En weekend på Saxkjøbing hotel. Del 1

Posted on by
1

Sammen med Michael fra Madarkitekterne, vores tøser og nogle vennepar er der lavet en madklub. I weekenden inden efterårsferien var så vi på vores første tur, en tur der gik til Hotel Saxkjøbing på Lolland. Det var et såkaldt weekendophold, der inkluderede en tre-retters og en fem-retters aftensmad, samt to gange morgenmad.

Et lille indtryk fra rummet.

Vi var fire par, og fik fire relativt lydhøre værelser ved siden af hinanden, hvilket egentligt var meget godt. Nede i restauranten var vi så heldige at få vores eget rum, med glas i loftet og små blå blomster på væggene. Størstedelen af Hotel Saxkjøbing er en gammel bygning, og det ses tydeligt på de skæve vægge, skæve gelændre og knirkende gulve. Samlet set er hotellet ren hygge og beværtningen sammen med tjenerne gjorde det ikke værre.

Jeg er ikke sikker på at billedet viser hvor hyggeligt loftet var, men store glas/procelæns plader bag guldlister.

For tiden arbejder sydhavshavsøerne på at fremhæve varer derfra, og Hotel Saxkjøbing er ingen undtagelse. Der bliver brugt de lokale råvarer som sæsonen byder på og den første aftens menu bød i den anledning på: høbagt selleri med krenkerup-ølbrasserede svinekæber, lokal vildt (måske) med gulerodspure og pommes anne. Til dessert, variationer af hyldebær.

Forretten: Ølbrasserede svinekæber med røget selleri, og lidt andet snask. Røget selleri er en udemærket ting.

Til hotellet hører en vinbiks hvor man kan købe vin og mod 150 i proppenge, kan få dem serveret i restauranten. Dette benyttede vi den første aften, og vi fik derfor øl til kæberne, lidt rødvin til vildtet og kirsebærvin fra Frederiksdal gods (jep, temmelig lokalt). Øllen, også fra Krenkerup gods, var dejlig og en dobbelt bock – fint kraftig. Rødvinen var lidt tam men selvvalgt. Dessertvinen var faktisk to forskellige, Frederiksdal 2009 og Kirsebærvin Sur lie. Begge to var gode, men jeg kan desværre ikke huske, hvilken var bedst.

Hovedretten, en relativt klassisk en af slagsen. Gulerodspuré, pommes anne, og vildt.

Jeg vil ikke gå nærmere ind på maden, udover at sige retterne var lækre, men små. Der var en del tvivl blandt nogle af bordets deltagere om hvorvidt kødet var vildt, men det smagte nu godt. Senere på aftenen blev lavet en lille champagnesmagning, og det var i meget højt humør at gruppen gik på køjen.

Dessert. Variation af hyldebær. Hyldebærfromagen måtte gerne have smagt mere af bærende. Men en ok dessert.

Hotdog-faktoren var i hvert fald to.

De to kirsebærvin vi drak, og jeg kan desværre ikke huske hvilken var bedst.

Champagnes syv druer og en udemærket flaske på tre af dem

Posted on by
3

Da jeg var forbi Skål forleden købte jeg to forskellige champagner, en lavet på alle champagnes syv druer og en lavet på fem af dem. Denne gang var det champagnen med fem druer der stod for skud. Flasken blev serveret i selskab med et større pølse- og ostebord som måske var lidt for meget til champagnen. Først kommer der lige lidt om champagnen og derefter en gennemgang af hvad jeg har støvet op omkring de syv druer. Jeg undskylder selvfølgelig for at der er meget få billeder.

Champagnen var en økologisk/biodynamisk en af slagsen, kaldet ’5 sens’, lavet af Olivier Horiot. Druerne i den er vist to almindelige, pinot noir og pinot meunier, samt to mere ukendte, nemlig arbanne og pinot blanc. Som det ses på mærkatet er det en brut nature, hvilket som regel vil sige at den er meget tør – normalt synes jeg faktisk at brut nature og ekstra brut (begge fra 0-7% sukker) på en måde er søde, og utrolig dejlige.

