Året er 1985 og en kæmpe vinskandale ruller over Østrig, og hvorfor? – et par af bønderne havde kommet lidt glykol (findes i kølervæske) i vinen for at gøre den blødere og bedre. Hele roderiet betød at Østrigs vineksport faldt fra 50 millioner til under fem. I 1986 blev en ny vinlov indført, og siden har de østrigske vinbønder arbejdet på at komme tilbage på vinmarkedet. Alt dette har jeg fra Politikens Store Vinbog fra 2011, og er det grunden til jeg stod halvsnaldret til en smagning på Toldboden den 11. oktober? – det tror jeg, og det var en dejlig smagning. (Lidt mere om østrisk vin ses her!)

Inden smagningen, havde jeg lidt en lille drøm om at smage 100 forskellige vine på en dag. Det blev dog kun til nogle og tredive, hvoraf rigtig mange var søde. Da det var temmelig svært at vælge imellem de mange borde, valgte Michael, som jeg var derinde med, og mig at starte med alle de borde der bød på bobler. Det er jo altid spændende at smage boblevine lavet på andre druer, og nu kommer et lille udvalg af smagenotater, der bl.a. byder på rigtig gode dessertvine. Og med rigtig gode, mener jeg, rigtig gode!

Nogle af de bedste dessertvine som jeg har smagt. Omgivelserne de vokser i, giver druerne sauternes-lignende forhold.

 Boblende vine

Østrisk vinimport sørgede med huset ’Graf Hardegg’ for en god oplevelse både i bobbel og i Grüner Veltliner klassen. Boblerne var lavet på de klassiske druer chardonnay og pinot noir, og desværre har jeg ikke de store notater udover ’fyldig’. Til gengæld kan jeg huske at dette var en af de bedste bobler! Vi blev også præsenteret for en Grüner Veltliner ved dette bord, bord 13. Denne var en Steinbügel Reserve fra 2009, og var bedre end dem vi smagte fra bord et til tolv.

Et boblehus kaldet MADL Sekt stod for en oplevelse der er en omvej værd hvis man er i Østrig, og det er ikke uden om der skal køres. Der var medbragt tre forskellige, plus en ekstra hemmelig flaske. Den første var på welschriesling fra år 2007. Den var syrlig med duft af bark og en smule røg. Den hemmelige var årgangen ældre end nummer to vi smagte, og forskellen var stor. Nummer to smagte ikke af specielt meget, men den ældre version havde en dejlig kraftig lugt og en flot rosé farve. Den danske importør er her!

Et noget bekendt navn, men der mangler vist et bogstav. Vinen var så vidt jeg husker ikke fantastisk.

Søde vine, meget søde vine

Cirka i den midterste østlige del af Østrig ligger en sø kaldet Neusiedlersee. På grund af vejret og temperaturen, har området omkring denne sø forhold, der minder meget om Sauterne(s) i Frankrig. Dette giver heldigvis nogle fantastiske søde og temmelig billige vine i forhold til hvad man ellers finder.

Josef Lentsch er en af producenterne omkring søen. En af hans vine smagte godt, af honning, hyldeblomst og kiks (?). Det var en trockenbeerenauslese fra 2007 lavet på weissburgunder (pinot blanc) og weischriesling. Efter denne smagte vi endnu en lavet på samme måde, denne var dog fuckersød og havde et sukkerindhold på omkring 300 g/L. Igen skal det siges, at hvis du er i Østrig bør du køre forbi for de laver nogle gode billige vine! Den danske importør er her!

Jeg behøver vist ikke at sige noget til dette stykke brød...

Kracher er et hus, der også ligger ved søen og jeg har tidligere smagt vin herfra med stor glæde. Kracher laver alle mulige forskellige søde vine, herunder beerenauslese, trockenbeerenauslese og eiswein. Hvert år inddeler de noget af deres vin på en sødhedsskala fra et til tretten. Til smagningen smagte vi nr. 6 (Grande cuvee TBA no. 6), og min smagekommentar til denne var ’Årh’, et godt ’Årh’. Samme kommentar fik deres eiswein, sammen med kommentaren ’den smager af konge’, samt fersken, noget tropisk, blomme og passion.

Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at skrive om dette sidste hus. Af to grunde faktisk; den ene er at jo færre kender det, jo længer bliver prisen holdt nede. Den anden grund var at vi ikke kunne bomme en flaske fra standen (Bergman Vinimport), og en anden havde kunnet tidligere… snyd!

Slut prut!