Champagne &… Hotdogs

Endelig var der et arrangement på den danske madscene, som jeg kunne deltage i og som nærmest var lavet til mig. Et arrangement der involverede både champagne og hotdogs. Eftersom jeg bedømmer de fleste spisesteder ud fra, hvor mange hotdogs jeg kan spise bagefter, var det lige noget for mig. Der blev dog ikke budt på standarthotdogs og det vil jeg komme nærmere ind på herunder – desværre lod jeg min pen ligge i jakken, så der er ikke de store notater.

Stemningsbillede fra turen mod byen...

Stemningsbillede fra turen mod byen…

Forret

Helleflynderpølse – spæk, pocherede jordskokker, brunet smør samt mayo/jordskokke-creme, fiskeconsommé, citron/timian-olie, tabioka med pæreeddike, rå tern af æble.

Lækker pølse med en god smag af fisk, hverken for kraftig eller fisket. Brødet manglede dog og det forstod jeg aldrig. De to jordskokker pølsen lå på gav ikke illusionen af brød. Til gengæld var der en dejlig fiskesuppe og heldigvis blev vi forsynet med skeer.

Vin: Champagne R&L Legras St. Vincent ’96, Magnum.

En lækker champagne fra 96’, som godt kunne ligge flere år, men også god nu. God fylde med smør og korn i noterne. Det var en fin champagne at lægge ud med, men den næste champagne har sikkert haft det som om den gik til eksamen efter en, der lige har fået 10 eller 12.

Forretten, men hvor var brødet?

Forretten, men hvor var brødet?

Første hovedret

Fasan – spæk – svinekød, brioche med jordskok, karamelliseret rødløg, syltede perleløg – ramsløgsmayo, fritterede skalotteløg, havtornsennep, foie gras-terrin.

For lidt spæk, var vores konklusion om pølsen efter middagen. Den var nemlig lidt tør som når fasan har fået for meget. Lidt ærgerligt, men resten spillede og foie gras terrinen gav retten det cremede og fede som pølsen manglede.

Vin: Champagne Jean Vesselle Brut Rosé de Saignée N/V.

Hvad faen sker der for den farve. En rose champagne med en farve som mere virkede som lys rødvin, helt vildt. Desværre fulgte smagen ikke med og den har ikke gjort noget indtryk. Og dog, den var som jeg husker ret syrerig, og jeg legede med tanken om at der måske var en smule garvesyre i – men det tror jeg nu ikke. Med tiden ville den måske blive varmere så syren ville blive mindre udtalt, men det nåede den ikke i mit glas.

Første hovedret. Læg mærke til champagnens vildt røde farve.

Første hovedret. Læg mærke til champagnens vildt røde farve.

Akustik

Jeg ved ikke lige hvor jeg skal presse det ind, så derfor bliver det her. Akustikken i ’Bageriet i Ryesgade’ var desværre helt forfærdelig, og derfor gik vi også relativt hurtigt efter desserten. Vi sad med ca. 70 cm imellem os, over for hinanden, og kunne knap høre hvad den anden sagde. Mit råd må være nogle plader der hænger ned fra loftet.
En sjov ting ved dette var, at når retterne blev præsenteret, kunne man faktisk høre at der var musik.

Anden hovedret

Confiteret vildsvin, kartoffelpandekager med æblekompot og rosmarin, røget mild sennep som fast crème, pocheret æble med rødbedegele, rødbede- og æblesauce skilt med røget marv, krydderurter.

Her var en pølse med rigeligt spæk eller noget i den retning. Pølsen var god, saftig og alt for lille! Igen var diverse ting rigtig gode sammen og det hele passede godt til champagnen. Det var en fed detalje med al røgen, som gjorde både sennep og mos meget bedre.

Vin: Champagne Beaufort Brut N/V.

En rigtig dejlig champagne, som jeg vistnok har smagt før, uden den dog har imponeret mig. Denne gang var den meget levende og helt sikkert noget som skal smages igen. Jeg skulle nok have haft et par ekstra glas for at beskrive den ordentligt, men den var smagsfuld med tunge eksotiske noter og nok aftenens bedste.

Anden hovedret med den bedste af alle pølserne.

Anden hovedret med den bedste af alle pølserne.

Desserten

Chokolade/passionsfrugt-”pølse”, kakaobrioche, hindbærketchup, passionsfrugtsennep, rødbederemoulade.

Rødbederemouladen og hindbærketchuppen syntes, hverken min kammerat eller, jeg ikke passede til resten. Resten var derimod rigtig godt. Chokoladen og passionsfrugten passede godt sammen og det var bare lækkert. Desværre blev det indimellem brudt af hindbærketchuppen.

Vin: Champagne Beaufort Ratafia N/V (hedvin).

Jeg fandt først ud af, at der fandtes ratafia i sommers. Dette skete i en baggård i Verzy (by i Champagneområdet), hvor min kæreste og jeg var inviteret ind af tre franskmænd for at smage den enes champagner og ratafiaer. Her smagte vi en ratafia lavet året inden. Denne var helt frisk og smagte af stærk, frisk druesaft – mega lækkert. Med tiden udvikler dette sig dog til at have kraftige honningnoter med mørke eksotiske toner samt lidt syre. For lige at gøre det klart, taler kæresten og jeg ikke fransk, så kommunikationen var med fagter og kridt på stentavler.
Aftenens ratafia smagte desværre ikke som en helt ny, men som om den havde lidt alder. Honningnoterne var kraftige og smagen lidt støvet. Har du ikke prøvet ratafia, blev aftenes importeret af Krone Vin – jeg kender ikke til andre som har det, men synes det er værd at prøve.

