Tag Archives: l’esprit du vin

Blindsmagning af otte champagner fra 2002

Posted on by
Reply

Madbladet ’Copenhagen Food’ anbefalede restaurant Nipisa i Nuuk, men sejladsen ville det således at jeg aldrig kom forbi. Derfor præsenterer jeg her notaterne fra en blindsmagning af årgang 2002 champagne sammen med et par tips til at forstå hvad du kan smage i champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Først tager vi de forskellige noter der kan findes i champagne. Som de fleste ved er der sødt, salt, surt, bittert og umami, og hvis du er forkølet, er det hvad der er tilbage af oplevelsen. Så derfor, vær rask når du drikker. Smagen er utrolig meget afhængig af næsen, og her er otte hovedgrupper som næsen kan genkende – de er som udgangspunkt fra Richard Julins bog ’4000 Champagner’, men jeg har ændret en smule:

Dyrenoter: vildt, rå bøf, fisk, østers, hav, fløde og kødgryde.

Balsamiske noter: kogle (?), rosin og balsamico.

Empyreumatiske og herunder aotolytiske noter: brød, bagning, toast, brændt, røg, kaffe, træ, læder, kage, karamel, marzipan, hø og mandel.

Æteriske: alkohol, acetone, eddike, svovl, gær, oxidation, sherry, madeira, lim og vaskepulver.

Krydderier: Ja, hiv dem bare ned fra hylden; hovedsageligt vanilje, peber, kanel, mynte og ingefær.

Blomster: æbleblomst, akacie, jasmin, limeblomst, rose og honning. Frugtige noter:

Alle slags, men hovedsageligt æble, citron, abrikos, fersken, hindbær, lime, grape og passionsfrugt.

Grøntsags og mineralnoter: Mineral, flint, sten, drivhus, nedfaldne blade, svamp, kælder, kogte grøntsager, peberfrugt, broccoli, blomkål og sukkerroer.

Og nu til smagningens resultater. Her vil du se at jeg ikke kan huske det ovenstående når jeg drikker ;) Smagningen foregik på NIMB, hvor der hver måned er Champagnebar og en sideløbende smagning (400 kr. for vinklubmedlemmer, 500 for andre).

Rotunden hvor smagningerne oftest foregår... et flot og hyggeligt rum!

 

Denne smagning var årets første, og en ny tradition blev startet her; nemlig at årets første smagning er på flasker fra ti år tidligere. Denne januarssmagning blev derfor på 2002 årgangen og derudover blind. Noterne var som følger i vilkårlig rækkefølge:

Charlemagne Brut 2002: L: Æbler, tør, frisk. S: støv, lidt smagsfattig, blød, lakrids ved udånding. Efter lidt tid, proppot og sød.

Charlemagne Millesimé 2002: L: grøntsager, syrlig, stængelfrugt, meget lidt brød og smør, blomstret. Blød men syrlig. S: mynte og meget anderledes.

De Sousa Brut 2002: Måske BdB Brut Reservé. L: toast. S: syrlig, tør, lidt kork, champignon. Lidt uinteressant.

Launois Pere et Fils, Special Club, 2002: L: Grøntsager, polet (ved smag). S: polet, meget syrlig men byder ikke på det helt store, blomstret. Meget anderledes end ved 1. smagning 12 2011.

Marguet Vielle Vigne 2002: L: tør, autolytisk, sjove bær (måske multe). S: rigtig god, blød syre,meget mild, slikkugle plus syre, lidt hav.

Moët Vintage 2002: Lavere dosage efter 2000. L: gammelt sengetøj, meget tør, lidt bark, toastet brød, karamel og svagt af chokolade. Efter tid røget og syrligt sød, lidt brændt. S: god, korn, syre på en god måde, meget fersk (hav). Grøn og frisk over tid, men ikke flere lugte. 2000’eren syntes jeg bedre om.

