Tag Archives: champagne

Blindsmagning af otte champagner fra 2002

Madbladet ’Copenhagen Food’ anbefalede restaurant Nipisa i Nuuk, men sejladsen ville det således at jeg aldrig kom forbi. Derfor præsenterer jeg her notaterne fra en blindsmagning af årgang 2002 champagne sammen med et par tips til at forstå hvad du kan smage i champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Først tager vi de forskellige noter der kan findes i champagne. Som de fleste ved er der sødt, salt, surt, bittert og umami, og hvis du er forkølet, er det hvad der er tilbage af oplevelsen. Så derfor, vær rask når du drikker. Smagen er utrolig meget afhængig af næsen, og her er otte hovedgrupper som næsen kan genkende – de er som udgangspunkt fra Richard Julins bog ’4000 Champagner’, men jeg har ændret en smule:

Dyrenoter: vildt, rå bøf, fisk, østers, hav, fløde og kødgryde.

Balsamiske noter: kogle (?), rosin og balsamico.

Empyreumatiske og herunder aotolytiske noter: brød, bagning, toast, brændt, røg, kaffe, træ, læder, kage, karamel, marzipan, hø og mandel.

Æteriske: alkohol, acetone, eddike, svovl, gær, oxidation, sherry, madeira, lim og vaskepulver.

Krydderier: Ja, hiv dem bare ned fra hylden; hovedsageligt vanilje, peber, kanel, mynte og ingefær.

Blomster: æbleblomst, akacie, jasmin, limeblomst, rose og honning. Frugtige noter:

Alle slags, men hovedsageligt æble, citron, abrikos, fersken, hindbær, lime, grape og passionsfrugt.

Grøntsags og mineralnoter: Mineral, flint, sten, drivhus, nedfaldne blade, svamp, kælder, kogte grøntsager, peberfrugt, broccoli, blomkål og sukkerroer.

Og nu til smagningens resultater. Her vil du se at jeg ikke kan huske det ovenstående når jeg drikker ;) Smagningen foregik på NIMB, hvor der hver måned er Champagnebar og en sideløbende smagning (400 kr. for vinklubmedlemmer, 500 for andre).

Rotunden hvor smagningerne oftest foregår... et flot og hyggeligt rum!

 

Denne smagning var årets første, og en ny tradition blev startet her; nemlig at årets første smagning er på flasker fra ti år tidligere. Denne januarssmagning blev derfor på 2002 årgangen og derudover blind. Noterne var som følger i vilkårlig rækkefølge:

Charlemagne Brut 2002: L: Æbler, tør, frisk. S: støv, lidt smagsfattig, blød, lakrids ved udånding. Efter lidt tid, proppot og sød.

Charlemagne Millesimé 2002: L: grøntsager, syrlig, stængelfrugt, meget lidt brød og smør, blomstret. Blød men syrlig. S: mynte og meget anderledes.

De Sousa Brut 2002: Måske BdB Brut Reservé. L: toast. S: syrlig, tør, lidt kork, champignon. Lidt uinteressant.

Launois Pere et Fils, Special Club, 2002: L: Grøntsager, polet (ved smag). S: polet, meget syrlig men byder ikke på det helt store, blomstret. Meget anderledes end ved 1. smagning 12 2011.

Marguet Vielle Vigne 2002: L: tør, autolytisk, sjove bær (måske multe). S: rigtig god, blød syre,meget mild, slikkugle plus syre, lidt hav.

Moët Vintage 2002: Lavere dosage efter 2000. L: gammelt sengetøj, meget tør, lidt bark, toastet brød, karamel og svagt af chokolade. Efter tid røget og syrligt sød, lidt brændt. S: god, korn, syre på en god måde, meget fersk (hav). Grøn og frisk over tid, men ikke flere lugte. 2000’eren syntes jeg bedre om.