Desserten. De små glas i baggrunden er fyldt med ratafia.

Desserten. De små glas i baggrunden er fyldt med ratafia.

Pølse og champagne

Er som min kæreste siger en god ting. I lørdagens tilfælde drejede det sig ikke om almindelige pølser. Derfor er spørgsmålet om de passer sammen ikke gældende for hverdagshotdoggen, men jeg tror nu sagtens man kombinere de to hvis man tilfældigvis har en flaske i hånden ved pølseboden.
Til to af retterne passede champagnerne ganske fint. Forretten, fiskepølsen, er jo nærmest selvskrevet til champagne og de passede fint sammen.
Anden hovedret, vildsvinepølsen, klarede det også fint med den sprudlende Beaufortchampagne. Både røg og æble arbejdede godt sammen med boblerne.
Første hovedret, fasanpølsen med foie gras, synes jeg ikke champagnen passede til. Her skulle det hellere have været en champagne som ved forretten, med noget alder, fedme og lidt mere sødme.

Nachspiel

For at nulstille mine hotdog-forventninger og for lidt at føre hotdog-faktoren ud i livet, tog jeg forbi pølseboden på Nørreport station. Som ofte var der nemlig lige plads til en ekstra hotdog efter middagen og da det oveni købet passede til aftenens tema, var jeg nødt til det. Mmmm… men der var ikke lige nogle bobler til.

Du kan følge med ’Champagne &…’ på Facebook. Fordelen ved at følge med nu er, at du er med i starten, hvor det er knapt så kendt og derfor billigere. Hvis et arrangement som dette følger f.eks. NaCl, bliver det pludselig lidt for dyrt til at det er sjovt. 550,- som dette første arrangement kostede, var en god pris hvor de fleste kan være med.

Og så lige en almindelig hotdog for at få alt tilbage i vante rammer

Og så lige en almindelig hotdog for at få alt tilbage i vante rammer

Bag dette første arrangement stod:
John fra Johns Hotdog Deli,
Kenned fra Nose 2 Tail,
Mikkel fra Friis-Holm Chokolade - nok den bedste chokolade jeg har smagt,
og sidst men ikke mindst, Sandra som nok var pigen bag det hele og som nok også fik sponsoreret champagne fra Jersild Vin.

Økologisk søndagschampagne

Samtidig med at kæresten skifter spisebordsstolenes ham, sneen falder og speltkornene køler af, er det blevet tid til lidt champagne. Dagens champagne er kun lavet i 1000 eksemplarer, en Bruno Michel Millesime 2002; som altid burde jeg have købt nogle flere. Jeg har desværre ikke den store info om flasken og har ikke kunnet finde noget, så du må nøjes med smagenoter.

Bruno Michel Millesime 2002. En champagne med masser af syre.

Bruno Michel Millesime 2002. En champagne med masser af syre.

Der er rigtig meget syre i champagnen og det prikker lidt på tungen; den er nok god at lagre, hvad der også er typisk for året. Til at starte med har den en god smag af friske grønne æbler og en smule fersken. Slubrer man bliver ferskensmagen meget mere udtalt på en dejlig måde. Lugten er en smule støvet, som posen med speltkerner i køkkenet. Samtidig lugter den skarpt af grønne æbler. Lugten ændrer sig ikke voldsomt over tiden, men bliver ved med at være skarp og frisk.

Eftersmagen er først og fremmest af æbler, ikke grønne men gode sursøde spiseæbler og den holder rigtig, rigtig længe. Efter lang tid kommer der også grøn oliven til – indimellem.

Hvad er dommen? God! Den kan dog sagtens tåle at ligge nogle år, således at syren bliver mindre kraftig. Derfor vil det også være interessant at købe nogle flere, således at det er muligt at følge den over flere år. Champagnen er købt hos http://sydfranskevine.dk/

Rigeligt med bobler men jeg kan ikke huske hvorvidt de var små eller store.

Rigeligt med bobler men jeg kan ikke huske hvorvidt de var små eller store.

 

En dejlig lørdag aften på Restaurant AOC, beskrivelse af maden og stedet.

1875 kroner for syv retter med vin, appetizers, champagne, kaffe og petit fours. Det er måske lidt dyrt i forhold til ‘Jensens bøfhus’, men det man får, er så meget bedre. Min undskyldning for at bruge så mange penge på mad, er at det er en oplevelse. Og det er det da i høj grad også.

Restaurant AOC

Heldigvis var pengene til dette besøg samlet over lang tid, i en madklub der nu er opløst. Det var sQ en smart måde at spare op på. Vi var på AOC, som ligger i den fint hvælvede kælder under Moltkes Palæ, i Dronningens Tværgade. Restauranten har en Michelinstjerne og der arbejdes inden for det ‘nordiske køkken’. Målet for AOC og køkkenchefen Ronny Emborg, er at involvere flest mulige sanser, og de kalder det derfor for ‘det sensoriske køkken’ – vi slap dog for røg og deslige men fik en masse dejlig mad.

