Ungarsk vinsmagning og masterclass #tastehungaryCPH

Heldigvis nåede jeg at komme mig over noget dårlig mave arvet fra datteren, og således kom jeg med til vinsmagning på den ungarske ambassade. Det er ikke hver dag man kommer forbi en ambassade, så det gav smagningen lidt ekstra krydderi. Desværre var kameraet løbet tør for batteri, så du får ingen lækre billeder af vin.

Som overskriften antyder, var der en masterclass, hvilket altid er en god mulighed for at lære om et land og deres vine. Denne masterclass præsenterede et bredt udvalg af vin, lige fra ekstra tør mousserende til sirup med et par procenter. Noget var godt og noget nævner jeg ikke her. Det gode var:

Kreinbacher Brut Nature på 100% furmint. Dette er vist en ungarsk druesort. Den er vist mest kendt fra de søde Tokaji vine, men her bliver den i stedet brugt til en tør mousserende vin. Og resultatet er så godt, at jeg skal have fat i et par flasker. Den er utrolig blomstret og man mærker ikke tørheden. Jeg håber man kan få den igennem www.wineforyou.dk

Pannonhalmi Apátság, Rajnai Rizling 2015. Prøv at udtale navnet; det lader sig ikke gøre før et par flasker er tømt. Heldigvis er det en lækker vin, så udtalen skal nok komme. Rajnai Rizling betyder riesling fra Rhinen, og det er dermed den klassiske riesling der er i flasken. Smagen var s’føli tungere end den mousserende, men god og fyldt med eksotiske frugter, skal fra fersken og pærer på dåse.

Laposa, Olaszrizling Selection 2015. Denne vin kunne ikke hamle op med de to andre og det må være grunden til at jeg ikke har skrevet nogle noter til den. Olaszrizling er til forskel fra den sidste flaske, lavet på en lokal sort.

Szent Tamás, MÁD Furmint 2015. Igen en vin på furmint og igen en lækker vin. Over tid blev lugten dog lidt hen af sure tæer, men smagen forblev god. Jeg har ikke skrevet yderligere om denne vin, og heller ikke om den næste. Desværre. For det var en lækker rødvin lavet på druen kadarka. Egri Borvár, kadarka 2015. Hvis jeg nu havde husket at notere i stedet for at lytte, så havde der stået at dette var en lækker vin.

Pastor Bikavér 2013. Var nummer to rødvin og den var sQ mærkelig. Jeg havde lugt af asparges, peberfrugt og blåbær. Det er ikke en vin jeg ville sidde og nyde i sofaen, men forhåbentlig er den god til mad. Det står pt. hen i det uvisse.

Lige før masterclassen smagte jeg et par vine og blandt dem var dagens bedste røde. En dejlig fyldig vin kaldet Monopol Blues Kékfrankos. Jeg har ikke skrevet noget om den, men hvis jeg kan li den, så kan du li den. Den sælges af www.hungaria.dk

Der var nogle flere vine med i smagningen men den sluttede med en sød og en sirup. Den søde var en Tokaji, Pajzos – Megyer, 5 puttonyos aszú 2008. Jeg kan godt lide tokaji, det er, med fare for at blive skældt ud, som sauternes i smagen. Jeg har skrevet meget mere om det her: http://www.madarkitekterne.dk/tokaji-vinsmagning-pa-aoc/

Smagningen sluttede med en Tokaji Eszencia. En vin så sød at tænderne falder ud. Der er omkring 500 gram sukker pr liter og alkoholprocenten kommer aldrig særlig højt op. Denne var vist på 3 procent. En Eszencia bliver lavet ved at gamle ungarske koner udvælger de rette druer. De plukker 6-10 kg om dagen. Herefter presses druerne udelukkende ved deres egen vægt og tyngdekraft. Ham der stod for masterclassen, Kristian Kieselmeyer, sagde følgende om Eszencia: ”There’s not many wines that i swallow, but this one i do!”.
Det høje sukkerindhold medfører at det er en tyktflydende væske som er svær at sætte sammen med mad. Men der sidder som regel kloge mennesker i publikum, og en af disse foreslog at den skulle serveres på yoghurt med müsli. Jeg tror sQ det vil virke, for det er jo lidt som sirup.

