Champagnesnacks – det du lige står og mangler til dine gæster.

Snacks til champagnen

Mens jeg sejler rundt omkring Færøerne, under et alkoholforbud, efter en meget våd fest på en ubåd, drømmer jeg om at komme hjem og få et lille glas champagne. Når det er lang tid siden jeg sidst har fået de dejlige bobler, kan de godt virke en anelse sure. Derfor skal der snacks til! I det følgende får i mine ynglingssnacks som alle er relativt simple at lave.

Oliven

Så simpelt som det kan være. Og hvor køber man så de rigtige… i Søsterne Grene, det er sQ skørt, men de smager super godt og har en dejlig fedme.

Saltmandler

Køb dem eller lav dem selv. Når jeg selv laver dem går det godt hver anden gang, men her er et par tips. Tag en gryde med 1L vand og 50 g salt. Kog mandlerne, 200 g evt., til det ser ud som om at skindet vil af – som ved risalamanden. Hæld vandet fra, spred mandlerne ud på en bagemåtte og bag dem i ovnen ved 150 grader. Nu skal du passe på. De må ikke blive for varme så pas på eftervarmen og tag nogle ud indimellem. Når de begynder at blive let brune indeni SKAL de ud og køles af, ellers brænder de på og det er ikke lækkert.

Bagerst i billedet finder man den dejlige rygeostdip...

Bagerst i billedet finder man den dejlige rygeostdip…

Rygeostdip med syltede skalotteløg og chips

En klassiker inspireret af Thomas Pasfalls bog ”Mit fynske køkken”. Her skal du både sylte og blande to ting. Lad os starte med dippen. Tag et bæger creme fraiche og en rygeost, og bland disse så det smager behageligt af røg. Ja, du skal selv finde dit niveau. Hvis du er et slankefreak, kan du sikkert finde mere fedtfattige alternativer.
Og nu til syltningen. Køb nogle skalotteløg skræl dem og skær dem i tykke skiver (de skal hakkes bagefter). Nu er de klar. Lav en blanding af ca. 2 dele hvidvinseddike, 1 del sukker og 3 dele vand. Kog det op. Når det koger hældes løgene i og efter et minut tages gryden af varmen. Lad det hele køle af. Når dippen skal bruges, tages løgene op, hakkes og smides ovenpå.
Det skal smage af både røg og løg, så find selv dit rigtige miks og server der med chips.

Sådan var den originale snack. Jeg syns min er mere dekorativ.

Sådan var den originale snack. Jeg syns min er mere dekorativ.

Ananas, toast, foie og lakrids

Endnu en klassiker når der bliver drukket champagne i mit selskab. Jeg fik den første gang på Munkebo Kro dengang at, igen, Thomas Pasfall herskede der. Som overskriften antyder, består den af fire hovedingredienser. Den første, bunden, toast. Jeg bruger et sødmælksfranskbrød, skåret i meget tynde skiber, stukket ud i fine cirkler og ristet lysebrunt i ovnen. Den anden ingrediens, ananas, skæres i ligeså tykke skiver som toasten og stikkes ud med samme udstikker som før. Tredje ingrediens, lakridspulver drysses over til sidst, i en meget lille mængde. For meget ødelægger helheden. Fjerde ingrediens består af foie gras blandet med fløde, salt, peber og en lille smule cognac. Rør det til en lind creme, a la flødeost.

Nu skal den så samles, toast i bunden, foie gras creme i midten, ananas over og til sidst et let drys af lakrids. Sørg for først at samle kort tid inden servering, således at foie gras og ananas ikke gør toasten blød.

Billedet er taget af Frederik Kreutzer (www.vinkreutzer.dk) til en champagnesmagning et hemmeligt sted...

Billedet er taget af Frederik Kreutzer (www.vinkreutzer.dk) til en champagnesmagning et hemmeligt sted…

God arbejdslyst!

Lørdagschampagnen, kort fortalt.

Lørdagens champagne blev købt uden større kendskab til mærket. Flasken var flot og forhåbentlig ville den være forsynet med en ny ‘kapsel’ til samlingen. Jeg købte den på sommerferien i Champagne og kan ikke rigtig finde den i Danmark.

Champagne Tsarine Rosé sammen med snacks i den lille herskabslejlighed (til salg? - måske)

Indholdet var, som billedet afslører, en Tsarine rosé, bestående af lige dele pinot noir, meunier og chardonnay – fremstillingsmetoden kender jeg ikke til, men skal vi ikke bare gætte på at der er blandet rødvin i ved assemblagen. Lugten var meget mild med svage jordbærtoner (den blev drukket efter en kraftig rødvin, så måske derfor). Jeg kunne ikke rigtig få mere ud af den, den gjorde ingen modstand og var samlet set rigtig behagelig at drikke. Men altså ikke nogen stor champagne, medmindre mildhed er stort for dig.

Under ferien i Champagne undrede vi os over at biler åbenbart sprænger i luften på enkelte veje. Vi oplevede det ikke, men forstår ikke skiltet...

Til champagnen havde jeg lavet en lille, men dejlig, snack, bestående af ristet tyndtskåret franskbrød, ananas, lakridspulver og ‘block de foie gras’ rørt med fløde, salt og peber (evt. en lille smule cognac). Lakridspulveret skal kun drysses let over, da smagen ellers vil blive for kraftig.

Reinstoff – Berlin, en stjerne og små portioner

Hvis man skal på ferie og vil holde en eller anden form for budget, skal man ikke tage det dyreste den første dag. Men det gjorde vi nu engang, 8 retter på Reinstoff i Berlin med tilhørende vine og en ekstremt dyr aperitif, i alt 460 euro.

