På tur i Champagne del VII – halvdansk champagne og god mad

Tange-Gérard

Efter en stille dag, var det nu tid til at opleve lidt mere. Jeg har længe fulgt bloggen http://bobler.blogspot.fr/, der bliver skrevet af Solveig. Solveig er gift med franskmanden Alain og sammen laver de champagne under mærket Tange-Gérard. Det kan købes hos Smallevine på Frederiksberg (http://www.smallevine.dk/products-page/champagne, omrking 250 for en årgangschampange). Selv om Solveig og Alain har travlt i markerne, fandt de alligevel tid til at give os en tur i markern og lidt at drikke.

Pinot Meunier vinblad. Det kan kendes på de behårede blad. Senere forsvinder hårene, men der er stadig hvide spor. Ved første kik troede jeg det var fordi de var sprøjtet med noget.

I marken gik snakken lidt om vejret (der er rigtig dårligt), råd (der kommer når vejret er dårligt), planterne og jorden. Selv om den mark vi besøgte lå i Cotes des Blancs (‘chardonnay-land’), var den begroet af både chardonnay, pinot noir og meunier (udtales: “mø’nie”). Jeg synes stadig det er lidt mærkeligt, men det er jo heller ikke mig der laver vinen. Solveig sagde at den originale drue i Champagne var pinot meunier og at det for dem, mest var ammestuehistorier, at pinot meunier er en ringere drue end de andre. Jeg har kun smagt én champagne lavet på ren meunier, og den var ikke god.

Pinot Noir. Et mørkt blad, chardonnay er lysere. Stænglen på noir er tyndere og svagere end meunier. Både noir og meunier er mørke druer, og der kan ses forskel fra chardonnay lige fra de umodne druer.

Dette var et af de bedste besøg, fordi vi fik fortalt en masse og vi kunne kommunikere med hinanden :) Desværre blev det også klart hvor dårligt vejret er for at dyrke champagne for tiden, hvilket er meget synd for de små producenter.
Jeg kan kun anbefale at læse bloggen ovenfor, hvis du er interesseret i champagne. Du kan også læse noget her: http://champagne-tange-gerard.blogspot.dk/ men det er på engelsk

Alain i marken. Druerne i hånden er enten ramt af meldug (råd) eller er plukket for at vise forskelle på farver. Det er super interessant at være med en vinbonde i marken, for de kan fortælle en masse, og gør det med glæde.

Launois

På vej hjem fra Solveig og Alain stoppede vi i byen Le Mesnil-sur-Oger for lige at besøge huset Launois. Byen ligger også i Cotes des Blancs og laver som de fleste andre hovedsageligt champagner på ren chardonnay. Efter at have smagt Solveig og Alains champagner var disse dog lidt for spidse pga. det store syreindhold fra chardonnayen. Vi fandt alligevel (s’føli) et par at tage med hjem :)

Sanger vejsten, med en lille kasse souveniers ovenpå :)

Sanger

Tilbage i Avize ville vi ud og besøge De Sousa, et hus hvor der har været kæmpe variation på det jeg har smagt tidligere. Nogle var virkelig gode, andre ikke. Desværre var de lukkede, så vi gik på jagt efter et andet hus og endte hos Sanger. Ud fra nogle foldere så det faktisk ud som at Laurent Bouy var med i det selskab, meeen der var for stor kommunikationsbarriere for at finde ud af det. Vi smagte istedet et par champagner og fik et par med os. I skrivende stund har jeg fundet ud af at Sanger både er en skole og producent, hvilket giver god mening når man husker tilbage på bygningerne. Sjovt nok har den vinbonde, vi bor hos senere på turen, gået på denne skole.

Orange netmelon med ratafia hældt over. I baggrunden ser man den fine appetizer, rilette.

Aftensmad

Gik gennem markerne til aftensmad i byen Le Mesnil-sur-Oger. Restauranten ‘Le Mesnil’ serverede en forret på Ratafia (beskrevet i del V). Som regel kommer der en ‘souvenier-ret’ ud af en rejse, og retten her, bestående af kugler af orange netmelon med ratafia heldt ud over, er helt sikkert en af dem. Vi var kun tre par på restauranten den aften, men der blev stadig serveret noget dejlig mad, især forretten med ratafia og hovedretten med tartar kan anbefales hvis man er i nærheden. Jeg må også hellere nævne at de serverede rilette som snack – det er sQ fornuftigt!

