FACIL, hyggelig Michelin i Berlin

Underdressed og øl til maden kan sagtens beskrive lidt af besøget på Berlinturens anden Michelinrestaurant, FACIL. Restauranten ligger i en hyggelig gårdhave på femte sal med store vinduer ud til en masse bambusbuske der indkapsler restauranten og giver den en behagelig almosfære – til frokost i hvert fald.

Hytteost med pesto, tunrilettes og almindeligt smør. De store tallerkner som ser ud som om de er meget tunge, er meget tunge, men jeg ved ikke om det er guldtallerkner.

Kæresten og mig var på restauranten til frokost, og derfor var tanken lidt at man ikke behøvede så fint tøj. Det var dog ikke en tanke som de fleste andre delte, der var i hvert fald en stor mængde jakkesæt til frokost den dag. Nu blev der også skrevet noget om øl, og dette drak vi fordi vinkortet var meget dyrt – selv vinene på glas var dyre. Man kan lidt sammenligne deres vinkort med formelB’s, der også er rigeligt dyrt/fint.

En silde-before, jeg manglede snapsen!

Frokosten på FACIL koster 39 euro for tre retter og den valgte vi (jeg for os). Vi tog desværre den samme forret, men ellers tog vi forskellige retter. Forretten lød på ’labskaus von der ente’, hvilket både lød godt og dårligt. Godt fordi and er lækkert, dårligt fordi labskovs på dansk er noget man får i feltrationer og er ret så kedeligt. Dette var en blanding desværre, så det var en ret kedelig ret med and, tilsat et par forskellige ting. Æv bæv, man skulle være gået efter de andre…

Labskovs med and og diverse grej på siden - langt fra den bedste ret jeg har fået på sådan et fint sted.

Hovedretterne gjorde det hele lidt bedre. Min var et lækkert stykke braiseret vildt med en masse selleri – ifølge menuen skulle der være en ’sauce sierra moreno’, men det ved jeg ikke lige hvad er. Sovsen der var til var dog rigtig lækker og kraftig. Kæresten var blevet forsynet med noget fisk, men det kan jeg sQ ikke huske så meget om udover at det var okaj i smagen. Kæresten syntes dog at sovsen dertil var for syrlig.

Min hovedret, lækkert vildt med en ordentlig sovs

Jeg havde hjemmefra besluttet at jeg SKULLE have desserten med estragon, og så måtte tøsen vælge selv. Min bestod af en chokolade/kage/skum med hindbærskum på og ovenpå denne en rulle af hindbæris. Ved siden af var der rabarber kompot, for lidt estragonpure og noget kikseknas. Min dessert var dejlig, men der var ikke store overraskelser, og jeg var lidt skuffet over mængden af estragon. Lige hurtigt kan jeg nævne at den chokolade og skovmærkedessert jeg fik på Den Røde Cottage var langt bedre. Det var dog en meget pæn dessert.

Min dessert med hindbær, hindbærsorbet, chokoladekage og lidt rabarber...

Tøsens dessert bestod af hendes nu ynglings jordbærsorbet, med en chokolade kage hvor indholdet var en hasselnødecreme. Dertil var der stykker af pistaciebrioche (smørbrød), der ligesom Reinstoffs avocadobrioche ikke smagte af så meget. Chokoladekagen med nøddecremen (IKKE Nutella) var meget lækker og ligeså var sorbeten. Hvis man skulle lave chokoladekagen herhjemme ville jeg foreslå en fondant hvor man kommer en frosset klump nøddecreme i. Nå, den var rigtig god, og jeg gad faenme godt vide hvordan sådan en creme bliver lavet. I afdelingen af fondant findes også en nøddefondant jeg fik på Il Dona i København, MMM, den var lækker, og lavet på nødder i stedet for chokolade.

chokoladekage med nøddecreme og jordbærsorbet

En positiv overraskelse kom efter desserten i form af en ekstra dessert. Et martiniglas med en lækker hindbærsorbet sammen med chokoladeovertrukne nødder. Det var meget fint, og helt klart noget der skal indføres på mange flere restauranter.

Overraskelsesekstra dessert, helt sikkert noget der kan anbefales at gøre for andre restauranter...

For at slutte dette indlæg var der jo ’kun’ tre, ikke vildt store, retter, så currywurst faktoren er oppe på en med fritter på siden. Frokosten løb op på 94 euro, og det var jo nærmest billigt – især når man tænker på at nogle af vores andre aftener med almindelig mad lå på omkring 50 euro…

Jeg glemmer helt at fortælle at jeg fik en skammel til mit kamera. Det er sQ meget frækt at de ligefrem sørger for at man ikke har grej liggende på bordet.

En uge i Berlin, teaser på kommende indlæg…

Kæresten og jeg har lige været en uge i Berlin, resultatet blev to michelinrestauranter, en restaurant hvor der blev leget, en gang mad med show, eisbein, schweinhaxe og en gang mad i mørke. Selvfølgelig var der masser af mellemmåltider bestående af döner (kebab) og currywurst. Det følgende vil være billeder og links til de forskellige steder, indlæggene kommer senere.

Reinstoff, en stjerne

Reinstoff, gåselever med mørke bær

Reinstoff var den første restaurant vi besøgte, og egentlig lidt et fodskud, for den var sQ lidt dyr. Det gik dog, om end vi måtte spare lidt til sidst og budgettet røg i vasken. 8 retter, 7 vine, to personer, 460 euro.

FACIL, en stjerne

FACIL, en ikke specielt god forret, men resten var godt

FACIL blev besøgt til frokost, 3 retter for 39 euro. Et rigtig dejligt fredfyldt rum i en gård på femte sal. Det blev lige omkring 100 euro for to personer, tre retter, to øl og vand. Vi holdt os fra vin fordi deres vinkort var meget dyrt…

Charlottenburg, mad og koncert

Charlottenburg, mad og et show

Maden var ok, men ikke fantastisk. Der var omkring 150 spisende fordelt på par og store grupper. Alle fik serveret samtidig, så der var run på, og det bar derfor også præg af det. Det hele var et show og super turistet, så hvis du skal dertil; ha’ lyst til klassisk musik, turister og hav god tid.

Maremoto, leg med mad og det bedste restaurantbesøg

Maremoto - Carmen Elektra, interessant men måske ikke god dessert

Maremoto var helt sikkert den bedste restaurantoplevelse. Ejeren laver diverse ting med mad ved siden af, så dette var mest et sted hvor der kunne leges. Og leget, det blev der. Den vildeste og ikke ligefrem behagelige ret hed Carmen Elektra. Retten var en is, der når den rørte tungen føltes som om man rørte et ni volts batteri.

Unsicht Bar

Restaurant hvor man ikke kunne se. En interessant oplevelse, men vi gættede temmelig rigtigt på hvad vi fik at spise. Tjenerne var blinde, så det var temmelig interessant at se hvordan deres vej rundt fungerede. Maden… tja, den var ok.