Hvis du har læst helt hertil, så beklager jeg de dårlige noter, men det er sQ ikke min stærke side.

#tastehungaryCPH

Lidt om at lave vin

Alle laver efterhånden vin. Og s’føli hopper jeg da med på den bølge. Eftersom det ikke vrimlede med vinplanter i min have, måtte jeg ty til bær. Først og fremmest ville jeg lave en ribsvin med samme oplevelse som at spise et friskt ribsbær, plus dejlig beruselse (ebriering). Dernæst ville jeg lave mjød på honning fra mine forældres villahave og æblesaft fra mine egne æbler.

Ribsmjød... det er det de unge vil have!

Ribsmjød… det er det de unge vil have!

 

Ribsvin

Ribsvinen blev lavet i takt med at busken udviklede sig igennem sommeren, og giver måske et billede af plantens udvikling. Til at starte med var der en burgognegær, rigeligt ribs, sukker og vand. Dette blev spædet op over flere omgange med en sukker-ribssaftblanding. Igennem det hele sørgede jeg for ikke at bruge for meget sukker for at beholde bitterheden.

Fy for helvede resultatet var surt. Den var sQ lige i skabet. Som et tidligt ribs. Men faktisk var det ikke særlig rart at drikke.

Mjød

Min far dyrker bier og de giver ham en masse dejlig honning. Heldigvis kom der lidt i min retning. Da det var mit første forsøg på mjød, måtte jeg hellere prøve på to måder. Den ene var bare honning, gær og vand, og den anden var honning, æblesaft fra havens træer, vand og gær. Æblemjøden, som jeg næsten tør kalde den, bestod af 3,5 kg honning, 3 liter æblesaft, 6 liter vand og 14 gram gær. Den almindelige mjød bestod af 3,5 kg honning, 14 gram gær og 8 liter vand.

Gæring og alt det der gik godt, men resultatet var sQ for sødt til mig. Hvis den ene mjød var lavet på ren æblesaft ville den nok have været bedre. I år bliver alt bedre.

Der mikses sammen med far...

Der mikses sammen med far…

Den endelige vin

Jeg er jo således endt med to slags vin. En der er alt for sød og en der er alt for sur. Og hvad gør man så? Ja, nogle siger at hvis man blander hvid og rød, så får man rose. Hvorfor ikke følge samme modus? Altså satte min far og jeg os til at blande vin… Resultatet blev faktisk meget godt, en mjød med fin ribssmag. Som så mange andre vine skal den først have lidt luft, før den åbner sig.

Romariz 1834 colheita portvin

En kammerat og jeg har, siden vi drak en portvin fra 1900, haft et mål om at bryde grænsen til 1800-tallet. I starten af året fik jeg fat i en tudsegammel portvin, en Romariz 1834, og i fredags prøvede vi den. I det følgende vil jeg gennemgå nogle tanker omkring en så gammel vin og derefter give mine smagenoter.

Hvad jeg tror jeg ved om flasken

Først og fremmest står der klart og tydeligt på flasken at Romariz-selskabet er grundlagt i 1850. Det er dog ikke uhørt at forskellige portvinshuse køber gamle piber (tønder) portvin fra andre og dette må man gå ud fra også er sket i dette tilfælde. Historien omkring flasken har været godt og vel umulig at finde. Noget kan dog aflæses. På seglet står I.V.P, forkortelsen for portvinsinstituttet der godkender portvine. Dette blev oprettet i 1933, så portvinen må være flasket efter 1933. Dermed er det i hvert fald en colheita. Etiketten passer vist meget godt til tidsperioden, men det er bare noget jeg synes.flasken

Historik siden flaskning

Hvor man kan gå ud fra at det var okay portvin der blev hældt på flasken, er det straks en helt anden sag med hvordan vinen har været opbevaret igennem tiden. Siden 1834 er der jo sket en del, og siden 1933 er der også sket en del, så hvad er flaskens historik. Ja, jeg aner det ikke, men man må jo tage chancer indimellem. Grunden til at flaskens historik er vigtig, har meget at gøre med hvorvidt den er ”død” eller ej. Det er jo forfærdeligt at åbne en flaske vin og finde ud af at indholdet er udrikkeligt.flasken2

Forfalskning?

