Champagnetips 2018 del I – camping i Champagne

Sommeren er over os, ferierne er planlagt og for mange er de snart forbi. Sidder du dog derhjemme uden at vide hvad der skal ske, så tag på camping til Champagne. Det er kun ca. 1200 kilometer væk, og vinen smager sQ meget godt. Her følger et par tips:

Legeområdet på champingpladsen i Troyes.

Legeområdet på champingpladsen i Troyes.

Campingpladser

Camping i Champagne… Jeg kalder det ”CHAMPING”.

Jeg har kun prøvet to, men begge var gode. Priserne var lidt forskellige, men lige omkring 200 for en plads med strøm og bilen ved siden af. Idet Champagne er et stort område, kan man med fordel dele sin tur op i to.

Første del bør være i Aube, som er i det sydlige Champagne og vist først blev en del af området efter første verdenskrig. Hernede synes jeg, at der bliver lavet nogle gode fyldige champagner og af gode producenter kan nævnes Fleury og Drappier. På denne ferie forsøgte vi at besøge Champagne Tassin, desværre ramte vi ind i Bastilledagen.
Champingpladsen, jeg vil foreslå, ligger ca. en halv times gang fra centrum af Troyes. De historiske detaljer dropper jeg her, men centrum er flot og propfyldt med bindingsværkshuse. Campingpladsen har en legeplads til børnene og en pool samt en lille cafe.

Anden del skal s’føli være i Epernay, hvor man er fint i centrum af hele det klassiske Champagne. Inden for en halv til en hel time, er man ude hos utallige producenter, hvor det gælder om at holde promillen så lav, at man kan komme hjem igen. Lykkes det ikke, er det nok muligt at finde et sted at overnatte. Epernay er også byen med Avenue de Champagne som også er et besøg værd, med flere store huse der ligger som perler på en snor langs gaden.
Igen ligger campingpladsen en halv times gang fra centrum og den huser både muligheden for at bade i floden eller bare at tage et bad. Her er ikke nogen legeplads og gæsterne er derfor hovedsageligt uden børn.

Man kunne med fordel også besøge Reims, men her kender jeg ikke noget til campingpladserne.

Til sidst, lige et par vinmarker... Hvis du er god kan du se farveforskelpå områderne. Dette er de forskellige sorter.

Til sidst, lige et par vinmarker… Hvis du er god kan du se farveforskelpå områderne. Dette er de forskellige sorter.

På tur i Champagne del X – Epernay, byen og champagnehusene

Sidste del foregår i Epernay som vi var nødt til at besøge inden vi tog hjem. Det er lidt svært at komme uden om Epernay når man besøger Champagne. Byen ligger nærmest i midten af de tre hovedområder, Cote des Blancs, Valle de la Marne og Montagne de Reims, og derfor et naturligt centrum. Nok af den grund rummer byen en masse huse, bl.a. Möet, Perrier Jouët og Pol Roger. Det eneste af disse huse som vi besøgte var Möet, og det var kun deres butik.
Jeg var inde hos Möet for at høre om de havde en champagne fra 1982, og det havde de. Den var dog en smule dyr. 4100€ for en 1982 Dom Perignon Rosé Oenoteque Magnum, ca. det samme hele ferien kostede – transport, overnatning, mad, souveniers, alt. 

Det er svært at finde et bedre vejnavn. På denne vej i Epernay er der fyldt med store og små champagnehuse.

Mercier

En 82’er blev det altså ikke til, men istedet tog vi en tur op af Epernays vigtigste gade, Avenue de Champagne. Her startede vi med et besøg hos Mercier. Vi gjorde det fordi at Mercier, til forskel fra f.eks. Taittinger, har en tivoli-agtig rundvisning. For 19€ pr. person fik vi tre forskellige champagner og en rundvisning. En ganske fin pris. Turen startede med udlevering af en personlig højtaler-dims, som man kunne bruge til at få info om de forskellige ting i foyeren. Efter lidt tid blev alle samlet og vist ind i et rum hvor en lille film blev vist. Derefter gik turen med elevator og “show” ned til kælderen hvor et rutchebane-tog stod og ventede. Toget var styret af infrarøde signaler og vi blev derfor advaret imod at have slået det til på mobilen… løbske vogne i en champagnekælder er nok ikke vildt smart.
Da turen, guidet af vores lille højtaler, var færdig, kom vi til baren. “Bartenderen” spurgte efter vi havde smagt, hvad vi syntes om dem. Småærlige som vi var, sagde vi at de var lidt for nemme at drikke og lidt kedelige. Vi fik så forklaret at husets mål var at lave let-drikkelige champagner, istedet for de tunge og avancerede – der ku man bare se.