Som skrevet så var pølse- og ostebordet måske lidt for voldsomt til champagnen og meget mere egnet til en rødvin (hvilket der da også blev drukket bagefter). Fordi det var så voldsomt, skulle der flere glas til før jeg kunne genkende en smag, men da det endelig skete var det abrikos. Og endda en rigtig lækker abrikos. Meget i retning af abrikossodavand faktisk. Derudover var champagnen meget frisk og en kende syrerig.

Champagnen som dagens tekst handler om, Olivier Horiot 5 Sens, brut nature.

De syv druer

Hoveddruerne

Der er som bekendt, og tidligere skrevet, tre anerkendte druer som næsten al champagne er lavet med, nemlig chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Hvis man kigger i ’Champagnebiblen’, skrevet af folkene bag Skål, står der bl.a. følgende om de tre druer:

Chardonnay: mineralitet og holdbarhed.

Pint noir: krop, elegance og mineralitet.

Pinot meunier: fylde og frugtighed.

De ukendte

De sidste fire druer er Arbanne, Petit Mesleir, Pinot Blanc og Fromenteau, men måske findes der også en femte druesort, for i Richard Julins bog ’4000 Champagner’, er druen Gamay også beskrevet. Den starter vi med. Gamay skulle have en meget let hindbærsmag hvilket lyder meget lækkert. Druen skulle dog være tilsvarende svær at få lov til at bruge. Det er nemlig noget med at champagnehuset skal være over 95 år gammelt, og planterne skal være plantet før 1948.

For de sidste fire druer gælder en gummiparagraf der i sidste ende betyder at de er mulige at plante, men det er noget de fleste holder sig fra. Det følgende om de fire druer er skrevet ud fra Julins ’4000 champagner’:

Arbanne som er den første drue skulle have en meget blomstret bouquet, men bliver kun brugt i små mængder da den skulle påvirke en vin utrolig meget.

Petit meslier bliver hovedsagelig brugt i Aube-delen af champagne, men jeg har ikke rigtig nogen smag at sætte på den. Jeg kan dog fortælle at Jecquesson laver en Blanc de blanc på meslier – spændende!

Pinot blanc er lavet af en kombination mellem pinot gris og pinot noir. Den kan forveksles med chardonnay men skulle give dårligere og mere neutrale vine.

Fromenteau er en lokal navngivning for en variation af pinot gris der bruges meget i Alsace-vine. Den skulle give en frugtig smag, med tropisk note.

Flæsk er godt, flæsk er sundt, flæsk kan jeg spise året rundt. Restaurant Kareten en kort beskrivelse.

Posted on by
1

Jeg har kun været hjemme et par weekender og to sammenhængende uger det sidste stykke tid. Alligevel har der været tid til to gange stegt flæsk ad libitum. Først var der Rio Bravo, et stamsted, som før er beskrevet her. Derefter, og i sidste øjeblik inden afrejse nordpå, var jeg forbi Restaurant Karetender ligger på Hollænderdybet en sidevej til Amagerbrogade.

Indtryk fra Kareten

Kareten ligger tæt på min lille ’herskabslejlighed’, så jeg har længe gået og luret på stedet. Og forleden stod slaget. Kæresten og mig (ja, jeg slæber hende med til flæsk) var lidt spændte, for sidst vi prøvede havde de personalefest og lukket. Heldigvis var der åbent og vi kom i et temmelig fyldt rum med gule vægge, højt til loftet, paneler malet som sort marmor, dunkel belysning og gammel tingeltangel hængende over det hele. Rygtet om masser af øl talte sandt, der var en ok stor bar med masser af haner, og en lille væg fyldt med øl på flaske –  lækkert!

Vi fik et bord (bord syv, som nok skal være et kommende stambord) og bestilte kort efter. Stegt flæsk med persillesovs og en mørk øl tak. Tjeneren fik lov at bestemme øllen, og det blev den lyserøde elefant (Corsendonk stod der på glasset), hvilket var et fantastisk valg. Øllen var fantastisk vinøs, og noget helt nyt i min verden – det var sQ et godt valg. Jeg kan selvfølgelig ikke komme nærmere ind på navnet, for jeg har intet reelt bud.

Den lyserøde elefant! Jeg ved ikke hvad den hedder, men den kan anbefales! Måske er det Corsendonk eller sårn.

Flæsken var serveret i temmelig tykke skiver, og ærligtalt lidt for tykke til mig. Tilgengæld var sværene dejligt sprøde hvilket de ikke altid er på referencerestauranten, Rio Bravo. Jeg gætter også på at de var ovnbagte i stedet for friterede, hvilket egentligt var meget dejligt.