Dom Perignon 2002: L: Meget syrlig, kan ligge længere. S: blød syre, lakrids. Serveret for kølig og må gerne ligge flere år. Jeg ville gerne have haft den lige så ”varm” som de andre, da jeg drikker for hurtigt til at de kan udvikle sig ;)

Aftenens ynglings var Veuve Clicquot’en. Den udviklede sig helt vildt, på trods af en meget træt start, hvor smagen virkede overvældende sherryagtig. Helt klart en flaske jeg må have fat i…

Skål og få så drukket lidt bobler i det nye år!

En kort gennemgang af en rosé-champagnesmagning på NIMB

Posted on by
Reply
Det følgende vil kort byde på nogle af mine smagenoter fra en smagning på NIMB, der næsten udelukkende bød på rosé champagner. Vinene kom som de andre gange fra L’esprit du Vin. Rosé er på ingen måde min ynglings, og jeg synes ofte at det er ret overdrevet. Alligevel trak det lidt i mig da der kom en smagning, for hvad nu hvis der var en god?! – Ud fra smagningen har jeg da også fundet en ynglings, men det kommer.

Inden jeg kommer til roséerne tar’ jeg lige velkomstchampagnen. Denne var, inden da, ingen favorit men denne flaske havde en forskel i forhold til dem man normalt smager. Champagnen havde fået lov til at ligge nogle år inden åbning. Den var lidt gammel i lugten og havde korn i smagen. Flasken var en Veuve Clicquot brut, non vintage og degorgeret i 2008.

Lige et par roséer med lidt farveforskel. Forskellen imellem farven på rosé champagne kanv være kæmpe, fra meget gullig og svagt rød til mild rødvinsrød.

Og nu til roséerne; der var seks forskellige men det er altså ikke alle der får så meget plads her. Den første vi fik, var samme hus som velkomstchampagnen, nemlig Veuve Clicqout bedre kendt som den gule enke. Jeg har fået den før fra en magnum hvor den var god, men denne gang skuffede den desværre ved at være meget neutral.

De Sousa, et hus som jeg ikke har de bedste erfaringer med, overraskede i denne smagning. Deres rosé, som var utrolig lys, bød på en smag af noget godt fra køkkenet, karamel, balsamico og lakrids. Flasken var degorgeret i 2010, så det var en ung flaske.

Lidt om at lave rosé

Der findes en to-tre forskellige metoder at lave rosé på. Den ene, som man godt kunne opfatte som fuskeragtig, laves ved at man blander rødvin i den normale vin inden anden-gæringen (der hvor boblerne kommer). Ved den anden metode, kaldet Saignée, kommer farven fra de røde drueskaller. Før druerne bliver presset mekanisk får de lov til at ’bløde’, altså presse sig selv ved egen vægt, og det er denne væske der bliver til ’Rosé de Saignée’.

En lille mosaik af indtryk fra aftenen på NIMB.

 

Sidste metode der minder meget om nummer to, består i at lade de røde drueskaller ligge sammen med presset i kort tid. På denne måde bliver farven også trukket lidt ud af skallerne og man ender med en rosé. Selv om der er flere metoder er der ikke nogen garanti for den ene er bedre end den anden. Min favorit ved smagningen var på saignée-metoden, men min nummer to (De Sousa) var lavet ved at blande rød- og hvidvin.

Smagningens bedste var en Fleury rosé fra år 2005, degorgeret i 2010. Den var kamprød, og lige det jeg vil have fra en rosé. Det var en god og kraftig champagne, med frugt, lakrids og i det hele taget mindede den lidt om en Chateauneuf du Pape jeg tidligere har smagt. Det var helt klart en champagne som ville klare sig godt i selskab med mad. Inden vi fik dette glas smagte vi samme hus, bare i en lidt yngre udgave. Her var der en klar forskel på årgangene, og det var klart den gamle som var bedst.

Det afsluttende glas, som lige må komme med, var fra huset Henri Giraud. Denne smagte af rødbede i første mundfuld og var ellers jordet og frugtig i smagen. Det var første gang jeg har smagt rødbede i champagne.

