Champagnetips fra mig til dig

Der er sket noget dejligt i København. En champagnebutik er åbnet og “Champagnekælderen” er den kaldt. Importøren bag, er Vintage Champagne og de har hen ved 200 forskellige champagner.

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Det gode ved Vintage Champagne er at Simon og Mikkel der står bag, ønsker at servere god champagne til fornuftige priser. Dette gør de ved at finde de små producenter der laver rigtig god vin. Dermed kan du, i stedet for at købe en sur Dom Perignon eller en kedelig Möet de Chandon Brut Imperial, få en rigtig god flaske til langt mindre end Dom og lige omkring de samme som Möet’en.

Der er ikke meget andet at gøre end at citere NIKE: “Just do it!”

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Vintage Champange holder også et utal af champagnesmagninger og middage. Dette kan du finde mere om på deres facebookgruppe. Hvis du tænker “er der ikke andre importører?”, så jo, der er masser, men, så vidt jeg ved, ingen med et lignende sortiment. Hvis du har lyst til at se de andre er her et par:
Petillant, ligger også i KBH og ejerne er forfattere til Champagnebiblen (en god bog)
Nordisk Champagne Syndikat, også med base i KBH-omegn. Lille importør med nogle fine flasker.

Den var ikke helt let at åbne.

Den var ikke helt let at åbne.

Dette skriv er en anbefaling og ikke en reklame, for jeg bliver ikke betalt. Hvis bare jeg gjorde!

En lille note: Dom Perignon kan være RIGTIG god, den bliver dog som regel drukket for tidligt og er derfor meget syrlig. Dom Perignon er skabt til at blive gemt væk i mange år.

Åbningstiderne indtil nytår er forresten noget i retning af:

torsdag 17-dec 14-18.00
fredag 18-dec 14-20.00
lørdag 19-dec 12-18.00
søndag 20-dec Lukket
mandag 21-dec 12-19
tirsdag 22-dec 12-19
onsdag 23-dec 12-19
torsdag 24-dec Lukket
fredag 25-dec Lukket
lørdag 26-dec Lukket
søndag 27-dec Lukket
mandag 28-dec 10.00-20.00
tirsdag 29-dec 10.00-20.00
onsdag 30-dec 10.00-20.00
torsdag 31-dec 12.00-16.00

Sønderho kro – en behagelig oplevelse vest for Jylland

Helt ovre vest for Jylland ligger en lille ø kaldet Fanø. I bunden af Fanø ligger en lille by og i den by ligger en lille kro. Sådan kunne et eventyr starte, men jeg vil blot give en anbefaling til en god omgang mad. Jeg forventede ikke det store da jeg satte mig til bords, men blev i høj grad overrasket over niveauet, kvaliteten og ja, det hele. Det blev til en virkelig god aften.

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs... af vinden s'føli. Det andet er for koldt!

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs… af vinden s’føli. Det andet er for koldt!

Før jeg kommer for godt igang må jeg nok hellere starte med menukortet. Der er et frokostkort og et aftenkort. På aftenkortet kan man vælge mellem en femretters menu til 595,- eller a la carte. Ved a la carte vælger man selv retterne; en ret 325,-, to retter 425,-, tre retter 495,- og fire retter 565. Det er derfor ikke stedet man går ind for at få et hurtigt måltid mad, da det kan umiddelbart kun kan svare sig at tage tre retter eller mere. På Fanø tager man som regel heller ikke et hurtigt måltid mad, der er sQ ikke noget man skal nå.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset - det som er mest lige er lyset.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset – det som er mest lige er lyset.

Som de forsigtige mus min kæreste og jeg er, valgte vi den sikre vej. Den vej hvor andre bestemmer, hvilket vil sige en femretters menu med hilsner fra køkkenet. Det blev vi meget glade for.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Først ville køkkenet sige hej. Den hilsen kom i form at noget der mindede om en dekonstrueret kartoffelmad. Rugbrødskrummer, toffel, mayo, maltflan/flager og friturestegte rejer. Jeg fatter ikke friturestegte rejer, heller ikke når de er med skal. Det er der nok nogle der gør.

