Champagnetips 2018 del II – champagnehuse og restauranter

Første del handlede om champing, og denne ferie bød mere på familietid end på champagnetid. Alligevel er det lykkedes at besøge et par huse. Derudover talte vi med nogle danskere som besøgte flere restauranter. Følg med herunder…

Champagnehuse

Tange-Gerard er en forholdsvis ny producent som indtil i år har lavet alle deres vine i et kooperativ (altså sammen med andre). I år har de dog frigivet deres første vin lavet på helt igennem egne druer. Jeg har endnu ikke smagt den, men der ligger et par flasker i reolen nu.
Grunden til besøget, er at parret bag champagnen til dels består af Solveig Tange som er dansker. Dette giver en god mulighed for at kunne snakke om champagne, lære om champagne samtidig med at man godt og vel forstår det hele. Hvis du kommer forbi Champagne, så skriv evt. til Tange Gerard på facebook for en rundvisning.

Pinot Meunier i en af Tange Gerards vinmarker. Meunier betydder vist møller og på bladene ser man et hvidt "dunlag".

Pinot Meunier i en af Tange Gerards vinmarker. Meunier betydder vist møller og på bladene ser man et hvidt “dunlag”.

Tassin har jeg nævnt tidligere. Vi nåede desværre ikke forbi pga. Bastilledagen og andre planer. De lød dog utrolig hjælpsomme og deres hjemmeside bugner af gode anmeldelser. Hvis nogen kommer forbi, så giv lige et praj.

I byen Oger ligger huset Jean Milan. Udover at de laver ganske gode blanc de blanc champagner, så har de åbent lørdag og søndag. Det er altså en fordel når de fleste andre har lukket. Jeg har været i champagne tre gange og hver gang har jeg været der, for de er ganske gode.

På Avenue de Champagne i Epernay, så langt ude at man tror vejen er slut, ligger Mercier. De laver faktisk en ok rose og blanc de noir. Husets filosofi er at have en champagne der fremmer fest og farver, og dermed ikke koster ekstremt meget. Huset var det første til at have besøgskældre og er i det hele taget meget opmærksom på turisme. I deres kælder er et el-tog og jeg var forbi pga. datteren der således kunne underholdes lidt.

Vinmark midt i Epernay. Sikkert en "udstillingsmark" for Mercier.

Vinmark midt i Epernay. Sikkert en “udstillingsmark” for Mercier.

Når man efter besøget hos Mercier går ind mod byen, er et af de første huse man møder (på modsatte side af vejen) Champagne Elodie D.. Jeg havde ikke hørt om det før, så s’føli skulle det besøges. Udover at de var gode fortaber smagsnuancerne sig i en travl smagedag. De har en 6 glas smagning for mellem 10 og 20 euro og vi fik en ekstra smagsprøve fra 1989.

Videre ind mod byen ligger Michel Gonet og Paul-Etienne Saint Germain. Begge er ikke helt billige men laver nogle gode champagner. De er tidligere beskrevet her. En af champagnerne hos Paul-Etienne udviklede sig desværre ikke så rart og meget grøntsagsagtigt i glasset – den hed Exception. S’føli er der også Möet med nogle flotte kældre hvor man skal bestille sin tur inden.

Kender du flere gode huse, så skriv det nedenfor!

"blomsterkumme" hos Michel Gonet... de er skøre de franskmænd...

“blomsterkumme” hos Michel Gonet… de er skøre de franskmænd…

Spisesteder

Denne campingferie var med et lille barn, så det blev ikke til nogen som helst vilde madoplevelser. Vi boede dog ved siden af et dansk par på pladsen i Epernay og de fortalte om flere gode steder. Samtidig anbefalede Solveig også et par. Her er de alle:

La Cave á Champagne (naboen var nødt til at besøge stedet en ekstra gang).

La Banque i rundkørslen hvor Avenue de Champagne starter.

La Table Kobus, anbefalet af Solveig.

Kender du andre, så skriv det nedenfor!dav

Lige et par ekstra stemningsbilleder…

Endnu et billede fra Solveigs vinmarker. Der er virkelig mange druer i år, så det er spændende hvad de næste måneder bringer...

Endnu et billede fra Solveigs vinmarker. Der er virkelig mange druer i år, så det er spændende hvad de næste måneder bringer…

Champagne og snacks i teltet...

Champagne og snacks i teltet…

Champagne hos Eloie D. Læg mærke til den mørke sjat. Det er 1989.

Champagne hos Eloie D. Læg mærke til den mørke sjat. Det er 1989.