Dom Perignon 2002: L: Meget syrlig, kan ligge længere. S: blød syre, lakrids. Serveret for kølig og må gerne ligge flere år. Jeg ville gerne have haft den lige så ”varm” som de andre, da jeg drikker for hurtigt til at de kan udvikle sig ;)

Aftenens ynglings var Veuve Clicquot’en. Den udviklede sig helt vildt, på trods af en meget træt start, hvor smagen virkede overvældende sherryagtig. Helt klart en flaske jeg må have fat i…

Skål og få så drukket lidt bobler i det nye år!

To champagner mens vi venter på flyet til Grønland (nettet gik ned, så her kommer indlægget hele vejen fra Grønland

 

Så er det tid til at arbejde igen, så drukhobbyen er pakket ned og den “professionelle” kasket er taget på. Inden det er helt pakket væk vil jeg dog lige dele et par smagenoter på champagne.

Den første: Tange-Gérard Brut Selection 2004 (købes her)

Lugt: grøn æbel, genbrugspapir, meget lidt hasselnød og hindbær. Måske en smule hvide blomster. Smag: grønne æbler, smør, sød. Den var meget frisk i starten, men over længere tid bliver den lidt tam. Så drik den med det samme. Champagnen er lavet af et dansk-fransk par, og der findes en dejlig blog som beskriver arbejdet omkring champagnen. Se bloggen her! I tråd med ‘varernes ægthed’, er det jo fantastisk at kunne læse om det på dansk

Den anden: Cattier Brut Vintage 2002 (købes her)

Lugt: karamel og smør (efterfølgende fandt jeg ud af der stod karamel og brioche på bagsiden under dufte, så jeg var temmelig stolt :) ). Smagen var god, men jeg fandt ikke nogle tydelige smage.

Målet for dette togt er, for mig, at spise på Nipisa i Nuuk. Hvis det lykkes kommer der selvfølgelig lidt skriveri og billeder derfra.

Champagnesmagning – de søde og de gode, del to.

Nogle siger at søde champagner giver svagere lugt og smagsindtryk. Men om det, eller den store mængde indtagede champagne var skyld i de få kommentarer, ved jeg ikke. En ting er sikkert; det blev for sødt. Det blev til fire søde, hvor den første var et Tjekkisk indslag, Bohemia Sekt Demi Sec fra www.tjekvinimport.dk. Det er den dejlig gang bobler, som er let at drikke. Umiddelbart virkede den rigtig fin, men da vi smagte den over for de andre søde champagner stod det klart at det var et andet og mindre gennemført produkt. Til en pris af 75 kr. eller lignende er det dog et fornuftigt produkt.

De tre søde champagner, i rækkefølge fra højre.

Sukkerindholdet i champagne er bestemmende for hvad produktet må hedde. Ligger det fra nul til syv/otte procent pr. liter er det extra brut eller brut nature. Mellem syv og femten er det den almindelige brut som man oftest finder i butikkerne. Herefter kommer de søde og meget søde. Fra 15 til 30 er det sec, fra 30 til 60 er det demi sec og fra 60 opefter er det den meget søde doux. Vi smagte to demi sec og to doux. ’Den Gule Enke’, der desværre var propsyg, havde 28 g sukker pr. liter og var derned sec, men den fik vi jo ikke rigtig glæde af. Pleonasme? – Jeg tror det ikke.

Bohemiaen blev efterfulgt af en Fleury Demi Sec fra www.esprit-du-vin.dk. Det var vist en ok champagne, men den gav ikke anledning til de store oplevelser. Det folk smagte var følgende: Banan, lidt prop. Mango, granatæble, tørret frugt og figen. Blid lime. Med denne flaske smagte vi dog forskellen mellem champagne og et billigere produkt, og den var stor. Champagnen var langt mere afrundet, stilren og mild i sit udtryk.

De tre mildeste 'brut' champagner. Til højre ser man den champagne der passede bedst med kransekage af alle de tørre.

Næste champagne havde omkring dobbelt så meget sukker i, nemlig ca. 50 g/L. Dette var en M. Brugnon Doux fra www.juuls.dk. En så sød champagne er ikke noget som huset normalt ville lave. Den er derimod bestilt efter Juuls vines forventning om at danskere er utrolig glade for søde ting, hvilket vel passer meget fint. Champagnen bød på masser af æbleduft, såsom friske røde æbler, rådne æbler og discoveryæbler. En har ligefrem skrevet, at den var god til kransekage.