Serviet

Serviet

Første ret kom med en super cool detalje, jeg slet ikke opdagede. Der var rimmet pighvar, strandportulak og østerssmør. Over dette blev hældt en hønse-krabbebouillon. Det blev hældt af en the-kande af glas med et filter af glas. I filtret lå en masse urter og en krabbe der var gået forkert. Fedt, men jeg så det ikke. Hvis jeg havde serveret den, havde jeg nok pralet med krabben :)

Nu vil jeg ikke længere gå i detaljen med maden. I stedet må jeg lige nævne vinen. Sønderho er langt fra København og tak for det. De mængder der kommer i glasset her er nemlig helt anderledes – og det er ikke mindre jeg mener. Da et glas velkomstchampagne blev hældt op så jeg frem til en behagelig beruset aften og jeg blev ikke skuffet. Gode vine i pæne portioner. Tak for det og lad være med at gøre det anderledes.

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer...

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer…

Aftenens vin er svær. Enten en californisk pinot noir, 2011 fra Fess Parker. En super dejlig, blød, lun og krydret vin. Et helt andet indtryk end farven indikerer. Hvis ikke det var pinot noir’en må det være en “Frederiksdal Sparkling” kirsebærvin. Jeg vidste ikke engang den fandtes og følger ellers nogenlunde med i vinverdenen. Den er lavet af kirsebær og pærer og så er der kommet bobler i. Fin og frisk vin! Frederiksdal skriver.

Jeg vil runde af her. I stedet for at beskrive alle retter og alle vine vil jeg stærkt anbefale Sønderho Kro. Tag mod vest, tag en færge. Ikke den mod England. Tag til Fanø.

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Så er det sQ svampetid!

En rørhat, men kan den spises? Spørg en vejleder.

En rørhat, men kan den spises? Spørg en vejleder.

Det er for vildt. Det er svampetid og der er svampe overalt.

En hel del er giftige, men nogle få er spiselige.

Ved du ikke hvilke det er, så find en guidet svampetur.

Giftig og blot en af mange!

Giftig og blot en af mange!

Dansk naturfredningsforening afholder mange ture i de stille skove.

Man kan ovenikøbet være heldig at finde noget spiseligt.

Selv blandt rørhatte er der usunde svampe. En eller to eller flere?

Tag i skoven med en vejleder, og find dem her:

Dansk naturfredningsforening og Svampeforeningen

Denne skal man heller ikke spise...

Denne skal man heller ikke spise…

Stegt flæsk hotdog, en hyldest til Thomas’ bøf bearnaise hotdog

Nu er jeg ikke meget for Masterchef, men eftersom der var en blogger med var jeg lidt nysgerrig. Thomas fra Madetmere.dk, som stadig er med i Masterchef, præsenterede til Masterchef-audition en Bøf Bearnaise Hotdog. Super ide og godt at den bragte ham videre. Mens jeg så programmet, eller meget kort efter, kom idéen til en stegt flæsk hotdog. Stegt flæsk er jo altid godt, så hvorfor sQ det ikke være godt som hotdog. I det følgende får du en vejledning til en ganske udmærket og lidt utraditionel hotdog.stegt flæsk hotdog

En, mere eller mindre, traditionel stegt flæsk med persillesovs ret indeholder: Stegt flæsk, persillesovs, kartofler, syltede rødbeder og sennep. Alle disse ingredienser ville jeg gerne have med og resultatet blev derfor: Confiteret flæskesteg, persille mayonnaise, ungarsk kartoffelbrød (lángos), råsyltede rødbeder og friteret persille. Bum. Og nu til opskriften.