Lessons learned: aftal med vinhuse inden, undersøg åbningstider og hav vinhuses telefonnumre på dig. Fransk er som altid noget der skal kunnes. Køb ratafia.

Blindsmagning af otte champagner fra 2002

Madbladet ’Copenhagen Food’ anbefalede restaurant Nipisa i Nuuk, men sejladsen ville det således at jeg aldrig kom forbi. Derfor præsenterer jeg her notaterne fra en blindsmagning af årgang 2002 champagne sammen med et par tips til at forstå hvad du kan smage i champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Først tager vi de forskellige noter der kan findes i champagne. Som de fleste ved er der sødt, salt, surt, bittert og umami, og hvis du er forkølet, er det hvad der er tilbage af oplevelsen. Så derfor, vær rask når du drikker. Smagen er utrolig meget afhængig af næsen, og her er otte hovedgrupper som næsen kan genkende – de er som udgangspunkt fra Richard Julins bog ’4000 Champagner’, men jeg har ændret en smule:

Dyrenoter: vildt, rå bøf, fisk, østers, hav, fløde og kødgryde.

Balsamiske noter: kogle (?), rosin og balsamico.

Empyreumatiske og herunder aotolytiske noter: brød, bagning, toast, brændt, røg, kaffe, træ, læder, kage, karamel, marzipan, hø og mandel.

Æteriske: alkohol, acetone, eddike, svovl, gær, oxidation, sherry, madeira, lim og vaskepulver.

Krydderier: Ja, hiv dem bare ned fra hylden; hovedsageligt vanilje, peber, kanel, mynte og ingefær.

Blomster: æbleblomst, akacie, jasmin, limeblomst, rose og honning. Frugtige noter:

Alle slags, men hovedsageligt æble, citron, abrikos, fersken, hindbær, lime, grape og passionsfrugt.

Grøntsags og mineralnoter: Mineral, flint, sten, drivhus, nedfaldne blade, svamp, kælder, kogte grøntsager, peberfrugt, broccoli, blomkål og sukkerroer.

Og nu til smagningens resultater. Her vil du se at jeg ikke kan huske det ovenstående når jeg drikker 😉 Smagningen foregik på NIMB, hvor der hver måned er Champagnebar og en sideløbende smagning (400 kr. for vinklubmedlemmer, 500 for andre).

Rotunden hvor smagningerne oftest foregår... et flot og hyggeligt rum!

 

Denne smagning var årets første, og en ny tradition blev startet her; nemlig at årets første smagning er på flasker fra ti år tidligere. Denne januarssmagning blev derfor på 2002 årgangen og derudover blind. Noterne var som følger i vilkårlig rækkefølge:

Charlemagne Brut 2002: L: Æbler, tør, frisk. S: støv, lidt smagsfattig, blød, lakrids ved udånding. Efter lidt tid, proppot og sød.

Charlemagne Millesimé 2002: L: grøntsager, syrlig, stængelfrugt, meget lidt brød og smør, blomstret. Blød men syrlig. S: mynte og meget anderledes.

De Sousa Brut 2002: Måske BdB Brut Reservé. L: toast. S: syrlig, tør, lidt kork, champignon. Lidt uinteressant.

Launois Pere et Fils, Special Club, 2002: L: Grøntsager, polet (ved smag). S: polet, meget syrlig men byder ikke på det helt store, blomstret. Meget anderledes end ved 1. smagning 12 2011.

Marguet Vielle Vigne 2002: L: tør, autolytisk, sjove bær (måske multe). S: rigtig god, blød syre,meget mild, slikkugle plus syre, lidt hav.

Moët Vintage 2002: Lavere dosage efter 2000. L: gammelt sengetøj, meget tør, lidt bark, toastet brød, karamel og svagt af chokolade. Efter tid røget og syrligt sød, lidt brændt. S: god, korn, syre på en god måde, meget fersk (hav). Grøn og frisk over tid, men ikke flere lugte. 2000’eren syntes jeg bedre om.

Dom Perignon 2002: L: Meget syrlig, kan ligge længere. S: blød syre, lakrids. Serveret for kølig og må gerne ligge flere år. Jeg ville gerne have haft den lige så ”varm” som de andre, da jeg drikker for hurtigt til at de kan udvikle sig 😉

Aftenens ynglings var Veuve Clicquot’en. Den udviklede sig helt vildt, på trods af en meget træt start, hvor smagen virkede overvældende sherryagtig. Helt klart en flaske jeg må have fat i…

Skål og få så drukket lidt bobler i det nye år!