Persillesovsen syntes jeg var meget fin, men kæresten kunne bedst li Rio Bravos. Sovsen kunne, i modsætning til referencen, hældes over ”nye”, små kartofler, hvilket er super rart. Som ekstra tilbehør blev der serveret sennep (?) og rødbeder til. Jeg prøvede rødbederne, som var gode og måske hjemmesyltede, og de passede perfekt til flæsken – endnu en fed oplevelse.

Jeg vil klart anbefale stedet, lidt for maden, men mest for stemningen, detaljerne, øllen og helheden. De kører dagens ret, flæsk søndag, men har derudover et menukort som jeg ikke aner noget om :) Hvis bare man fik noget ud af at sige det, men besøg stedet, de har også smagninger…

Slutteligt behøver jeg vel ikke at sige at hotdog-faktoren var nul.

Smagning af Ruinart, samt indflydelsen af et duftsæt.

Posted on by
1

Forleden var Ruinarts nye ønolog på besøg i Danmark, og i den anledning tilbød Theis vine et glas Ruinart Blanc de blanc og flasker sat 25% ned. Champagne på tilbud og et gratis glas er noget jeg sjældent lader min næse gå forbi, så her er lidt om Ruinart Blanc de Blanc.

Billedet er nok Ruinarts, men i anledning at der skrives om dem overlever de nok.

Huset og champagne

Ruinart, som måske ikke umiddelbart er kendt af de fleste, var faktisk det første hus til at lave champagne i 1729. Möet kom først til i 1743 og Clicqout (den gule enke) først i 1772. Grunden til at man ikke lavede champagne inden var nok til dels, at man ikke havde lov til at transportere vin i flasker før 1728. Det var der da også god grund til, da andengæringen (den der laver boblerne) ikke var helt under kontrol. F.eks. arbejde man nærmest iført rustning ved håndtering af flasker pga. eksplosionsfaren. I 1820’erne eksploderede helt op til 80% af flaskerne!

På billedet, som er temmelig ringe, ses nogle af de forskellige dufte der kan findes i Ruinarts Blanc de Blanc

Duftene

Den udstilling af flasker butikken havde bygget op var forsynet med et lille duftsæt. De dufte der var repræsenteret, var de dufte som Ruinart mente var tydelige i champagnen. Jeg syntes som regel at Blanc de blancs indeholder en masse æblenoter, men æble var ikke blandt de forskellige lugte. Jeg spurgte om dette, og svaret var noget i retning af ’at æble var en for tydelig duft’ til de gad have den med, eller også talte vi bare forbi hinanden. Som det måske kan ses på billedet, var de tilstedeværende dufte bl.a. ingefær, kardemomme, rosenpeber og jasmin. Disse dufte havde jeg aldrig nogen sinde fundet i et glas med bobler, men det er måske mest fordi jeg er temmelig begrænset i min evne til at genkende smage.

Nå, men man sprøjter lidt af en duft på en parfumepind som man ser dem i eksempelvis Magasin. Derefter lugter man til pinden og så til champagnen – eller rettere, sådan gjorde jeg. Og det virkede temmelig godt, jeg kunne oven i købet smage de ovenstående fire lugte. Faktisk virkede det så godt at jeg afslutningsvis nærmest kun kunne lugte og smage rosenpeber. Heldigvis er det snart jul og der er derfor kommet et duftsæt på ønskelisten (link), og så satser jeg på at få meget mere ud af mine champagner i fremtiden.

Facts uden formål

Blanc de blanc betyder som de fleste ved at det er en vin lavet kun på hvide druer. I dette tilfælde ren chardonnay. Selv om Ruinart er et af de gamle huse har de kun 17 hektar vinmarker, resten af deres druer køber de hos forskellige bønder.

Champagner fra hele spektret, den alternative, den gennemprøvede og den sidste nye

Posted on by
7

Så er der lige en hjemmeperiode på to uger og den skal selvfølgelig druknes i champagne. Men det skal jo helst være nye champagner så horisonten bliver udvidet. Det følgende vil give mine oplevelser og nok også lidt fakta, for den første champagne var ikke som de fleste andre.