Der har været en del fortællinger om vinfalsknere og med en ukendt historie, er denne flaske så en af dem? Flasken havde et segl med serienummer fra Portvinsinstituttet (I.V.P), det er rimelig lovende – i skrivende stund venter jeg på svar fra portvinsinstituttet angående serienummeret. Proppen så ikke ud til at have været rodet med og den ser meget gammel og indtørret ud. Flaskens støbning ser gammel ud. Der var dog noget ved forseglingen som var interessant. Da jeg søgte information om flasken fandt jeg billeder af andre flasker og på en af dem var der skrevet Romariz på forseglingen, det var der ikke på den vi drak. Den anden flaske havde dog mistet delen af seglet med serienummer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Smagning

Til smagningen prøvede jeg at bruge et smageskema jeg har fra kurset WSET Level 2. Du kan finde det HER.

Udseende:      Klarhed: klar
Intensitet: medium
Farve: kobber til korn til tawnygrøn

Lugt:                Ren, dog med noget metallisk
Intensitet: medium
Aromaer: Noget metallisk, karamel, dadler, rosiner, tropisk frugt, let ristet                             hasselnød, eg/tønde, kokos, honning, romkugle, jordbærkerne…

Smag:             Sødme: Sød men med en udtørrende finish
Syre: medium
Tannin: lav (det udtørrende kunne være noget tanninagtigt)
Krop: medium til lang. Den blev faktisk i munden i et stykke tid, men det                              samlede indtryk var ikke specielt kraftigt.
Smagskarakteristikker: karamel, dadel, metallisk, udtørrende, kul,

Konklusion:    fejl – dårlig – acceptabel – god – meget god – fantastisk
Alene alderen gør det til en meget speciel oplevelse at drikke denne vin,                               men indholdet skal også tages i betragtning. Vinen var mild men fyldig og                             havde et halvlangt finish. Det virkede som om at portvinens smag havde                             peaket og nu var på retur, men med 181 år på bagen er det vist okay. På                             trods af at vinen nok havde set bedre dage var det en vældig god portvin                             som jeg meget gerne vil have smagt op mod nogle andre gode tawnyer.

Vinen blev købt af Peter Skov fra http://www.passtheport.dk/WIN_20160107_21_38_05_Pro - Kopi

Nytårsdesserten – en spiselig fluesvamp…

Nogen gange bliver man kontaktet af sin muse og får tryllet noget kreativitet frem. Jeg fik ansvaret for nytårets dessert, men var helt blank. Så tænkte jeg lidt på året der gik, og kom i tanke om en svampetur med nogle flotte fluesvampe. Bum, retten skulle da være en fluesvamp!

Så er der fluesvampe til folket :)

Så er der fluesvampe til folket :)

Og så i gang. Det hele var forsøg, så resultatet er sQ rimelig godt.
Selve padehatten bestod af ribssorbet der efterfølgende er smurt med ribssaft for at give en mere klar overflade. Næste gang vil jeg nok sprøjte saften på over flere omgange.
Stokken var lavet af hvid chokolade smurt ud på et stykke plastik der efterfølgende blev rullet til et rør. Jeg endte med at smøre det med lidt ekstra hvid chokolade for holdbarhedens skyld, men det var ikke nødvendigt. Inden i stokken var en hvid chokolademousse med limeskal i.
Den hvide chokolade skulle give et modspil til den ret syrlige sorbet. Det virkede.
For at give svampene nogle omgivelser, som i skoven lavede jo noget jord af bagt hvid chokolade (det bliver til en slags brun karamel) og ristet brød. Mos skal der også til og det blev lavet af en sponge cake dej hvor der var tilføjet en pure af citronmelisse, mynte og lidt vanilje (40 sekunder i mikrobølgeovnen og så er den færdig). Til sidst et par grene lavet af friturestegt beignetdej vendt i lidt kakao, rålakrids og pulveriseret lakridsrod. Prikkerne blev lavet af italiensk marengs.