Appetizers. Friteret selleri, kalvetatar sandsynligvis i bøgeblade, friteret mælkeskind med syre, makrel og flæskesuppe.

Before

Som det første efter ankomst, fik vi et glas champagne. Her var det ikke kun husets champagne, men tre forskellige, hvor man selv fik lov at vælge. Jeg valgte forkert, en Blanc de blanc fra Pascal Doquet som var lidt for skarp til mig den dag. Kæresten valgte derimod rigtigt ved at tage en champagne på flere druer – jeg kan ikke navnet på den, desværre. Til champagnen blev der serveret fire appetizers; chips af selleri, kalvetatar, friteret/confiteret mælkeskind til suppe på makrel og røget flæsk. Det bedste var skindet eller tataren, suppen levnede jeg af.

Første ret, inden der kommer sovs til. Alle retter var placeret off center på tallerknerne.

Første ret

Første “rigtige” ret, en af de syv, kom på bordet. Den fik en lang præsentation, det samme gjorde de andre retter, og da den var slut havde vi glemt en masse. De gravide piger hørte dog at det var med kongekrabbetatar, og måtte derfor sortere dette fra. Tilgengæld fik de urter, agurk creme fraice og sovs. Krabben var pakket ind i et blad som jeg ikke kender, men som sikkert kan findes i denne bog.

Roden ser ikke særlig vasket ud og jeg var da også mistroisk, men det blev der lavet om på.

Anden ret

Næste ret var meget sjov, og jeg var nødt til at røre stilken (på billedet), for at være sikker på at det ikke var jord der var på. Selvfølgelig var det ikke jord men aske eller noget i den retning. Fed detalje. Vi fandt ikke ud af hvilken spire det var, men mange gættede på noget kål som var et af rettens andre elementer. Retten bestod derudover af saltet helleflynder, hasselnøddecreme og brunet smørsovs – lækker blanding.

grillet/brændt majroe... havde det været hjemme var den nok smidt ud :)

Vinen og tredje ret

Sidder du og tænker på hvilke vine vi drak, er jeg desværre nødt til at være dig svar skyldig. Jeg burde have lagt mere mærke til dem da Sommelieren Christian Aarø går for at være meget dygtig. Det er dog også kun én vin som ikke rigtig passede, men det kommer vi til.
Indtil da lige noget mere mad. Tredje ret var grillet majroe, som var bagt i salt, med forskellig ost til. Udover den godt brændte overflade var det ikke en ret der efterlod det største indtryk. Snakken over bordet gik meget på hvorvidt det brændte fremhævede osten, og om man ikke ville have smidt den brændte rodfrugt ud, hvis man var derhjemme.
Der var ikke nogen der ville smide noget fra de næste to retter ud, de var super dejlige. De var også samtidig hvad man nok ville kalde hovedretterne – også selv om jeg gerne så dem mindst dobbelt så store.

Første lækre hovedret

Hovedretterne

Den første af de to var sprængt oksebryst under et mælkeskind med friteret beef jerky ovenpå. Sovsen dertil var lavet på brændenælder. En rigtig dejlig ret, og det var det møreste stykke kød… det kan vi li.
Næste ret overgik dog, for satan en sovs. Retten bestod af stegt andebryst med rødbede, rødløg og syltede solbær. SOVSEN var lavet af rødbedevin, fedt, og andefond, og den er værd at komme tilbage efter. At de havde lavet rødbedevin og derefter sovs af denne, var ret fedt, og når det munder ud i sådan en velsmag er det intet mindre end fantastisk.

Anden og endnu bedre hovedret, jeg ville gerne have slikket tallerknen.

Desserterne

Enden på ‘hovedretterne’ betød starten på desserterne. Den første af disse var en is på græskarkerneolie med frossen kærnemælk, havtorn og courgetteblomst. En meget lækker blanding, og samtidig en meget kraftig dessert.
Det var ved sidste dessert at vi mødte vores mismatch mellem mad og vin. Desserten bestod af æble, mælk og rosmarin lavet om til pulver og knas. Egentlig mindede den om en dessert fra NaCl kaldet ‘tusind kugler is’, eller noget i den retning. Rosmarinen var desværre for kraftig til vinen, og stak derfor af. Jeg tror at desserten havde været bedre som mellemret tidligere.

Græskerkerneis, en kraftig dessert.

Betjeningen, bedømmelsen og hotdog faktoren

Betjeningen under hele aftenen var kanon god, og hele tiden sørgede de for at pigerne fik serveret først, både af vin, vand og saft. Det var sQ meget fascinerende. Der var et par gravide i selskabet og disse fik en juicemenu af forskellige æblemoste fra Strynø – efter sigende passede de godt til maden.
Slutteligt må jeg sige at det var en rigtig god madaften. Jeg har tidligere sagt at køkkenchefen Ronny Emborgs køkken var meget ferskt. Dette var dog ikke indtrykket jeg gik derfra med. Jeg syntes derimod af de fleste retter var fyldt med masser af smag. Samtidig var ingen af retterne en gentagelse, på nær petit foursne, heldigvis, for dem havde jeg håbet på.
Hotdog faktoren er nul, da jeg konkluderede at det ville være grådigt at slutte aftenen med en hotdog. Skylder jeg måske at sige der var hvælvede lofter på herretoilettet?

