Madarkitekterne var på banen da Sopexa afholdt deres smagning ”Frankrigs oversete vinregioner og appelationer” i starten af november med Hotel Sct. Petri som fornem kulisse. Som overskriften lød, var smagningen en god blanding af både områder og vintyper – de enkelte cooperativer har gerne et bredt udvalg af deres sortiment med for at vise hvad de kan byde på i forhold til det danske marked. De mange regioner og typer – og den relativt korte tid – gjorde at vi måtte vælge side for at få bare lidt konstruktivt ud af smagningen! Som altid er det jo rart at starte lidt blødt og hvad behager ganen mere end bobler? Så vi begrænsede os til hvide vine overordnet: bobler, hvide og slutteligt søde vine.

Jeg har et særdeles svagt punkt for søde ting – og sørme også for søde vine, nærmere betegnet ”vin doux naturel” og blandt de oversete vinregioner var der Domaine Salvat… (jeg mindes at der var en udmærket smagning kun for Roussillon?!)

Her stod en meget flink pige med nogle ualmindeligt søde dejlige vine, som var med til at gøre det til en helt god oplevelse: Vi havde foruden afgrænsningen valgt en rute blandt bordene, men måtte vende tilbage til bord nr. 8 og de søde vine. Det var meget hyggeligt at snakke med hende og vi kom vidt omkring, men summa summarum var at vi fik en flaske med, som vi skulle lave en langtidssmagning på.

Vinen er/var en Rivesaltes Ambre som var lavet på den traditionelle oxidative metode. Vinen var, som det også er typisk for en Ambre, ravgylden i farven, fløjlsblød smag med noter af honning, abrikos, mandler. Alt i alt blev Lasse og jeg enige om at den lænede sig kraftigt op ad en god portvin.

Efter at have smagt vinen nogle gange på selve smagningen, var vores første tanke at ”sådan en kan man da sagtens komme til at drikke på en aften…!” men hvad så hvis det nu ikke lykkes – hvor længe har man så glæde af en så dejlig vin, efter at proppen er blevet trukket ud første gang??

Smagning over tid

Forsøget startede så at sige ved smagningen, altså d. 4. november 2010 og sluttede ved en julefrokost d. 22. januar, hvor flasken til sidst (desværre) blev tom.

I denne periode blev proppen hevet op, vinen smagt på og proppen på igen flere gange, hvorfor den er blevet iltet meget. Vinen har ikke været på køl på noget tidspunkt i perioden.

Selve smagen ændredes ikke radikalt, alkoholindholdet synes naturligt nok at svinde en smule, uden at dette gjorde noget. Der var ved den sidste dråbe stadig noter af tørrede abrikoser, mandler og varme solstråler!

Så konklusionen må være at, hvis man sjatdrikker af en af denne kaliber kan den sagtens holde sig, bare den bliver proppet hver gang.