Det er almen viden at der er tre slags druer man laver champagne på, nemlig chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Hvad de fleste ikke ved er at der faktisk er hele syv forskellige. Det er svært at sige hvorfor, men man kan da forledes til at tro de sidste fire er knap så gode som de andre – måske kræver de i stedet bedre vinmagere. De fire sidste druer er Arbanne, Pinot blanc, Fromenteau og pinot meslier. Dem vil jeg dog ikke komme yderligere ind på i dag, men det skal nok komme.

Syv forskellige druer, en champagne. Tung og så har den lyst til mad.

Champagnen som var den første er Les Clos fra Laherte Fréres. Hvis du vil læse noget om huset så tag fat i ’Champagnebiblen’, der er huset temmelig godt beskrevet, og det er selvfølgelig også folkene bag bogen som sælger den, her. Her er hvad jeg skrev om flasken:

”Blev drukket uden noget, og det bør den ikke. Det var en kraftig, nærmest mættende vin. Smagen var først med gamle æbler, så gik den over i friske æbler med grønne druer og smørsyre. Den gav fornemmelsen af at have et lag i ganen.”

Alt i alt, en kraftig vin som trænger til mad, eller mere end to pr. flaske.

En dejlig vintage, der måske var blevet påvirket af at have ligget i varme. Jeg er sQ en stor fan af Möets vintager.

Næste champagne, den gennemprøvede, var en Möet Chandon Grand Vintage 2000. Denne champagne blev købt på en fantastisk tur til champagne for nogle år siden, men den har ikke været opbevaret under de helt rigtige forhold. Dette afspejlede sig måske også lidt i smagen idet den var begyndt at have klassiske noter af toast og brød. Hvad jeg ellers har skrevet var:

”Lugt: Autolytisk, altså brød og toastet, sødlig og efter noget tid kom næsten lakridsagtige noter samt karamel. Smag: hen af andre Möet-vintager, sød men lidt tør i gane og på tungespidsen. Ved gurgling kom vodkasmag?! Dejlig drikkechampagne. Temmelig gul. Flasken var ikke opbevaret ved rigtig temperatur, så det kan have gjort den mindre frisk end de andre vintager.”

Jeg har været så heldig at smage et par andre vintage fra Möet, og de virkede friskere i forhold til denne. Det skal dog siges at flasken var en god og stor fornøjelse som jeg helst ikke vil være foruden.

En helt ny champagne i Danmark... let og god som aperitif

 

Möet’en blev drukket imens vi ventede på at maden blev færdig. Da det ikke skete lige med det samme tog vi endnu en flaske, en flaske der i år for første gang bliver solgt i Danmark, her. Bag flasken, Tange-Gérard, står bl.a. en dansk kvinde Solveig Tange der kører en dejlig blog om, og fra, Champagne. Jeg har de sidste par år fulgt bloggen, og var derfor ude efter flasken lige efter ankomst til Danmark.

Jeg har skrevet følgende notater: ”God og mild aperitifchampagne. En smule brød i lugten. Kæresten siger den er god, smag af æblegrød og i et køkken hvor der bliver lavet flæskesteg lugter den meget frugtig. Den er mild og kan sagtens ligge et par år og udvikle sig.”

En årgangschampagne plejer at være bedre end de normale og derfor valgte jeg deres Blanc de Blanc af druer fra 2004 – 2002 er desværre helt udsolgt :( Lige omkring nu, burde deres reservé være ankommet, og den skal jeg selvfølgelig ud efter… det er jo spændende.

En weekend, to champagner, hvilken var bedst?

Posted on by
6

Hver gang jeg kommer hjem fra sejltur må der champagne på bordet, og denne gang var selvfølgelig ingen undtagelse. Under sejlturen skrev jeg lidt med en bloggerkollega om en anden champagne, så derfor nåede weekendens champagnetal op på to forskellige. De to champagner var henholdsvis Champagne Mandois Cuvée Victor og Jacques Lassaigne Les Vignes de Montgueux, og jeg vil nu kort beskrive de to.

