Champagnesnacks – det du lige står og mangler til dine gæster.

Snacks til champagnen

Mens jeg sejler rundt omkring Færøerne, under et alkoholforbud, efter en meget våd fest på en ubåd, drømmer jeg om at komme hjem og få et lille glas champagne. Når det er lang tid siden jeg sidst har fået de dejlige bobler, kan de godt virke en anelse sure. Derfor skal der snacks til! I det følgende får i mine ynglingssnacks som alle er relativt simple at lave.

Oliven

Så simpelt som det kan være. Og hvor køber man så de rigtige… i Søsterne Grene, det er sQ skørt, men de smager super godt og har en dejlig fedme.

Saltmandler

Køb dem eller lav dem selv. Når jeg selv laver dem går det godt hver anden gang, men her er et par tips. Tag en gryde med 1L vand og 50 g salt. Kog mandlerne, 200 g evt., til det ser ud som om at skindet vil af – som ved risalamanden. Hæld vandet fra, spred mandlerne ud på en bagemåtte og bag dem i ovnen ved 150 grader. Nu skal du passe på. De må ikke blive for varme så pas på eftervarmen og tag nogle ud indimellem. Når de begynder at blive let brune indeni SKAL de ud og køles af, ellers brænder de på og det er ikke lækkert.

Bagerst i billedet finder man den dejlige rygeostdip...

Bagerst i billedet finder man den dejlige rygeostdip…

Rygeostdip med syltede skalotteløg og chips

En klassiker inspireret af Thomas Pasfalls bog ”Mit fynske køkken”. Her skal du både sylte og blande to ting. Lad os starte med dippen. Tag et bæger creme fraiche og en rygeost, og bland disse så det smager behageligt af røg. Ja, du skal selv finde dit niveau. Hvis du er et slankefreak, kan du sikkert finde mere fedtfattige alternativer.
Og nu til syltningen. Køb nogle skalotteløg skræl dem og skær dem i tykke skiver (de skal hakkes bagefter). Nu er de klar. Lav en blanding af ca. 2 dele hvidvinseddike, 1 del sukker og 3 dele vand. Kog det op. Når det koger hældes løgene i og efter et minut tages gryden af varmen. Lad det hele køle af. Når dippen skal bruges, tages løgene op, hakkes og smides ovenpå.
Det skal smage af både røg og løg, så find selv dit rigtige miks og server der med chips.

Sådan var den originale snack. Jeg syns min er mere dekorativ.

Sådan var den originale snack. Jeg syns min er mere dekorativ.

Ananas, toast, foie og lakrids

Endnu en klassiker når der bliver drukket champagne i mit selskab. Jeg fik den første gang på Munkebo Kro dengang at, igen, Thomas Pasfall herskede der. Som overskriften antyder, består den af fire hovedingredienser. Den første, bunden, toast. Jeg bruger et sødmælksfranskbrød, skåret i meget tynde skiber, stukket ud i fine cirkler og ristet lysebrunt i ovnen. Den anden ingrediens, ananas, skæres i ligeså tykke skiver som toasten og stikkes ud med samme udstikker som før. Tredje ingrediens, lakridspulver drysses over til sidst, i en meget lille mængde. For meget ødelægger helheden. Fjerde ingrediens består af foie gras blandet med fløde, salt, peber og en lille smule cognac. Rør det til en lind creme, a la flødeost.

Nu skal den så samles, toast i bunden, foie gras creme i midten, ananas over og til sidst et let drys af lakrids. Sørg for først at samle kort tid inden servering, således at foie gras og ananas ikke gør toasten blød.

Billedet er taget af Frederik Kreutzer (www.vinkreutzer.dk) til en champagnesmagning et hemmeligt sted...

Billedet er taget af Frederik Kreutzer (www.vinkreutzer.dk) til en champagnesmagning et hemmeligt sted…

God arbejdslyst!

