På tur i Champagne del X – Epernay, byen og champagnehusene

Sidste del foregår i Epernay som vi var nødt til at besøge inden vi tog hjem. Det er lidt svært at komme uden om Epernay når man besøger Champagne. Byen ligger nærmest i midten af de tre hovedområder, Cote des Blancs, Valle de la Marne og Montagne de Reims, og derfor et naturligt centrum. Nok af den grund rummer byen en masse huse, bl.a. Möet, Perrier Jouët og Pol Roger. Det eneste af disse huse som vi besøgte var Möet, og det var kun deres butik.
Jeg var inde hos Möet for at høre om de havde en champagne fra 1982, og det havde de. Den var dog en smule dyr. 4100€ for en 1982 Dom Perignon Rosé Oenoteque Magnum, ca. det samme hele ferien kostede – transport, overnatning, mad, souveniers, alt. 

Det er svært at finde et bedre vejnavn. På denne vej i Epernay er der fyldt med store og små champagnehuse.

Mercier

En 82’er blev det altså ikke til, men istedet tog vi en tur op af Epernays vigtigste gade, Avenue de Champagne. Her startede vi med et besøg hos Mercier. Vi gjorde det fordi at Mercier, til forskel fra f.eks. Taittinger, har en tivoli-agtig rundvisning. For 19€ pr. person fik vi tre forskellige champagner og en rundvisning. En ganske fin pris. Turen startede med udlevering af en personlig højtaler-dims, som man kunne bruge til at få info om de forskellige ting i foyeren. Efter lidt tid blev alle samlet og vist ind i et rum hvor en lille film blev vist. Derefter gik turen med elevator og “show” ned til kælderen hvor et rutchebane-tog stod og ventede. Toget var styret af infrarøde signaler og vi blev derfor advaret imod at have slået det til på mobilen… løbske vogne i en champagnekælder er nok ikke vildt smart.
Da turen, guidet af vores lille højtaler, var færdig, kom vi til baren. “Bartenderen” spurgte efter vi havde smagt, hvad vi syntes om dem. Småærlige som vi var, sagde vi at de var lidt for nemme at drikke og lidt kedelige. Vi fik så forklaret at husets mål var at lave let-drikkelige champagner, istedet for de tunge og avancerede – der ku man bare se.

Et meget mørkt billede af "toget" i Merciers kældre. Merciers mål er at lave letdrikkelige og relativt billige champagner.

Paul-Etienne Saint Germain og Michel Gonet

Disse to huse smuttede vi også forbi. Det første, Paul-Etienne, var en meget ny producent, men de havde alligevel haft en del succes, vi smagte hele sortimentet(10€ for tre) og det var godt (især efter Mercier). Desværre turde vi ikke købe mere pga. bilen, så ingen souveniers derfra. Champagnerne var meget smagfulde, og meget forskellige, den bedste for mig var vist ‘Charme’.
Det andet hus, Gonet, havde en masse vintage man kunne smage for 15-17€, så det måtte vi også hellere prøve. Disse var rigtig gode og trods vægt osv. endte vi med at købe en med hjem. Vi købte den, fordi den mindede om den nydegorgerede hos Laurent Bouy. Det er helt klart et hus der er værd at besøge hvis man er i Epernay.

En af de dejlige kager. I montren var den præsenteret som en kugle, men den blev åbnet ved servering.

 

Kager og den sidste confit

Efter at have smagt færdig skulle vi brænde noget tid af inden at restauranterne åbnede for aftenseatingen. Tiden gik både på at finde en restaurant og skrive postkort. Til at skrive kortene fandt vi et konditori/en chokolademand hvor man kunne købe og spise kager. Deres kager var meget fine og vi endte med at købe tre og lidt champagne :) – Tidligere på turen var vi kommet forbi et interessant konditori, men de havde lukket da vi kom forbi senere, så man SKAL besøge dem når man har chancen.
Kagerne fik lagt en god bund, postkortene blev skrevet og tiden gik så det var efterhånden tid til aftensmad. Vi valgte restauranten ud fra to retter, hovedretten confit de canard og melon-ratafia forretten fra tidligere. Confitten havde fået dejlig længe og var rigtig god, desværre var de lidt nærrige med ratafia’en ved forretten.

Möets repræsentationsslot med fire meget fancy biler i forgrunden. Möet virker som om de har relativt mange penge.