Confiteret flæskestegconfiteret flæskestegStartes to dage før. Giv en lille flæskesteg, eller ribbensteg, selskab af en masse salt i ca. 24 timer. Når de 24 timer er gået, skal stegen skylles og derefter confiteres. Jeg brugte svinefedt og lod den ligge ved ca. 100 grader i 4 timers tid. Herefter skal stegen under pres og køles af indtil næste dag hvor den er klar til brug. Når den skal bruges skæres en fin firkant ud, på tværs af sværene. Denne steges på sværere ved lav varme i en smule olie – det sprutter stadig. Når sværene er sprøde tages kødet af og skæres i skiver. Nu steges skiverne så og igen ved svag varme og lidt olie. Voila, sværene er klar.

Ungarsk kartoffelbrødungarsk kartoffelbrød lángosKartoflerne koges uden salt og køles af. ½ dl af kogevandet gemmes. Når kartoflerne er kølige og vandet ligeså, blandes 10 gram gær i vandet. Kartoflerne æltes sammen med 200 g mel og 1 tsk salt til der ikke er så mange hele kartoffelklumper tilbage. Nu hældes vandet i og det hele æltes sammen. Dejen bliver sandsynligvis let fugtig og der kan drysses lidt mel over for at gøre den lettere at arbejde med. Nu skal den hæve i en time.
En time senere varmes olien til 180 grader og dejen formes til tre hotdog-brød. Hvert brød skal nu friteres, hvor det vendes lidt undervejs. Når det er lækkerbrunt tages det op og lægges på noget oliesugende klæde. Og så skal der skæres en revne til kødet. Viser det sig at brødet stadig er lidt råt indeni gir man det lidt mere i olien. Voila, brødet er klar.

Persille mayonnaisepersillemayonnaiseHer følges fremgangsmåden beskrevet på Kvalimad.dk, Den virker. Jeg brugte halvanden dl olie og lidt mere citronsaft end angivet. Følg opskriften og smag til. Til sidst vendes fint hakket persille i mayonnaisen. Voila, mayonnaisen er klar.

Råsyltede rødbeder og friteret persille.
Nip ”skærmene” af lidt persille. Skyl dem og smid dem i olien – det sprutter. Giv dem 10-20 sekunder, tag dem op og læg dem på køkken rulle. Prøv at duppe olie af.
Skræl en rødbede og skær den i tynde, tynde skiver. Evt. med en kartoffelskræller. Hæld noget citronsaft, lidt sukker og lidt salt over. Lad det stå i en times tid. Vend evt. rødbedeskiverne undervejs.


Sådan, det hele er færdigt og klart. Saml din hotdog og nyd den!stegt flæsk hotdog2

Champagnenyt fra mig til dig… Irmatorvet og Vintage Champagne

På en onsdag hvor al tiden var afsat til at sætte stuk op og male, tikkede der pludselig en invitation ind. Egentlig var det mere et ønske om hjælp. Hjælpen gik ud på at sætte ord på indholdet af en god portion champagne som til dels bliver solgt på Irmatorvet. Gentleman som jeg er, var jeg s’føli klar på at skrotte maleriet og hjælpe så godt jeg kunne.

I løbet af denne onsdag aften smagte jeg derfor en masse lækre champagner. Desværre tog jeg på ingen måde gode noter til sidst, men de sidste champagner var virkelig gode. De var nogle jeg meget gerne vil prøve at smage op mod prestigechampagner fra de store huse, eksempelvis Dom Ruinart og Perignon.

Hvad blev der så drukket? Ser du, der blev drukket: Vazart Coquert & Fils, blanc de blanc, reserve, NV. Michel Rocourt, blanc de blanc, NV. Salmon NV. Alain Vesselle, NV. Michel Rocourt 2007, Rose du Mesnil. J. de Telmont, blanc de blanc, 2006. Charlier, Bacchus, 2005. Charlier Special Club 2004. J. de Telmont Grand Vintage 2004. Claude Cazals, le Clos, blanc de blanc, 2002. J. de Telmont, OR 1735, 2002. Grognet Special Club 1999. Michel Rocourt, Futée, 2009. J. de Telmont, Consécration, blanc de blanc, 2002. Altså, der blev drukket rigtig mange champagner. Heldigvis havde jeg slugt en portion müesli inden vi gik i gang.