Champagne Mandois, Cuvée Victor, Brut 2002, fredag. Det er altid svært med den første champagne efter en sejltur, for smagsløgene er lidt sarte når det kommer til noget surt sprøjt. Det tog da også et par glas at vænne sig til denne, men derefter havde jeg da også lyst til mere. Cuvée Victor er en af de bedste champagner fra Mandois (siger de selv, og med det jeg har smagt giver jeg dem ret), og den er lavet af druer fra gamle vinstokke, 50+ (gamle stokke = Vieilles vignes). Det er en blanc de blanc, ren chardonnay, fra området Côte des Blancs, der er champagnes måske bedste område for chardonnaydruen.

Men hvad fik vi ud af den? – Eftersom den var fra 2002 kunne man mærke alderen en smule, dels ved en smule gæret lugt og en varm kornagtig smag. Derudover havde den i modsætning til mange andre blanc de blancs, der normalt er syrlige, en sødlig og abrikosagtig smag. Tøsen syntes at den havde en smag af bagte frugter eller pærekage.

Weekendens to champagner, Mandois var vist vinderen...

Jacques Lassaigne Les Vignes de Montgueux, non vintage, lørdag. Denne champagne er en ekstra brut og dermed en del tørre end fredagens flaske. Derudover var det også non vintage hvilket ofte vil tyde på en ringere kvalitet end årgangschampagne. Fredagens og lørdagens champagner var dog begge blanc de blancs, men med stor forskel. Lassaignes var meget friskere, med en klar og tydelig smag af æble. Det var en god champagne, meget stilren, men dog ikke meget forskellig fra andre gode.

Hvad var så bedst? Tøsen og mig var begge mest til Mandois’ cuvée Victor. Jeg synes det er rart med noget alder på vinen, således at den får nogle flere dimensioner og dybere, blødere smage. Lassaignes bød på en klar og frisk æblesmag og vil sikkert være god som apperitif, men den er bare for ensartet.

Jacques Lassaigne Les Vignes de Montgueux koster 300 og kan købes her:  http://www.skaaldugamle.dk/

Champagne Mandois Cuvée Victor 2002 koster 500 og kan købes her: http://www.theis-vine.dk/ – de har indimellem flasken på tilbud til halv pris (250,-), så hold øje med dette.

Agorafobisk tur til Torvehallerne

Posted on by
1

I går kom jeg hjem efter et kortere togt (sejltur). I tiden hvor jeg var væk, nåede Torvehallerne desværre at åbne helt uden mig, men jeg kunne fra havet læse om stor succes og masser af besøgende. For satan jeg var misundelig. I dag gik turen så, langt om længe, til Torvehallerne, og hold kæft hvor var der mange mennesker.

En stor pande med confit, bedre bliver det ikke!

 

Om bord på det skib, hvorpå jeg er påmønstret, er der omkring halvtreds sjæle, men selv om man lever tæt er der meget plads. Det var der derimod ikke i Torvehallerne, og inden for fem minutter nåede min kæreste da også at blive væk to gange. På trods af en betragtelig højde kunne jeg ikke finde hende, men heldigvis kunne kæresten nemt finde mig. Og hvor fandt hun mig så? Ja, jeg var ikke druknet i Agnes’ cupcakes, ej heller i den større fiskeafdeling. Jeg var derimod druknet i mennesker, der alle ville være lige op og ned af mig.

Turen hjem på sidste togt, det er fascinerende at se på men bølgerne gør det sværere at sove.

Selv om der var skræmmende mange mennesker i Torvehallerne blev det dog til et par runder med dertilhørende confit de canard sandwich og et impulskøb af chokolade hos A Xoco.

Confit sandwichen kom fra store pander der blev fyldt af en stor pakke confit, ikke almindelige confiterede lår men omkring to kilo stykker uden ben – ved du hvor man finder dem, så sig endelig til, indtil da kan man købe confiterede andelår på dåse eller lave det selv, her er en opskrift.

Hat eller sandwichholder, 55 for sandwich og 45 for vin...

Samme sted som havde sandwich, havde ost, kyllinger hvor næsten alt var pillet og en anden meget dejlig ting nemlig rilette. Den rilette jeg plejer at foretrække er rilette d’oie – mørkogt gås, trevlet og blandet med krydderier og andefedt.

Afsluttende må jeg indrømme at sandwichen var lidt skuffende, kødet var fint og som det skulle være, men der måtte gerne have været et mere interessant tilbehør. Chololaden fra A Xoco er snart spist og har endnu engang ikke skuffet.