Et lille kig i vinkælderen, massere af god dessertvin...

Onsdagschampagnen der heldigvis kan købes i Danmark

Mens alle i andre brugte lørdag aften på gode alkoholiske drikke og godt selskab, sad jeg alene i Nordjylland og drak vand, som oven i købet smagte dårligt. Udover at se kedeligt tv, skrev jeg dog dette fantastiske indlæg om en dejlig champagne.

Champagnen stammer fra den sydligste del af champagneområdet, Aube, og kommer fra huset Fleury. Nogle mener at Aube ikke burde være en del af Champagne fordi de ligger så langt væk og har en anden jordbund. Lige meget hvad, synes jeg dog at de laver fantastiske champagner dernede. Kraftige og frugtige.
Fleury blev besøgt under ferien, flasken var et af souveniersne. Besøget er beskrevet her.

Champagnen i selskab med nogle fantastiske sorte oliven med sten der fås hos Søsterne Grene til 20 kr. Det er helt klart nogle af de bedste oliven der fås, medmindre du vil præsentere mig for nogle endnu bedre...

Huset er biodynamisk, noget i retning af økologisk blandet med hippietanker og troldom. For at være ekstra øko, har de udviklet deres egen gær ud fra forsøg med de forskellige gærsporer fundet på deres marker. Jeg ved ikke om man ville kunne smage forskel, men det skulle man tro, og der er i hvert fald masser af købere til deres gær.
Nå, champagnen jeg drak, var Fleur de l’Europe Brut. Den består af 90% pinot noir og 10 % chardonnay og har et sukkerindhold på ca. 5 g/L. En fjerdedel af champagnen har gennemgået førstegæring på egetræsfade, mens resten gærede i ståltanke e.l..

Men hvordan var oplevelsen? God, igen. Det kan selvfølgelig godt være at jeg var i champagnehumør, men jeg havde prøvet den tidligere og da var den også god. Duften var frisk med grønne æbler i starten men ændrede sig til hvid chokolade og støvede korn når den blev varmere. Smagen bevægede sig også fra syrlig og frisk imod det blødere. Alt i alt en rigtig dejlig champagne, der heldigvis kan fås i Danmark til 300,- flasken, her.

Søndagschampagnen der savner en importør

Alkohol torsdag, fredag og lørdag, det er hårdt, så for at trappe ned tog kæresten og jeg en søndagschampagne :) Flasken var en af de mange souvenirs fra sommerferien i Champagnen, og desværre havde jeg kun to af dem med hjem.

Indholdet var ren chardonnay fra 2007. Druerne havde vokset på gamle vinstokke, 70 år gamle, som lægger navn til champagnen, nemlig ‘Terres de Noël’. De ligger ca. fire år og der kommer kun 3000 flasker pr. årgang. Sukkerindholdet er på 8 g/L, og dermed midt i brut-området. Prisen på vingården var 30 € pr flaske.

Terres de Noël fra champagnehuset Jean Milan i Oger

Champagnen blev drukket til en indisk ret med karrypasta og kokosmælk. Det var lidt en chance at tage, men hvis det var helt grelt kunne vi jo drikke resten bagefter. Den passede fint og fremstod let syrlig med en smag af citrus og grøn æble. Eftersmagen var hen af druemost med en fantastisk blødhed og sødme.

Nu er mit spørgsmål; kender jeg nogen der vil importere eller kan nogle tricks? – jeg skal ihvertfald have et par kasser :) For lige at få de sidste detaljer på plads, så var flasken fra huset Jean Milan i Oger (Cote de Blancs). Vinen hedder Terres de Noël og er fra 2007.

Tip til champagnetilbud

Noget der vel nok skal betegnes som luksusmagasinet ‘FINE Champagne Magasine’ har i dag udgivet et nummer hvori at de giver et bud på de 100 bedste champagner i år. Samtidig med dette har Leisnerwine.dk tilfældigvis stadig tilbud på den champagne der endte på førstepladsen.
Beskrivelse af vinen kan ses på side 33-34 her: http://fine-magazines.epaper.fi/reader/?issue=28243%3B13d820038bbc37ebc6d37bfcb4fa2831 og champagnen kan købes her: http://leisnerwine.dk/main.aspx?page=articlelist&gid=246&gidlevel=0

Go get it! (jeg har selv tilladt mig at købe to)

Tips, tricks og anbefalinger for en tur til Champagne

Her vil jeg dele de bedste ting du kan se, spise, gøre og opleve i Champagneområdet. Det hele er summen af min ferie, hvor jeg kom godt omkring i området og dermed fik en del erfaringer som jeg ihvertfald selv vil arbejde ud fra næste gang.

Alt for sen planlægning af huse der skal besøges i Reims. Dette skal ske og reserveres hjemmefra.