På nær en, var champagnerne friske. Nogle var helt grønne og syrerige mens andre var mere afrundede og frugtige. Især de sidste var afrundede og frugtige. Den ene afvigende champagne var nået et punkt hvor alderen kunne smages og sherrynoter var begyndt at overtage friskheden. For et par år siden var det lige mig, men siden er jeg faldet tilbage på de yngre og friskere champagner. Hvis du pynter på at smage lidt forskelligt, kunne det være en ide, for at se hvordan champagne kan udvikle sig. Den ene champagne var: Grognet 1999.

God til prisen

Blandt alle champagnerne, er der nogle som ligger på en pris hvor man får masser for pengene og helt klart vil please ens meddrikkere. Bacchus 2005 fra Charlier er helt sikkert en af disse. Udover de sædvanlige syrlige æble- og citrusnoter har denne også smør, røg og olivenolie. En rar og ofte drukket champagne, med et fint logo. Tag evt. også en Michel Rocourt Premier Cru, den ryger let ned, og har udover de sædvanlige æblenoter en note af fersken.

God til at dele

J. de Telmont Grand Vintage 2004, ja sQ. Den blev gensmagt et par gange i løbet af aftenen. En rar og fyldig champagne. Masser af smag, men ikke for meget. Drik den til hygge. Og hvorfor ikke lige tage Charlier Special Club 2004 med på bordet, den kan de fleste sQ li, men tag en skål gammeldags chips med salt til. Og oliven!

Dem som skal drikkes igen

S’føli vil jeg gerne smage alle champagnerne igen, men der var nogle som ramte lige i plet for mig. Det var de sidste som blev smagt, hvilket var lidt synd for mine notater, for på det tidspunkt nød jeg bare. Disse champagner var alle frugtige og havde ikke en overvældende syre. J. de Telmont, OR 1735, 2002 og, Consécration, blanc de blanc, 2002 (OR’s lillebror) og  Michel Rocourt, Futée, 2009.

Hvis jeg skulle foreslå en smagekasse hvor man kommer lidt omkring vil den indeholde følgende seks flasker:

1: Den billige – Vazart Coquert & fils, blanc de blanc, reserve. Pris 229,-
2: Den perfekte reference – Möet Brut Imperial. Pris 329,-
3: En god vintage – Charlier Millésime Bacchus 2005. Pris 299,-
4: En vintage med lagringspotentiale – Claude Cazals Clos 2002. Pris 650,-
5: En vintage som, efter min mening, ikke skal ligge længere – Grognet Special Club 1999. Pris 499,-
6: En rigtig dejlig flaske champagne – J. de Telmont Consécration, blanc de blanc, 2002 (den dukker forhåbentlig op på Irmas side engang, men kan findes på www.vintagechampagne.dk. Pris 499,-)

Champagnesmagning med Nordisk Champagne Syndikat

Efter fire år som sømand har jeg endelig fået muligheden for at deltage i et reelt vinkursus fordelt på en række mandage. Det er jo helt fantastisk. Kurset WSET Level 2, giver en grundlæggende viden om forskellige vine og vinområder. Samtidig bliver man oplært i at smage og beskrive vin, både så man får et hurtigt indblik i områderne og så man får en ensartet måde at beskrive og bedømme vine på.

Undervejs i kursusperioden røg jeg med på en champagnesmagning med Nordisk Champagne Syndikat, hvis erklærede mål er at få norden til at drikke mere champagne (jeg syns jeg har hørt den sang før). Nå men de importerer forskellige små huse, og en af deres champagner var klart min favorit til en tidligere smagning (læs her).

Denne gang skulle vi kun smage et enkelt af deres huse, Varnier-Fanniere. Jeg kan ikke sige det store om huset, men i stedet vil jeg gennemgå et par af vinene. Og som følge det igangværende kursus, bruger jeg s’føli WSET fremgangsmåden.