Et meget mørkt billede af "toget" i Merciers kældre. Merciers mål er at lave letdrikkelige og relativt billige champagner.

Paul-Etienne Saint Germain og Michel Gonet

Disse to huse smuttede vi også forbi. Det første, Paul-Etienne, var en meget ny producent, men de havde alligevel haft en del succes, vi smagte hele sortimentet(10€ for tre) og det var godt (især efter Mercier). Desværre turde vi ikke købe mere pga. bilen, så ingen souveniers derfra. Champagnerne var meget smagfulde, og meget forskellige, den bedste for mig var vist ‘Charme’.
Det andet hus, Gonet, havde en masse vintage man kunne smage for 15-17€, så det måtte vi også hellere prøve. Disse var rigtig gode og trods vægt osv. endte vi med at købe en med hjem. Vi købte den, fordi den mindede om den nydegorgerede hos Laurent Bouy. Det er helt klart et hus der er værd at besøge hvis man er i Epernay.

En af de dejlige kager. I montren var den præsenteret som en kugle, men den blev åbnet ved servering.

 

Kager og den sidste confit

Efter at have smagt færdig skulle vi brænde noget tid af inden at restauranterne åbnede for aftenseatingen. Tiden gik både på at finde en restaurant og skrive postkort. Til at skrive kortene fandt vi et konditori/en chokolademand hvor man kunne købe og spise kager. Deres kager var meget fine og vi endte med at købe tre og lidt champagne :) – Tidligere på turen var vi kommet forbi et interessant konditori, men de havde lukket da vi kom forbi senere, så man SKAL besøge dem når man har chancen.
Kagerne fik lagt en god bund, postkortene blev skrevet og tiden gik så det var efterhånden tid til aftensmad. Vi valgte restauranten ud fra to retter, hovedretten confit de canard og melon-ratafia forretten fra tidligere. Confitten havde fået dejlig længe og var rigtig god, desværre var de lidt nærrige med ratafia’en ved forretten.

Möets repræsentationsslot med fire meget fancy biler i forgrunden. Möet virker som om de har relativt mange penge.

Dette afsluttede turen og vi gik hjem pakkede bilen og var klar til at rejse dagen efter. Og hjemturen gik godt, næsten helt uden kø…

Lessons learned:Epernay er en by der skal besøges. Køb også ratafia. Tag ikke genveje som GPS’en foreslår for at spare tid.

En meget sænket Golf... efter turen hjem er der kommet par slidmærker i hjulkasserne (hedder de det), efter at vi er kørt over nogle bump. Hvis vi kørte over 120 ramte hjulene ofte på, derfor blev cruisespeed 110 km/t.

På tur i Champagne del IX – en slapperdag med en ny champagneoplevelse

Pengene var så småt ved at være brugt og Golfen lå meget lavt på grund af den indkøbte mængde souveniers. Derfor valgte vi at sove længe og tage det meget roligt på turen fra Les Riceys til Cumieres der var vores sidste destination. Cumieres er en temmelig lille by der ligger langs Marnefloden og små fire kilometer fra Epernay. Det B&B vi skulle bo på var meget nybygget og lå helt ned til floden. Desværre var vejret ikke så godt, og vi skulle stadig se noget, så det blev ikke til meget tid på altanen.

Vejstenene som denne er placeret langs næsten alle veje og viser hvilket hus marken hører til.

