Romariz 1834 colheita portvin

En kammerat og jeg har, siden vi drak en portvin fra 1900, haft et mål om at bryde grænsen til 1800-tallet. I starten af året fik jeg fat i en tudsegammel portvin, en Romariz 1834, og i fredags prøvede vi den. I det følgende vil jeg gennemgå nogle tanker omkring en så gammel vin og derefter give mine smagenoter.

Hvad jeg tror jeg ved om flasken

Først og fremmest står der klart og tydeligt på flasken at Romariz-selskabet er grundlagt i 1850. Det er dog ikke uhørt at forskellige portvinshuse køber gamle piber (tønder) portvin fra andre og dette må man gå ud fra også er sket i dette tilfælde. Historien omkring flasken har været godt og vel umulig at finde. Noget kan dog aflæses. På seglet står I.V.P, forkortelsen for portvinsinstituttet der godkender portvine. Dette blev oprettet i 1933, så portvinen må være flasket efter 1933. Dermed er det i hvert fald en colheita. Etiketten passer vist meget godt til tidsperioden, men det er bare noget jeg synes.flasken

Historik siden flaskning

Hvor man kan gå ud fra at det var okay portvin der blev hældt på flasken, er det straks en helt anden sag med hvordan vinen har været opbevaret igennem tiden. Siden 1834 er der jo sket en del, og siden 1933 er der også sket en del, så hvad er flaskens historik. Ja, jeg aner det ikke, men man må jo tage chancer indimellem. Grunden til at flaskens historik er vigtig, har meget at gøre med hvorvidt den er ”død” eller ej. Det er jo forfærdeligt at åbne en flaske vin og finde ud af at indholdet er udrikkeligt.flasken2

Forfalskning?

Der har været en del fortællinger om vinfalsknere og med en ukendt historie, er denne flaske så en af dem? Flasken havde et segl med serienummer fra Portvinsinstituttet (I.V.P), det er rimelig lovende – i skrivende stund venter jeg på svar fra portvinsinstituttet angående serienummeret. Proppen så ikke ud til at have været rodet med og den ser meget gammel og indtørret ud. Flaskens støbning ser gammel ud. Der var dog noget ved forseglingen som var interessant. Da jeg søgte information om flasken fandt jeg billeder af andre flasker og på en af dem var der skrevet Romariz på forseglingen, det var der ikke på den vi drak. Den anden flaske havde dog mistet delen af seglet med serienummer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Smagning

Til smagningen prøvede jeg at bruge et smageskema jeg har fra kurset WSET Level 2. Du kan finde det HER.

Udseende:      Klarhed: klar
Intensitet: medium
Farve: kobber til korn til tawnygrøn

Lugt:                Ren, dog med noget metallisk
Intensitet: medium
Aromaer: Noget metallisk, karamel, dadler, rosiner, tropisk frugt, let ristet                             hasselnød, eg/tønde, kokos, honning, romkugle, jordbærkerne…

Smag:             Sødme: Sød men med en udtørrende finish
Syre: medium
Tannin: lav (det udtørrende kunne være noget tanninagtigt)
Krop: medium til lang. Den blev faktisk i munden i et stykke tid, men det                              samlede indtryk var ikke specielt kraftigt.
Smagskarakteristikker: karamel, dadel, metallisk, udtørrende, kul,

Konklusion:    fejl – dårlig – acceptabel – god – meget god – fantastisk
Alene alderen gør det til en meget speciel oplevelse at drikke denne vin,                               men indholdet skal også tages i betragtning. Vinen var mild men fyldig og                             havde et halvlangt finish. Det virkede som om at portvinens smag havde                             peaket og nu var på retur, men med 181 år på bagen er det vist okay. På                             trods af at vinen nok havde set bedre dage var det en vældig god portvin                             som jeg meget gerne vil have smagt op mod nogle andre gode tawnyer.

Vinen blev købt af Peter Skov fra http://www.passtheport.dk/WIN_20160107_21_38_05_Pro - Kopi

Kanelsnegl og skimmelost… en super kombination og opskrift!

Som sømand har jeg rejst til mange eksotiske destinationer, forbi fremmede lande med fremmede køkkener, og på et tidspunkt var jeg forbi vældigt fugtige Bergen langt oppe af den norske kyst. Bergen har ikke meget at byde på udover frisk fisk, norske jenter, rigeligt regn, lidt fin natur og så skillingsbollen.