Vi startede med en Zéro Brut til 260,-. Alle vine er fra Grand Cru marker i Cotés des Blancs, og det kommer vi ikke videre ind på. Nå:

Udseende: Klar mediumkraftig farve, grønlig (lemon)
Næse: Ren lugt, mediumkraftig. Lugten indeholdt gær, citrus og vanilie. Over tid kom der toast, smør og brændt karamel.
Smag: tør, høj syre (tænderne løber meget i vand), ingen tannin, let krop. Smag af petroleum, grøn salat med eddike, lidt lakrids. Med tiden blev den meget blød. Afslutningen var middellang.
Konklusion: Very good. Jeg tror at alle champagner bevæger sig i området very good og opefter pga. den besværlige skabelsesproces.

Nu kom en almindelig Brut, med en ret høj mængde sukker, så forskellen var ret stor.

Udseende: Det samme som før, klar mellemkraftig grønlig farve.
Næse: Ren lugt, let. Lugt af petroleum og A38, citrus.
Smag: off-dry (tæt på demi sec), høj syre, ingen tannin, medium krop (fylde i munden). Smag af toast (autolytisk), vanilie, smør og honning.
Konklusion: Very good med pil ned. Den var meget sød.

De to næste var smagningens absolut bedste. Vi startede med en Rosé (som jeg købte en med hjem af, 285 kr/flasken).

Udseende: Klar laksefarve i medium intensitet.
Næse: Ren lugt, medium kraftig. Lugt af grape, råt kød og noget mere animalsk. Med tiden kom en duft af jordbær.
Smag: tør, høj syre, ingen tannin, medium fylde i munden og middellang smag. Smagen var i høj grad lakrids og mørke bær.
Konklusion: Very good med pil op.

Afslutningen var Cuvée St-Denis Brut til 295 kr/flasken. Varnier-Fanniere’s bedste champagne.

Udseende: Som de to første. Klar, medium intensitet og grønlige toner (lemon)
Næse: Ren og mellemkraftig lugt. Behagelige noter af smør, brød og A38.
Smag: off-dry (altså igen et højt sukkerindhold, eller en malolaktisk gæring hvor æblesyre bliver til mælkesyre), høj syre, ingen tannin, full body (den fylder munden op). Smag af ristet toast (autolytisk), brød og galia melon.
Konklusion: Outstanding med pil ned. På den gamle karakterskala vil det nok have været et ellevetal.

Jeg håber ikke dette blev for kedeligt, egentlig vil jeg helst sammenligne champagnerne med piger. Det er sjovere. Men, apropos WSET kurset, så kan jeg godt anbefale det. Også selv om du ved lidt om vin. Man smager en masse forskelligt og lærer noget nyt.

Det smageskema som jeg har smagt/drukket til kan du finde HER (WSET Level 2 Systematic Approach to Tasting Wine.pdf).

Den Røde Cottage – i land for en enkelt aften

Med ufattelig kort varsel kom en sejltur til at vare to måneder i stedet for to uger. Ikke lige det kæresten eller jeg ønskede. Det blødede hende dog lidt op (meget lidt), at vi ville ses for en enkelt aften midt på sejlturen. Skibet anløb København og det åbnede samtidig muligheden for at komme ud og spise. Valget faldt på Den Røde Cottage. Det helt rigtige valg.

En lille snack, syltet asparges. Rigtig lækkert og desværre det eneste asparges den dag.

En lille snack, syltet asparges. Rigtig lækkert og desværre det eneste asparges den dag.

Vi skulle ikke blive forspiste, så vi havde talt om at en fem-retters menu ville være perfekt. Da vi kom derhen kunne vi dog ikke vælge en af for/hovedretterne fra og endte derfor på seks retter. Bare for liige at smage desserterne.

Og nu ikke så meget skriveri, lad os se nogle billeder i stedet…

Lille men lækker ret/snack

Lille men lækker ret/snack, første ret.