Til retten blev der drukket en trockenbeerenauslese.DSC_0213Af ændringer til næste gang er følgende:
– Overfladen på svampen skal sprøjtes med saft, evt. en mørkere saft.
– Stokken skal laves af et tyndere lag hvid chokolade. Evt. kan man lave nuancer med alm. chokolade.
– Større mængde pure til den sponge cake.
– Pulveriseret rålakrids til grenene.

Honningmumser, bløde og gode julekager…

Den gode læser har måske opdaget at jeg bruger en del af min tid som sømand. I forbindelse med dette arbejde sejlede jeg på Grønland, Island og Færøerne hen over jul og nytår 2012. Mine forældre sendte dengang en kasse hvor indholdet ihvertfald var verdens bedste julekage, honningmumser, men den nåede aldrig frem.

3 år gamle honningmumser og et gavekort til Zalando fra i år(?).

3 år gamle honningmumser og et gavekort til Zalando fra i år(?).

I oktober i år (2015) blev fik jeg en besked fra Arktisk Kommando, Færøerne. De ville fortælle at jeg har modtaget en pakke dateret til 2012. De spurgte også om de måtte åbne, men det ville jeg da helst selv, så den fik lov til at vente en måned ekstra, hvorefter jeg selv kom til Færøerne.

Da jeg kom om bord og pakken blev åbnet var der et julekort fra mine forældre, en dåse med 3 år gamle honningmumser og et gavekort fra Zalando dateret 2015. Hvordan eller hvornår det gavekort er kommet ned i kassen vides ikke, men hvad der er helt sikkert, er at min kæreste fremover vil komme glimmer i pakkerne til mig. Så lærer toldere eller lignende at holde fingrene væk. Om der var mere i pakken vides ikke. Mine forældre kan i hvert fald ikke huske det.

Selv om honningmumserne var tre år gamle kunne de stadig spises, og over de efterfølgende fjorten dage blev dåsen tømt. De mindede måske mere om honningbeskøjter end om de bløde kager de engang var. Jeg synes dog at du skal have opskriften, for når de er friske smager de vildt godt!

Inden du får opskriften er her et stemningsbillede. Velbekomme!

Inden du får opskriften er her et stemningsbillede. Velbekomme!

Ingredienser:
500 g honning
500 g brun farin
1 tsk natron
1 tsk kardemomme
1 tsk kanel
1 tsk ingefærpulver
1 tsk pulveriseret koriander
6 knuste stjerneanisfrø (dem inde i den hårde skal)
Kornene af en stang vanilie
En pakke pomerans (en slags syltet appelsinskræl)
3 hele æg
750 g hvedemel

Fremgangsmåde:
Honning og brun farin smeltes i en tykbundet gryde, uden at det kommer op og koge. Når det ikke længere er en grynet væske slukkes varmen og natron samt krydderier inklusive pomerans kommes i. Derefter kommes de tre æg i, og til slut røres melet i. Herefter stilles dejen på køl til dagen efter. Dagen efter tages dejen ud og rulles i kugler på 2 cm i diameter. Der bliver til omkring 5 bageplader, og kuglerne må ikke ligge for tæt, de flyder nemlig ud. Kuglerne bages i ovnen ved 200 grader varmluft i 10 minutter (der havde jeg det bedste resultat). De må ikke falde sammen når de tages ud, og de må ikke blive tørre. Til sidst kan man komme en tynd glasur på for at give dem en pæn overflade – jeg plejer ikke at komme glasur på. Når de er taget ud at ovnen, så nyd nogle med det samme og lad resten stå ude i et stykke tid så de trækker fugt og bliver en smule bløde og seje.

 

Rejsetip: Har du tænkt dig at tage til Færøerne, så vil jeg anbefale restaurant KOKS. Du kan læse mere om den her!

