Champagnesmagning og et kort visit hos HÖST

Det lå i kortene at lørdagens champagnesmagning ikke ville blive til noget for mig, men heldigvis stillede planeterne sig rigtigt, og jeg nåede hjem til det. Oven i købet nåede jeg også et kort visit hos Cofoco-kædens nyere restaurant.

HÖST

Da lørdagens champagnesmagning allerede startede kl. 19, og jeg gerne ville prøve at spise ude inden, var vi under et vist tidspres. Restaurantvalget var derfor til dels begrundet i afstanden mellem smagningen og restauranten, derudover havde jeg et gavekort (tak svigerforældre) og lysten til at prøve et nyt sted.
Det er ikke det store jeg har læst eller hørt om HÖST i forvejen, men hvad jeg havde hørt var at det var godt, og det viste sig at være sandt.

Vi kom kort efter åbningen kl. 1730, fik det sidste ledige bord og fortalte at vi havde temmelig travlt. Menukortet bød på en fast tre-retters menu og fire a la carte retter, men fordi vi ikke forestillede os at have tid til tre retter, valgte vi fra a la carte.
Vi endte derfor med en lille rib-eye med karl-johan mayo, selleri, syltede løg og lidt grønt. Det var ikke en kæmpe ret, men mere i stor forretsstørrelse, heldigvis gav dette både tid og plads til dessert. Hovedretten var rigtig dejlig og vinmatchet dertil var super godt, vi spurgte tjenerinden som foreslog en vin, og den tog vi (2010 Rosso di Montepulciano, Cantine Dei, Toscana).

Desserten som smagte lidt at tuttifrutti...

Desserten som smagte lidt at tuttifrutti…

Før hovedretten kom en appetizer i selskab med en G&T. Appetizeren bestod af en tallerken placeret oven på en skål. Ved bordet blev tallerknen løftet af og en masse røg væltede ud, en god og uventet detalje. I skålen lå tofler med bakskuldcreme og ødelagte chips og på låget lå lidt laks med karse. Det passede dejligt sammen – men ikke lige til G&T.

Inden vi gik fra restauranten, nåede vi lige en dessert i følgeskab med en Riesling spätlese. Desserten bestod af rødgrød på skovjordbær med birkebarkis og hvid chokolade med urter. Hvis man tog en blandet mundfuld af denne var smagen lidt hed af tutti-frutti tyggegummi. Ikke lige hvad jeg forventede, men sårn ok godt.

Konklusionen må være at jeg meget gerne vil spise der igen, selv om hotdog-faktoren nok er oppe på to. Mht. hotdog-faktoren, så er jeg kommet frem til at jeg ikke behøver at spise alt det jeg kan, og derfor kunne man faktisk sige at faktoren var nul – men så skal jeg heller ikke være specielt sulten i forvejen.

Champagnesmagningen

Kl. 1852 var regningen betalt og tøsen færdig på toilettet så turen gik nu imod en masse champagne til smagningen afholdt af Vintage Champagne. Vel ankommet, lidt længere nede af samme gade, fik vi et glas velkomstchampagne. Velkomstchampagne er fedt og praktisk. Det overrasker lidt og får gjort munden klar til det, der skal til at ske.
I den følgende smagning smagte vi otte forskellige champagner, men jeg vil nøjes med at skrive om de tre bedste.

Der bliver skænket og fortalt i kælderen (www.wineceller.dk)

Der bliver skænket og fortalt i kælderen (www.wineceller.dk) Foto: Mikkel Hagerup

Vi fik serveret vinene, to af gangen, og det første glas efter velkomstchampagnen gik rent ind. Huset Juillet-Lallement, vist nok i familie med Alain Lallement, som vi boede hos i Champagne, stod bag den første af fire blanc de blanc champagner. Lugten af denne champagne var faktisk ikke fantastisk, men havde lidt sure tæer over sig. Heldigvis blev den mere behagelig over tid. Hvor lugten haltede, var smagen bedre, om end den ikke varede længe. Smagen var med gode lakridstoner, krydret og med lidt mørke bær. Faktisk var smagen hen af en Summerbird flødebolle med hvid chokolade og lakrids, og det er jo godt. Prisen ligger vist på omkring 240,-.