Smagningens sidste flaske var endnu en doux, men en flaske Fleury fra 1995 også fra www.esprit-du-vin.dk. Hvis jeg husker nogenlunde rigtigt hæmmer gærrester, kulde og sukkerindhold forældelse af champagne. Ud fra dette var jeg meget nysgerrig for hvordan vinen havde udviklet sig. Den havde imidlertid udviklet sig en masse og mindede om en champagne fra 1982 jeg engang havde smagt. Det var dog ikke en udvikling til det dårlige, og champagnen havde noter af honning, toast, rosin, blomme og sirup. Den var både god og blid, og den bedste af de søde.

De bedste og dyreste tørre. Vinderen blandt disse (til prisen), var Henri Goutorbe der får hos Handy vine.

Søde champagner og tørre champager?

Til at starte med ved smagningen, forventede flere af os at de søde champagner ville være optimale til kransekage. Vi fik dog åbnet øjnene en smule, idet vi fandt ud af de første tørre champagner, der var friske og lidt syrerige, gik godt sammen med kagen. De meget søde champagner gik derimod hen og blev for søde, så selv om de var gode, var det nærmest vammelt til sidst.

Som jeg skrev i første indlæg overvejede jeg kraftigt at bruge De Vallois Brut til kransekagen nytårsaften, og det er stadig på overvejelsesstadiet. Jeg er dog pt. lidt i tvivl om hvordan den virker efter man har spist en masse mad og en masse dessert – for på det tidspunkt har man fået en masse sødt, og så kan det være den er alt for sur. Umiddelbart har de dog også en god, sød og billig champagne i IRMA, Louis Launois Demi Sec, til 150 kr., den kan være et alternativ.

Lige meget hvad, lad være med at drikke de dyre champagner kl. 24. Dine smagsløg er færdige efter en hel aften med en masse mad, så det er spild af penge.

Til smagningen var der vin fra: www.esprit-du-vin.dk, Handy Vine, www.juuls.dk og www.sydfranskevine.dk

Champagneservice, tilbud på Thienot

Jeg har lavet en oversigt over alle de champagner jeg har smagt, men jeg har endnu ikke fået lagt den på nettet. Der var flere flasker som jeg meget gerne vil smage, og nu er en af dem på tilbud hos Theis Vine!

Theis Vine har Thienot på tilbud, køb den før en anden...

Sidst jeg skrev om champagnen skrev jeg følgende: “En super champagne, god til begyndere. Jeg drak den efter hjemkomst fra togt hvor man ikke må drikke, og den var mild og god. En flaske der helt sikkert skal smages igen!”

I mandags drak jeg endnu en, og endnu engang efter at være kommet hjem fra togt. Den var stadig mild og god.

Cafe Petersborg – hyggelig restaurant med simpelt dansk smørrebrød

Dette skal på ingen måde blive til et langt indlæg, men blot være en anbefaling. Hvis du f.eks. befinder dig i nærheden af Kastellet en regnfuld onsdag og venter på at de åbner i vinbutikken, så gå op til hjørnet af Esplanaden og Bredgade. Her finder du Cafe Petersborg, en kælderrestaurant der har eksisteret siden 1700-tallet. Dengang var maden også dansk, men restauranten lå nok i gadeplan.

Stemningsbilleder fra en regnfuld eftermiddag på Cafe Petersborg

Jeg var derinde med tøsen og vi fik hver et stykke smørrebrød (Two for One – rabatbogen duede her). Jeg fik en dejlig pariserbøf og hun en svinemørbrad med bløde løg og spejlæg. Vi blev ikke fuldstændig mætte, men det var faktisk et fint måltid, og hvis man kan holde sig fra slik bagefter var det en fornuftig størrelse. Hvis du skal blive helt mæt, tag to stykker og så er den hjemme.