WTF er en skillingsbolle? – i bund og grund er det bare en kanelsnegl, lavet af en dejlig blød dej og en remonce med masser af kanel. Jeg fik serveret sådan en bolle på en restaurant sammen med en rådden norsk ost (lidt stærkere end Blå Castello). Det var en super kombination og siden da har jeg prøvet det til portvin, både tawny og vintage. Det passer perfekt sammen, men portvinen skal have lidt alder hvis det er vintage. På mit skib er kombinationen også ved at være en del af traditionen ved messemiddage…Portvin med skillingsbolle som skjuler rådden ost

Da jeg selv lavede den brugte og gjorde jeg følgende:

Dej:
1/4 L vand
115 g smør
100 g sukker
1 spsk kardemomme
40 g gær
600 g hvedemel
½ tsk salt

Remonce:
Lav en blanding i forholdet 125 g kanel til 1 kg smør (1:8) og ca. et halvt kilo sukker på kilo smør. Jeg tror jeg lavede en mængde på 200 g sidst.

1: Brug en røremaskine. Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, sukker, kardemomme og halvdelen af hvedemelet. Smelt smørret lidt og rør det i dejen sammen med resten af melet. Lad dejen ælte i ca. 20 minutter til den er blød og smidig.

2: Lad dejen stå i 40 minutter.

3: Rul den ud, men ikke for tyndt, og smør remonce på. Rul den sammen og skær den i ca. 2 cm skiver.

4: Lad snejlene hæve i ca. 1,5 time.

5: Strø sukker på toppen og smid bollerne i ovnen med varmluft på 220 grader i ca. 7 minutter. Pas på de ikke får for meget!

6: Nu skal du finde dig en god, ikke for stærk mugost og en lækker flaske portvin!

VELBEKOMME!

Portvin og Lord Nelson

Bedst som man sidder og nyder et glas gammel vintage portvin en fredag aften, dukker Lord Nelson op og forstyrrer. Først er her dog meget lidt om portvinen.

Jeg købte den fornylig igennem Lauritz.com. Den og dens to brødre. Alle tre var fra 1982 som jeg har et særligt tilhørsforhold til – hvis du ser noget interessant fra ’82, så sig endelig til. Portvinen var fra “Real Companhia Vinicola”, tidligere kendt som “de onde” og som forhandeleren af den druesprit/brandy, som gør portvinen til portvin.
Nå, men hvis man læser i Henrik Oldenburgs bog “Portvin”, så giver den indtrykket af at det ikke er de mest fantastiske portvine (jævne og upålidelige). Meeen man skal ikke stole på alt man læser, især ikke når årgang ’82 er i spil.

Portvin fra en årgang som der kun er kommet gode ting ud af...

Portvin fra en årgang som der kun er kommet gode ting ud af…

Det passede nu meget godt. Portvinen var ikke fantastisk, den var ok. Men det er altid sjov at drikke noget som har fået lov at udvikle sig lidt. Til portvinen fik vi citronmåne, eller rettere, vi fik de to ting samtidig. De passer ikke sammen kan jeg afsløre. Om det er syren eller sødmen i kagen, som rammer komplet ved siden af, ved jeg ikke, men portvinssmagen forsvandt og istedet kom alkoholen frem. Heldigvis kunne vinen drikkes uden at spise kagen og omvendt.

Motto? Lotto? Jeg vinder ikke!

Motto? Lotto? Jeg vinder ikke!

Men hvor kom Lord Nelson ind i billedet? I hall’en på Søværnets Officersskole er den store fjende, tyv og besejrers motto skrevet med stort, så vi alle kan/ku’ se det og blive inspireret, eller forundrede:

Direkte fra Søværnets Officersskole. Lad os håbe den får lov at blive hvor den er!

Direkte fra Søværnets Officersskole. Lad os håbe den får lov at blive hvor den er!

Som de latinkyndige påstår betyder: “hverken ubesindig eller frygtsom”. Dette stod også på portvinsflasken, måske for at forhindre tåbelige beslutninger i firmaet. Og pludselig kunne man sidde og mindes Officesskolen. Sikke noget rod. Men for at vende tilbage til portvinen, så er Søværnet, søofficerer og portvin koblet meget tæt sammen. Det vil jeg dog vende tilbage med en anden dag, når jeg ved meget mere om “Portvinsreglementet“…

Indtil da, SKÅL!