Champagnetips fra mig til dig

Der er sket noget dejligt i København. En champagnebutik er åbnet og “Champagnekælderen” er den kaldt. Importøren bag, er Vintage Champagne og de har hen ved 200 forskellige champagner.

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Det gode ved Vintage Champagne er at Simon og Mikkel der står bag, ønsker at servere god champagne til fornuftige priser. Dette gør de ved at finde de små producenter der laver rigtig god vin. Dermed kan du, i stedet for at købe en sur Dom Perignon eller en kedelig Möet de Chandon Brut Imperial, få en rigtig god flaske til langt mindre end Dom og lige omkring de samme som Möet’en.

Der er ikke meget andet at gøre end at citere NIKE: “Just do it!”

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Vintage Champange holder også et utal af champagnesmagninger og middage. Dette kan du finde mere om på deres facebookgruppe. Hvis du tænker “er der ikke andre importører?”, så jo, der er masser, men, så vidt jeg ved, ingen med et lignende sortiment. Hvis du har lyst til at se de andre er her et par:
Petillant, ligger også i KBH og ejerne er forfattere til Champagnebiblen (en god bog)
Nordisk Champagne Syndikat, også med base i KBH-omegn. Lille importør med nogle fine flasker.

Den var ikke helt let at åbne.

Den var ikke helt let at åbne.

Dette skriv er en anbefaling og ikke en reklame, for jeg bliver ikke betalt. Hvis bare jeg gjorde!

En lille note: Dom Perignon kan være RIGTIG god, den bliver dog som regel drukket for tidligt og er derfor meget syrlig. Dom Perignon er skabt til at blive gemt væk i mange år.

Åbningstiderne indtil nytår er forresten noget i retning af:

torsdag 17-dec 14-18.00
fredag 18-dec 14-20.00
lørdag 19-dec 12-18.00
søndag 20-dec Lukket
mandag 21-dec 12-19
tirsdag 22-dec 12-19
onsdag 23-dec 12-19
torsdag 24-dec Lukket
fredag 25-dec Lukket
lørdag 26-dec Lukket
søndag 27-dec Lukket
mandag 28-dec 10.00-20.00
tirsdag 29-dec 10.00-20.00
onsdag 30-dec 10.00-20.00
torsdag 31-dec 12.00-16.00

Sønderho kro – en behagelig oplevelse vest for Jylland

Helt ovre vest for Jylland ligger en lille ø kaldet Fanø. I bunden af Fanø ligger en lille by og i den by ligger en lille kro. Sådan kunne et eventyr starte, men jeg vil blot give en anbefaling til en god omgang mad. Jeg forventede ikke det store da jeg satte mig til bords, men blev i høj grad overrasket over niveauet, kvaliteten og ja, det hele. Det blev til en virkelig god aften.

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs... af vinden s'føli. Det andet er for koldt!

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs… af vinden s’føli. Det andet er for koldt!

Før jeg kommer for godt igang må jeg nok hellere starte med menukortet. Der er et frokostkort og et aftenkort. På aftenkortet kan man vælge mellem en femretters menu til 595,- eller a la carte. Ved a la carte vælger man selv retterne; en ret 325,-, to retter 425,-, tre retter 495,- og fire retter 565. Det er derfor ikke stedet man går ind for at få et hurtigt måltid mad, da det kan umiddelbart kun kan svare sig at tage tre retter eller mere. På Fanø tager man som regel heller ikke et hurtigt måltid mad, der er sQ ikke noget man skal nå.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset - det som er mest lige er lyset.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset – det som er mest lige er lyset.

Som de forsigtige mus min kæreste og jeg er, valgte vi den sikre vej. Den vej hvor andre bestemmer, hvilket vil sige en femretters menu med hilsner fra køkkenet. Det blev vi meget glade for.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Først ville køkkenet sige hej. Den hilsen kom i form at noget der mindede om en dekonstrueret kartoffelmad. Rugbrødskrummer, toffel, mayo, maltflan/flager og friturestegte rejer. Jeg fatter ikke friturestegte rejer, heller ikke når de er med skal. Det er der nok nogle der gør.