Sprog

Hvis du ikke kan fransk er det en god ide at lære bare lidt. Vi mødte meget få mennesker der kunne andet end fransk og få kunne højest en smule engelsk. Hvis du ikke kan fransk er en kuglepen og papir derfor en fordel da det så er muligt at ‘tegne og fortælle’

Overnatning

Det meste af turen sov vi på B&B’er, på nær i Reims, hvor vi boede på et motorvejshotel i udkanten af byen. Fordelene ved motorvejshotellet var billige priser, gratis parkering og okay værelse. Ulemperne var faktisk kun afstanden til de områder hvor der sker noget. Receptionen på vores hotel var hele tiden lukket, men det er nok ikke typisk. Hotels.comog lignende er en let måde at finde et sted at bo på, Google er heller ikke værst.

Ståltanke til førstegæring hos en af de vinbønder vi boede hos. B&B kan anbefales da man på denne måde kan bo hos en vinbonde, hvilket om muligt kan give fantastiske oplevelser.

B&B er en god måde at møde folk på, og der er mange vinbønder der også har et lille B&B – kaldet Chambre d’Hotes. På denne måde får du et sted at sove, morgenmad og ofte en rundvisning i deres kældre og produktionsfaciliteter. Vi boede på tre forskellige, og priserne lå mellem 75 og 85€ pr. nat. Ved hvert B&B var det fruen i huset der styrede det administrative mens manden lavede champagnen. Et kendetegn ved dem vi boede hos var, at alle var meget hjælpsomme.

Det gode hotel vi boede på i den hyggeligt middelalderby Les Riceys.

De steder vi boede var:

Daniel Etienne i Cumieres. Det er ca. 4 km fra Epernay centrum, og hvis du kan gider gå derind er det intet problem at drikke. Epernay er helt sikkert et godt sted at få smagt champagne og oplevet store huse.

Pierson Whitaker i Avize. Et dejligt sted der måske lukker snart, vi så ihvertfald at huset var til salg for ca. 1,1 mio €. Også en producent, men vi fik ikke set deres kældre da ‘det var et stort rod’. Avize ligger godt, midt i Cotes de Blancs (chardonnay-område). Både i Avize og byerne et par kilometer ved siden af (Cramant, Oger og Le Mesnil-sur-Oger), vrimler det med champagnehuse med åbne døre.

Alain Lallement i Verzy: Verzy var ikke nogen specielt interessant by for os, men vi var måske for tilbageholdende. Vi var dog forbi nogle huse og smagte nogle gode champagner. Også huset hvor vi boede lavede champagne, nok ikke den bedste kvalitet, men det er altid interessant at smage de forskellige. I Verzy fik vi dog den bedste champagneoplevelse, en tidlig aften i en baggård, siddende på druekasser omkring en vintønde hvor vi blev budt på alle mulige flasker, herunder også ratafia, en områdespecifik druelikør.

Hotel Le Marius i Les Riceys: Byen er en rigtig fin middelalderby. Selv om det er i bunden af Champagnedistriktet er her masser af champagnehuse. Byen har også sin egen udgave af Rosé vine som man også bør smage når man, forhåbentlig, tager dertil. Det er helt klart en by jeg skal forbi igen.

Gode muligheder for at finde B&B

http://www.ot-epernay.com/index.php/chambres-d-hotes er nok den bedste side jeg har fundet, her kan man også se hvorvidt dem man kan bo hos laver champagne eller ej.

For nogle år siden fandt jeg en .pdf der beskrev en masse forskellige B&B’er, herunder om de lavede champagne. Skriv til mig og jeg sender den til dig.Mange af dem er desværre lukkede, men det giver et godt overblik.

Le Jardin, et brasseri der hører til en Michelin-restaurant. Den ligger i Reims og kan helt klart anbefales.

Mad

Maden er et meget kort kapitel, for så speciel var den ikke. Men en baguette, pølser, rilettes og ost kan man få i de fleste byer, og så er der en god frokost. De har også en forret/dessert bestående af en halv cantaloupemelon med ratafia hældt over, den skal have lov til at trække og så smager det bare dejligt – ratafia er en druelikør lavet på druesaft blandet med sprit.
Husk at du ikke må gå forbi et konditori uden at købe en fin kage, de laver nogle fine nogen.

Restauranter

Hvis jeg lige skal anbefale et sted må det være Le Jardin i Reims, La Cave a Champagne i Epernay (de har en lille champagnemenu), Restaurant Le Mesnil i Le Mesnil-sur –Oger, La Table Champanoise i Beaumont-sur-Vesle og Le Caveau i Cumieres (pas på osten).

Cantaloupe melon med ratafia. Jeg fik det som forret her og som dessert et andet sted.

Besøg hos champagneproducenter

Hvis du vil besøge champagnehuse, er det, på trods af de åbne porte, en god ide at have planlagt lidt hjemmefra.  Selv hvis du vil besøge de store huse kan det være en fordel at have reserveret plads – vi kom f.eks. ik ind hos Ruinart fordi vi var for sent ude. Med en aftale er det mere behageligt bare at droppe forbi ude i landsbyerne.

Når man aftaler hjemmefra kan man nemmere få planlagt dagene og sikre at man får det bedste ud af besøgene. Vi havde f.eks. to super gode besøg hos de dansk-franske Tange-Gérard og Biodynamiske Fleury. Når man gerne vil besøge mindre champagnemagere er det dog tit afhængig om de har tid, så derfor er aftaler meget vigtige.