Prisen for maden, blev lidt under 300, for to stykker brød og to fad. Det er et sted jeg gerne besøger igen, og hvis jeg gør på samme måde er der plads til en hotdog, så hotdog-faktoren er en.

En kort gennemgang af en rosé-champagnesmagning på NIMB

Det følgende vil kort byde på nogle af mine smagenoter fra en smagning på NIMB, der næsten udelukkende bød på rosé champagner. Vinene kom som de andre gange fra L’esprit du Vin. Rosé er på ingen måde min ynglings, og jeg synes ofte at det er ret overdrevet. Alligevel trak det lidt i mig da der kom en smagning, for hvad nu hvis der var en god?! – Ud fra smagningen har jeg da også fundet en ynglings, men det kommer.

Inden jeg kommer til roséerne tar’ jeg lige velkomstchampagnen. Denne var, inden da, ingen favorit men denne flaske havde en forskel i forhold til dem man normalt smager. Champagnen havde fået lov til at ligge nogle år inden åbning. Den var lidt gammel i lugten og havde korn i smagen. Flasken var en Veuve Clicquot brut, non vintage og degorgeret i 2008.

Lige et par roséer med lidt farveforskel. Forskellen imellem farven på rosé champagne kanv være kæmpe, fra meget gullig og svagt rød til mild rødvinsrød.

Og nu til roséerne; der var seks forskellige men det er altså ikke alle der får så meget plads her. Den første vi fik, var samme hus som velkomstchampagnen, nemlig Veuve Clicqout bedre kendt som den gule enke. Jeg har fået den før fra en magnum hvor den var god, men denne gang skuffede den desværre ved at være meget neutral.

De Sousa, et hus som jeg ikke har de bedste erfaringer med, overraskede i denne smagning. Deres rosé, som var utrolig lys, bød på en smag af noget godt fra køkkenet, karamel, balsamico og lakrids. Flasken var degorgeret i 2010, så det var en ung flaske.

Lidt om at lave rosé

Der findes en to-tre forskellige metoder at lave rosé på. Den ene, som man godt kunne opfatte som fuskeragtig, laves ved at man blander rødvin i den normale vin inden anden-gæringen (der hvor boblerne kommer). Ved den anden metode, kaldet Saignée, kommer farven fra de røde drueskaller. Før druerne bliver presset mekanisk får de lov til at ’bløde’, altså presse sig selv ved egen vægt, og det er denne væske der bliver til ’Rosé de Saignée’.

En lille mosaik af indtryk fra aftenen på NIMB.

 

Sidste metode der minder meget om nummer to, består i at lade de røde drueskaller ligge sammen med presset i kort tid. På denne måde bliver farven også trukket lidt ud af skallerne og man ender med en rosé. Selv om der er flere metoder er der ikke nogen garanti for den ene er bedre end den anden. Min favorit ved smagningen var på saignée-metoden, men min nummer to (De Sousa) var lavet ved at blande rød- og hvidvin.

Smagningens bedste var en Fleury rosé fra år 2005, degorgeret i 2010. Den var kamprød, og lige det jeg vil have fra en rosé. Det var en god og kraftig champagne, med frugt, lakrids og i det hele taget mindede den lidt om en Chateauneuf du Pape jeg tidligere har smagt. Det var helt klart en champagne som ville klare sig godt i selskab med mad. Inden vi fik dette glas smagte vi samme hus, bare i en lidt yngre udgave. Her var der en klar forskel på årgangene, og det var klart den gamle som var bedst.

Det afsluttende glas, som lige må komme med, var fra huset Henri Giraud. Denne smagte af rødbede i første mundfuld og var ellers jordet og frugtig i smagen. Det var første gang jeg har smagt rødbede i champagne.

Dette var så afslutningen, men inden jeg stopper helt kan jeg informere om, at jeg laver en oversigt over de bedste champagner året har budt på. Så er der noget at gå efter til nytår.