En lille fin ret og et godt hovsakøb

Jeg kigger ofte på vinauktioner, meget ofte, og for lidt tid siden endte jeg ved en fejl med at købe tre flasker portvin. En god, men lidt dyr fejl. I går fik jeg endelig en lille anledning til at smage den ene – en Cockburn vintage fra 1960 med rigeligt svind. Inden jeg kommer til portvinen, vil jeg dog præsentere en lille ret som jeg har gået og tænkt på, og endelig fik lavet:Navnløs1

Retten

I al sin enkelthed består retten af jordskok, kammusling og smør.
– Kammuslingerne steges hårdt i smør.
– Smørret smeltes, vallen tages fra og smørret brunes. Når det er brunet og kølet af tilsættes skalotteløg og ristede, hakkede hasselnødder uden ’skind’. Disse ting varmes langsomt op med smørret.
– Jordskokker skrælles og bages i ovn. De blendes derefter til en creme og smages til med creme fraice, salt og peber.
– Nogle andre jordskokker, et par, skæres i papirtynde skiver med et mandolinjern og lægges i koldt vand. Inden servering vendes de i lidt æbleeddike.
– En omgang skalotteløg, helst bananskalotteløg, skæres i en cm tykke skiver og deles ud i løgringe. Disse overhældes  en kogende blanding af én del eddike, én del vand og en kvart del sukker. Eddiken kan med fordel bestå af 2/3 hvidvinseddike og 1/3 solbær/kirsebæreddike, dette giver dem en fantastisk rød farve. Løgringene skal trække i et par timer inden servering.Navnløs2

Anretning:
Jordskokkecremen lægges nederst på en varm tallerken. Oven på denne lægges kammuslingerne og oven på disse lægges de tyndskårede jordskokker, så alt er dækket. De syltede skalotteløg lægges ved så det pynter. Til sidst hældes lidt brunet smør med hasselnødde- og skalotteløgsstumper over. Voila, retten er færdig, men pynt den da evt. med lidt brøndkarse.

Jeg tror at jeg vil have drukket en oversøisk chardonnay til. En uden for meget fad. Men det er bare et gæt, som skal prøves :)

Lækker portvin som er købt ved en fejl... Det var en god fejl.

Lækker portvin som er købt ved en fejl… Det var en god fejl.

OG NU TIL PORTVINEN!

Den blev købt på Lauritz.com, og jeg er som regel lidt skeptisk når jeg kigger, for der står næsten aldrig om flasken er i god stand. Selvfølgelig er der billeder, meeen, det er begrænset hvor meget jeg tør stole på dem. De blev alligevel købt og med 52,5 år på bagen var det spændende at se. Standen var lidt lav, men min ”vinrådgiver” Frederik fra www.vinkreutzer.dk, sagde at det nok ikke ville gøre noget. Der var heller ikke tegn på at den havde løbet (været utæt).
Der var tydelige tegn på at den i mange, mange år havde ligget ned. Der var nemlig meget bundfald, som nærmest var i flager, hvilket jeg tog som et tegn på at flasken først for nylig var rejst op. Jeg frygtede først at det var proppen som var totalt smadret. Men det var heldigvis ikke tilfældet.
Flasken blev åbnet og i det første glas kom en temmelig lys, tawny-farvet væske. Det virkede som om de næste par glas var mørkere. Jeg ved ikke om det bare var synsbedrag eller om noget bundfald måske var hvirvlet op.
Den lugtede meget som tawny, altså dadler eller rosiner, men derudover havde den også røgede noter, karamel og noget støvet. Sidst på aftenen tror jeg der var noget frisk frugtigt over den.
Smagen var rigtig dejlig. Som god tawny. Vintage udvikler sig til at minde om tawny med alderen. Den var mild at drikke og havde ikke noget sprittet over sig. Derimod havde den noget let brændt, dadel, karamel og noget jordet-grøntsags-lignende. En enkelt slurk havde noget fisket, men det må have været noget udefrakommende, for det kom heldigvis ikke igen.

Dette er bundfaldet i portvinen fra 1960. Det ligner nærmest flager. Billedet er taget med solen på den modsatte side af flasken.

Dette er bundfaldet i portvinen fra 1960. Det ligner nærmest flager. Billedet er taget med solen på den modsatte side af flasken.