Første ret måtte gerne have været større, den var så hurtigt overstået. Men velsmagende. En ensom jomfruhummer med syltet tang, dild og revede macadamianødder. Jeg frygtede tangen, men den smagte ganske fint.

Italiensk salat... lækker, lækker... 2. ret.

Italiensk salat… lækker, lækker… 2. ret.

”Varm italiensk salat” har været mit udgangspunkt for at forklare anden ret til andre. Retten var blandt aftenens favoritter. Egentlig var der ikke meget italiensk salat men den bestod af en lækker sovs med morkler, friske ærter og løg. Til denne var et stykke rødtunge i selskab med syltede løg. Det hele passede bare super godt.

Kartofler fyldt med løvstikkecreme.

Kartofler fyldt med løvstikkecreme. 3. ret.

Der var penge at spare på tredje ret, der hovedsageligt bestod af kartofler. Derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på den, men i stedet foreslå at læse lidt om mit besøg på KOKS på Færøerne. På KOKS fik jeg en kartoffelret man nok skal være færing for at nyde… masser af halvtørret fisk og lidt kartoffel.

Rigeligt med lammebrisler. De havde lidt mindre struktur end kalvebrisler, og jeg er af den grund mere til kalvebrisler.

Rigeligt med lammebrisler. De havde lidt mindre struktur end kalvebrisler, og jeg er af den grund mere til kalvebrisler.

Med næste ret fulgte et glas rødvin. Det var dejligt. Den blev præsenteret som smagende af kirsebær hvilket den også gjorde i starten, men omkring halvvejs i måltidet var der meget mere hindbærsmag. En let og frisk vin; 2013 Domaine Lucci, Noir de Florette, Australien. Til vinen blev der serveret lammebrisler med brunet smør, kapers og hvide ribs. Egentlig en meget klassisk ret, om end jeg kun har prøvet det med kalvebrisler før og så uden ribs. Ribsene var et rigtig dejligt syrligt element.

Vagtel... en lille bitte fugl

Vagtel… en lille bitte fugl. 5. ret.

Hovedretten var for mig vagtel med fennikel og hindbær. En vagtel er godt nok en lille fugl. Vi fik vagtelbryst(er) og som man ser på billedet fylder den ene klump en gaffel. Nå men på trods af fuglens størrelse var det en rigtig dejlig ret. Vinen dertil var nok min ynglings. Igen blev der præsenteret kirsebær. Brændte denne gang. Men der var dejlig smag af kirsebær hele vejen igennem, den skal jeg have igen; 2012 Occhipinti, Il Frappato, Sicilien.

Lækker rødvin i glassene, terrasse med høje vægge (havlt så høje tidligere på aftenen), køkkenhave og natur. Ren hygge.

Lækker rødvin i glassene, terrasse med høje vægge (havlt så høje tidligere på aftenen), køkkenhave og natur. Ren hygge.

Nu kom vi jo til at tage desserterne med, to forskellige, en hver. En dessert var en genganger ”Cholokade chokolade chokolade”. En behagelig chokoladebar, som jeg godt kunne have spist et større stykke af. Jeg må hellere få fat i opskriften.
Den anden dessert var hovedsageligt jordbær og kærnemælkssorbet. Det var desserten med det bedste vinmatch; 2012 Domaine Renardat – Fâche, Cerdon du Bugey, Savoie. Som forventet var den dejlig frisk.

Jorbærdessert i forgrunden og 3 x chokolade i baggrunden.

Jorbærdessert i forgrunden og 3 x chokolade i baggrunden.

Nå, le grand finale. Uden at være ekspert på ”køkkener”, vil jeg nok påstå at de arbejder i det klassiske køkken med udgangspunkt i sæsonens råvarer. Jeg synes retterne var lette, måske også en smule for lette – jeg er en stor dreng, så der skal meget til at mætte mig – men denne lethed var også en af grundene til at valget faldt på Den Røde Cottage. Da vi tog hjem var vi behageligt mætte med en behagelig promille og havde haft en rigtig hyggelig aften. Tak til Den Røde Cottage, vi ses igen.