Serviet

Serviet

Første ret kom med en super cool detalje, jeg slet ikke opdagede. Der var rimmet pighvar, strandportulak og østerssmør. Over dette blev hældt en hønse-krabbebouillon. Det blev hældt af en the-kande af glas med et filter af glas. I filtret lå en masse urter og en krabbe der var gået forkert. Fedt, men jeg så det ikke. Hvis jeg havde serveret den, havde jeg nok pralet med krabben :)

Nu vil jeg ikke længere gå i detaljen med maden. I stedet må jeg lige nævne vinen. Sønderho er langt fra København og tak for det. De mængder der kommer i glasset her er nemlig helt anderledes – og det er ikke mindre jeg mener. Da et glas velkomstchampagne blev hældt op så jeg frem til en behagelig beruset aften og jeg blev ikke skuffet. Gode vine i pæne portioner. Tak for det og lad være med at gøre det anderledes.

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer...

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer…

Aftenens vin er svær. Enten en californisk pinot noir, 2011 fra Fess Parker. En super dejlig, blød, lun og krydret vin. Et helt andet indtryk end farven indikerer. Hvis ikke det var pinot noir’en må det være en “Frederiksdal Sparkling” kirsebærvin. Jeg vidste ikke engang den fandtes og følger ellers nogenlunde med i vinverdenen. Den er lavet af kirsebær og pærer og så er der kommet bobler i. Fin og frisk vin! Frederiksdal skriver.

Jeg vil runde af her. I stedet for at beskrive alle retter og alle vine vil jeg stærkt anbefale Sønderho Kro. Tag mod vest, tag en færge. Ikke den mod England. Tag til Fanø.

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Den Røde Cottage – i land for en enkelt aften

Med ufattelig kort varsel kom en sejltur til at vare to måneder i stedet for to uger. Ikke lige det kæresten eller jeg ønskede. Det blødede hende dog lidt op (meget lidt), at vi ville ses for en enkelt aften midt på sejlturen. Skibet anløb København og det åbnede samtidig muligheden for at komme ud og spise. Valget faldt på Den Røde Cottage. Det helt rigtige valg.

En lille snack, syltet asparges. Rigtig lækkert og desværre det eneste asparges den dag.

En lille snack, syltet asparges. Rigtig lækkert og desværre det eneste asparges den dag.

Vi skulle ikke blive forspiste, så vi havde talt om at en fem-retters menu ville være perfekt. Da vi kom derhen kunne vi dog ikke vælge en af for/hovedretterne fra og endte derfor på seks retter. Bare for liige at smage desserterne.

Og nu ikke så meget skriveri, lad os se nogle billeder i stedet…

Lille men lækker ret/snack

Lille men lækker ret/snack, første ret.

Første ret måtte gerne have været større, den var så hurtigt overstået. Men velsmagende. En ensom jomfruhummer med syltet tang, dild og revede macadamianødder. Jeg frygtede tangen, men den smagte ganske fint.

Italiensk salat... lækker, lækker... 2. ret.

Italiensk salat… lækker, lækker… 2. ret.

”Varm italiensk salat” har været mit udgangspunkt for at forklare anden ret til andre. Retten var blandt aftenens favoritter. Egentlig var der ikke meget italiensk salat men den bestod af en lækker sovs med morkler, friske ærter og løg. Til denne var et stykke rødtunge i selskab med syltede løg. Det hele passede bare super godt.

Kartofler fyldt med løvstikkecreme.

Kartofler fyldt med løvstikkecreme. 3. ret.

Der var penge at spare på tredje ret, der hovedsageligt bestod af kartofler. Derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på den, men i stedet foreslå at læse lidt om mit besøg på KOKS på Færøerne. På KOKS fik jeg en kartoffelret man nok skal være færing for at nyde… masser af halvtørret fisk og lidt kartoffel.

Rigeligt med lammebrisler. De havde lidt mindre struktur end kalvebrisler, og jeg er af den grund mere til kalvebrisler.