På tur i marken med Alain og danske Solveig fra huset Tange-Gérard. Deres champagner kan købes hos www.smallevine.dk

Hvis du vil besøge et interessant, og stort, champagnehus, kan Taittinger (Reims), Veuve Clicquot (Reims, dyrt) og Möet (Epernay) klart anbefales. Mercier er også et besøg værd, men det er mere som en tivolitur i forhold til de andre, hvor man går en tur i kældrene.

Af mindre steder er Fleury (Courteron), Tange-Gérard (Soulieres), Daniel Etienne (Cumieres) og Etienne Lefévre (Verzy) fine og kan anbefales.

Priser

På champagne varierer en del, afhængig af husene. Eksempelvis koster en Dom Perignon det samme hos Möet som i Danmark, og det er altså alt for meget. Samtidig kan man købe flasker hos andre producenter, især de mindre, til lidt over halvdelen af den danske pris. Derfor, når du rejser i champagne er det meget godt at have undersøgt priser de steder du besøger inden.

En gade der er et besøg værd i Epernay. Men husk at kende dine priser før du køber noget...

Rejsetidspunkt

Høsten ligger som regel omkring september. Sidste år var den sidst i august. I denne periode skal du ikke rejse, da alle har for travlt. Derudover foregår der i løbet af året en masse ting i marken. Juni, tror jeg, er den bedste måned, det er ihvertfald der er flest turister efter hvad jeg forstod.

Jeg håber at alt dette har givet et lille indblik, og hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive. Ellers held og lykke hvis du tager derned, jeg håber du kan fransk!

God tur!

På tur i Champagne del X – Epernay, byen og champagnehusene

Sidste del foregår i Epernay som vi var nødt til at besøge inden vi tog hjem. Det er lidt svært at komme uden om Epernay når man besøger Champagne. Byen ligger nærmest i midten af de tre hovedområder, Cote des Blancs, Valle de la Marne og Montagne de Reims, og derfor et naturligt centrum. Nok af den grund rummer byen en masse huse, bl.a. Möet, Perrier Jouët og Pol Roger. Det eneste af disse huse som vi besøgte var Möet, og det var kun deres butik.
Jeg var inde hos Möet for at høre om de havde en champagne fra 1982, og det havde de. Den var dog en smule dyr. 4100€ for en 1982 Dom Perignon Rosé Oenoteque Magnum, ca. det samme hele ferien kostede – transport, overnatning, mad, souveniers, alt. 

Det er svært at finde et bedre vejnavn. På denne vej i Epernay er der fyldt med store og små champagnehuse.

Mercier

En 82′er blev det altså ikke til, men istedet tog vi en tur op af Epernays vigtigste gade, Avenue de Champagne. Her startede vi med et besøg hos Mercier. Vi gjorde det fordi at Mercier, til forskel fra f.eks. Taittinger, har en tivoli-agtig rundvisning. For 19€ pr. person fik vi tre forskellige champagner og en rundvisning. En ganske fin pris. Turen startede med udlevering af en personlig højtaler-dims, som man kunne bruge til at få info om de forskellige ting i foyeren. Efter lidt tid blev alle samlet og vist ind i et rum hvor en lille film blev vist. Derefter gik turen med elevator og “show” ned til kælderen hvor et rutchebane-tog stod og ventede. Toget var styret af infrarøde signaler og vi blev derfor advaret imod at have slået det til på mobilen… løbske vogne i en champagnekælder er nok ikke vildt smart.
Da turen, guidet af vores lille højtaler, var færdig, kom vi til baren. “Bartenderen” spurgte efter vi havde smagt, hvad vi syntes om dem. Småærlige som vi var, sagde vi at de var lidt for nemme at drikke og lidt kedelige. Vi fik så forklaret at husets mål var at lave let-drikkelige champagner, istedet for de tunge og avancerede – der ku man bare se.

Et meget mørkt billede af "toget" i Merciers kældre. Merciers mål er at lave letdrikkelige og relativt billige champagner.

Paul-Etienne Saint Germain og Michel Gonet

Disse to huse smuttede vi også forbi. Det første, Paul-Etienne, var en meget ny producent, men de havde alligevel haft en del succes, vi smagte hele sortimentet(10€ for tre) og det var godt (især efter Mercier). Desværre turde vi ikke købe mere pga. bilen, så ingen souveniers derfra. Champagnerne var meget smagfulde, og meget forskellige, den bedste for mig var vist ‘Charme’.
Det andet hus, Gonet, havde en masse vintage man kunne smage for 15-17€, så det måtte vi også hellere prøve. Disse var rigtig gode og trods vægt osv. endte vi med at købe en med hjem. Vi købte den, fordi den mindede om den nydegorgerede hos Laurent Bouy. Det er helt klart et hus der er værd at besøge hvis man er i Epernay.

En af de dejlige kager. I montren var den præsenteret som en kugle, men den blev åbnet ved servering.

 

Kager og den sidste confit

Efter at have smagt færdig skulle vi brænde noget tid af inden at restauranterne åbnede for aftenseatingen. Tiden gik både på at finde en restaurant og skrive postkort. Til at skrive kortene fandt vi et konditori/en chokolademand hvor man kunne købe og spise kager. Deres kager var meget fine og vi endte med at købe tre og lidt champagne :) – Tidligere på turen var vi kommet forbi et interessant konditori, men de havde lukket da vi kom forbi senere, så man SKAL besøge dem når man har chancen.
Kagerne fik lagt en god bund, postkortene blev skrevet og tiden gik så det var efterhånden tid til aftensmad. Vi valgte restauranten ud fra to retter, hovedretten confit de canard og melon-ratafia forretten fra tidligere. Confitten havde fået dejlig længe og var rigtig god, desværre var de lidt nærrige med ratafia’en ved forretten.