Copenhagen Wine Forum, del 1. Champagnesmagningen.

Det hænder at jeg bliver en smule ebrieret når jeg er på messe. Helt uden det er min skyld, skylden ligger derimod på de folk der står i boderne og insisterer på at jeg starter fra den ene ende og derfra smager sig igennem alt hvad de tilbyder. Lørdag var jeg på Copenhagen Wine Forum og jeg endte som andre gange temmelig ebrieret. Den snu læser burde nu have regnet ud at ebrieret er et lægeterm for at være fuld.

Og så går vi igang. Første champagne en Fleury Brut Nature og ikke min ynglings den dag.

Beskrivelsen af messen må hellere blive delt op i to, da jeg, i løbet af messen, var til champagnesmagning. Og netop champagnesmagningen vil jeg starte med. Den blev holdt i l’Esprit du Vins bod, en gangske fin vinbutik, i samarbejde med klubvin.dk. Den, som har læst bloggen før vil nok genkende Jørgen, der står bag l’Esprit du Vin og champagnesmagningerne i NIMBs vinklub.

Anden vin er bedre og en jeg ofte drikker. Fleury, 100 % Pinot Noir i Brut.

Jørgen, der var i skarp konkurrence med støjen fra messen fortalte at vi skulle igennem en ni forskellige, og så kan man jo ikke andet end være glad. I forhold til NIMB-smagningerne var portionerne mindre, meeen til halv pris og med masser af andre vine som skulle smages gjorde det intet.

Fjerde champagne syntes jeg var meget sur. En Launois Blanc de Blanc.

De to bedste vine var henholdsvis en ’Launois pere et fils, Special Club, 2002’ Og ’Jacques Selosse Initial’. Selossen var en blanc de blanc, lavet på champagner fra en masse årgange – alle årgange fra 1985 mener jeg. Den var degorgeret i december 2010 og burde måske have ligget længere inden smagningen. Dog smagte den rigtig godt, og det var første gang jeg kunne smage ferskner klart og tydeligt – rigtig lækkert.

Snyderen, og en god en af slagsen. Cremant de Bourgogne

Launois’en som var en Special Club og dermed en pendant til større huses cuvée de prestige – det bedste. Var også rigtig dejlig og en som man meget gerne vil drikke mere af. Den havde en blød og lækker lugt, med en smule toast i lugten.

Af gengangere var der bl.a. huset De Sousa, et hus jeg normalt ikke er tosset med. Det var ikke rigtig et glædeligt gensyn med dem, da de ikke rigtig har overrasket positivt. Den ene, De Sousa Brut Reserve, overraskede dog positivt. Det var en blanc de blanc, altså kun chardonnay, og den var degorgeret i december 2010. Den blev serveret efter en Launois blanc de blanc, som jeg slet ikke har taget nogen notater af, så den har nok ikke sagt mig det store :)

Manden bag smagningen, Jørgen Krüff - jeg håber det er stavet rigtigt.

Vi smagte også to champagner fra det biodynamiske hus Fleury. Den første var Fleur de l’Europe brut nature. Smagen var fyldt med friske grønne æbler. Lugten var i retning af æbler som er faldet fra stammen og er begyndt at smårådne. Derudover var den i kraft af syren og boblerne meget cremet i ganen.

Den anden fra Fleury var en almindelig brut og dermed lidt sødere. Det var en blanc de noir, hvilket vil sige at den er lavet på mørke druer. Efter den første var den nærmest slikagtig, og det er da også en champagne jeg er meget glad for.

Michael og mig syntes begge rigtig godt om denne champagne, og den var sammen med Selosse min ynglings på dagen.

Af de første fire vi fik serveret, var den ene blind. Da der blev stemt om hvilken var bedst af de fire, gik en hel del stemmer, inklusive min, til den ukendte. Det viste sig at det ikke var en champagne men en cremant de Burgogne kaldet La Grande Chaume, prestige brut. Jeg syntes den var endnu sødere end Fleurys Blanc de Noir.

Nu da jeg er ved at være igennem champagnerne har jeg et spørgsmål som jeg aldrig fik svar på ved smagningen. Det drejer sig om Fleurys Blanc de Noir. På flasken stod:

L4590 . HT03

13/01/11 02.09.10

Jeg ved at 13/01/11 er degorgeringstidspunktet, men resten er jeg ikke rigtig klar over.

Det var så rækken af smagte champagner. Hånden er ved at tage fat i den eneste 'ikkechampagne'.