Cafe Petersborg – hyggelig restaurant med simpelt dansk smørrebrød

Dette skal på ingen måde blive til et langt indlæg, men blot være en anbefaling. Hvis du f.eks. befinder dig i nærheden af Kastellet en regnfuld onsdag og venter på at de åbner i vinbutikken, så gå op til hjørnet af Esplanaden og Bredgade. Her finder du Cafe Petersborg, en kælderrestaurant der har eksisteret siden 1700-tallet. Dengang var maden også dansk, men restauranten lå nok i gadeplan.

Stemningsbilleder fra en regnfuld eftermiddag på Cafe Petersborg

Jeg var derinde med tøsen og vi fik hver et stykke smørrebrød (Two for One – rabatbogen duede her). Jeg fik en dejlig pariserbøf og hun en svinemørbrad med bløde løg og spejlæg. Vi blev ikke fuldstændig mætte, men det var faktisk et fint måltid, og hvis man kan holde sig fra slik bagefter var det en fornuftig størrelse. Hvis du skal blive helt mæt, tag to stykker og så er den hjemme.

Prisen for maden, blev lidt under 300, for to stykker brød og to fad. Det er et sted jeg gerne besøger igen, og hvis jeg gør på samme måde er der plads til en hotdog, så hotdog-faktoren er en.

En weekend på Saxkjøbing hotel. Del 1

Sammen med Michael fra Madarkitekterne, vores tøser og nogle vennepar er der lavet en madklub. I weekenden inden efterårsferien var så vi på vores første tur, en tur der gik til Hotel Saxkjøbing på Lolland. Det var et såkaldt weekendophold, der inkluderede en tre-retters og en fem-retters aftensmad, samt to gange morgenmad.

Et lille indtryk fra rummet.

Vi var fire par, og fik fire relativt lydhøre værelser ved siden af hinanden, hvilket egentligt var meget godt. Nede i restauranten var vi så heldige at få vores eget rum, med glas i loftet og små blå blomster på væggene. Størstedelen af Hotel Saxkjøbing er en gammel bygning, og det ses tydeligt på de skæve vægge, skæve gelændre og knirkende gulve. Samlet set er hotellet ren hygge og beværtningen sammen med tjenerne gjorde det ikke værre.

Jeg er ikke sikker på at billedet viser hvor hyggeligt loftet var, men store glas/procelæns plader bag guldlister.

For tiden arbejder sydhavshavsøerne på at fremhæve varer derfra, og Hotel Saxkjøbing er ingen undtagelse. Der bliver brugt de lokale råvarer som sæsonen byder på og den første aftens menu bød i den anledning på: høbagt selleri med krenkerup-ølbrasserede svinekæber, lokal vildt (måske) med gulerodspure og pommes anne. Til dessert, variationer af hyldebær.

Forretten: Ølbrasserede svinekæber med røget selleri, og lidt andet snask. Røget selleri er en udemærket ting.

Til hotellet hører en vinbiks hvor man kan købe vin og mod 150 i proppenge, kan få dem serveret i restauranten. Dette benyttede vi den første aften, og vi fik derfor øl til kæberne, lidt rødvin til vildtet og kirsebærvin fra Frederiksdal gods (jep, temmelig lokalt). Øllen, også fra Krenkerup gods, var dejlig og en dobbelt bock – fint kraftig. Rødvinen var lidt tam men selvvalgt. Dessertvinen var faktisk to forskellige, Frederiksdal 2009 og Kirsebærvin Sur lie. Begge to var gode, men jeg kan desværre ikke huske, hvilken var bedst.

Hovedretten, en relativt klassisk en af slagsen. Gulerodspuré, pommes anne, og vildt.

Jeg vil ikke gå nærmere ind på maden, udover at sige retterne var lækre, men små. Der var en del tvivl blandt nogle af bordets deltagere om hvorvidt kødet var vildt, men det smagte nu godt. Senere på aftenen blev lavet en lille champagnesmagning, og det var i meget højt humør at gruppen gik på køjen.

Dessert. Variation af hyldebær. Hyldebærfromagen måtte gerne have smagt mere af bærende. Men en ok dessert.

Hotdog-faktoren var i hvert fald to.

De to kirsebærvin vi drak, og jeg kan desværre ikke huske hvilken var bedst.