Den bedste kylling siger skiltet, og du får den med hoved og det hele...

Hvis du overvejer at tage til Torvehallerne, så tag derind mens andre er på arbejde, så er der nok lidt mere plads.

Gin, Geranium gin – en weekend med Nordic Feed II

Posted on by
4

Jeg mener at have læst i ’Hitchikers Guide to the Universe’, at en gin og tonic (GT) er en universel konstant. Dermed menes at der i alle tilpas udviklede kulturer, rundt om i universet findes en ækvivalent til GT, og heldigvis! Sammen med andre skribenter var jeg, i forbindelse med Nordic Feed Konferencen, inviteret på GILT cocktailbar. Her skulle vi i selskab med manden bag den danske Geranium Gin, Henrik Hammer, skulle drikke et par nordisk inspirerede drinks.

Det viste sig at vi ikke fik en GT men i stedet en række efterabninger af kendte drinks. Drinks som jeg ikke har drukket ellers, men det er jo mest min skyld. Vi fik tre drinks; Gin sour, Big five og en Dry martini. Sammen med drinksne blev der serveret en masse historie om gin, og den vigtigste er nok at det er en helsedrink!

Gin Sour var den første drink, og samtidig den af de tre jeg bedst kunne li. Normalt er det noget i retning af en citron, 1 tsk. Sukkerlage og 4 cl gin. Den version vi fik, var med stikkelsbær, honning, citronmelisse og gin. Nu ved jeg som sagt ikke hvordan den normalt smager, men den var faktisk god, og den smagte en masse af citrus, men en anelse for sød. Diskussionen omkring bordet var nu hvorvidt det kunne svare sig at lave noget ”nordisk” i stedet for bare at gøre som vi plejer?

Henrik Hammer i fuld gang med en eller anden god historie om gin. Foto: Nordic Feed

 

Som sagt kom der jo en masse historie om gin og vi fik da også forklaret hvorfor gin var så godt. I gamle dage i London var mælk langt væk på landet, vandet i Themsen var giftigt, øl tog 30 dage og gin tog kun fem. Så derfor drak man gin.

Anden drink var en Big Five, noget jeg aldrig havde hørt om før. Og så vidt jeg lige kan se var det også fri leg. Anyways, Big Five bestod ifølge Henrik af fem hovedgrupper; sprut, grøntsager, dyr, frugt og bær. Drinken bestod derfor af gin, s’føli, fenikkel, æggehvide, pærejuice og hybenmarmelade. Jeg må sige at den ikke faldt i min smag, men omkring bordet var der stor tilfredshed med legen og der kom mange ændringsforslag – og jeg kan ikke huske nogen af dem, undskyld.

De forskellige deltagere blev hurtigt enige om at det ville være en fin idé hvis GILTfortsatte med at lave almindelige drinks bare med nordiske råvarer. Både Henrik Hammer og ejeren, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, syntes også at det var en fin idé. De bad i den forbindelse om forslag til ingredienser, og ja, mine er løg og rødbede. Rødbeden er let, men løg…

Dry martini med geranium gin, pære/birkesaft og birkespån. Foto: Nordic Feed

En dry martini var den tredje drink, og det var åbenbart manges favorit. Jeg synes nu at de er lidt for voldsomme. Der findes mange varianter og jeg kan ikke helt huske blandingsforholdet på vores. Dog var det ikke som ”standarten”, 1 del tør hvid vermouth og 2 til 5 dele gin. I stedet for vermouth var der en blanding af birkesaft med hyldeblomst i, og som afslutning en tvist af birkebark.

Inden jeg slutter helt må jeg hellere lige sige at jeg faktisk endte med at købe mig en fin GT. En super helsedrik. Geranium som Henriks gin er lavet med virker ligesom enebær helsende. Tonic er lavet med kinin (som lyser op i UV) der af indianerne er blevet brugt som middel mod malaria. Så afsluttende kan konkluderes at gin er godt for dig, men GT er endnu bedre :)

Jacobsen specialbryg; en weekend med Nordic Feed

Posted on by
2

Overskriften nævner selvfølgelig en masse ting, men bare rolig, det hele ryger ikke i denne blog. Dette indlæg vil derfor kun omhandle øl. Men hvem var lige Nordic Feed.