Möets repræsentationsslot med fire meget fancy biler i forgrunden. Möet virker som om de har relativt mange penge.

Dette afsluttede turen og vi gik hjem pakkede bilen og var klar til at rejse dagen efter. Og hjemturen gik godt, næsten helt uden kø…

Lessons learned:Epernay er en by der skal besøges. Køb også ratafia. Tag ikke genveje som GPS’en foreslår for at spare tid.

En meget sænket Golf... efter turen hjem er der kommet par slidmærker i hjulkasserne (hedder de det), efter at vi er kørt over nogle bump. Hvis vi kørte over 120 ramte hjulene ofte på, derfor blev cruisespeed 110 km/t.

På tur i Champagne del IX – en slapperdag med en ny champagneoplevelse

Pengene var så småt ved at være brugt og Golfen lå meget lavt på grund af den indkøbte mængde souveniers. Derfor valgte vi at sove længe og tage det meget roligt på turen fra Les Riceys til Cumieres der var vores sidste destination. Cumieres er en temmelig lille by der ligger langs Marnefloden og små fire kilometer fra Epernay. Det B&B vi skulle bo på var meget nybygget og lå helt ned til floden. Desværre var vejret ikke så godt, og vi skulle stadig se noget, så det blev ikke til meget tid på altanen.

Vejstenene som denne er placeret langs næsten alle veje og viser hvilket hus marken hører til.

Som det første, skulle vi “se” et kæmpe supermarked kaldet ‘L’Eclerc’, eller noget i den retning. Jeg ved kun hvor to er, det ene er i byen Dizy der ligger lige nord for Epernay og det andet syd for Reims. Hvis man er i området og gerne vil se noget a la ‘kæmpe-bilka’, er det meget anbefalelsesværdigt. I disse supermarkeder er der også et stort udvalg af champagne, og det er den nemme måde at få købt en masse forskelligt. Også selv om det ikke er så sjovt som at besøge de små huse selv.

Daniel Etienne – B&B og vinbonde

“Rendevous uden foran denne dør kl. 1830″. Det fik vi kommunikeret os frem til, med ‘the lady of the house’, da vi spurgte om det var muligt at smage deres champagner. Da det blev tid, fik vi en tur i deres meget nye og moderne faciliteter. De må virkelig have haft nogle penge på kistebunden, for ud fra hvad jeg tidligere havde set på turen, var det meget fancy.
Alt var nyt og og de havde alt på nær en degorgeringsmaskine. Dette er dog meget normalt, og der kører åbenbart en lastbil rundt med hele anlægget, så det eneste der skal gøres inden er at få gæren bundfældet omkring proppen. Men altså Champagne Daniel Etienne lod til at have pengene på plads.

Hele ferien var vi truet af regn, men efter vi fik skaffet os et par paraplyer gik det ganske fint.

Vi smagte deres champagner. De efterlod ikke det store indtryk, men vi var måske også ved at være temmelig krævende. På dette tidspunkt var vi blevet lidt småforelskede i gamle/oxiderede champagner med masser af smag, og det er jo ikke alle der vælger at lagre deres champagner i lang tid. Deres champagner kan dog købes til billige penge i HER hos en dansk importør.

Efterfølgende har jeg fundet ud af, at Daniel Etienne og Laurent Bouy arbejder sammen i vinselskabet/skolen Sanger, og det er da meget sjovt.

Jeg tror det er Chardonnay men er ikke sikker. De mørke druer får først en meget mørke skal senere, og da der ikke er noget at sammenligne med er det svært at være sikker.

Mad i en “grotte”

Som ved alle andre B&B’er var de vældig hjælpsomme med at finde et sted at spise til aften. Eftersom vi ikke havde den store lyst til at køre bil og lade være med at drikke, blev vi anbefalet en lokal restaurant. Da vi kom frem kunne vi se at den havde været super i 1941 og 1952, så det kunne ikke være bedre… Restauranten viste sig at være en af de mest velbesøgte vi var på, og den var da også meget interessant. De var dog lidt pressede. Navnet? Le Caveau, tror jeg. Det var et godt og billigt måltid, men det var ikke det bedste vi prøvede, til gengæld havde de den værst lugtende ost i Frankrig, og den kom s’føli i osteserveringen (der var forskellig!?). Lidt pinligt. Restauranten havde en MEGET STOR fejl. Fejlen bestod i at ejeren af en eller anden grund ikke gad servere vine fra byen (Cumieres). Vi havde ellers som tradition at drikke en champagne fra den by vi spiste i – det kunne lade sig gøre fordi der som regel var mange champagner til omkring 50€ på vinkortet.

Svineriet fra dengang man fik gødning fra Paris' affald ser man overalt. Synd, meget Synd.