Reinstoff ligger i en gammel industribygning og derfor går der store metalsvæller fra gulv til loft. Restauranten er et stort firkantet rum, med store vinduer, skjult af lange mørke gardiner, ud til i den ene ende. De tre andre vægge er forsynet med store båse, og på gulvet i midten er der seks borde. Over disse hænger et væld af pærer (elektriske) og skjuler loftet samtidig med at de giver et mildt lys i rummet. I båsene er der op mod væggen en lang sofa og foran er der placeret tre borde, hvor man bliver placeret så man kigger ud i rummet.

Fire snacks. Kyllingeskind med to slags ajvar, blåmusling med tomatsalat og blåmusling med limecreme og is. Der var også foie gras med trøffel og små kurve med noget syltet og noget stærkt :)

Der var to menuer at vælge imellem, en kaldet ’quite near’ og den anden ’far away’. Den nære bød på masser af fisk mens den fjerne havde mere rigtigt kød. Vi endte med at vælge den fjerne vha. lodtrækning, da vi på ingen måde kunne bestemme os, og nu kunne vi se frem til ægte caviar, lam, kalv, andelever og en smule fisk.

Resterne fra første ret. Det er ikke altid man husker at tage billeder.

Jeg har desværre ikke styr på de vine vi fik, men der var mange gode imellem. Og så var de hovedsagelig fra Spanien, Portugal og Italien. For første gang prøvede jeg dog at bede om et nyt glas da kæresten havde fået et temmelig støvet og grumset et. Jeg bad selvfølgelig på amatørtysk med begrundelsen ”Es gibt alles möglichen drinnen”. Jeg ved ikke om det var lidt groft sagt, men vi fik da et nyt og meget renere glas.

En god jomfruhummer, men den så ikke så indbydende ud... Der er svampeis i baggrunden.

Og hvad nu, der er skrevet så meget om alt andet end maden, men her kommer så en kort gennemgang; Reinstoff kører med fire små startere (og sluttere) hvor man får et billede af hvad de laver i køkkenet, før man beslutter sig for menuen. Vores første ret derefter bestod af mandel, agurk og caviar. Katrinen synes ikke caviaren kunne smages og jeg manglede også lidt samspillet mellem caviaren og de andre elementer. Agurk og mandel er dog RIGTIG godt sammen.

Stille og rolig kalv med avocado, brioche med avocado, creme på noget der gav en caviaragtig smag. Retten manglede salt.

Retten efter, bestod af jomfruhummer og svampe, herunder en svampeis. Den var ikke pæn at se på, og kunne godt give associationer til…, men godt smagte den, men lidt mærkeligt med svampeis. Nu kom så noget kalv, med avocado, creme på caviar eller noget der giver en lignende smag. En dejlig og letspiselig ret, men det var ikke det vilde rent smagsmæssigt – og jeg savnede salt på kødet.

Aftenens nok bedste ret, andelever, variationer af løg og mørke bær.

Den ret som jeg husker bedst kom efterfølgende og var hårdt stegt andelever (jeg er ikke sikker på at det er det samme som foie gras), sammen med variationer af løg og mørke bær. Selv Katrinen som ikke kan li foie gras syntes at det var en god ret, og det er helt sikkert noget jeg gerne vil prøve at lave selv.

Frosne urter, retten der er skyld i en grøn plet.

En fiskeret var den næste, men det var ikke en som jeg husker. Derimod husker jeg retten efter som var frosne urter med akvavit. Jeg kom til at spilde en dråbe urteis, hvilket selvfølgelig resulterede i en fin grøn plet på dugen. Restaurantens reaktion på dette var at dække pletten med en stor serviet – temmelig pinligt, og det var ikke noget jeg behøvede, men det var nu meget sjovt.

Ondt men lidt sjovt bevis på at 'ham her har spildt'. Når man får hagesmæk på restaurant bliver det rigtig slemt...

Urteisen skulle rense munden inden hovedretten som var lammekrone, lammemørbrad og langtidsbraseret lam. Dette var en god ret, og med en lækker sovs. Til lammet var der selleripure, noget der mindede om meget små klöse (kugler af toffelmos og toffelmel der efterfølgende er kogt).

Rødbede og chokolade del 1

Nu var det så tid til desserten som kom i to omgange, og bestod begge gange af rødbede og chokolade, hvilket må siges at passe udmærket sammen. Begge var egentlig lige gode da begge have lækre elementer såsom honningis, mousse, rødbedekrymmel og rødbedeis kombineret med mousse. Det overraskende med deres is var størrelsen. ”Iskuglerne” var nemlig lavet med noget der svarer til en teske, og det er altså ikke meget is man får der. For min skyld måtte man meget gerne bruge en spiseske i stedet!

Rødbede og chokolade del 2, med honningis... mmm

Nu kom så afslutningen bestående af fire små snacks, hvoraf en med ananas og kokosflage var bedst – den manglede bare lidt rom :) – Selv om vi fik otte retter med før og eftersnacks var der stadig plads til en currywurst, så faktoren her var helt sikkert på en. Maden var rigtig god, men jeg syntes at der manglede noget wow-faktor. Dog var der rigtig mange gode elementer og jeg vil da gerne derind en anden gang, men så skal det være uden aperitiffen der kostede 22 euro pr. mand. Aperitiffen var godt nok champagne, fordi de lød som et nyt mærke, men jeg havde smagt det herhjemme og var ikke imponeret den gang.

Næste gang jeg spiser dyrt på en ferie, så gemmer jeg altså den dyreste restaurant til den sidste aften.

Afsluttende snacks