Som det første, skulle vi “se” et kæmpe supermarked kaldet ‘L’Eclerc’, eller noget i den retning. Jeg ved kun hvor to er, det ene er i byen Dizy der ligger lige nord for Epernay og det andet syd for Reims. Hvis man er i området og gerne vil se noget a la ‘kæmpe-bilka’, er det meget anbefalelsesværdigt. I disse supermarkeder er der også et stort udvalg af champagne, og det er den nemme måde at få købt en masse forskelligt. Også selv om det ikke er så sjovt som at besøge de små huse selv.

Daniel Etienne – B&B og vinbonde

“Rendevous uden foran denne dør kl. 1830″. Det fik vi kommunikeret os frem til, med ‘the lady of the house’, da vi spurgte om det var muligt at smage deres champagner. Da det blev tid, fik vi en tur i deres meget nye og moderne faciliteter. De må virkelig have haft nogle penge på kistebunden, for ud fra hvad jeg tidligere havde set på turen, var det meget fancy.
Alt var nyt og og de havde alt på nær en degorgeringsmaskine. Dette er dog meget normalt, og der kører åbenbart en lastbil rundt med hele anlægget, så det eneste der skal gøres inden er at få gæren bundfældet omkring proppen. Men altså Champagne Daniel Etienne lod til at have pengene på plads.

Hele ferien var vi truet af regn, men efter vi fik skaffet os et par paraplyer gik det ganske fint.

Vi smagte deres champagner. De efterlod ikke det store indtryk, men vi var måske også ved at være temmelig krævende. På dette tidspunkt var vi blevet lidt småforelskede i gamle/oxiderede champagner med masser af smag, og det er jo ikke alle der vælger at lagre deres champagner i lang tid. Deres champagner kan dog købes til billige penge i HER hos en dansk importør.

Efterfølgende har jeg fundet ud af, at Daniel Etienne og Laurent Bouy arbejder sammen i vinselskabet/skolen Sanger, og det er da meget sjovt.

Jeg tror det er Chardonnay men er ikke sikker. De mørke druer får først en meget mørke skal senere, og da der ikke er noget at sammenligne med er det svært at være sikker.

Mad i en “grotte”

Som ved alle andre B&B’er var de vældig hjælpsomme med at finde et sted at spise til aften. Eftersom vi ikke havde den store lyst til at køre bil og lade være med at drikke, blev vi anbefalet en lokal restaurant. Da vi kom frem kunne vi se at den havde været super i 1941 og 1952, så det kunne ikke være bedre… Restauranten viste sig at være en af de mest velbesøgte vi var på, og den var da også meget interessant. De var dog lidt pressede. Navnet? Le Caveau, tror jeg. Det var et godt og billigt måltid, men det var ikke det bedste vi prøvede, til gengæld havde de den værst lugtende ost i Frankrig, og den kom s’føli i osteserveringen (der var forskellig!?). Lidt pinligt. Restauranten havde en MEGET STOR fejl. Fejlen bestod i at ejeren af en eller anden grund ikke gad servere vine fra byen (Cumieres). Vi havde ellers som tradition at drikke en champagne fra den by vi spiste i – det kunne lade sig gøre fordi der som regel var mange champagner til omkring 50€ på vinkortet.

Svineriet fra dengang man fik gødning fra Paris' affald ser man overalt. Synd, meget Synd.

Det jeg lige glemte

Var at nede i kældrene som vi boede over, stod en masse flasker med almindelig vinkorkprop i og nummer på siden. De havde åbenbart dagen, eller et par dage, inden vores ankomst sammensat årets champagne. Dette gøres som oftest ved at blande sig frem til den rigtige smag, som regel vha. blanding af nye og gamle årgange samt blanding af druer. Jeg spurgte om det var muligt at smage en af de vine der var i flaskerne og vi fik derfor en et år gammel chardonnay. For satan den var frisk, nærmest som sauvignon blanc i starten, men den udviklede sig til en god og fyldig chardonnay. Det var spændende!

Lessons learned: Hvis du udtaler Cumieres med et dansk ‘u’ fatter franskmændene intet… det udtales CYmieres… Vi prøvede det mange gange. Reims udtales også RNS, ja, uden vokaler, en ren næselyd nærmest.