Champagnesmagning og et kort visit hos HÖST

Det lå i kortene at lørdagens champagnesmagning ikke ville blive til noget for mig, men heldigvis stillede planeterne sig rigtigt, og jeg nåede hjem til det. Oven i købet nåede jeg også et kort visit hos Cofoco-kædens nyere restaurant.

HÖST

Da lørdagens champagnesmagning allerede startede kl. 19, og jeg gerne ville prøve at spise ude inden, var vi under et vist tidspres. Restaurantvalget var derfor til dels begrundet i afstanden mellem smagningen og restauranten, derudover havde jeg et gavekort (tak svigerforældre) og lysten til at prøve et nyt sted.
Det er ikke det store jeg har læst eller hørt om HÖST i forvejen, men hvad jeg havde hørt var at det var godt, og det viste sig at være sandt.

Vi kom kort efter åbningen kl. 1730, fik det sidste ledige bord og fortalte at vi havde temmelig travlt. Menukortet bød på en fast tre-retters menu og fire a la carte retter, men fordi vi ikke forestillede os at have tid til tre retter, valgte vi fra a la carte.
Vi endte derfor med en lille rib-eye med karl-johan mayo, selleri, syltede løg og lidt grønt. Det var ikke en kæmpe ret, men mere i stor forretsstørrelse, heldigvis gav dette både tid og plads til dessert. Hovedretten var rigtig dejlig og vinmatchet dertil var super godt, vi spurgte tjenerinden som foreslog en vin, og den tog vi (2010 Rosso di Montepulciano, Cantine Dei, Toscana).

Desserten som smagte lidt at tuttifrutti...

Desserten som smagte lidt at tuttifrutti…

Før hovedretten kom en appetizer i selskab med en G&T. Appetizeren bestod af en tallerken placeret oven på en skål. Ved bordet blev tallerknen løftet af og en masse røg væltede ud, en god og uventet detalje. I skålen lå tofler med bakskuldcreme og ødelagte chips og på låget lå lidt laks med karse. Det passede dejligt sammen – men ikke lige til G&T.

Inden vi gik fra restauranten, nåede vi lige en dessert i følgeskab med en Riesling spätlese. Desserten bestod af rødgrød på skovjordbær med birkebarkis og hvid chokolade med urter. Hvis man tog en blandet mundfuld af denne var smagen lidt hed af tutti-frutti tyggegummi. Ikke lige hvad jeg forventede, men sårn ok godt.

Konklusionen må være at jeg meget gerne vil spise der igen, selv om hotdog-faktoren nok er oppe på to. Mht. hotdog-faktoren, så er jeg kommet frem til at jeg ikke behøver at spise alt det jeg kan, og derfor kunne man faktisk sige at faktoren var nul – men så skal jeg heller ikke være specielt sulten i forvejen.

Champagnesmagningen

Kl. 1852 var regningen betalt og tøsen færdig på toilettet så turen gik nu imod en masse champagne til smagningen afholdt af Vintage Champagne. Vel ankommet, lidt længere nede af samme gade, fik vi et glas velkomstchampagne. Velkomstchampagne er fedt og praktisk. Det overrasker lidt og får gjort munden klar til det, der skal til at ske.
I den følgende smagning smagte vi otte forskellige champagner, men jeg vil nøjes med at skrive om de tre bedste.

Der bliver skænket og fortalt i kælderen (www.wineceller.dk)

Der bliver skænket og fortalt i kælderen (www.wineceller.dk) Foto: Mikkel Hagerup

Vi fik serveret vinene, to af gangen, og det første glas efter velkomstchampagnen gik rent ind. Huset Juillet-Lallement, vist nok i familie med Alain Lallement, som vi boede hos i Champagne, stod bag den første af fire blanc de blanc champagner. Lugten af denne champagne var faktisk ikke fantastisk, men havde lidt sure tæer over sig. Heldigvis blev den mere behagelig over tid. Hvor lugten haltede, var smagen bedre, om end den ikke varede længe. Smagen var med gode lakridstoner, krydret og med lidt mørke bær. Faktisk var smagen hen af en Summerbird flødebolle med hvid chokolade og lakrids, og det er jo godt. Prisen ligger vist på omkring 240,-.