Bredspektret og let vertikalsmagning af champagnehuset Bouquin-Dupont

Det er ikke hver dag man har råd til at smage en hel række champagner fra det samme hus. Efter Copenhagen Wine Forum og en sejltur øjnede jeg dog chancen. På Wine Forum var der en stand med et par studerende som var begyndt at lave deres egen lille import fra et enkelt hus, Bouquin-Dupont. Det var mildt sagt meget interessant at høre fra et par studerende, at det kan lade sig gøre at lave sin egen lille import – så nu må vi se hvad fremtiden bringer.

Tilbage til champagnen. Jeg lavede en lille smagning på Hotel Saxkjøbing, hvor jeg var så heldig at kunne låne en masse glas. Vi var otte personer til syv champagner, spændende fra demi sec til vintage. På tidspunktet for champagnen var vi blevet en smule snaldrede efter aftensmad, og desværre var det sidste vi drak Frederiksdals søde kirsebærvin.

En lidt for sød start til syrlige champagner, Frederiksdal kirsebærvin.

At den sød kirsebærvin var det sidste vi drak inden smagningen, ændrer dog ikke ved at huset laver nogle utroligt syrlige champagner. Efter smagningen må jeg faktisk indrømme at syrligheden slet ikke passer til mig, den var alt for kraftig. Med syrligheden burde champagnerne dog være noget man kan gemme i mange år, som f.eks. Salon eller Dom Perignon, og derved skulle de udvikle sig til det bedre. Dette viste de ældre også tegn på.

Champagnerne vi smagte var: brut, brut som havde fået lov til at ilte, Reservé, Vieilles Vigne 03, Millesimé 02 og 04, og til sidst en demi sec. Grunden til at det var to brut, lå i et forsøg på at smage udviklingen i en champagne der har fået lov til at ilte i glasset, i forhold til samme vin direkte fra flasken. Forsøget var ikke vellykket, nok fordi at en almindelig brut ikke har det store udviklingspotentiale i forhold til en mere speciel champagne.

Et lille blik på et godt fyldt bord... og desværre det bedste billede jeg har af flaskerne

Mine favoritter ved smagningen var Vieilles vigne 03 og Millesimé 02. Disse var dog stadig meget syrerige, og måtte, for min skyld, meget gerne ligge nogle år endnu. Begge flasker var dog begyndt at vise en lille smule ælde, hvilket klædte dem godt. Aftenens ynglings, for alle vistnok, var demi sec’en. Den var ikke syrerig, men fyldt med gode dufte og smage. Der kan læses meget mere om den og de andre nedenfor, hvor alle champagner bliver gennemgået. Priserne vil stå ved smagenoterne og spænder fra 144 kr. til  240 kr. for den dyreste.

En vinblogger har forøvrigt skrevet om et par af flaskerne her: http://www.vinkreutzer.dk/tag/bouquin-dupont-fils/

Hvis du har fået lyst til at smage et par af champagnerne til nytår (tag demi sec hvis du ikke kender så meget til champagne), så kan du kontakte mats.dustin@gmail.com for mere information, og en eventuel bestilling. Og nu til smagenoterne på champagnehuset Bouquin-Dupont:

Lige lidt stemning, for selv om champagnen var lidt syrlig, blev det hele drukket...!

Brut, kold 144kr.:

L: hvede, surdej, gæret, roser, vindrue, sprit, ferskner, kølig, frugtig, stikker af, stål, cement, grøn æble, hasselnødder, svag, let parfymeret, blomster.

S: ferskner, hyld, umodne druer, sommer-rose, lang smag, surt, citrus, kort, bitter, tør, kort smagslængde, fed, sløj, hindbær, bitter (grape), umodne grønne æbler.

Brut, varm, 144 kr.:

L: let gæret, roser, marcipan, umoden hasselnød, brød.

S: som tidligere, bitter, citron.

Reservé, 168 kr.:

L: råd, dufter godt, brombær, overaged, sveske, valnødder, æblegrød/kage, lidt madæble, råd, som toast, flad, hengemt tøj, gammel vindruer.

S: æble, pære, blød, bitter, boblende, syrlig, kort, kedelig syre, bitter – senere: sødlig med bitter eftersmag, syrlig, rigtig dejlig, fyldig citrus, lang smag, mild halvtør.