Bundfald

Bundfaldet vil jeg lige tilknytte en kort note, for Rasmus med siden/bloggen www.hipsomhap.wordpress.com, har skrevet et super indlæg om vinsten, bundfald og uklare vine (LÆS HER). Så vidt jeg ved, havde jeg ikke noget vinsten som bundfald i går, men jeg havde det forleden i en Eiswein. Her var det både i glasset og på korkproppen, som du kan se på billedet.

Krystaller på korkproppen til en flaske eiswein. Det skulle være et kvalitetstegn.

Krystaller på korkproppen til en flaske eiswein. Det skulle være et kvalitetstegn.

I går drak vi udover portvinen, en rødvin med bundfald. Men del hele var ikke bundfældet, så meget var ”opløst” i vinen, og den var derfor uklar som var der blevet hældt lidt mælk i. Meget interessant, men som Rasmus skrev, gjorde det ingenting.

Her er så et billede af den flaske hvor vinen nærmest var støvet.

Her er så et billede af den flaske hvor vinen nærmest var støvet.

I Champagne lader man nogle flasker ligge i utrolig mange år. Dette gør man fordi bundfaldet er med til at udvikle champagnen og så holder det den også frisk – hvilket jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Men bare så du ikke bliver bange når du har bundfald; bundfald er godt for vinen! Bare lad være med at spis det, det er ikke så rart.

Hvad er tawny-grøn? – Portugisisk vinsmagning på d’Angleterre

For lidt over en måned siden havde Hans fra Handy Vine inviteret mig til vinsmagning på ”byens fineste”. Vinene kom, som overskriften antyder, fra Portugal, landet hvor også den utrolig dejlige portvin kommer fra. Det var dog ikke portvin der var mest af, men derimod var det en masse rødvin, hvis pris for det meste lå utroligt lavt. Obrigado betyder tak på portugisisk. I de næste par afsnit vil jeg kort beskrive et par af de gode vine og så krydre det lidt, med historie om tawny grøn.

Uheldigvis har jeg skrevet meget meget lidt om de mange vine der blev smagt, men den som vist har fået den bedste beskrivelse er Astrolabium fra Dão Sul, en vin som ikke var på listen men som smagte meget godt. Den mindede meget om en chateauneuf de pape som jeg tidligere har beskrevet som en af mine ynglings (http://www.madarkitekterne.dk/?p=283). Men hvad betyder det? – jo, lakrids, vanilie, karamel, mørke mørke bær. Rigtig dejlig duft, især efter den har iltet lidt.

Jeg smagte nogle vine der på samme niveau som denne, men desværre har jeg ikke noteret hvilke det var, og hvordan de smagte, og dette undskylder jeg meget! Af det noterede var den næstbedste São Miguel Descobridores Reserva 2008. Denne mindede meget om den ovenfor beskrevne.

Tawny-grøn

Jeg er nu kommet frem til, at mit grundlag for at beskrive flere af de almindelige vine ud fra mine notater og min hukommelse er for lille.  Derimod er der jo lidt om port som jeg endnu ikke har fortalt. For noget tid siden har jeg læst om farven tawny-grøn i et Burmeister katalog. Det er en farve som især skulle kunne ses i en 40’års tawny og ældre. En tawny på 40 er blandet af flere årgange, således at resultatet minimum er 40 år gammelt. Jeg havde tidligere ledt efter farven grøn i en 30’års, men kunne ikke finde den, og til denne vinsmagning øjnede jeg chancen. Derfor rendte jeg rundt med to glas i hænderne, og et stort smil på munden. Der var et bord med både 10, 20, 30 og 40’års tawny, så jeg valgte dette til se forskellen, og til al held vidste manden hvad jeg spurgte om på halvfuld gebrokken engelsk.

Tawny-grøn ses i kanten af portvinen når man f.eks. ligger glasset ned så væskelaget bliver tyndere. Det er en farve der først dukker op når vinen bliver tilstrækkelig gammel. Jo yngre vinen er jo rødere vil den være i kanten. Således fandt jeg svaret på farven tawny-grøn og resten af smagningen rendte jeg rundt med to glas – det er jo meget smartere :) Det viste sig sjovt nok at det var den bedste portvin man fik ved dette bord, så hold udkig efter São Leonardo der pt. bliver importeret af Freilev Vinimport.