Efter de første to glas var drukket blev der fyldt op igen, og igen var det, det første glas som imponerede. Roland Champion, Blanc de Blanc, Grand Cru 2006. Lugten var god, med noter af smør (noget fedme og blødt), koldskål og kærnemælk. Smagen var ligeledes god med, igen, smør og lyst, let ristet, brød. Konklusionen er: God med pil op. Prisen er omkring 250,-.

Og drukket...

Og drukket… (Foto: Mikkel Hagerup)

Tredje par champagner gjorde ikke det store indtryk, men første glas i fjerde par gjorde derimod. Roger Brun Rosé, Premier Cru, Rosé. En rigtig flot rosé, nærmest rubinrød, og det er dejligt at se på. Smag og duft var med både jordbær og hindbær – og det er ikke bare rosé indbildning. Den var rigtig god og vil gøre sig godt på altanen eller foran fjerneren til en god action- eller kærlighedsfilm. Jeg er overbevist om at den nok skal komme på besøg når jeg engang får et hus. Prisen er igen omkring 250,-.

Efter fjerde par glas sluttede smagningen, men så åbnede baren i stedet. Her var det muligt at smage lidt forskelligt til nogle fornuftige priser. Her blev der smagt noget mere, men kuglepennen blev lagt væk så der er ikke flere notater. Smagningen blev hostet af www.vintagechampagne.dk som også kan findes på Facebook. Næste gang de holder en smagning er d. 9. november. Jeg kan ikke komme, men vil da anbefale dig at tage en tur forbi, det gir’ mening. Meld dig ind i Facebook-gruppen for det er der nyhederne kommer.

På tur i Champagne del X – Epernay, byen og champagnehusene

Sidste del foregår i Epernay som vi var nødt til at besøge inden vi tog hjem. Det er lidt svært at komme uden om Epernay når man besøger Champagne. Byen ligger nærmest i midten af de tre hovedområder, Cote des Blancs, Valle de la Marne og Montagne de Reims, og derfor et naturligt centrum. Nok af den grund rummer byen en masse huse, bl.a. Möet, Perrier Jouët og Pol Roger. Det eneste af disse huse som vi besøgte var Möet, og det var kun deres butik.
Jeg var inde hos Möet for at høre om de havde en champagne fra 1982, og det havde de. Den var dog en smule dyr. 4100€ for en 1982 Dom Perignon Rosé Oenoteque Magnum, ca. det samme hele ferien kostede – transport, overnatning, mad, souveniers, alt. 

Det er svært at finde et bedre vejnavn. På denne vej i Epernay er der fyldt med store og små champagnehuse.

Mercier

En 82’er blev det altså ikke til, men istedet tog vi en tur op af Epernays vigtigste gade, Avenue de Champagne. Her startede vi med et besøg hos Mercier. Vi gjorde det fordi at Mercier, til forskel fra f.eks. Taittinger, har en tivoli-agtig rundvisning. For 19€ pr. person fik vi tre forskellige champagner og en rundvisning. En ganske fin pris. Turen startede med udlevering af en personlig højtaler-dims, som man kunne bruge til at få info om de forskellige ting i foyeren. Efter lidt tid blev alle samlet og vist ind i et rum hvor en lille film blev vist. Derefter gik turen med elevator og “show” ned til kælderen hvor et rutchebane-tog stod og ventede. Toget var styret af infrarøde signaler og vi blev derfor advaret imod at have slået det til på mobilen… løbske vogne i en champagnekælder er nok ikke vildt smart.
Da turen, guidet af vores lille højtaler, var færdig, kom vi til baren. “Bartenderen” spurgte efter vi havde smagt, hvad vi syntes om dem. Småærlige som vi var, sagde vi at de var lidt for nemme at drikke og lidt kedelige. Vi fik så forklaret at husets mål var at lave let-drikkelige champagner, istedet for de tunge og avancerede – der ku man bare se.