Vieille Vigne 03, 180 kr.:

L: vanilie, fersken, lime, sødere, krudt, mere råd, sur ræv, spisevin, honning, vingummi – kirsebær, kogte æbler, melon, meget lugt, råd, toast, æbler, frisk, let citrus.

S: tør, sur, bitter, alkohol, med chips – bitter, syrlig, sherry, syrlig, æble/citron, grønne æbler, umodne blommer, halvtør, bitter eftersmag.

Millesimé 02, 240 kr.:

L: vådt træ, roser, strand, sød, frugtig, brød, gær, svesker, Meyers æble surdejsbrød, meget råd, moden æble, karse, toast, sveske, ung portvin,sødlig frugt.

S: fersken, brød, frisk, anis, bitter, gær, sødlig, meget kraftig frugt, ung portvin, grønne æbler, halvtør,.

Millesimé 04, 224 kr.:

L: strand, råd, en smule abrikos, tørrede abrikoser, muskat, rigtig god lugt, hengemt tøj, let sveske, æbler.

S: sur, sur, en smule sød, bitter, grapejuice, langvarig eksplosion.

Demi sec, 144 kr.:

L: råd, sødme, juice, nedfaldne æbler, citron, lækker frugt, rigtig god lugt, lækker, afrundet,.

S: portvin, sød og blød, frugtig, rå, crisp, gammel, sukkerrør, blommearoma, rund.

Champagnes syv druer og en udemærket flaske på tre af dem

Da jeg var forbi Skål forleden købte jeg to forskellige champagner, en lavet på alle champagnes syv druer og en lavet på fem af dem. Denne gang var det champagnen med fem druer der stod for skud. Flasken blev serveret i selskab med et større pølse- og ostebord som måske var lidt for meget til champagnen. Først kommer der lige lidt om champagnen og derefter en gennemgang af hvad jeg har støvet op omkring de syv druer. Jeg undskylder selvfølgelig for at der er meget få billeder.

Champagnen var en økologisk/biodynamisk en af slagsen, kaldet ’5 sens’, lavet af Olivier Horiot. Druerne i den er vist to almindelige, pinot noir og pinot meunier, samt to mere ukendte, nemlig arbanne og pinot blanc. Som det ses på mærkatet er det en brut nature, hvilket som regel vil sige at den er meget tør – normalt synes jeg faktisk at brut nature og ekstra brut (begge fra 0-7% sukker) på en måde er søde, og utrolig dejlige.

Som skrevet så var pølse- og ostebordet måske lidt for voldsomt til champagnen og meget mere egnet til en rødvin (hvilket der da også blev drukket bagefter). Fordi det var så voldsomt, skulle der flere glas til før jeg kunne genkende en smag, men da det endelig skete var det abrikos. Og endda en rigtig lækker abrikos. Meget i retning af abrikossodavand faktisk. Derudover var champagnen meget frisk og en kende syrerig.

Champagnen som dagens tekst handler om, Olivier Horiot 5 Sens, brut nature.

De syv druer

Hoveddruerne

Der er som bekendt, og tidligere skrevet, tre anerkendte druer som næsten al champagne er lavet med, nemlig chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Hvis man kigger i ’Champagnebiblen’, skrevet af folkene bag Skål, står der bl.a. følgende om de tre druer:

Chardonnay: mineralitet og holdbarhed.

Pint noir: krop, elegance og mineralitet.

Pinot meunier: fylde og frugtighed.

De ukendte

De sidste fire druer er Arbanne, Petit Mesleir, Pinot Blanc og Fromenteau, men måske findes der også en femte druesort, for i Richard Julins bog ’4000 Champagner’, er druen Gamay også beskrevet. Den starter vi med. Gamay skulle have en meget let hindbærsmag hvilket lyder meget lækkert. Druen skulle dog være tilsvarende svær at få lov til at bruge. Det er nemlig noget med at champagnehuset skal være over 95 år gammelt, og planterne skal være plantet før 1948.