Det jeg lige glemte

Var at nede i kældrene som vi boede over, stod en masse flasker med almindelig vinkorkprop i og nummer på siden. De havde åbenbart dagen, eller et par dage, inden vores ankomst sammensat årets champagne. Dette gøres som oftest ved at blande sig frem til den rigtige smag, som regel vha. blanding af nye og gamle årgange samt blanding af druer. Jeg spurgte om det var muligt at smage en af de vine der var i flaskerne og vi fik derfor en et år gammel chardonnay. For satan den var frisk, nærmest som sauvignon blanc i starten, men den udviklede sig til en god og fyldig chardonnay. Det var spændende!

Lessons learned: Hvis du udtaler Cumieres med et dansk ‘u’ fatter franskmændene intet… det udtales CYmieres… Vi prøvede det mange gange. Reims udtales også RNS, ja, uden vokaler, en ren næselyd nærmest.

På tur i Champagne del VIII – Les Riceys og champagnehuset Fleury

Champagne er et af de, eller det, største vindistrikt i Frankrig. Alligevel er størstedelen beplantet af korn, majs og andre almindelige landbrugsprodukter. Hele distriktet virker også som om det er delt i to, delt af korn og manglende bakker. I den nordlige del ligger de alment accepterede områder, herunder Côte des Blancs, Vallée de la Marne og Montagne de Reims. I den helt sydlige del ligger Côte des Bar, og det var her turen gik hen for en enkelt nat.

Les Riceys

Hed byen vi skulle bo i, men vi fandt ud af det faktisk var to byer. Byen er en meget gammel, meget slidt, meget charmerende og meget hyggelig by, med meget lukkede skoder. Egentlig mindede byen om en tidligere velhavende by med masser af arbejde, men det har nok været nogle hundrede år siden. Stadig er byen helt sikkert et besøg værd, og da det jo er i champagne er der også flere producenter.

Sort og hvid passer godt til Les Riceys. De lukkede skoder er generelt for byen, men hvor der er champagnehuse er der åbne porte...

 

Champagne Morel

Var det eneste hus vi besøgte i Les Riceys, tiden var ikke til meget mere og vi ville gerne se lidt af byen også. Morel-huset var blevet anbefalet af Laurent Bouy (del V) da han fandt ud af vi også sQ sydpå. Her blev det forklaret vha. en tegning af en kirke, en vej og et X… hvad mere skal man bruge? Igen var det et champagnehus hvor vi ligesågodt kunne have prøvet at tale mongolsk istedet for engelsk eller tysk, for det var kun fransk der virkede. Alligevel fik vi da lidt ud af besøget, og der blev forsøgt på en masse kommunikation. Vi smagte både husets champagner og deres variant på den lokale appelation af rosévin. Vi smagte to årgange lavet på pinot noir. Den ældste var blevet kraftigere og var en rigtig god rosé der passede kanon til mad.

Det ser ikke stejlt ud, men det er meget stejlt, men Golfen klarede det uden problemer. Bremserne blev dog lidt varme ved nedturen. Vi blev anbefalet at køre op i vinmarkerne og spise frokost.

Fleury, et biodynamisk champagnehus

På vej til byen Les Riceys var vi forbi Fleury. Katrinen og mig var i Paris for et par år siden. Her ledte jeg som altid efter champagne og i en mindre pæn gade (Skelbækgade bare med flere butikker) fandt vi en champagnebar. Denne var ejet af en i familien Fleury, og vi smagte deres champagner for første gang. Siden er deres forskellige champagner blevet smagt mange gange da jeg synes de er rigtig dejlige og kraftige.

Jean-Sébastien ved siden af tønder med vin der engang bliver til Robert Fleury champagne. Tønderne er brugt på forhånd og bliver brugt i, op til,15 år efterfølgende

Jeg havde for engangs skyld lavet en aftale på forhånd, og vi fik derfor en rundvisning på deres produktionsområde og i deres kælder (denne gang en kælder lavet af beton og ikke udgravet i kalken). Fleury er halvstore og får druer fra flere bønder i området. Druerne er ikke kun chadonnay, pinot noir og meunier men også pinot blanc og nogle andre af de mindre brugte druer. Jean-Sébastien, der viste os rundt står i dag for produktionen. Vi talte især om deres luksuscuvée Robert Fleury, om den gær de har været med til at udvikle, om den gæring i egetræstønder meget af deres vin gennemgår og lidt om den biodynamiske tankegang hvor man tager hensyn til stjerner og alt muligt andet under produktionen. Alt i alt var det et rigtig godt besøg, og det kan anbefales. Det eneste jeg er ked af, er at jeg ikke fik købt en flaske fra 1995 og ikke havde en diktafon med mig.

Fire forskellige Fleury-champagner. For første gang fik vi flere glas, så vi kunne smage dem op imod hinanden. Roséen udviklede sig helt fantastisk og tre flasker røg med videre :)

Hotel og restaurant Le Marius

I Les Riceys boede og spiste vi på Le Marius. Et super dejligt sted til trods for at engelsk heller ikke virkede der. Stedet fungerer både som hotel, restaurant og bar og virker som om det holder liv i byen. Værelserne var store og lækre og kostede 80€ pr. nat for de “små”. Morgenmaden kostede 10€ pr. person og var en kende dyr i forhold til de andre steder.

Hotellet, et ganske hyggeligt sted!