Jeg er for tiden i gang med at læse ’Politikens Store Vinbog’ af Flemming Hvelplund for at blive lidt klogere på noget jeg i forvejen bruger en masse tid på. Et af afsnittene handlede om formerne på de forskellige flasker, og her havde jeg en brainfart, et lyst øjeblik eller hvad man nu kalder det.

Tanken går på bordeaux- og bourgogneflaskerne, vist på billedet herunder. Hvis man ser på bordeauxflasken, til venstre, er flasken lavet med lange lige linjer. Bourgogneflasken, højre, består derimod af lange buede linjer.

Bordeaux og bourgogne

Formerne på flaskerne kan måske langt ude sammenlignes med deres områder – og nu begynder lidt teori:

”Fysiognomiske egenskaber

Gestaltpsykologen Wolfgang Köhler undersøgte, hvad han kaldte de fysiognomiske egenskaber ved visse figurer. Han arbejdede bl.a. med to meningsløse figurer, som er gengivet på tegningen nedenfor. Den ene kaldte han “maluma” og den anden “takete” – to betegnelser helt uden meningsindhold.

maluma og takete

Efterfølgende anmodedes et stort antal forsøgspersoner angive, hvilken figur der hed hvad. Næsten alle forsøgspersonerne associerede “maluma” med den runde figur og “takete” med den spidse.”

Citeret fra forsvarets ’Ledelse og uddannelse, Grundbog’

Fysiognomiske egenskaber hænger også sammen med en forskningsgren som vist ikke bruges så meget mere. Her blev personligheden bedømt ud fra f.eks. en høj pande, kraftig kæbe, stor næse osv., men det vil vi ikke hænge os i, i dette indlæg.

fysiognomi

Nå, inden dette bliver for langt, så læg mærke til formen på flaskerne og udtalen af disse. Bordeaux er et hårdt ord, der associerer rette linjer, mens bourgogne leder ens tanker hen på bløde former…

Dette var dagens ubrugelige vintanke

Hvis du som tilfældigvis har læst hertil, så klik HER, og stem på Madarkitekterne. Vi vinder ikke, men en 34.-plads er da bedre end en 35..