Et meget mørkt billede af "toget" i Merciers kældre. Merciers mål er at lave letdrikkelige og relativt billige champagner.

Paul-Etienne Saint Germain og Michel Gonet

Disse to huse smuttede vi også forbi. Det første, Paul-Etienne, var en meget ny producent, men de havde alligevel haft en del succes, vi smagte hele sortimentet(10€ for tre) og det var godt (især efter Mercier). Desværre turde vi ikke købe mere pga. bilen, så ingen souveniers derfra. Champagnerne var meget smagfulde, og meget forskellige, den bedste for mig var vist ‘Charme’.
Det andet hus, Gonet, havde en masse vintage man kunne smage for 15-17€, så det måtte vi også hellere prøve. Disse var rigtig gode og trods vægt osv. endte vi med at købe en med hjem. Vi købte den, fordi den mindede om den nydegorgerede hos Laurent Bouy. Det er helt klart et hus der er værd at besøge hvis man er i Epernay.

En af de dejlige kager. I montren var den præsenteret som en kugle, men den blev åbnet ved servering.

 

Kager og den sidste confit

Efter at have smagt færdig skulle vi brænde noget tid af inden at restauranterne åbnede for aftenseatingen. Tiden gik både på at finde en restaurant og skrive postkort. Til at skrive kortene fandt vi et konditori/en chokolademand hvor man kunne købe og spise kager. Deres kager var meget fine og vi endte med at købe tre og lidt champagne 🙂 – Tidligere på turen var vi kommet forbi et interessant konditori, men de havde lukket da vi kom forbi senere, så man SKAL besøge dem når man har chancen.
Kagerne fik lagt en god bund, postkortene blev skrevet og tiden gik så det var efterhånden tid til aftensmad. Vi valgte restauranten ud fra to retter, hovedretten confit de canard og melon-ratafia forretten fra tidligere. Confitten havde fået dejlig længe og var rigtig god, desværre var de lidt nærrige med ratafia’en ved forretten.

Möets repræsentationsslot med fire meget fancy biler i forgrunden. Möet virker som om de har relativt mange penge.

Dette afsluttede turen og vi gik hjem pakkede bilen og var klar til at rejse dagen efter. Og hjemturen gik godt, næsten helt uden kø…

Lessons learned:Epernay er en by der skal besøges. Køb også ratafia. Tag ikke genveje som GPS’en foreslår for at spare tid.

En meget sænket Golf... efter turen hjem er der kommet par slidmærker i hjulkasserne (hedder de det), efter at vi er kørt over nogle bump. Hvis vi kørte over 120 ramte hjulene ofte på, derfor blev cruisespeed 110 km/t.

Blindsmagning af otte champagner fra 2002

Madbladet ’Copenhagen Food’ anbefalede restaurant Nipisa i Nuuk, men sejladsen ville det således at jeg aldrig kom forbi. Derfor præsenterer jeg her notaterne fra en blindsmagning af årgang 2002 champagne sammen med et par tips til at forstå hvad du kan smage i champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Først tager vi de forskellige noter der kan findes i champagne. Som de fleste ved er der sødt, salt, surt, bittert og umami, og hvis du er forkølet, er det hvad der er tilbage af oplevelsen. Så derfor, vær rask når du drikker. Smagen er utrolig meget afhængig af næsen, og her er otte hovedgrupper som næsen kan genkende – de er som udgangspunkt fra Richard Julins bog ’4000 Champagner’, men jeg har ændret en smule:

Dyrenoter: vildt, rå bøf, fisk, østers, hav, fløde og kødgryde.

Balsamiske noter: kogle (?), rosin og balsamico.