På tur i Champagne del X – Epernay, byen og champagnehusene

Sidste del foregår i Epernay som vi var nødt til at besøge inden vi tog hjem. Det er lidt svært at komme uden om Epernay når man besøger Champagne. Byen ligger nærmest i midten af de tre hovedområder, Cote des Blancs, Valle de la Marne og Montagne de Reims, og derfor et naturligt centrum. Nok af den grund rummer byen en masse huse, bl.a. Möet, Perrier Jouët og Pol Roger. Det eneste af disse huse som vi besøgte var Möet, og det var kun deres butik.
Jeg var inde hos Möet for at høre om de havde en champagne fra 1982, og det havde de. Den var dog en smule dyr. 4100€ for en 1982 Dom Perignon Rosé Oenoteque Magnum, ca. det samme hele ferien kostede – transport, overnatning, mad, souveniers, alt. 

Det er svært at finde et bedre vejnavn. På denne vej i Epernay er der fyldt med store og små champagnehuse.

Mercier

En 82’er blev det altså ikke til, men istedet tog vi en tur op af Epernays vigtigste gade, Avenue de Champagne. Her startede vi med et besøg hos Mercier. Vi gjorde det fordi at Mercier, til forskel fra f.eks. Taittinger, har en tivoli-agtig rundvisning. For 19€ pr. person fik vi tre forskellige champagner og en rundvisning. En ganske fin pris. Turen startede med udlevering af en personlig højtaler-dims, som man kunne bruge til at få info om de forskellige ting i foyeren. Efter lidt tid blev alle samlet og vist ind i et rum hvor en lille film blev vist. Derefter gik turen med elevator og “show” ned til kælderen hvor et rutchebane-tog stod og ventede. Toget var styret af infrarøde signaler og vi blev derfor advaret imod at have slået det til på mobilen… løbske vogne i en champagnekælder er nok ikke vildt smart.
Da turen, guidet af vores lille højtaler, var færdig, kom vi til baren. “Bartenderen” spurgte efter vi havde smagt, hvad vi syntes om dem. Småærlige som vi var, sagde vi at de var lidt for nemme at drikke og lidt kedelige. Vi fik så forklaret at husets mål var at lave let-drikkelige champagner, istedet for de tunge og avancerede – der ku man bare se.

Et meget mørkt billede af "toget" i Merciers kældre. Merciers mål er at lave letdrikkelige og relativt billige champagner.

Paul-Etienne Saint Germain og Michel Gonet

Disse to huse smuttede vi også forbi. Det første, Paul-Etienne, var en meget ny producent, men de havde alligevel haft en del succes, vi smagte hele sortimentet(10€ for tre) og det var godt (især efter Mercier). Desværre turde vi ikke købe mere pga. bilen, så ingen souveniers derfra. Champagnerne var meget smagfulde, og meget forskellige, den bedste for mig var vist ‘Charme’.
Det andet hus, Gonet, havde en masse vintage man kunne smage for 15-17€, så det måtte vi også hellere prøve. Disse var rigtig gode og trods vægt osv. endte vi med at købe en med hjem. Vi købte den, fordi den mindede om den nydegorgerede hos Laurent Bouy. Det er helt klart et hus der er værd at besøge hvis man er i Epernay.

En af de dejlige kager. I montren var den præsenteret som en kugle, men den blev åbnet ved servering.

 

Kager og den sidste confit

Efter at have smagt færdig skulle vi brænde noget tid af inden at restauranterne åbnede for aftenseatingen. Tiden gik både på at finde en restaurant og skrive postkort. Til at skrive kortene fandt vi et konditori/en chokolademand hvor man kunne købe og spise kager. Deres kager var meget fine og vi endte med at købe tre og lidt champagne :) – Tidligere på turen var vi kommet forbi et interessant konditori, men de havde lukket da vi kom forbi senere, så man SKAL besøge dem når man har chancen.
Kagerne fik lagt en god bund, postkortene blev skrevet og tiden gik så det var efterhånden tid til aftensmad. Vi valgte restauranten ud fra to retter, hovedretten confit de canard og melon-ratafia forretten fra tidligere. Confitten havde fået dejlig længe og var rigtig god, desværre var de lidt nærrige med ratafia’en ved forretten.

Möets repræsentationsslot med fire meget fancy biler i forgrunden. Möet virker som om de har relativt mange penge.

Dette afsluttede turen og vi gik hjem pakkede bilen og var klar til at rejse dagen efter. Og hjemturen gik godt, næsten helt uden kø…

Lessons learned:Epernay er en by der skal besøges. Køb også ratafia. Tag ikke genveje som GPS’en foreslår for at spare tid.

En meget sænket Golf... efter turen hjem er der kommet par slidmærker i hjulkasserne (hedder de det), efter at vi er kørt over nogle bump. Hvis vi kørte over 120 ramte hjulene ofte på, derfor blev cruisespeed 110 km/t.