Onsdagschampagnen der heldigvis kan købes i Danmark

Mens alle i andre brugte lørdag aften på gode alkoholiske drikke og godt selskab, sad jeg alene i Nordjylland og drak vand, som oven i købet smagte dårligt. Udover at se kedeligt tv, skrev jeg dog dette fantastiske indlæg om en dejlig champagne.

Champagnen stammer fra den sydligste del af champagneområdet, Aube, og kommer fra huset Fleury. Nogle mener at Aube ikke burde være en del af Champagne fordi de ligger så langt væk og har en anden jordbund. Lige meget hvad, synes jeg dog at de laver fantastiske champagner dernede. Kraftige og frugtige.
Fleury blev besøgt under ferien, flasken var et af souveniersne. Besøget er beskrevet her.

Champagnen i selskab med nogle fantastiske sorte oliven med sten der fås hos Søsterne Grene til 20 kr. Det er helt klart nogle af de bedste oliven der fås, medmindre du vil præsentere mig for nogle endnu bedre...

Huset er biodynamisk, noget i retning af økologisk blandet med hippietanker og troldom. For at være ekstra øko, har de udviklet deres egen gær ud fra forsøg med de forskellige gærsporer fundet på deres marker. Jeg ved ikke om man ville kunne smage forskel, men det skulle man tro, og der er i hvert fald masser af købere til deres gær.
Nå, champagnen jeg drak, var Fleur de l’Europe Brut. Den består af 90% pinot noir og 10 % chardonnay og har et sukkerindhold på ca. 5 g/L. En fjerdedel af champagnen har gennemgået førstegæring på egetræsfade, mens resten gærede i ståltanke e.l..

Men hvordan var oplevelsen? God, igen. Det kan selvfølgelig godt være at jeg var i champagnehumør, men jeg havde prøvet den tidligere og da var den også god. Duften var frisk med grønne æbler i starten men ændrede sig til hvid chokolade og støvede korn når den blev varmere. Smagen bevægede sig også fra syrlig og frisk imod det blødere. Alt i alt en rigtig dejlig champagne, der heldigvis kan fås i Danmark til 300,- flasken, her.

På tur i Champagne del VIII – Les Riceys og champagnehuset Fleury

Champagne er et af de, eller det, største vindistrikt i Frankrig. Alligevel er størstedelen beplantet af korn, majs og andre almindelige landbrugsprodukter. Hele distriktet virker også som om det er delt i to, delt af korn og manglende bakker. I den nordlige del ligger de alment accepterede områder, herunder Côte des Blancs, Vallée de la Marne og Montagne de Reims. I den helt sydlige del ligger Côte des Bar, og det var her turen gik hen for en enkelt nat.

Les Riceys

Hed byen vi skulle bo i, men vi fandt ud af det faktisk var to byer. Byen er en meget gammel, meget slidt, meget charmerende og meget hyggelig by, med meget lukkede skoder. Egentlig mindede byen om en tidligere velhavende by med masser af arbejde, men det har nok været nogle hundrede år siden. Stadig er byen helt sikkert et besøg værd, og da det jo er i champagne er der også flere producenter.

Sort og hvid passer godt til Les Riceys. De lukkede skoder er generelt for byen, men hvor der er champagnehuse er der åbne porte...

 

Champagne Morel

Var det eneste hus vi besøgte i Les Riceys, tiden var ikke til meget mere og vi ville gerne se lidt af byen også. Morel-huset var blevet anbefalet af Laurent Bouy (del V) da han fandt ud af vi også sQ sydpå. Her blev det forklaret vha. en tegning af en kirke, en vej og et X… hvad mere skal man bruge? Igen var det et champagnehus hvor vi ligesågodt kunne have prøvet at tale mongolsk istedet for engelsk eller tysk, for det var kun fransk der virkede. Alligevel fik vi da lidt ud af besøget, og der blev forsøgt på en masse kommunikation. Vi smagte både husets champagner og deres variant på den lokale appelation af rosévin. Vi smagte to årgange lavet på pinot noir. Den ældste var blevet kraftigere og var en rigtig god rosé der passede kanon til mad.

Det ser ikke stejlt ud, men det er meget stejlt, men Golfen klarede det uden problemer. Bremserne blev dog lidt varme ved nedturen. Vi blev anbefalet at køre op i vinmarkerne og spise frokost.

Fleury, et biodynamisk champagnehus

På vej til byen Les Riceys var vi forbi Fleury. Katrinen og mig var i Paris for et par år siden. Her ledte jeg som altid efter champagne og i en mindre pæn gade (Skelbækgade bare med flere butikker) fandt vi en champagnebar. Denne var ejet af en i familien Fleury, og vi smagte deres champagner for første gang. Siden er deres forskellige champagner blevet smagt mange gange da jeg synes de er rigtig dejlige og kraftige.

Jean-Sébastien ved siden af tønder med vin der engang bliver til Robert Fleury champagne. Tønderne er brugt på forhånd og bliver brugt i, op til,15 år efterfølgende

Jeg havde for engangs skyld lavet en aftale på forhånd, og vi fik derfor en rundvisning på deres produktionsområde og i deres kælder (denne gang en kælder lavet af beton og ikke udgravet i kalken). Fleury er halvstore og får druer fra flere bønder i området. Druerne er ikke kun chadonnay, pinot noir og meunier men også pinot blanc og nogle andre af de mindre brugte druer. Jean-Sébastien, der viste os rundt står i dag for produktionen. Vi talte især om deres luksuscuvée Robert Fleury, om den gær de har været med til at udvikle, om den gæring i egetræstønder meget af deres vin gennemgår og lidt om den biodynamiske tankegang hvor man tager hensyn til stjerner og alt muligt andet under produktionen. Alt i alt var det et rigtig godt besøg, og det kan anbefales. Det eneste jeg er ked af, er at jeg ikke fik købt en flaske fra 1995 og ikke havde en diktafon med mig.

Fire forskellige Fleury-champagner. For første gang fik vi flere glas, så vi kunne smage dem op imod hinanden. Roséen udviklede sig helt fantastisk og tre flasker røg med videre 🙂

Hotel og restaurant Le Marius

I Les Riceys boede og spiste vi på Le Marius. Et super dejligt sted til trods for at engelsk heller ikke virkede der. Stedet fungerer både som hotel, restaurant og bar og virker som om det holder liv i byen. Værelserne var store og lækre og kostede 80€ pr. nat for de “små”. Morgenmaden kostede 10€ pr. person og var en kende dyr i forhold til de andre steder.

Hotellet, et ganske hyggeligt sted!