Dette afsluttede turen og vi gik hjem pakkede bilen og var klar til at rejse dagen efter. Og hjemturen gik godt, næsten helt uden kø…

Lessons learned:Epernay er en by der skal besøges. Køb også ratafia. Tag ikke genveje som GPS’en foreslår for at spare tid.

En meget sænket Golf... efter turen hjem er der kommet par slidmærker i hjulkasserne (hedder de det), efter at vi er kørt over nogle bump. Hvis vi kørte over 120 ramte hjulene ofte på, derfor blev cruisespeed 110 km/t.

Agorafobisk tur til Torvehallerne

I går kom jeg hjem efter et kortere togt (sejltur). I tiden hvor jeg var væk, nåede Torvehallerne desværre at åbne helt uden mig, men jeg kunne fra havet læse om stor succes og masser af besøgende. For satan jeg var misundelig. I dag gik turen så, langt om længe, til Torvehallerne, og hold kæft hvor var der mange mennesker.

En stor pande med confit, bedre bliver det ikke!

 

Om bord på det skib, hvorpå jeg er påmønstret, er der omkring halvtreds sjæle, men selv om man lever tæt er der meget plads. Det var der derimod ikke i Torvehallerne, og inden for fem minutter nåede min kæreste da også at blive væk to gange. På trods af en betragtelig højde kunne jeg ikke finde hende, men heldigvis kunne kæresten nemt finde mig. Og hvor fandt hun mig så? Ja, jeg var ikke druknet i Agnes’ cupcakes, ej heller i den større fiskeafdeling. Jeg var derimod druknet i mennesker, der alle ville være lige op og ned af mig.

Turen hjem på sidste togt, det er fascinerende at se på men bølgerne gør det sværere at sove.

Selv om der var skræmmende mange mennesker i Torvehallerne blev det dog til et par runder med dertilhørende confit de canard sandwich og et impulskøb af chokolade hos A Xoco.

Confit sandwichen kom fra store pander der blev fyldt af en stor pakke confit, ikke almindelige confiterede lår men omkring to kilo stykker uden ben – ved du hvor man finder dem, så sig endelig til, indtil da kan man købe confiterede andelår på dåse eller lave det selv, her er en opskrift.

Hat eller sandwichholder, 55 for sandwich og 45 for vin...

Samme sted som havde sandwich, havde ost, kyllinger hvor næsten alt var pillet og en anden meget dejlig ting nemlig rilette. Den rilette jeg plejer at foretrække er rilette d’oie – mørkogt gås, trevlet og blandet med krydderier og andefedt.

Afsluttende må jeg indrømme at sandwichen var lidt skuffende, kødet var fint og som det skulle være, men der måtte gerne have været et mere interessant tilbehør. Chololaden fra A Xoco er snart spist og har endnu engang ikke skuffet.

Den bedste kylling siger skiltet, og du får den med hoved og det hele...

Hvis du overvejer at tage til Torvehallerne, så tag derind mens andre er på arbejde, så er der nok lidt mere plads.

Madaften i Michaels nye køkken II, confit de canard med løgconsomme

Første opskrift jeg vil smide op er min egen ret. Retten består af to elementer, nemlig en kugle confit de canard (andelår kogt møre i andefedt) der er friteret i olie, og så løgconsomme, eller bare løgsuppe.

Kugle af confit de canard (alt kan laves dagen før)

Til seks kugler bruges: 2 confiterede andelår, et par små kartofler, 3 skalotteløg og krydderier, såsom salt, rosmarin, timian og hvad du ellers synes smager godt til confit. Olie.

Kartoflerne er med som bindemiddel, og skal først skrælles og derefter koges uden salt. De blendes/moses og blandes så med kødet fra andelårene som du har varmet langsomt på en pande inden. Løgene steges blanke i lidt smør og blandes sammen med krydderier i ande-kartoffelblandingen. Sørg for at smage det til, så det smager af noget (det fik jeg ikke gjort).

Nu kommes det hele i en plastikform (hvis du har en), og smides i fryseren natten over. Dagen efter vendes de frosne kugler i æg, mel og rasp (istedet for rasp kan man bruge nogle asiatiske små brødflager, men jeg kan desværre ikke huske hvad de hedder). Vend/tril kuglerne i blandingen to gange. Nu kan de så kommes i olien som skal være varmet til ca. 160 grader. Præfriter dem til de har en fin farve, men pas på, de kan revne.

Ved servering friteres kuglerne igen så de bliver dejligt varme. Man kan også bare smide dem i ovnen hvis man alligevel har gang i den… Hvis du ikke har en form, kan du vist trille massen til kugler når den er kølet af og derefter smide den i fryseren.