Dette var mit andet besøg på Cottagen, hvis du vil læse om sidste gang, så læs videre HER!

Kaffe og snacks. I baggrunden ser man en irish coffee...

Kaffe og snacks. I baggrunden ser man en irish coffee…

 

 

Kanelsnegl og skimmelost… en super kombination og opskrift!

Som sømand har jeg rejst til mange eksotiske destinationer, forbi fremmede lande med fremmede køkkener, og på et tidspunkt var jeg forbi vældigt fugtige Bergen langt oppe af den norske kyst. Bergen har ikke meget at byde på udover frisk fisk, norske jenter, rigeligt regn, lidt fin natur og så skillingsbollen.

WTF er en skillingsbolle? – i bund og grund er det bare en kanelsnegl, lavet af en dejlig blød dej og en remonce med masser af kanel. Jeg fik serveret sådan en bolle på en restaurant sammen med en rådden norsk ost (lidt stærkere end Blå Castello). Det var en super kombination og siden da har jeg prøvet det til portvin, både tawny og vintage. Det passer perfekt sammen, men portvinen skal have lidt alder hvis det er vintage. På mit skib er kombinationen også ved at være en del af traditionen ved messemiddage…Portvin med skillingsbolle som skjuler rådden ost

Da jeg selv lavede den brugte og gjorde jeg følgende:

Dej:
1/4 L vand
115 g smør
100 g sukker
1 spsk kardemomme
40 g gær
600 g hvedemel
½ tsk salt

Remonce:
Lav en blanding i forholdet 125 g kanel til 1 kg smør (1:8) og ca. et halvt kilo sukker på kilo smør. Jeg tror jeg lavede en mængde på 200 g sidst.

1: Brug en røremaskine. Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, sukker, kardemomme og halvdelen af hvedemelet. Smelt smørret lidt og rør det i dejen sammen med resten af melet. Lad dejen ælte i ca. 20 minutter til den er blød og smidig.

2: Lad dejen stå i 40 minutter.

3: Rul den ud, men ikke for tyndt, og smør remonce på. Rul den sammen og skær den i ca. 2 cm skiver.

4: Lad snejlene hæve i ca. 1,5 time.

5: Strø sukker på toppen og smid bollerne i ovnen med varmluft på 220 grader i ca. 7 minutter. Pas på de ikke får for meget!

6: Nu skal du finde dig en god, ikke for stærk mugost og en lækker flaske portvin!

VELBEKOMME!

Alt for meget champagne, ”French Wine Discoveries” på Børsen

Før vi går i gang, så lad mig lige slå fast at, jeg spytter ikke. Det er synd for vinen og vinbonden bare at spytte den ud. Resultatet af dette er desværre, at jeg derfor ofte bliver temmelig fuld til vinsmagninger og ender med nogle ret ærgerlige notater. MEN, jeg har alligevel lidt på hjerte, for til messen ”French Wine Discoveries” var champagnerne på et generelt højt niveau, og i skal da have nogle tips.

Dagens bedste champagne kom fra Dhondt-Grellet, som har sine marker Côte des Blancs – super for chardonnay. Det var selvsagt også en blanc de blanc kaldet Prestige de Moulin. I mine notater står der ganske simpelt: ”det er helt vildt”, ”masser af krydderi” og ”fucking god”. Den havde en helt anden smag end resten af dagens champagner og var tydeligvis lige noget for mig… så jeg glæder mig til at se den igen. Heldigvis var det en af de champagner som blev importeret, og du finder den HER!

 

Dagens champagne! Heldigvis kan den købes i Danmark!

Dagens champagne! Heldigvis kan den købes i Danmark!

Resten af champagnehusene gav generelt gode indtryk. Her er dem, jeg har fået skrevet noget om:

Champagne Leclerc Briant. En biodynamisk producent, altså noget med at grave ræve og krystaller ned i marken. En sjov detalje ved dette er at de hælder deres vin på flasker ved første blomstring året efter høst. Så er vinstokken nemlig klar til endeligt at give druen fra sig. Lidt skørt, men mange følger noget lignende.