Dette var så afslutningen, men inden jeg stopper helt kan jeg informere om, at jeg laver en oversigt over de bedste champagner året har budt på. Så er der noget at gå efter til nytår.

Champagnesmagning hos Nimb – Philipponat

Posted on by
1

Forkølelse er bare skidt! Det er ikke kun til irritation, men også utroligt ubelejligt når man skal til smagning. Selv om jeg var klar over at alle smage og lugtesanser var bedøvede, allierede jeg mig alligevel med en næsespray og lommetørklæder og tog afsted. Smagningen jeg skulle til var med fem forskellige champagner fra Philipponat som ligger i et prisleje fra 330 kr. til 1300 hos Løgismose. Den jeg syntes var bedst kostede 500 kr., og derudover ville jeg næsten overveje at dekantere den, men mere om det senere.

Jeg vil beskrive champagnerne i samme rækkefølge vi smagte dem, og hermed indledes med den første ’Royal Réserve Brut’; næsen var ikke begyndt at løbe på dette tidspunkt. Dette var en non vintage, altså ikke årgang, og det der normalt bliver smidt på markedet i en fart. Druerne var plukket i 2006, dosagen (sukkerindholdet) var på 9 g/L og dermed var den en brut vi havde med at gøre. Smagen i denne var ikke fantastisk, men var toasted efter kort tid, havde noget brændt og lakrids efter længere tid og til sidst noget i retning af sprittet marcipan.

Der var kun fem champagner, hvilket gjorde smagningen let og overskuelig, om end lidt hurtigt overstået :) Nu nævnte jeg dosage, som altså var sukkerindholdet i champagnen. For at give et kort overblik er det noget i retning af følgende: 0-7% ekstra brut; 7-15% brut, som er det mange køber og bliver skuffet over fordi det er surt; 15-30% er sec, og altså halvsød; 30% og opefter er demi sec, og altså sød og dermed noget der nok vil falde i de flestes smag.

Anden flaske vil jeg først nævne til sidst, men det var min ynglings. Tredje flaske derimod var Cuvée <<1522>> Ekstra Brut. Denne var jo ældre end den første, og også den anden, noget man indimellem kan se på en mørkere farve. Denne var mørkere og dens lugt var temmelig sur; jeg tror faktisk at jeg syntes mindst om denne, og dog…

Clos des Goisses fra 2000, nummer fire, var en enkeltmarkschampagne og dyrest af de smagte. Den var langt mørkere end tre’eren og den smagte brændt og af mørk karamel (chokoladekaramel). Selv om det var en enkeltmarksvin, syntes jeg ikke at den var så fantastisk, og når man kan lave et bedre produkt ved at blande bør man gøre det. Det interessante ved en enkeltmarksvin ville være at smage den over for en vin lavet på præcis samme måde, bare fra et andet område.

Den femte champagne vi smagte var en rosé, også non vintage som den første. Her må jeg så indrømme at rosé sjældent siger mig noget, og at det samme var tilfældet med denne. Så derfor vil jeg springe direkte til smagningens bedste; Grand Blanc Brut fra 2004. Lige fra starten lugtede denne champagne rigtig dejligt og jo længere den var i glasset jo mere udviklede den sig. Jeg var godt nok forkølet, men dette glas blev ved med at være godt, og jeg ville ved køb ligefrem overveje at dekantere den så den kunne få ilt til at udvikle sig. For satan et lækkert glas, smagen var fed, kraftig, blød og cremet med stærke af toner af karamel og vanilie… Mmmm!

Afslutningsvis kan jeg fortælle at jeg til sidst var nødt til at rende lidt ind og ud af rummet for at pudse næse. Den ene af gangene jeg kom tilbage lugtede hele rummet af frugtig champagne, dejligt. Næste gang vil jeg komme lidt ind på maloaktisk gæring som også er noget der har relevans for en champagnes smag.

Og kom så ud og drik lidt champagne!