var dermed et billede, et ganske fint et af slagsen. Billedet viste et middagsselskab hvor ’Skrigets’ kedelige tante ’Sukket’ sad ude i hjørnet og resten af deltagerne i løbet af aftenen blev forvandlet til vampyrer.

Fine Spiegelauglas

Fjerde vin husker jeg som meget mild. Den blev serveret til andekråser, syltede grøntsager og sne af foie gras. Sneen smeltede dog da de hældte en andesovs/fond over. Det var en ganske god ret, men andekråserne gjorde ikke noget fantastisk indtryk. Ande-foie gras-sovsen var rigtig god.

Hovedretten var en stribe mørbrad med brændt/ristet hvidløg drysset ud over. Dertil var noget rødbede, ristede boghvedekerner og en brændt rodfrugt. Jeg kunne sagtens have drukket en kraftigere rødvin til, men sådan gik det ikke. Retten havde desværre den egenskab at den lugtede meget kraftigt, hvad vi fandt ud af under vores desserter, lidt forstyrrende, men hvad faen.

Nu var det tid til desserterne, og jeg må desværre indrømme at jeg husker meget lidt om dem. Men jeg husker at de ikke var dårlige. Det er virkelig irriterende at jeg ikke fik taget nogen ordentlige billeder, men jeg har et enkelt af den sidste dessert bestående af lakrids, dadler, kaffe og balsamico. Til denne fik vi en god rivesaltes fra 2000 – det kan jeg i det mindste huske. Vi sluttede aftenen af med lidt forskellige petit fours og kaffe. Jeg fik tiltusket mig en dejlig irish kaffe, den eneste slags, jeg drikker.

Desserten med lakrids og grej.

Hvordan skal Restaurant Clou så bedømmes? På trods af en meget ringe hukommelse synes jeg at det var en fin aften. Da jeg tog kærestens plads og fik en bedre udsigt, hjalp det også lidt. Desværre for mig selv, havde jeg glædet mig til at besøge stedet i så lang tid, at forventningerne var mange og meget svære at indfri.

Nu er det sådan at restauranten i høj grad bruger sæsonens råvarer, så næste gang jeg besøger den skal det helt sikkert ske i en periode, hvor der er masser af frugter overalt. Dette vil jeg også gøre gældende for andre restauranter der følger sæsonens råvarer, vinteren er ikke sååå interessant.

Restauranten er besøgt og jeg skal derind igen – til sommer. Hotdogfaktoren var måske på en, men det var ikke nødvendigt at spise mere da vi tog hjem.

Tak for mad!

1.th, en anbefaling og beskrivelse

1.th, et sted omgærdet af mystik og gode anmeldelser. Siden jeg første gang hørte om stedet, for mange år siden, har jeg villet derind, men tiden har aldrig været til det. Rygterne var gode og det skulle vise sig at de var sande.

Så tydeligt er restauranten markeret ved porten...

 

Døren

Indgangen til restauranten gemmer sig bag en lille port, på en mørk, mørk gade. Lige ved siden af en tidligere besøgt, dejlig vinbar (fandt vi ud af). Vi ringede på, blev buzzet ind, gik op ad trappen, og så skulle jeg lige have et billede af skiltet ved døren. Dette tog åbenbart temmelig lang tid, så døren blev åbnet med mig sidende på hug med et kamera der ikke gad fokusere og en tålmodig kæreste ved siden af.

Stuen

Vi kom ind, jakkerne kom af og vi blev vist videre ind i stuen, hvor vi bare skulle sætte os til rette. Vi valgte den store bløde blå og hvidstribede sofa, men rykkede os da næste selskab kom ind. Valget stod nemlig mellem at være i midten af dette selskab eller finde et sted til to, så vi tog et par dejlige stole og satte os ved en lækker bred vindueskarm. Desværre blev den gode vindueskarm taget af nogle andre efter maden. I stuen fik vi en æbletoddy med lidt snacks (berlinere med bacon og løg vist).

En lille mosaik af indtryk, stuen var mørk og hyggelig mens spisesalen var noget lysere. Jeg tror dog at de dæmpede lyset i løbet af aftenen.

Spisesalen

Da folk var færdige med deres toddy blev alle vist ind i spisesalen. Salen var et langt rum, som bestod af to dele, spiseområde og køkken. Køkkenet bestod af kraftige, røde og rustiktudseende møbler. Jeg fik heldigvis plads så jeg kunne se ind i køkkenet og så derfor hvordan maden blev lavet. Ud fra det jeg så, kan jeg sige, at jeg efterhånden gør det hele på samme måde, ved at have forberedt alt inden.

Ved bordet var der dækket op med fire knive, gafler og glas. Jeg regnede derfor med at der i hvert fald ville være fem retter, for man må da få en ret der kræver ske. Det viste sig at der kom hele ni retter, fire forretter, to små hovedretter, en gang ost og to desserter baseret på samme indhold. Alle retter havde gode idéer og elementer; f.eks. friturestegt knækbrød, sovs på ristet kyllingeskind, wasabisovs, ristede solsikkekerner til mug ost og roesukkeris. Flere retter var lige i skabet, herunder især en ret bestående af røget ål og syltede løg, dækket af knoldselleriskum med knas af flæskesvær, røde bær og sårn, ovenpå. Desserterne var også dejlige sammensætninger af havtorn, gulerod, roesukkersirup. Hvis du er kommet hertil og har lyst til at se billeder, findes de flere HER!

