Perfekt champagne til burgeren

I onsdags var der grund til at fejre, kæresten og jeg havde købt en lille grill og hun havde langt om længe fået bevis på at hun var blevet bachelor. Derfor så vi en mulighed for at få en lille flaske champagne. Vi købte den i en turistfælde, kendt som Bryllupsmuseet i Oger. Vi var der dog kun for champagnen og fik smagt et par stykker, heriblandt onsdagens. Champagnen er en blanc de blancs Grand cru, altså på ren chardonnay og byen Oger ligger da også i Côte des Blancs, som er Grand cru område for chardonnay.

Et bryllupsmuseum har s'føli en champagne med hjerte på, og det var onsdagens.

Et bryllupsmuseum har s’føli en champagne med hjerte på, og det var onsdagens.

Champagnen ”Cuvée des Amoureux” fra Henry de Vaugency, gjorde ikke det store indtryk på mig da vi smagte den dengang. Dette ændrede sig dog drastisk da vi drak den til vores burgere. Burgerne var temmelig almindelige, om end fra grillen, med grillet brød, bøf, mozzarella, icebergsalat, bacon, tomat og diverse dressinger.

Og det passede bare til champagnen. Vi drak det sidste glas til ”desserten”, skumfiduser på gril og vandmelon, men det passede ikke sammen. Hvad der gjorde burgerne gode til champagnen må have været røgen og dressingerne, måske bøffen. Med dette smagte champagnen langt fra så syrligt som andre ofte gør. Den havde smag af jordbær og måske mere eksotiske frugter. Sød og blød. I næsen var den gammelkendte lugt af æble men igen med noget blødt. Det perfekte burger match!

Burger og champagne, findes der noget bedre?

Burger og champagne, findes der noget bedre?

Næste gang jeg skal have burger, vil jeg fælde en lille tåre, over at jeg kun havde en flaske med hjem. Hvis du sidder og får ondt af mig og tilfældigvis skal til Champagne, så sig endelig til 🙂

En lille fin ret og et godt hovsakøb

Jeg kigger ofte på vinauktioner, meget ofte, og for lidt tid siden endte jeg ved en fejl med at købe tre flasker portvin. En god, men lidt dyr fejl. I går fik jeg endelig en lille anledning til at smage den ene – en Cockburn vintage fra 1960 med rigeligt svind. Inden jeg kommer til portvinen, vil jeg dog præsentere en lille ret som jeg har gået og tænkt på, og endelig fik lavet:Navnløs1

Retten

I al sin enkelthed består retten af jordskok, kammusling og smør.
– Kammuslingerne steges hårdt i smør.
– Smørret smeltes, vallen tages fra og smørret brunes. Når det er brunet og kølet af tilsættes skalotteløg og ristede, hakkede hasselnødder uden ’skind’. Disse ting varmes langsomt op med smørret.
– Jordskokker skrælles og bages i ovn. De blendes derefter til en creme og smages til med creme fraice, salt og peber.
– Nogle andre jordskokker, et par, skæres i papirtynde skiver med et mandolinjern og lægges i koldt vand. Inden servering vendes de i lidt æbleeddike.
– En omgang skalotteløg, helst bananskalotteløg, skæres i en cm tykke skiver og deles ud i løgringe. Disse overhældes  en kogende blanding af én del eddike, én del vand og en kvart del sukker. Eddiken kan med fordel bestå af 2/3 hvidvinseddike og 1/3 solbær/kirsebæreddike, dette giver dem en fantastisk rød farve. Løgringene skal trække i et par timer inden servering.Navnløs2

Anretning:
Jordskokkecremen lægges nederst på en varm tallerken. Oven på denne lægges kammuslingerne og oven på disse lægges de tyndskårede jordskokker, så alt er dækket. De syltede skalotteløg lægges ved så det pynter. Til sidst hældes lidt brunet smør med hasselnødde- og skalotteløgsstumper over. Voila, retten er færdig, men pynt den da evt. med lidt brøndkarse.

Jeg tror at jeg vil have drukket en oversøisk chardonnay til. En uden for meget fad. Men det er bare et gæt, som skal prøves 🙂

Lækker portvin som er købt ved en fejl... Det var en god fejl.

Lækker portvin som er købt ved en fejl… Det var en god fejl.

OG NU TIL PORTVINEN!

Den blev købt på Lauritz.com, og jeg er som regel lidt skeptisk når jeg kigger, for der står næsten aldrig om flasken er i god stand. Selvfølgelig er der billeder, meeen, det er begrænset hvor meget jeg tør stole på dem. De blev alligevel købt og med 52,5 år på bagen var det spændende at se. Standen var lidt lav, men min ”vinrådgiver” Frederik fra www.vinkreutzer.dk, sagde at det nok ikke ville gøre noget. Der var heller ikke tegn på at den havde løbet (været utæt).
Der var tydelige tegn på at den i mange, mange år havde ligget ned. Der var nemlig meget bundfald, som nærmest var i flager, hvilket jeg tog som et tegn på at flasken først for nylig var rejst op. Jeg frygtede først at det var proppen som var totalt smadret. Men det var heldigvis ikke tilfældet.
Flasken blev åbnet og i det første glas kom en temmelig lys, tawny-farvet væske. Det virkede som om de næste par glas var mørkere. Jeg ved ikke om det bare var synsbedrag eller om noget bundfald måske var hvirvlet op.
Den lugtede meget som tawny, altså dadler eller rosiner, men derudover havde den også røgede noter, karamel og noget støvet. Sidst på aftenen tror jeg der var noget frisk frugtigt over den.
Smagen var rigtig dejlig. Som god tawny. Vintage udvikler sig til at minde om tawny med alderen. Den var mild at drikke og havde ikke noget sprittet over sig. Derimod havde den noget let brændt, dadel, karamel og noget jordet-grøntsags-lignende. En enkelt slurk havde noget fisket, men det må have været noget udefrakommende, for det kom heldigvis ikke igen.