For de sidste fire druer gælder en gummiparagraf der i sidste ende betyder at de er mulige at plante, men det er noget de fleste holder sig fra. Det følgende om de fire druer er skrevet ud fra Julins ’4000 champagner’:

Arbanne som er den første drue skulle have en meget blomstret bouquet, men bliver kun brugt i små mængder da den skulle påvirke en vin utrolig meget.

Petit meslier bliver hovedsagelig brugt i Aube-delen af champagne, men jeg har ikke rigtig nogen smag at sætte på den. Jeg kan dog fortælle at Jecquesson laver en Blanc de blanc på meslier – spændende!

Pinot blanc er lavet af en kombination mellem pinot gris og pinot noir. Den kan forveksles med chardonnay men skulle give dårligere og mere neutrale vine.

Fromenteau er en lokal navngivning for en variation af pinot gris der bruges meget i Alsace-vine. Den skulle give en frugtig smag, med tropisk note.

En weekend, to champagner, hvilken var bedst?

Hver gang jeg kommer hjem fra sejltur må der champagne på bordet, og denne gang var selvfølgelig ingen undtagelse. Under sejlturen skrev jeg lidt med en bloggerkollega om en anden champagne, så derfor nåede weekendens champagnetal op på to forskellige. De to champagner var henholdsvis Champagne Mandois Cuvée Victor og Jacques Lassaigne Les Vignes de Montgueux, og jeg vil nu kort beskrive de to.

Champagne Mandois, Cuvée Victor, Brut 2002, fredag. Det er altid svært med den første champagne efter en sejltur, for smagsløgene er lidt sarte når det kommer til noget surt sprøjt. Det tog da også et par glas at vænne sig til denne, men derefter havde jeg da også lyst til mere. Cuvée Victor er en af de bedste champagner fra Mandois (siger de selv, og med det jeg har smagt giver jeg dem ret), og den er lavet af druer fra gamle vinstokke, 50+ (gamle stokke = Vieilles vignes). Det er en blanc de blanc, ren chardonnay, fra området Côte des Blancs, der er champagnes måske bedste område for chardonnaydruen.

Men hvad fik vi ud af den? – Eftersom den var fra 2002 kunne man mærke alderen en smule, dels ved en smule gæret lugt og en varm kornagtig smag. Derudover havde den i modsætning til mange andre blanc de blancs, der normalt er syrlige, en sødlig og abrikosagtig smag. Tøsen syntes at den havde en smag af bagte frugter eller pærekage.

Weekendens to champagner, Mandois var vist vinderen...

Jacques Lassaigne Les Vignes de Montgueux, non vintage, lørdag. Denne champagne er en ekstra brut og dermed en del tørre end fredagens flaske. Derudover var det også non vintage hvilket ofte vil tyde på en ringere kvalitet end årgangschampagne. Fredagens og lørdagens champagner var dog begge blanc de blancs, men med stor forskel. Lassaignes var meget friskere, med en klar og tydelig smag af æble. Det var en god champagne, meget stilren, men dog ikke meget forskellig fra andre gode.

Hvad var så bedst? Tøsen og mig var begge mest til Mandois’ cuvée Victor. Jeg synes det er rart med noget alder på vinen, således at den får nogle flere dimensioner og dybere, blødere smage. Lassaignes bød på en klar og frisk æblesmag og vil sikkert være god som apperitif, men den er bare for ensartet.

Jacques Lassaigne Les Vignes de Montgueux koster 300 og kan købes her:  http://www.skaaldugamle.dk/

Champagne Mandois Cuvée Victor 2002 koster 500 og kan købes her: http://www.theis-vine.dk/ – de har indimellem flasken på tilbud til halv pris (250,-), så hold øje med dette.

Copenhagen Wine Forum, del 1. Champagnesmagningen.

Det hænder at jeg bliver en smule ebrieret når jeg er på messe. Helt uden det er min skyld, skylden ligger derimod på de folk der står i boderne og insisterer på at jeg starter fra den ene ende og derfra smager sig igennem alt hvad de tilbyder. Lørdag var jeg på Copenhagen Wine Forum og jeg endte som andre gange temmelig ebrieret. Den snu læser burde nu have regnet ud at ebrieret er et lægeterm for at være fuld.