Leclerc Briants champagner var meget friske, hvilket med andre ord vil sige citrus og grønne æbler, måske lidt rigeligt friske.

Champagne Gremillet. Jeg har desværre ikke skrevet så meget, men som introen nævnte var alle champagner gode den dag.

Champagne Collet. De havde to specialcuvéer, Anthime Sensation og Heritage. Begge var rigtig dejlige og noget jeg gerne drikker igen. Resten af deres champagner var også rigtig behagelige, så alt i alt et godt helhedsindtryk. Kan købes HER.

Champagne H. Blin. Let drikkelige champager der dog ikke gjorde det stor indtryk. Desværre for dem var det sidst til smagningen så noterne er ikke fantastiske og det er hukommelsen heller ikke. Det virkede også som om ham der præsenterede champagnerne havde drukket – han gik i hvert fald ikke op i rækkefølge.

Champagne Paques et Fils. Gjorde ikke det store nummer ud af sig. Den ene mindede mig mest af alt om, at drikke på det nu hedengangne Diskotek IN, tyndt men let at drikke. Dog var champagnerne rimelig syrerige, noget som kan være svært for en uvant champagnedrikker.

 

Portvin og Lord Nelson

Bedst som man sidder og nyder et glas gammel vintage portvin en fredag aften, dukker Lord Nelson op og forstyrrer. Først er her dog meget lidt om portvinen.

Jeg købte den fornylig igennem Lauritz.com. Den og dens to brødre. Alle tre var fra 1982 som jeg har et særligt tilhørsforhold til – hvis du ser noget interessant fra ’82, så sig endelig til. Portvinen var fra “Real Companhia Vinicola”, tidligere kendt som “de onde” og som forhandeleren af den druesprit/brandy, som gør portvinen til portvin.
Nå, men hvis man læser i Henrik Oldenburgs bog “Portvin”, så giver den indtrykket af at det ikke er de mest fantastiske portvine (jævne og upålidelige). Meeen man skal ikke stole på alt man læser, især ikke når årgang ’82 er i spil.

Portvin fra en årgang som der kun er kommet gode ting ud af...

Portvin fra en årgang som der kun er kommet gode ting ud af…

Det passede nu meget godt. Portvinen var ikke fantastisk, den var ok. Men det er altid sjov at drikke noget som har fået lov at udvikle sig lidt. Til portvinen fik vi citronmåne, eller rettere, vi fik de to ting samtidig. De passer ikke sammen kan jeg afsløre. Om det er syren eller sødmen i kagen, som rammer komplet ved siden af, ved jeg ikke, men portvinssmagen forsvandt og istedet kom alkoholen frem. Heldigvis kunne vinen drikkes uden at spise kagen og omvendt.

Motto? Lotto? Jeg vinder ikke!

Motto? Lotto? Jeg vinder ikke!

Men hvor kom Lord Nelson ind i billedet? I hall’en på Søværnets Officersskole er den store fjende, tyv og besejrers motto skrevet med stort, så vi alle kan/ku’ se det og blive inspireret, eller forundrede:

Direkte fra Søværnets Officersskole. Lad os håbe den får lov at blive hvor den er!

Direkte fra Søværnets Officersskole. Lad os håbe den får lov at blive hvor den er!

Som de latinkyndige påstår betyder: “hverken ubesindig eller frygtsom”. Dette stod også på portvinsflasken, måske for at forhindre tåbelige beslutninger i firmaet. Og pludselig kunne man sidde og mindes Officesskolen. Sikke noget rod. Men for at vende tilbage til portvinen, så er Søværnet, søofficerer og portvin koblet meget tæt sammen. Det vil jeg dog vende tilbage med en anden dag, når jeg ved meget mere om “Portvinsreglementet“…

Indtil da, SKÅL!