Taittinger
Andendagen/tredjedagen i Reims gik meget bedre end de foregående. Vi kom ind til centrum og hjem igen uden problemer og vi fik smagt en masse champagne. Om morgenen fik jeg fat i Taittinger og Veuve Clicquot og fik derved arrangeret to ture.
Figur hugget ind i kalken hos Taittinger. I mange af kældrene finder man 'tegninger' der er hugget igennem tiderne. Herunder også en masse fra de forskellige krige hvor grotterne har været brugt som beskyttelseskamre.
Jeg har været på Taittinger før, men ville have Katrinen med denne gang, for sidst var turen i deres kædere rigtig god. Igen var det en stor succes, de starter med en film og giver derefter en god tur i deres kældere som afsluttes med deres almindelige champagne. Tur og champagne kostede 16 €. Der er desværre ikke mulighed for at betale mere og så få en anden champagne til sidst, men sådan er det. Veuve Clicquot er det første store sted der ikke har været video, men guidet museum.
Le Jardin
Omkring Taittinger ligger Veuve Clicquot, Pommery, Ruinart og en restaurant kaldet Les Crayéres. Til restauranten, der har en masse Michelinstjerner, hører et brasseri kaldet Le Jardin hvor vi spiste frokost. Noget a la sellericoleslaw med røget and til forret, rigtig god okse med rattatuie(staves?) til hovedret – den var rigtig dejlig – og en god dele creme brulée med et tykt lag karamelliseret sukker til sidst.
Et af de bedste måltider i Champagne
Veuve Clicquot aka. Den Gule Enke
Vi fik brugt en masse tid i restauranten hvilket passede meget fint med vores næste besøg der var hos Veuve Clicquot. Som tidligere beskrevet var jeg lidt sent ude, og den eneste tur vi kunne komme på var ‘I den gule enkes fodspor’, eller lignende, til hele 35 € pr. person.
Turen kom godt ind på ‘den gule enkes’ liv og på champagnefremstilling og det hele sluttede med et glas ‘La Grande Dame 2004′ deres luksus cuvée – jeg må tilstå at den var meget dejlig, og en jeg gerne smager igen.
Et par gamle flasker hos Veuve Clicquot - de talte meget om den ene flaske de havde fået fra vraget ved Åland, hvor der blev fundet en masse champagner - måske på vej til det russiske hof.
Champagne Martel
Efter ‘den Gule Enke’ var klokken mange, men vi to alligevel en chance og gik forbi Champagne Martel for at høre om de havde en tur på engelsk, og det havde de heldigvis. Deres kældere er nu lavet om til museum, men det vidste vi ikke. Før turen gik derned skulle vi lige se en film. Til forskel fra de store huse der fortæller en masse historie om dem selv, viste denne en ærlig fortælling om hvordan champagne bliver lavet med ståltanke, maskiner osv. – de andre steder er det mere romantiske fortællinger med håndarbejde, tønder og safter. Så røg vi ellers i kælderen og fik lidt at vide om de gammeldags maskiner, mærkattegneborde, dosagedoseringsdims propdims, og ja. det bliver ved. Efterfølgende kom vi ind i deres smagerum hvor vi smagte tre forskellige flasker. Den ene købte jeg to af, og så fandt jeg en 89′er som også røg med i bagagen, og hermed var første champagnekøb gjort. Tur og smagning kostede 11 €.
Golfen og en dejlig læbestift-hilsen fra føsdaen på køleren... Tak, hvem der nu gav den.
Nu var det tid til aftensmad og på vejen gik vi forbi nogle kager der så vildt lækre ud. Dette var dagens dummeste stunt, for senere da vi var færdige med maden var konditoren s’føli lukket, og kagerne ude af vores rækkevidde.
Lessons learned: Indiana har strenge importregler. Aftal med hus inden . Stå tidligt op. 2 huse om dagen er ca. maks, 3 kræver planlægning. Parably er godt. Ingen taler andet end fransk. Middagspause overalt mellem 12 og 14.
Ahhh... champagne!
Smagningen foregik på NIMB, hvor der hver måned er Champagnebar og en sideløbende smagning (400 kr. for vinklubmedlemmer, 500 for andre).