Rigeligt med lammebrisler. De havde lidt mindre struktur end kalvebrisler, og jeg er af den grund mere til kalvebrisler.

Med næste ret fulgte et glas rødvin. Det var dejligt. Den blev præsenteret som smagende af kirsebær hvilket den også gjorde i starten, men omkring halvvejs i måltidet var der meget mere hindbærsmag. En let og frisk vin; 2013 Domaine Lucci, Noir de Florette, Australien. Til vinen blev der serveret lammebrisler med brunet smør, kapers og hvide ribs. Egentlig en meget klassisk ret, om end jeg kun har prøvet det med kalvebrisler før og så uden ribs. Ribsene var et rigtig dejligt syrligt element.

Vagtel... en lille bitte fugl

Vagtel… en lille bitte fugl. 5. ret.

Hovedretten var for mig vagtel med fennikel og hindbær. En vagtel er godt nok en lille fugl. Vi fik vagtelbryst(er) og som man ser på billedet fylder den ene klump en gaffel. Nå men på trods af fuglens størrelse var det en rigtig dejlig ret. Vinen dertil var nok min ynglings. Igen blev der præsenteret kirsebær. Brændte denne gang. Men der var dejlig smag af kirsebær hele vejen igennem, den skal jeg have igen; 2012 Occhipinti, Il Frappato, Sicilien.

Lækker rødvin i glassene, terrasse med høje vægge (havlt så høje tidligere på aftenen), køkkenhave og natur. Ren hygge.

Lækker rødvin i glassene, terrasse med høje vægge (havlt så høje tidligere på aftenen), køkkenhave og natur. Ren hygge.

Nu kom vi jo til at tage desserterne med, to forskellige, en hver. En dessert var en genganger ”Cholokade chokolade chokolade”. En behagelig chokoladebar, som jeg godt kunne have spist et større stykke af. Jeg må hellere få fat i opskriften.
Den anden dessert var hovedsageligt jordbær og kærnemælkssorbet. Det var desserten med det bedste vinmatch; 2012 Domaine Renardat – Fâche, Cerdon du Bugey, Savoie. Som forventet var den dejlig frisk.

Jorbærdessert i forgrunden og 3 x chokolade i baggrunden.

Jorbærdessert i forgrunden og 3 x chokolade i baggrunden.

Nå, le grand finale. Uden at være ekspert på ”køkkener”, vil jeg nok påstå at de arbejder i det klassiske køkken med udgangspunkt i sæsonens råvarer. Jeg synes retterne var lette, måske også en smule for lette – jeg er en stor dreng, så der skal meget til at mætte mig – men denne lethed var også en af grundene til at valget faldt på Den Røde Cottage. Da vi tog hjem var vi behageligt mætte med en behagelig promille og havde haft en rigtig hyggelig aften. Tak til Den Røde Cottage, vi ses igen.

Dette var mit andet besøg på Cottagen, hvis du vil læse om sidste gang, så læs videre HER!

Kaffe og snacks. I baggrunden ser man en irish coffee...

Kaffe og snacks. I baggrunden ser man en irish coffee…

 

 

Kanelsnegl og skimmelost… en super kombination og opskrift!

Som sømand har jeg rejst til mange eksotiske destinationer, forbi fremmede lande med fremmede køkkener, og på et tidspunkt var jeg forbi vældigt fugtige Bergen langt oppe af den norske kyst. Bergen har ikke meget at byde på udover frisk fisk, norske jenter, rigeligt regn, lidt fin natur og så skillingsbollen.

WTF er en skillingsbolle? – i bund og grund er det bare en kanelsnegl, lavet af en dejlig blød dej og en remonce med masser af kanel. Jeg fik serveret sådan en bolle på en restaurant sammen med en rådden norsk ost (lidt stærkere end Blå Castello). Det var en super kombination og siden da har jeg prøvet det til portvin, både tawny og vintage. Det passer perfekt sammen, men portvinen skal have lidt alder hvis det er vintage. På mit skib er kombinationen også ved at være en del af traditionen ved messemiddage…Portvin med skillingsbolle som skjuler rådden ost

Da jeg selv lavede den brugte og gjorde jeg følgende:

Dej:
1/4 L vand
115 g smør
100 g sukker
1 spsk kardemomme
40 g gær
600 g hvedemel
½ tsk salt

Remonce:
Lav en blanding i forholdet 125 g kanel til 1 kg smør (1:8) og ca. et halvt kilo sukker på kilo smør. Jeg tror jeg lavede en mængde på 200 g sidst.