Nordic Feed havde jeg faktisk ikke hørt om før sidste uge, men det er et par herrer der prøver at fremme viden om Ny Nordisk Mad på den internationale scene. På denne baggrund blev der i forbindelse med Copenhagen Cooking og MAD Foodcamp afholdt en ’Food writer conference’. Der var en del danske bloggere men også en række udenlandske, herunder Rupert Parker som vist er en temmelig kendt fyr – se hans rejseside her. Jeg var så heldig at snuble over en invitation og en weekend hvor jeg pludselig havde fri, så her kommer første del:

Jacobsens forskellige bryg, vi fik ikke den ene, og jeg kan desværre ikke huske hvilken det var. Foto: Jan K. Madsen

Første aften nåede jeg ikke med til, da jeg sad i en bil på vej hjem fra Nordjylland. Dagen efter var der dog et foredrag om øl med efterfølgende frokost hos Jacobsen specialbryg i Carlsberg, og her kunne jeg være med! Det hele startede lidt for sent på grund af et voldsomt uvejr morgenen inden og jeg ventede med spænding på starten og øl. Det viste sig at der IKKE kom øl før maden, så der var kun vand… PÅ CARLSBERG. Jeg var meget overrasket, men nå, nok om det.

Der var en times foredrag hvor vi fik en hel del at vide om hvordan de brygger øl, og hvad deres idéer bag øllene var. Foredraget blev holdt af Morten Ibsen, Jacobsens brygmester – uden ølmave, så helt troværdigt kan han ikke være :) Her er et par tip til hvad du kan sige for at virke klog, når du drikker en øl:

-          Topgæringsgær medfører en kraftig og frugtig øl, f.eks. en hvedeøl.

-          Bundgæringsgær medfører en let frugtig øl, f.eks. en pils.

-          Øl kan blive gamle, og det skyldes fedt i bygkornet som oxiderer og dermed ændre øllens smag. Jacobsen har lavet en øl der ikke oxiderer ved at fjerne fedtet. Der står NUL LOX på disse øl.

Brygmester Morten, også med vand! - en kende utroværdigt :) Foto: Jan K. Madsen

Foredraget kunne sagtens have været længere og mere dybdegående, med en eventuel rundvisning. Men lidt er også godt, og maden var klar til at blive serveret.

Vi fik et lille fad med mad, hvortil der blev serveret seks øl over tre omgange. Første gang fik vi Velvet ale, hvortil vi sQ spise jomfruhummer. Velvet ale er lavet på champagnegær og er lækker frisk. Som brygmester Morten sagde, vil den helt sikkert være fin til en aperitif.

Anden var med en mørkere øl, Saaz Blonde, der blev serveret til røget laks med surt. Det passede meget godt sammen, men her var jeg mere opmærksom på øllen. Morten sagde at den havde en nålekarakter, men jeg er ikke sikker på at vi talte samme smagesprog. Dog tror jeg at vi er enige om at det er en lækkerbisken af en øl.

Maden som huskokken havde kreeret. Foto: Jan K. Madsen

Flere var overrasket over at man havde sat en mørk øl til hønsesalat, men det tænkte jeg ikke så meget over, og nød bare tredje øl. Nu havde jeg fået lidt at drikke, så mine sanser var ved at vågne igen, og jeg kunne både få kaninbur og karamel ud af øllen. Jeg fik desværre aldrig navnet på den, men det var enten Brown ale eller en tilsvarende mørk øl. Med kaninbur kan man måske lede tankerne hen på kostald, som jeg har hørt skulle være et kvalitetstegn i god gammel vin.

De tre sidste øller har jeg ikke rigtig skrevet noget om, og henviser derfor til andre bloggere: www.piskeriset.dk og http://lacucinanada.wordpress.com/.

Inden jeg slutter skal jeg, med venlig hilsen Carlsberg, opfordre alle kvinder til at drikke mere øl, og lægge vinen på hylden! Hvis i vil have champagne synes jeg at det er ok :)

Copenhagen Wine Forum del 2 – de andre vinoplevelser.

Posted on by
1

Andet indlæg om Copenhagen Wine Forum kommer til at handle om mange af de steder jeg fik et lille glas.

