Lidt om at lave vin

Alle laver efterhånden vin. Og s’føli hopper jeg da med på den bølge. Eftersom det ikke vrimlede med vinplanter i min have, måtte jeg ty til bær. Først og fremmest ville jeg lave en ribsvin med samme oplevelse som at spise et friskt ribsbær, plus dejlig beruselse (ebriering). Dernæst ville jeg lave mjød på honning fra mine forældres villahave og æblesaft fra mine egne æbler.

Ribsmjød... det er det de unge vil have!

Ribsmjød… det er det de unge vil have!

 

Ribsvin

Ribsvinen blev lavet i takt med at busken udviklede sig igennem sommeren, og giver måske et billede af plantens udvikling. Til at starte med var der en burgognegær, rigeligt ribs, sukker og vand. Dette blev spædet op over flere omgange med en sukker-ribssaftblanding. Igennem det hele sørgede jeg for ikke at bruge for meget sukker for at beholde bitterheden.

Fy for helvede resultatet var surt. Den var sQ lige i skabet. Som et tidligt ribs. Men faktisk var det ikke særlig rart at drikke.

Mjød

Min far dyrker bier og de giver ham en masse dejlig honning. Heldigvis kom der lidt i min retning. Da det var mit første forsøg på mjød, måtte jeg hellere prøve på to måder. Den ene var bare honning, gær og vand, og den anden var honning, æblesaft fra havens træer, vand og gær. Æblemjøden, som jeg næsten tør kalde den, bestod af 3,5 kg honning, 3 liter æblesaft, 6 liter vand og 14 gram gær. Den almindelige mjød bestod af 3,5 kg honning, 14 gram gær og 8 liter vand.

Gæring og alt det der gik godt, men resultatet var sQ for sødt til mig. Hvis den ene mjød var lavet på ren æblesaft ville den nok have været bedre. I år bliver alt bedre.

Der mikses sammen med far...

Der mikses sammen med far…

Den endelige vin

Jeg er jo således endt med to slags vin. En der er alt for sød og en der er alt for sur. Og hvad gør man så? Ja, nogle siger at hvis man blander hvid og rød, så får man rose. Hvorfor ikke følge samme modus? Altså satte min far og jeg os til at blande vin… Resultatet blev faktisk meget godt, en mjød med fin ribssmag. Som så mange andre vine skal den først have lidt luft, før den åbner sig.

Kanelsnegl og skimmelost… en super kombination og opskrift!

Som sømand har jeg rejst til mange eksotiske destinationer, forbi fremmede lande med fremmede køkkener, og på et tidspunkt var jeg forbi vældigt fugtige Bergen langt oppe af den norske kyst. Bergen har ikke meget at byde på udover frisk fisk, norske jenter, rigeligt regn, lidt fin natur og så skillingsbollen.

WTF er en skillingsbolle? – i bund og grund er det bare en kanelsnegl, lavet af en dejlig blød dej og en remonce med masser af kanel. Jeg fik serveret sådan en bolle på en restaurant sammen med en rådden norsk ost (lidt stærkere end Blå Castello). Det var en super kombination og siden da har jeg prøvet det til portvin, både tawny og vintage. Det passer perfekt sammen, men portvinen skal have lidt alder hvis det er vintage. På mit skib er kombinationen også ved at være en del af traditionen ved messemiddage…Portvin med skillingsbolle som skjuler rådden ost

Da jeg selv lavede den brugte og gjorde jeg følgende:

Dej:
1/4 L vand
115 g smør
100 g sukker
1 spsk kardemomme
40 g gær
600 g hvedemel
½ tsk salt

Remonce:
Lav en blanding i forholdet 125 g kanel til 1 kg smør (1:8) og ca. et halvt kilo sukker på kilo smør. Jeg tror jeg lavede en mængde på 200 g sidst.

1: Brug en røremaskine. Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, sukker, kardemomme og halvdelen af hvedemelet. Smelt smørret lidt og rør det i dejen sammen med resten af melet. Lad dejen ælte i ca. 20 minutter til den er blød og smidig.

2: Lad dejen stå i 40 minutter.

3: Rul den ud, men ikke for tyndt, og smør remonce på. Rul den sammen og skær den i ca. 2 cm skiver.

4: Lad snejlene hæve i ca. 1,5 time.

5: Strø sukker på toppen og smid bollerne i ovnen med varmluft på 220 grader i ca. 7 minutter. Pas på de ikke får for meget!

6: Nu skal du finde dig en god, ikke for stærk mugost og en lækker flaske portvin!

VELBEKOMME!