Vinauktion og portvin fra 1900

Torsdag stod dagen på først vinauktion og derefter en portvinssmagning. Til vinauktionen var der en masse champagne som jeg ville have fingrene i og portvinssmagningen var af én flaske der var fra 1900, 111 år :)

Vinauktionen var en del af politiets auktioner, som kan findes på www.topauktioner.dk. Her er det muligt at købe alle mulige vine der på den ene eller anden måde har været beslaglagt af politiet. Da det ikke er sikker at alle vinene er opbevaret korrekt, skal man regne det med som faktor når man byder. Min faktor der, var at jeg ikke ville byde over halvdelen af udsalgsprisen, hvilket for nogle af champagnerne var omkring 300 kr. pr. flaske.

Det var dog ikke alt jeg købte som jeg havde tænkt nærmere over. Og jeg endte derfor også med at få en del rødvin og noget sprut med hjem i tasken :) Jeg vil ikke bruge blækken på at beskrive alle vinene, men i stedet bare nævne dem jeg er mest glad for.

Indkøbet

Jeg købte fire flasker rødvin fra mit fødselsår, 1982. Det var mest for sjov at de blev købt, men stadig i håbet om at de kunne drikkes. Fordi at nysgerrigheden var for stor, og der er over et år til jeg bliver 30, åbnede jeg en dagen efter i selskab med mine forældre (klik her for at se middagen). Det var tydeligt at vinen nok ikke skulle ligge endnu et årti, men på trods af det var det en fin flaske. Duften var meget røget, lidt støvet og hen af tjære. Smagen var af lejerbål, med træ, aske og røg, samtidig også noget der ledte tankerne hen på sejlskibe. Alt i alt en dejlig vin, som jeg faktisk glæder mig til at drikke igen.

Jeg købte fire champagner. En Belle Epoque (den med blomster) som jeg fandt ud af var fra det store champagneår, 1996. En Heidsieck Blue Top, jeg ved ikke lige så meget her. Og to Deutz Blanc de Blanc fra 1993 – man kan købe 2002 eller sårn i Magasin til en masse penge. Jeg åbnede ene Deutz i selskab med mine forældre, og igen var jeg meget spændt, for var den død!?! – Heldigvis var der stadig bobler og det hele. Man kunne godt smage at det var en champagne der havde ligget nogle år, da den virkede som om at den havde udviklet sig i flasken. Smagen var hen af Bollinger RD som er min reference med gamle flasker, om end den var friskere og endnu ikke så sherryagtig som RD’en. Champagnen blev drukket til en ret med jomfruhummerbisque, jomfruhummer og peberfrugt, og det passede den ret fint til.

Efter Auktionen, smagning af gammel gammel gammel portvin :)

Jeg havde efter auktionen inviteret Michael på et glas port i Vinbaren i Stefansgade (facobook link). Porten var fra 1900 og dermed en aldersrekord for os begge. Det var en Hoopers Very rare old tawny port. Det kostede 120 kr. at være med til smagningen og der kunne maks være 12 personer med. Dermed havde jeg forestillet mig at man s’føli kun fik 1/12 af flasken, men det viste sig at være meget anderledes. Da vi kom, var der kun tre andre, inklusive ejeren og hans kone, men de var ikke helt sikker på om der ville komme en mere. Vi fik derfor en ventetidsrundvisning i vinkælderen, som må siges at være et sted hvor man godt ville låses inde i en uge… for satan der var mange gamle lækre flasker, champagner m.v. – uhhh!

Den sidste person kom aldrig og vi åbnede derfor flasken, stadig forestillede jeg mig at vi kun fik den der tolvtedel, men den forestilling forsvandt da der blev fyldt på glasne. Vi fik langt mere, og da vi havde drukket ud blev resten af flasken hældt op, helt vildt fedt. Vi endte derfor med 120 kr. pr. person, for rigtig meget port og en super oplevelse.

På trods af sine mange år smagte porten fantastisk. Den var helt frisk og rosinagtig i smagen, med masser af duftnoter af marcipan, samt fyldt chokolade med likør og igen marcipan. Man fik helt klistrede læber, som om at man havde fået sirup på dem. Det var virkelig et godt glas port, og helt klart noget som sagtens kunne ligge meget længere uden at tage den mindste skade.

Nu er vi jo så nået helt ned til 1900, og så mangler vi bare springet til 18xx, jeg glæder mig :)