Eksperimentering, El Bulli, hygge, leg, hund, hjemligt og fuld er de ord der først kommer frem når jeg skal tænke tilbage på mit besøg på Maremoto i sidste uge.
Restauranten har for nylig skiftet lokaler og der virkede derfor hyggeligt rodet, med mindre det var med vilje, og så var der stadig hyggeligt. Ejeren og især det jeg gætter på var hans kone, gjorde det også godt for at man følte sig velkommen.
Velkomst til Maremoto og prisen for menu og vin
Billedet på deres hjemmeside ligger op til et meget interessant måltid, hvor der bliver leget en masse og jeg håbede i den sammenhæng at det var noget forret der blev vist. Det var det ikke, men første forret var alligevel meget interessant, nemlig variation af tomater. Der var tomatskum, tørret tomat, tomat-indmad med salt osv.. Meget af det smagte meget stærkt, so tomat ofte gør efter lang tid i ovnen. Det jeg syntes var bedst var noget så simpelt som tomat-indmad med lavendelsalt.
Masser af tomat og lige så meget Texturas
Tomaterne blev efterfulgt af min ynglingshaderet… østers. Denne version var røget med lardo-væske (lardo er noget lækker tørret svinefedt hvis jeg har forstået det rigtigt). Vi fik at vide at det var nogle ekstra kødfulde østers hvilket var rigtigt, men selv om det ikke var en klam slimet klump er det ikke min ynglingsspise.
Meget interessant, men måske ikke så praktisk bestik
Tredje ret var lækker fisk med creme og is på grønne æbler samt gele på aloe vera. Lækkert, og aloe vera smager sQ også rigtig godt, så når jeg en dag er lækkersulten kan jeg sikkert finde noget god creme. Fisken ved jeg ikke lige hvad var, men den var blevet vakuumpakket og kastet i et vandbad, med en temperatur på 62 grader, i fire minutter eller sårn.
Hunden, en lidt nervøs en af slagsen...
Omkring tredje ret opdagede vi hunden. Man ser meget tit hunde på restauranter i Tyskland, synes jeg, men det er første gang jeg har set en restaurant med hund. På dette tidspunkt havde vi fået hældt en del indenbords, og det tog derfor ikke længe inden jeg var henne for at klappe hunden 
Det møreste kød jeg nogensinde har fået
Fjerde ret var hovedretten, om end ikke særlig stor. Retten bestod af noget kål tilberedt med noget meget stærkt, honning-soya ”bobler”, lidt agurk og noget Wagyukød – meget lækkert, og nok det møreste kød jeg nogensinde har fået. Kødet skal det også sige var grundlaget for restauranten. Ejeren Christiano Reinzner er eneimportør af kødet til Tyskland, og har derved restauranten ”for sjov”. Prisen for hele måltidet, 6 retter og vin til vi var fulde, var kun 99 euro pr. person.
Squash eller noget i den retning
Jeg er stadig ikke sikker på at femte ret var en dessert, men den var i hvert fald ikke salt. Den bestod af en masse ting med squash eller aubergine, og jeg kan ærligtalt ikke huske det. Den var dog meget fin, og det ny slags grøntsag at få ’dessert’ på.
sjov, ubehagelig og interessant dessert
Sidste ret understregede legen med maden. Retten kaldet Carmen Elektra bestod af hindbærskum og en is lavet på szechuan peber der kun er blevet tørret i en uge. Isen gav tungen en følelse af at få stød, og var egentlig ikke specielt rar at spise, men det var sjovt. Jeg endte også med at få en omgang peber med hjem, så jeg selv ville kunne få lov til at lege – så det ser jeg frem til, og hvis du kommer som gæst, er det måske ikke behagelige overraskelser der venter 
Smøger og creme brulée brænder til at tænde med - de kan jo ikke arbejde hele tiden
Nå, men jeg kan kun sige at det var en rigtig god og anbefalelsesværdig aften. Som sædvanlig skal der være en hotdogfaktor, men da det er Tyskland er det currywurstfaktor. Currywurstfaktoren er på én uden tilhørende pomfritter.
Maremotos hjemmeside finder du HER, eller hvis du er i byen, på Am Weidendamm 1a, meget tæt på Spree. Hvis de ikke har fået de rigtige skilte op, står der ’Guten morgen Franz’ eller sårn.