Efter de første to glas var drukket blev der fyldt op igen, og igen var det, det første glas som imponerede. Roland Champion, Blanc de Blanc, Grand Cru 2006. Lugten var god, med noter af smør (noget fedme og blødt), koldskål og kærnemælk. Smagen var ligeledes god med, igen, smør og lyst, let ristet, brød. Konklusionen er: God med pil op. Prisen er omkring 250,-.

Og drukket...

Og drukket… (Foto: Mikkel Hagerup)

Tredje par champagner gjorde ikke det store indtryk, men første glas i fjerde par gjorde derimod. Roger Brun Rosé, Premier Cru, Rosé. En rigtig flot rosé, nærmest rubinrød, og det er dejligt at se på. Smag og duft var med både jordbær og hindbær – og det er ikke bare rosé indbildning. Den var rigtig god og vil gøre sig godt på altanen eller foran fjerneren til en god action- eller kærlighedsfilm. Jeg er overbevist om at den nok skal komme på besøg når jeg engang får et hus. Prisen er igen omkring 250,-.

Efter fjerde par glas sluttede smagningen, men så åbnede baren i stedet. Her var det muligt at smage lidt forskelligt til nogle fornuftige priser. Her blev der smagt noget mere, men kuglepennen blev lagt væk så der er ikke flere notater. Smagningen blev hostet af www.vintagechampagne.dk som også kan findes på Facebook. Næste gang de holder en smagning er d. 9. november. Jeg kan ikke komme, men vil da anbefale dig at tage en tur forbi, det gir’ mening. Meld dig ind i Facebook-gruppen for det er der nyhederne kommer.

Smagning af Ruinart, samt indflydelsen af et duftsæt.

Forleden var Ruinarts nye ønolog på besøg i Danmark, og i den anledning tilbød Theis vine et glas Ruinart Blanc de blanc og flasker sat 25% ned. Champagne på tilbud og et gratis glas er noget jeg sjældent lader min næse gå forbi, så her er lidt om Ruinart Blanc de Blanc.

Billedet er nok Ruinarts, men i anledning at der skrives om dem overlever de nok.

Huset og champagne

Ruinart, som måske ikke umiddelbart er kendt af de fleste, var faktisk det første hus til at lave champagne i 1729. Möet kom først til i 1743 og Clicqout (den gule enke) først i 1772. Grunden til at man ikke lavede champagne inden var nok til dels, at man ikke havde lov til at transportere vin i flasker før 1728. Det var der da også god grund til, da andengæringen (den der laver boblerne) ikke var helt under kontrol. F.eks. arbejde man nærmest iført rustning ved håndtering af flasker pga. eksplosionsfaren. I 1820’erne eksploderede helt op til 80% af flaskerne!

På billedet, som er temmelig ringe, ses nogle af de forskellige dufte der kan findes i Ruinarts Blanc de Blanc

Duftene

Den udstilling af flasker butikken havde bygget op var forsynet med et lille duftsæt. De dufte der var repræsenteret, var de dufte som Ruinart mente var tydelige i champagnen. Jeg syntes som regel at Blanc de blancs indeholder en masse æblenoter, men æble var ikke blandt de forskellige lugte. Jeg spurgte om dette, og svaret var noget i retning af ’at æble var en for tydelig duft’ til de gad have den med, eller også talte vi bare forbi hinanden. Som det måske kan ses på billedet, var de tilstedeværende dufte bl.a. ingefær, kardemomme, rosenpeber og jasmin. Disse dufte havde jeg aldrig nogen sinde fundet i et glas med bobler, men det er måske mest fordi jeg er temmelig begrænset i min evne til at genkende smage.

Nå, men man sprøjter lidt af en duft på en parfumepind som man ser dem i eksempelvis Magasin. Derefter lugter man til pinden og så til champagnen – eller rettere, sådan gjorde jeg. Og det virkede temmelig godt, jeg kunne oven i købet smage de ovenstående fire lugte. Faktisk virkede det så godt at jeg afslutningsvis nærmest kun kunne lugte og smage rosenpeber. Heldigvis er det snart jul og der er derfor kommet et duftsæt på ønskelisten (link), og så satser jeg på at få meget mere ud af mine champagner i fremtiden.

Facts uden formål

Blanc de blanc betyder som de fleste ved at det er en vin lavet kun på hvide druer. I dette tilfælde ren chardonnay. Selv om Ruinart er et af de gamle huse har de kun 17 hektar vinmarker, resten af deres druer køber de hos forskellige bønder.