Empyreumatiske og herunder aotolytiske noter: brød, bagning, toast, brændt, røg, kaffe, træ, læder, kage, karamel, marzipan, hø og mandel.

Æteriske: alkohol, acetone, eddike, svovl, gær, oxidation, sherry, madeira, lim og vaskepulver.

Krydderier: Ja, hiv dem bare ned fra hylden; hovedsageligt vanilje, peber, kanel, mynte og ingefær.

Blomster: æbleblomst, akacie, jasmin, limeblomst, rose og honning. Frugtige noter:

Alle slags, men hovedsageligt æble, citron, abrikos, fersken, hindbær, lime, grape og passionsfrugt.

Grøntsags og mineralnoter: Mineral, flint, sten, drivhus, nedfaldne blade, svamp, kælder, kogte grøntsager, peberfrugt, broccoli, blomkål og sukkerroer.

Og nu til smagningens resultater. Her vil du se at jeg ikke kan huske det ovenstående når jeg drikker 😉 Smagningen foregik på NIMB, hvor der hver måned er Champagnebar og en sideløbende smagning (400 kr. for vinklubmedlemmer, 500 for andre).

Rotunden hvor smagningerne oftest foregår... et flot og hyggeligt rum!

 

Denne smagning var årets første, og en ny tradition blev startet her; nemlig at årets første smagning er på flasker fra ti år tidligere. Denne januarssmagning blev derfor på 2002 årgangen og derudover blind. Noterne var som følger i vilkårlig rækkefølge:

Charlemagne Brut 2002: L: Æbler, tør, frisk. S: støv, lidt smagsfattig, blød, lakrids ved udånding. Efter lidt tid, proppot og sød.

Charlemagne Millesimé 2002: L: grøntsager, syrlig, stængelfrugt, meget lidt brød og smør, blomstret. Blød men syrlig. S: mynte og meget anderledes.

De Sousa Brut 2002: Måske BdB Brut Reservé. L: toast. S: syrlig, tør, lidt kork, champignon. Lidt uinteressant.

Launois Pere et Fils, Special Club, 2002: L: Grøntsager, polet (ved smag). S: polet, meget syrlig men byder ikke på det helt store, blomstret. Meget anderledes end ved 1. smagning 12 2011.

Marguet Vielle Vigne 2002: L: tør, autolytisk, sjove bær (måske multe). S: rigtig god, blød syre,meget mild, slikkugle plus syre, lidt hav.

Moët Vintage 2002: Lavere dosage efter 2000. L: gammelt sengetøj, meget tør, lidt bark, toastet brød, karamel og svagt af chokolade. Efter tid røget og syrligt sød, lidt brændt. S: god, korn, syre på en god måde, meget fersk (hav). Grøn og frisk over tid, men ikke flere lugte. 2000’eren syntes jeg bedre om.

Dom Perignon 2002: L: Meget syrlig, kan ligge længere. S: blød syre, lakrids. Serveret for kølig og må gerne ligge flere år. Jeg ville gerne have haft den lige så ”varm” som de andre, da jeg drikker for hurtigt til at de kan udvikle sig 😉

Aftenens ynglings var Veuve Clicquot’en. Den udviklede sig helt vildt, på trods af en meget træt start, hvor smagen virkede overvældende sherryagtig. Helt klart en flaske jeg må have fat i…

Skål og få så drukket lidt bobler i det nye år!

Copenhagen Wine Forum, del 1. Champagnesmagningen.

Det hænder at jeg bliver en smule ebrieret når jeg er på messe. Helt uden det er min skyld, skylden ligger derimod på de folk der står i boderne og insisterer på at jeg starter fra den ene ende og derfra smager sig igennem alt hvad de tilbyder. Lørdag var jeg på Copenhagen Wine Forum og jeg endte som andre gange temmelig ebrieret. Den snu læser burde nu have regnet ud at ebrieret er et lægeterm for at være fuld.