Dette er bundfaldet i portvinen fra 1960. Det ligner nærmest flager. Billedet er taget med solen på den modsatte side af flasken.

Dette er bundfaldet i portvinen fra 1960. Det ligner nærmest flager. Billedet er taget med solen på den modsatte side af flasken.

Bundfald

Bundfaldet vil jeg lige tilknytte en kort note, for Rasmus med siden/bloggen www.hipsomhap.wordpress.com, har skrevet et super indlæg om vinsten, bundfald og uklare vine (LÆS HER). Så vidt jeg ved, havde jeg ikke noget vinsten som bundfald i går, men jeg havde det forleden i en Eiswein. Her var det både i glasset og på korkproppen, som du kan se på billedet.

Krystaller på korkproppen til en flaske eiswein. Det skulle være et kvalitetstegn.

Krystaller på korkproppen til en flaske eiswein. Det skulle være et kvalitetstegn.

I går drak vi udover portvinen, en rødvin med bundfald. Men del hele var ikke bundfældet, så meget var ”opløst” i vinen, og den var derfor uklar som var der blevet hældt lidt mælk i. Meget interessant, men som Rasmus skrev, gjorde det ingenting.

Her er så et billede af den flaske hvor vinen nærmest var støvet.

Her er så et billede af den flaske hvor vinen nærmest var støvet.

I Champagne lader man nogle flasker ligge i utrolig mange år. Dette gør man fordi bundfaldet er med til at udvikle champagnen og så holder det den også frisk – hvilket jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Men bare så du ikke bliver bange når du har bundfald; bundfald er godt for vinen! Bare lad være med at spis det, det er ikke så rart.

Champagnes syv druer og en udemærket flaske på tre af dem

Da jeg var forbi Skål forleden købte jeg to forskellige champagner, en lavet på alle champagnes syv druer og en lavet på fem af dem. Denne gang var det champagnen med fem druer der stod for skud. Flasken blev serveret i selskab med et større pølse- og ostebord som måske var lidt for meget til champagnen. Først kommer der lige lidt om champagnen og derefter en gennemgang af hvad jeg har støvet op omkring de syv druer. Jeg undskylder selvfølgelig for at der er meget få billeder.

Champagnen var en økologisk/biodynamisk en af slagsen, kaldet ’5 sens’, lavet af Olivier Horiot. Druerne i den er vist to almindelige, pinot noir og pinot meunier, samt to mere ukendte, nemlig arbanne og pinot blanc. Som det ses på mærkatet er det en brut nature, hvilket som regel vil sige at den er meget tør – normalt synes jeg faktisk at brut nature og ekstra brut (begge fra 0-7% sukker) på en måde er søde, og utrolig dejlige.

Som skrevet så var pølse- og ostebordet måske lidt for voldsomt til champagnen og meget mere egnet til en rødvin (hvilket der da også blev drukket bagefter). Fordi det var så voldsomt, skulle der flere glas til før jeg kunne genkende en smag, men da det endelig skete var det abrikos. Og endda en rigtig lækker abrikos. Meget i retning af abrikossodavand faktisk. Derudover var champagnen meget frisk og en kende syrerig.

Champagnen som dagens tekst handler om, Olivier Horiot 5 Sens, brut nature.

De syv druer

Hoveddruerne

Der er som bekendt, og tidligere skrevet, tre anerkendte druer som næsten al champagne er lavet med, nemlig chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Hvis man kigger i ’Champagnebiblen’, skrevet af folkene bag Skål, står der bl.a. følgende om de tre druer:

Chardonnay: mineralitet og holdbarhed.

Pint noir: krop, elegance og mineralitet.

Pinot meunier: fylde og frugtighed.

De ukendte

De sidste fire druer er Arbanne, Petit Mesleir, Pinot Blanc og Fromenteau, men måske findes der også en femte druesort, for i Richard Julins bog ’4000 Champagner’, er druen Gamay også beskrevet. Den starter vi med. Gamay skulle have en meget let hindbærsmag hvilket lyder meget lækkert. Druen skulle dog være tilsvarende svær at få lov til at bruge. Det er nemlig noget med at champagnehuset skal være over 95 år gammelt, og planterne skal være plantet før 1948.

For de sidste fire druer gælder en gummiparagraf der i sidste ende betyder at de er mulige at plante, men det er noget de fleste holder sig fra. Det følgende om de fire druer er skrevet ud fra Julins ’4000 champagner’:

Arbanne som er den første drue skulle have en meget blomstret bouquet, men bliver kun brugt i små mængder da den skulle påvirke en vin utrolig meget.

Petit meslier bliver hovedsagelig brugt i Aube-delen af champagne, men jeg har ikke rigtig nogen smag at sætte på den. Jeg kan dog fortælle at Jecquesson laver en Blanc de blanc på meslier – spændende!

Pinot blanc er lavet af en kombination mellem pinot gris og pinot noir. Den kan forveksles med chardonnay men skulle give dårligere og mere neutrale vine.

Fromenteau er en lokal navngivning for en variation af pinot gris der bruges meget i Alsace-vine. Den skulle give en frugtig smag, med tropisk note.