Maremoto, den hyggeligste restaurantoplevelse i Berlin

Eksperimentering, El Bulli, hygge, leg, hund, hjemligt og fuld er de ord der først kommer frem når jeg skal tænke tilbage på mit besøg på Maremoto i sidste uge.

Restauranten har for nylig skiftet lokaler og der virkede derfor hyggeligt rodet, med mindre det var med vilje, og så var der stadig hyggeligt. Ejeren og især det jeg gætter på var hans kone, gjorde det også godt for at man følte sig velkommen.

Velkomst til Maremoto og prisen for menu og vin

Billedet på deres hjemmeside ligger op til et meget interessant måltid, hvor der bliver leget en masse og jeg håbede i den sammenhæng at det var noget forret der blev vist. Det var det ikke, men første forret var alligevel meget interessant, nemlig variation af tomater. Der var tomatskum, tørret tomat, tomat-indmad med salt osv.. Meget af det smagte meget stærkt, so tomat ofte gør efter lang tid i ovnen. Det jeg syntes var bedst var noget så simpelt som tomat-indmad med lavendelsalt.

Masser af tomat og lige så meget Texturas

Tomaterne blev efterfulgt af min ynglingshaderet… østers. Denne version var røget med lardo-væske (lardo er noget lækker tørret svinefedt hvis jeg har forstået det rigtigt). Vi fik at vide at det var nogle ekstra kødfulde østers hvilket var rigtigt, men selv om det ikke var en klam slimet klump er det ikke min ynglingsspise.

Meget interessant, men måske ikke så praktisk bestik

Tredje ret var lækker fisk med creme og is på grønne æbler samt gele på aloe vera. Lækkert, og aloe vera smager sQ også rigtig godt, så når jeg en dag er lækkersulten kan jeg sikkert finde noget god creme. Fisken ved jeg ikke lige hvad var, men den var blevet vakuumpakket og kastet i et vandbad, med en temperatur på 62 grader, i fire minutter eller sårn.

Hunden, en lidt nervøs en af slagsen...

Omkring tredje ret opdagede vi hunden. Man ser meget tit hunde på restauranter i Tyskland, synes jeg, men det er første gang jeg har set en restaurant med hund. På dette tidspunkt havde vi fået hældt en del indenbords, og det tog derfor ikke længe inden jeg var henne for at klappe hunden 🙂

Det møreste kød jeg nogensinde har fået

Fjerde ret var hovedretten, om end ikke særlig stor. Retten bestod af noget kål tilberedt med noget meget stærkt, honning-soya ”bobler”, lidt agurk og noget Wagyukød – meget lækkert, og nok det møreste kød jeg nogensinde har fået. Kødet skal det også sige var grundlaget for restauranten. Ejeren Christiano Reinzner er eneimportør af kødet til Tyskland, og har derved restauranten ”for sjov”. Prisen for hele måltidet, 6 retter og vin til vi var fulde, var kun 99 euro pr. person.

Squash eller noget i den retning

Jeg er stadig ikke sikker på at femte ret var en dessert, men den var i hvert fald ikke salt. Den bestod af en masse ting med squash eller aubergine, og jeg kan ærligtalt ikke huske det. Den var dog meget fin, og det ny slags grøntsag at få ’dessert’ på.

sjov, ubehagelig og interessant dessert

Sidste ret understregede legen med maden. Retten kaldet Carmen Elektra bestod af hindbærskum og en is lavet på szechuan peber der kun er blevet tørret i en uge. Isen gav tungen en følelse af at få stød, og var egentlig ikke specielt rar at spise, men det var sjovt. Jeg endte også med at få en omgang peber med hjem, så jeg selv ville kunne få lov til at lege – så det ser jeg frem til, og hvis du kommer som gæst, er det måske ikke behagelige overraskelser der venter 😉

Smøger og creme brulée brænder til at tænde med - de kan jo ikke arbejde hele tiden

Nå, men jeg kan kun sige at det var en rigtig god og anbefalelsesværdig aften. Som sædvanlig skal der være en hotdogfaktor, men da det er Tyskland er det currywurstfaktor. Currywurstfaktoren er på én uden tilhørende pomfritter.

Maremotos hjemmeside finder du HER, eller hvis du er i byen, på Am Weidendamm 1a, meget tæt på Spree. Hvis de ikke har fået de rigtige skilte op, står der ’Guten morgen Franz’ eller sårn.