Tag Archives: anbefaling

To champagner mens vi venter på flyet til Grønland (nettet gik ned, så her kommer indlægget hele vejen fra Grønland

 

Så er det tid til at arbejde igen, så drukhobbyen er pakket ned og den “professionelle” kasket er taget på. Inden det er helt pakket væk vil jeg dog lige dele et par smagenoter på champagne.

Den første: Tange-Gérard Brut Selection 2004 (købes her)

Lugt: grøn æbel, genbrugspapir, meget lidt hasselnød og hindbær. Måske en smule hvide blomster. Smag: grønne æbler, smør, sød. Den var meget frisk i starten, men over længere tid bliver den lidt tam. Så drik den med det samme. Champagnen er lavet af et dansk-fransk par, og der findes en dejlig blog som beskriver arbejdet omkring champagnen. Se bloggen her! I tråd med ‘varernes ægthed’, er det jo fantastisk at kunne læse om det på dansk

Den anden: Cattier Brut Vintage 2002 (købes her)

Lugt: karamel og smør (efterfølgende fandt jeg ud af der stod karamel og brioche på bagsiden under dufte, så jeg var temmelig stolt :) ). Smagen var god, men jeg fandt ikke nogle tydelige smage.

Målet for dette togt er, for mig, at spise på Nipisa i Nuuk. Hvis det lykkes kommer der selvfølgelig lidt skriveri og billeder derfra.

Hotel Saxkjøbing, en anbefaling!

I efteråret var jeg og nogle venner på et weekendophold og vi var alle godt tilfredse med det. Læs mere her! Nu var det så mine forældres tur. De havde i anledning af 30 års bryllupsdag bestilt et lille ophold, og de var vist også meget tilfredse. Dagen inden de kom derned, ringede jeg til hotellet for at høre om de ville hjælpe med en lille gave til de gamle.
Som da jeg var der, var der helt utroligt meget hjælp at hente. Og jeg fik uden problemer bestilt en flaske champagne, blomster og chokolade til dem. Det var helt fantastisk hjælpsomt, og jeg kan derfor kun fortsætte med at anbefale hotellet!

Du finder hotellets hjemmeside her: http://www.hotel-saxkjobing.dk/default.aspx

Et lille afbræk om Texturas – mine erfaringer om hvad der bør købes

Inden jeg kommer med resten af opskrifterne fra sidste uges champagnemiddag, vil jeg kort fortælle lidt om køkkenlegetøjet Texturas. Texturas er i bund og grund en masse geleringsstoffer, som ved brug kan lave mange forskellige ting; ting såsom, holdbar skum, ”æggeblommer” der rent faktisk er flydende inden i, osv. Dette indlæg skal ses som en anbefaling af hvad det almindelige menneske skal købe, hvis det vil købe.

Jeg legede med texturas og min søster var offer. Målet var at lave en ‘brandbil’, og til sidst var man da en kende snaldret.

 Man kan få ualmindelig mange forskellige ting inden for Texturas, og det er ikke engang den eneste udbyder af sådanne ting. Jeg vil dog skyde på at Texturas er blevet mere berømt end de andre, pga. dets arnested El Bulli, den tre stjernede og tidligere ’verdens bedste restaurant’ (nu er det jo NOMA).

Der kom ikke lige nok hindbærsmag, så det var noget smagsløs gele efterfulgt af jægermeister... ikke den største succes :) - min søster fik dog drukket sig lyst til at tage i byen...

Nå, men til anbefalingen. Jeg har selv været ude og købe diverse pulvere tidligere, idet jeg tænkte at jeg bare kunne bruge nogle af de køkkenting jeg lige lå inde med, og derfor ikke behøvede at bruge dem man kunne købe til. Dette viste sig dog at være en kende mere besværligt end jeg lige troede. Når jeg lavede ”blommer” brugte jeg et spiseskemål, men på grund af den tykke kant på målet, blev blommerne trukket så de blev mærkelige. Derfor skal man have et mål som har en TYND kant.

Hvis du ikke køber sættet, så anskaf dig skeer med en tynd og skarp kant!

Nu havde jeg så købt en masse pulvere .Bøtterne som indeholder en hel del, har klart været for store til mig. Selv om at jeg har givet væk når jeg er blevet spurgt, har jeg stadig voldsomme mængder tilbage, og nu er jeg løbet ind i det problem at pulverne har trukket fugt. Især med mit lecitin (noget man bruger til at stabilisere skum) har fugten givet problemer. Pga. fugten er lecitinen blevet klumpet og har derfor store problemer med at blive opløst – jeg har også haft fornemmelsen af at det har fjernet noget af skumegenskaberne.

Det følger ikke med til sættet, men hvis du vil have alkohol ind i blommerne er det en god ide at have en sprøjte med kanyle. Sprøjt ind imens boblerne ligger i "saltvandet". Sprøjte og kanyle kan købes på et apotek.

Afslutning og advarsel

Konkluderende kan jeg kun anbefale at købe æsken med forskellige Texturasting, i stedet for at købe enkelte dåser og så tage den derfra.  Med æsken får man det grundlæggende til at lave ”blommer”, en varmebestandig gele, skum og så noget jeg ikke lige har prøvet. Desuden får man nogle redskaber der gør at man kan lave blommerne. Det er helt klart noget jeg vil købe selv, når jeg skal købe mere.

Hvis du vil købe et sæt, så følg linket her. I alt bliver det vist under 1000 kr.

Det er sættet jeg snakker om...

Til sidst så skal der lige gives en lille advarsel vedrørende vand. Du kan sandsynligvis ikke bruge vandet fra din håndvask pga. den store mængde kalk i det danske vand, så BRUG VAND FRA FLASKER (3,50,- i Netto).