Og så går vi igang. Første champagne en Fleury Brut Nature og ikke min ynglings den dag.

Beskrivelsen af messen må hellere blive delt op i to, da jeg, i løbet af messen, var til champagnesmagning. Og netop champagnesmagningen vil jeg starte med. Den blev holdt i l’Esprit du Vins bod, en gangske fin vinbutik, i samarbejde med klubvin.dk. Den, som har læst bloggen før vil nok genkende Jørgen, der står bag l’Esprit du Vin og champagnesmagningerne i NIMBs vinklub.

Anden vin er bedre og en jeg ofte drikker. Fleury, 100 % Pinot Noir i Brut.

Jørgen, der var i skarp konkurrence med støjen fra messen fortalte at vi skulle igennem en ni forskellige, og så kan man jo ikke andet end være glad. I forhold til NIMB-smagningerne var portionerne mindre, meeen til halv pris og med masser af andre vine som skulle smages gjorde det intet.

Fjerde champagne syntes jeg var meget sur. En Launois Blanc de Blanc.

De to bedste vine var henholdsvis en ’Launois pere et fils, Special Club, 2002’ Og ’Jacques Selosse Initial’. Selossen var en blanc de blanc, lavet på champagner fra en masse årgange – alle årgange fra 1985 mener jeg. Den var degorgeret i december 2010 og burde måske have ligget længere inden smagningen. Dog smagte den rigtig godt, og det var første gang jeg kunne smage ferskner klart og tydeligt – rigtig lækkert.

Snyderen, og en god en af slagsen. Cremant de Bourgogne

Launois’en som var en Special Club og dermed en pendant til større huses cuvée de prestige – det bedste. Var også rigtig dejlig og en som man meget gerne vil drikke mere af. Den havde en blød og lækker lugt, med en smule toast i lugten.

Af gengangere var der bl.a. huset De Sousa, et hus jeg normalt ikke er tosset med. Det var ikke rigtig et glædeligt gensyn med dem, da de ikke rigtig har overrasket positivt. Den ene, De Sousa Brut Reserve, overraskede dog positivt. Det var en blanc de blanc, altså kun chardonnay, og den var degorgeret i december 2010. Den blev serveret efter en Launois blanc de blanc, som jeg slet ikke har taget nogen notater af, så den har nok ikke sagt mig det store :)

Manden bag smagningen, Jørgen Krüff - jeg håber det er stavet rigtigt.

Vi smagte også to champagner fra det biodynamiske hus Fleury. Den første var Fleur de l’Europe brut nature. Smagen var fyldt med friske grønne æbler. Lugten var i retning af æbler som er faldet fra stammen og er begyndt at smårådne. Derudover var den i kraft af syren og boblerne meget cremet i ganen.

Den anden fra Fleury var en almindelig brut og dermed lidt sødere. Det var en blanc de noir, hvilket vil sige at den er lavet på mørke druer. Efter den første var den nærmest slikagtig, og det er da også en champagne jeg er meget glad for.

Michael og mig syntes begge rigtig godt om denne champagne, og den var sammen med Selosse min ynglings på dagen.

Af de første fire vi fik serveret, var den ene blind. Da der blev stemt om hvilken var bedst af de fire, gik en hel del stemmer, inklusive min, til den ukendte. Det viste sig at det ikke var en champagne men en cremant de Burgogne kaldet La Grande Chaume, prestige brut. Jeg syntes den var endnu sødere end Fleurys Blanc de Noir.

Nu da jeg er ved at være igennem champagnerne har jeg et spørgsmål som jeg aldrig fik svar på ved smagningen. Det drejer sig om Fleurys Blanc de Noir. På flasken stod:

L4590 . HT03

13/01/11 02.09.10

Jeg ved at 13/01/11 er degorgeringstidspunktet, men resten er jeg ikke rigtig klar over.

Det var så rækken af smagte champagner. Hånden er ved at tage fat i den eneste 'ikkechampagne'.