Sprængt kalvebryst eller sårn - sprængt er det ihvertfald. Fint billede.

Toilettet

Toilettet var egentlig ikke så stort. Som min kæreste sagde, så virkede det som om der engang var ét lokum hvor man bare havde sat en skillevæg og et ekstra toilet ind. Man har opdaget dem større, og faktisk synes jeg at herrelokummet på Lord Nelson, som er MEGET lille, er større 🙂

Anbefalingen

Som andre synes jeg også at det er mærkeligt en avec til kaffen skal betales separat på stedet, når alt andet er betalt på forhånd. Hvis de bare smed en halvtredser oveni, ville man være over det problem.

Hele aftenen kan jeg ikke sætte noget på; det var en dejlig aften, hvor vi følte os godt behandlet. Som skrevet stod der glas parat til fire, men det blev til hele ni retter med forskellige vine, og det kan man på ingen måde klage over. Der var masser af gode detaljer i retterne, og den eneste jeg ikke syntes om var friturestegte rejer.  Prisen endte på 2700 i alt, hvilket er et meget fornuftigt leje for sådan en aften. Slutteligt vil jeg sige at 1.th helt klart er et besøg værd, og jeg håber at komme forbi igen en dag – måske en dag hvor vinbaren nedenunder også har åbent…

Da det var 91 år siden første pølsevogn kom på gaden den dag, var hot dog faktoren nødt til at være en. Dog skulle vi gå en halv time for at finde en åben pølsevogn – og han vidste ikke engang at de havde haft føsda… skuffende pølsemand.

En af de super gode desserter!

Sidder du tilbage med lysten til at læse andres oplevelser kan du finde dem her:

Sjavarkjallarinn – en dejlig restaurant på Island

Kr. 7900 / With wine 14900, en fantastisk høj pris, hvis ikke det lige var fordi Island havde et par problemer for lidt siden. Priserne er for en fem retters menu på et temmeligt fint sted (jeg har ikke lige været på andre, men det er målt i forhold til København). Omregnet til danske kroner svarer det til 350 kr for maden 🙂

Der var rigtig mange gode elementer i retterne, og de var som taget ud af en michelin-restaurants kogebog. Selv om retterne alle var rigtig gode var smøret faktisk noget af et mest specielle. Smøret var brunet og derefter gjort blødt, hvilket gav en koloenorm lækker smag, og det bliver helt sikkert noget jeg også vil lave derhjemme.

Første ret vi fik kan jeg ikke rigtig huske, så derfor hopper jeg let og elegant videre til tredje ret som jeg har et meget varme minder fra. Retten bestod af oksehaleconsomme, røget marv, lidt oksehale og vistnok også en grøn olie som jeg ikke syntes passede til. Oksehalecomsommen (suppen), smagte vildt godt og kraftigt af kød, og var mega lækker. Helt sikkert en suppe jeg skal prøve at lave selv, måske som retten med løgsuppe og confit de canardkugle, og så bare oksehale hele vejen igennem (fuck jeg glæder mig til at komme hjem og prøve).

Desserten var den sidste ret og lød som følgende: „Coffee, milk and liquorice, Coffee ice cream, milk ice cream, liquorice marshmallows, coffee meringue“. Da vi ikke havde kigget for meget på menuen var vi meget i tvivl om hvad vi fik, til dels også fordi tjeneren mumlede lidt og vi derfor ikke fangede det med lakrids. Derfor gik budene på lakrids eller stærk, meget stærk, kaffe.

Det er desværre en halvanden måneds tid siden jeg var inde og spise, men det var en rigtig god oplevelse. Jeg ved ikke hvordan vinmenuen passede til da forsvarets regler for indtagelse af alkohol ikke tillod det 🙁

I alt blev det 650 kroner pr. Person for fem retter, to mellemretter, en before og lidt vin; en helt og aldeles fornuftig pris, og et glimrende måltid. Dem der havde været der før syntes dog at det var bedst første gang, men det var udtalt lige efter, og hvis man skal sammenligne, mener jeg at man skal tænke bare lidt over det først.

Hvis du eventuelt kommer forbi Island og har lyst til lidt at spise, så klik her: http://sjavarkjallarinn.is/

Menuen (for dem der er interesserede)

Arctic char, cheese from Egilsstaðir and crispy barley flakes Cured and lightly cooked arctic char from Rifós, cucumber, fresh cheese and frozen herb salad

 Fried langoustine with spruce Fried langoustine, crispy and soft carrots, seabuckthorn berries, spruce herb oil

Oxtail and winter vegetables

Braised oxtail, winter vegetables, smoked bone marrow, oxtail consommé

Ling, cauliflower, potatoe slices and hops Fried ling, onion rings, browned and crispy cauliflower, potatoes from Eymundur in Vallanes, onion sauce with hops

Coffee, milk and liquorice Coffee ice cream, milk ice cream, liquorice marshmallows, coffee meringue

Kr. 7900 / With wine 14900