Handy Vine

Jeg var for det første derinde for at hjælpe Handy Vine en smule, det blev dog til mindre end forventet da der så vidt jeg kunne se ikke var dræbende mange besøgende. Jeg fik dog skænket et par vine, hvor den ene var en rigtig lækker grüner veltliner (DV Wiege til 85 kr.) og den anden en kraftig fætter fra Rhone (Louis Turcan 2009, 150 kr. vistnok). Veltlineren var super krydret og havde en dejlig lang eftersmag, og smagte af ’endnu et glas’. Turcaneren var som sagt kraftig og kunne sagtens tåle en bøf til. Den klassisk i den forstand at rhonestilen  (stilen af dem jeg har smagt), var meget fremherskende, med vanilie, lakrids og måske lidt karamel.

Handy Vine - jeg skulle have hjulpet, men det blev til meget lidt

Champagne Bouquin-Dupont (vil man have fat i dem brug denne mail: mats.dustin@gmail.com)

Kort inden messen startede, tog jeg en tur rundt for at finde nogle bobler. Jeg endte hurtigt ved to studerende, samme alder som mig tror jeg, der havde startet deres egen garageimport. Jeg spurgte lidt ind til hvad de havde gjort, og det lyder sQ som om at jeg snart skal til champagne for at finde noget ordentligt.

Jeg smagte to af deres champagner, hvor den første var en almindelig brut. En brut som de ofte er. Den anden var lavet på gårdens gamle stokke. Det kan godt være jeg husker forkert men stokkene var vist hundrede år gamle, og det får dem vist til at være fra før en ond, ond vinlus’ hærgen. Hvis det ikke er tilfældet er det stadig specielt. Nå men champagnen kunne sagtens få lov til at ligge nogle år, da den var meget frisk i det.

To studerende var med til deres første messe med dette hus

Årø Vingård

Jeg mødte senere en kammerat fra min årgang på officersskolen og han anbefalede stærkt at gå hen for at smage Solaris hvidvinen. Det viste sig at to af hans hvidvine dagen inden havde vundet henholdsvis guld og sølv i, noget i retning af, dansk vindyrkerforening, og de skulle selvfølgelig smages. Begge vine var dyrket på Solarisdruen. Guldmedaljen var lavet på nye stokke og sølv var på gamle stokke. Med gamle stokke menes dog ikke 25-30 år, men kun 3 år, og sådan er det vil med vinbønder i et ikke vinland.

Vinder af guld og sølvmedalje i danske vine

Jeg syntes klart at sølvmedaljen var bedst. Den havde en helt vild smag af hyldeblomst og lidt citrus. Desværre var den temmelig kold hvilket skjulte lidt for meget af vinen. Jeg vil dog med glæde drikke den igen :)

Ørnberg, dansk hvidvin

I den danske afdeling var også Ørnberg, der bl.a. havde lavet en dessertvin lavet på nogle druer, som havde fået lidt kulde. Det var en rigtig lækker vin som jeg dog ikke kan huske meget mere om, og noter har jeg ikke taget denne gang. Navnet har jeg dog fat i, og det er Ørnberg ”Mynster”, 2010, en ædelsød dessertvin til på 0,375 l til 225 kr.

En lækker dessertvin...

Nyholmgaard Vin

Sammen med Solerasølvmedaljen var Nyholmgaards mousserende rosé, den bedste danske oplevelse. Roséen som jeg også endte med at købe en af var virkelig god med smag både af hindbær og rabarber. I skrivende stund (fredag aften) sidder jeg da også i en bil på vej hjem og glæder mig til at skulle drikke vinen :)

Jeg endte med at købe en rosevin med bobler her. Ganske fin, men efter at have drukket den, synes jeg den mangler lidt syre. Den er dog rigtig god som velkomst eller hygge :)

Efterfølgende har jeg tænkt at man burde åbne en vinhandel i kære København som kun sælger danske vine. Jeg er dog lidt bange for at den vil have svært ved at løbe rundt, da danske vine generelt koster temmelig meget. Roséen ligger da også på 250 kr. hvilket ca. svarer til en standart champagne.

Dette afslutter vinmessen for mig. Jeg har selvfølgelig smagt MANGE flere, men jeg har ikke taget noter, og derfor er mange af dem så småt sivet ud fra hukommelsen. Hvis du har en lørdag eller søndag og en lille tørst vil jeg klart anbefale messen til næste år. I år kostede den dog 300 kr.