Og så går vi igang. Første champagne en Fleury Brut Nature og ikke min ynglings den dag.

Beskrivelsen af messen må hellere blive delt op i to, da jeg, i løbet af messen, var til champagnesmagning. Og netop champagnesmagningen vil jeg starte med. Den blev holdt i l’Esprit du Vins bod, en gangske fin vinbutik, i samarbejde med klubvin.dk. Den, som har læst bloggen før vil nok genkende Jørgen, der står bag l’Esprit du Vin og champagnesmagningerne i NIMBs vinklub.

Anden vin er bedre og en jeg ofte drikker. Fleury, 100 % Pinot Noir i Brut.

Jørgen, der var i skarp konkurrence med støjen fra messen fortalte at vi skulle igennem en ni forskellige, og så kan man jo ikke andet end være glad. I forhold til NIMB-smagningerne var portionerne mindre, meeen til halv pris og med masser af andre vine som skulle smages gjorde det intet.

Fjerde champagne syntes jeg var meget sur. En Launois Blanc de Blanc.

De to bedste vine var henholdsvis en ’Launois pere et fils, Special Club, 2002’ Og ’Jacques Selosse Initial’. Selossen var en blanc de blanc, lavet på champagner fra en masse årgange – alle årgange fra 1985 mener jeg. Den var degorgeret i december 2010 og burde måske have ligget længere inden smagningen. Dog smagte den rigtig godt, og det var første gang jeg kunne smage ferskner klart og tydeligt – rigtig lækkert.

Snyderen, og en god en af slagsen. Cremant de Bourgogne

Launois’en som var en Special Club og dermed en pendant til større huses cuvée de prestige – det bedste. Var også rigtig dejlig og en som man meget gerne vil drikke mere af. Den havde en blød og lækker lugt, med en smule toast i lugten.

Af gengangere var der bl.a. huset De Sousa, et hus jeg normalt ikke er tosset med. Det var ikke rigtig et glædeligt gensyn med dem, da de ikke rigtig har overrasket positivt. Den ene, De Sousa Brut Reserve, overraskede dog positivt. Det var en blanc de blanc, altså kun chardonnay, og den var degorgeret i december 2010. Den blev serveret efter en Launois blanc de blanc, som jeg slet ikke har taget nogen notater af, så den har nok ikke sagt mig det store 🙂

Manden bag smagningen, Jørgen Krüff - jeg håber det er stavet rigtigt.

Vi smagte også to champagner fra det biodynamiske hus Fleury. Den første var Fleur de l’Europe brut nature. Smagen var fyldt med friske grønne æbler. Lugten var i retning af æbler som er faldet fra stammen og er begyndt at smårådne. Derudover var den i kraft af syren og boblerne meget cremet i ganen.

Den anden fra Fleury var en almindelig brut og dermed lidt sødere. Det var en blanc de noir, hvilket vil sige at den er lavet på mørke druer. Efter den første var den nærmest slikagtig, og det er da også en champagne jeg er meget glad for.

Michael og mig syntes begge rigtig godt om denne champagne, og den var sammen med Selosse min ynglings på dagen.

Af de første fire vi fik serveret, var den ene blind. Da der blev stemt om hvilken var bedst af de fire, gik en hel del stemmer, inklusive min, til den ukendte. Det viste sig at det ikke var en champagne men en cremant de Burgogne kaldet La Grande Chaume, prestige brut. Jeg syntes den var endnu sødere end Fleurys Blanc de Noir.

Nu da jeg er ved at være igennem champagnerne har jeg et spørgsmål som jeg aldrig fik svar på ved smagningen. Det drejer sig om Fleurys Blanc de Noir. På flasken stod:

L4590 . HT03

13/01/11 02.09.10

Jeg ved at 13/01/11 er degorgeringstidspunktet, men resten er jeg ikke rigtig klar over.

Det var så rækken af smagte champagner. Hånden er ved at tage fat i den eneste 'ikkechampagne'.