Løgconsomme eller løgsuppe

Løgconsommen, som også bare kan kaldes suppe eller bouillon er oprindelig lånt fra NOMAs nye bog, men ændret en smule. Jeg brugte 2,5 kg løg, blandet af 40% almindelige løg, 40% rødløg og 20% skalotteløg. Løgene blev skrællet, skåret i halve og smidt i en gryde. Over dem blev hældt 1,25 liter tynd hønsefond og 1,25 liter vand. De skal derefter stå i ovnen i 30 timer ved 90 grader. SØRG FOR AT GRYDEN ER LUKKET HELT! TÆT, evt. med folie, således at det hele ikke bare damper af. Efter de 30 timer koges væsken ind til det halve, filtreres igennem et viskestykke og køles af. Til sidst hældes tre æggehvider i, og med let omrøring i starten varmes suppen. Når den har kogt lidt og der er kommet en stor klam kage på toppen filtreres suppen igen (uden tvang). Nu har du så en lækker klar suppe som kan varmes når den skal bruges.

For at få kuglen til at ligge stille serverede jeg den på syltede rødløg der laves ved at skære løgene i skiver og derefter koge dem i kort tid i en blanding af 50% vand, 25% eddike og 25% sukker, og derefter lade dem trække heri.
Rundt om kuglerne havde jeg hældt karseolie som laves ved at blende karse sammen med solsikkeolie, lade det stå natten over og filtrere planterester fra dagen efter.

Til denne ret fik vi Champagne Diebolt Valois fra 1983, der passede super med den meget sherry, rådne og gamle smag den havde. Det er dog en MEGET speciel champagne, og vil ikke være god til almindelig druk…

Madaften i Michaels nye køkken, billederne!

Opskrifterne til de forskellige retter i dette indlæg kommer senere. Her vil jeg bare kort gennemgå de forskellige retter, deres ingredienser, nye ideer og gode detaljer.

Første ret blev lavet af Michael der ville lave den med udgangspunkt i stenbidderrogn. Til rognen brugte han alle de ting der smager godt sammen med, rygeost, brøndkarse, brød, æble, løg, kyllingeskind og ribs. Der var andre ting i men samlet blev det serveret på den “moderne” rodede måde, hvor det bliver lækkert at se på.

Michaels ret blev efterfulgt af min første ret som helt og aldeles var min egen ide. Ideen var en farvepalet, hvor man ville få mad i de tre grundfarver samt sort og hvid. Den blev bygget ud med komblimentærfarverne lilla, orange og grøn.

Desværre var paletten for lille så det blev en tand for rodet, men næste gang…. Hvid var havtaske, sort var chips lavet af oliven og kogt most kartoffen, gul var grillet peberfrugt med jomfruhummer, orange var gulerod fyldt med rygeost, grøn var brøndkarse, blå var blåbær, lilla var toffelmos af blå tofler og rød var rødbede i rødbedeglace med syltede rødløg, ribs og jomfruhummer.

Næste ret var igen min, og bestod af en kugle af confit de canard der var paneret, friteret og placeret på syltede rødløg med noget karseolie omkring. Derover blev hældt en løgsuppe hvor løgene ligger i halv vand, halv hønsefond i 30 timer. Til det blev der serveret Champagne Diebolt Valois fra 1983, som jeg syntes matchede helt vildt godt! – jeg endte med et vinglas med løgsuppe i den ene hånd og champagne i den anden :)

Fjerde ret var Michaels fortolkning af kalveschnitzel (hvordan h… staves det?). Her var kødet skåret ud i mindre stykker og derefter stegt. Toflerne var lavet som pommes fondant. Kapersne var lavet til en pure, og peberroden var kommet i en hvid sovs (som jeg husker det ville jeg gerne have haft mere peberrod). Sidst var retten pyntet med ærteskud.

Desserten kom fra tredjehånd, nemlig Mads og Signe (hvor billederne er fra), og der var jeg temmelig stiv, så indholdet af isen er ikke helt klart. Måske var det rom, nougatine og rosin is… Til isen var ihvertfald hjemmetørret hindbærpulver (en del timer i ovn ved 100 grader var opskriften), kondenseret mælk og lidt bær – Ja vi havde købt en pakke med bær den dag :)

Hvis billederne kan inspirere, så værsgo, opskrifter på en del af det følger snart!