1: Brug en røremaskine. Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, sukker, kardemomme og halvdelen af hvedemelet. Smelt smørret lidt og rør det i dejen sammen med resten af melet. Lad dejen ælte i ca. 20 minutter til den er blød og smidig.

2: Lad dejen stå i 40 minutter.

3: Rul den ud, men ikke for tyndt, og smør remonce på. Rul den sammen og skær den i ca. 2 cm skiver.

4: Lad snejlene hæve i ca. 1,5 time.

5: Strø sukker på toppen og smid bollerne i ovnen med varmluft på 220 grader i ca. 7 minutter. Pas på de ikke får for meget!

6: Nu skal du finde dig en god, ikke for stærk mugost og en lækker flaske portvin!

VELBEKOMME!

Alt for meget champagne, ”French Wine Discoveries” på Børsen

Før vi går i gang, så lad mig lige slå fast at, jeg spytter ikke. Det er synd for vinen og vinbonden bare at spytte den ud. Resultatet af dette er desværre, at jeg derfor ofte bliver temmelig fuld til vinsmagninger og ender med nogle ret ærgerlige notater. MEN, jeg har alligevel lidt på hjerte, for til messen ”French Wine Discoveries” var champagnerne på et generelt højt niveau, og i skal da have nogle tips.

Dagens bedste champagne kom fra Dhondt-Grellet, som har sine marker Côte des Blancs – super for chardonnay. Det var selvsagt også en blanc de blanc kaldet Prestige de Moulin. I mine notater står der ganske simpelt: ”det er helt vildt”, ”masser af krydderi” og ”fucking god”. Den havde en helt anden smag end resten af dagens champagner og var tydeligvis lige noget for mig… så jeg glæder mig til at se den igen. Heldigvis var det en af de champagner som blev importeret, og du finder den HER!

 

Dagens champagne! Heldigvis kan den købes i Danmark!

Dagens champagne! Heldigvis kan den købes i Danmark!

Resten af champagnehusene gav generelt gode indtryk. Her er dem, jeg har fået skrevet noget om:

Champagne Leclerc Briant. En biodynamisk producent, altså noget med at grave ræve og krystaller ned i marken. En sjov detalje ved dette er at de hælder deres vin på flasker ved første blomstring året efter høst. Så er vinstokken nemlig klar til endeligt at give druen fra sig. Lidt skørt, men mange følger noget lignende.

Leclerc Briants champagner var meget friske, hvilket med andre ord vil sige citrus og grønne æbler, måske lidt rigeligt friske.

Champagne Gremillet. Jeg har desværre ikke skrevet så meget, men som introen nævnte var alle champagner gode den dag.

Champagne Collet. De havde to specialcuvéer, Anthime Sensation og Heritage. Begge var rigtig dejlige og noget jeg gerne drikker igen. Resten af deres champagner var også rigtig behagelige, så alt i alt et godt helhedsindtryk. Kan købes HER.

Champagne H. Blin. Let drikkelige champager der dog ikke gjorde det stor indtryk. Desværre for dem var det sidst til smagningen så noterne er ikke fantastiske og det er hukommelsen heller ikke. Det virkede også som om ham der præsenterede champagnerne havde drukket – han gik i hvert fald ikke op i rækkefølge.

Champagne Paques et Fils. Gjorde ikke det store nummer ud af sig. Den ene mindede mig mest af alt om, at drikke på det nu hedengangne Diskotek IN, tyndt men let at drikke. Dog var champagnerne rimelig syrerige, noget som kan være svært for en uvant champagnedrikker.