Flæsk er godt, flæsk er sundt, flæsk kan jeg spise året rundt. Restaurant Kareten en kort beskrivelse.

Jeg har kun været hjemme et par weekender og to sammenhængende uger det sidste stykke tid. Alligevel har der været tid til to gange stegt flæsk ad libitum. Først var der Rio Bravo, et stamsted, som før er beskrevet her. Derefter, og i sidste øjeblik inden afrejse nordpå, var jeg forbi Restaurant Karetender ligger på Hollænderdybet en sidevej til Amagerbrogade.

Indtryk fra Kareten

Kareten ligger tæt på min lille ’herskabslejlighed’, så jeg har længe gået og luret på stedet. Og forleden stod slaget. Kæresten og mig (ja, jeg slæber hende med til flæsk) var lidt spændte, for sidst vi prøvede havde de personalefest og lukket. Heldigvis var der åbent og vi kom i et temmelig fyldt rum med gule vægge, højt til loftet, paneler malet som sort marmor, dunkel belysning og gammel tingeltangel hængende over det hele. Rygtet om masser af øl talte sandt, der var en ok stor bar med masser af haner, og en lille væg fyldt med øl på flaske –  lækkert!

Vi fik et bord (bord syv, som nok skal være et kommende stambord) og bestilte kort efter. Stegt flæsk med persillesovs og en mørk øl tak. Tjeneren fik lov at bestemme øllen, og det blev den lyserøde elefant (Corsendonk stod der på glasset), hvilket var et fantastisk valg. Øllen var fantastisk vinøs, og noget helt nyt i min verden – det var sQ et godt valg. Jeg kan selvfølgelig ikke komme nærmere ind på navnet, for jeg har intet reelt bud.

Den lyserøde elefant! Jeg ved ikke hvad den hedder, men den kan anbefales! Måske er det Corsendonk eller sårn.

Flæsken var serveret i temmelig tykke skiver, og ærligtalt lidt for tykke til mig. Tilgengæld var sværene dejligt sprøde hvilket de ikke altid er på referencerestauranten, Rio Bravo. Jeg gætter også på at de var ovnbagte i stedet for friterede, hvilket egentligt var meget dejligt.

Persillesovsen syntes jeg var meget fin, men kæresten kunne bedst li Rio Bravos. Sovsen kunne, i modsætning til referencen, hældes over ”nye”, små kartofler, hvilket er super rart. Som ekstra tilbehør blev der serveret sennep (?) og rødbeder til. Jeg prøvede rødbederne, som var gode og måske hjemmesyltede, og de passede perfekt til flæsken – endnu en fed oplevelse.

Jeg vil klart anbefale stedet, lidt for maden, men mest for stemningen, detaljerne, øllen og helheden. De kører dagens ret, flæsk søndag, men har derudover et menukort som jeg ikke aner noget om 🙂 Hvis bare man fik noget ud af at sige det, men besøg stedet, de har også smagninger…

Slutteligt behøver jeg vel ikke at sige at hotdog-faktoren var nul.

En tanke om "Flæsk er godt, flæsk er sundt, flæsk kan jeg spise året rundt. Restaurant Kareten en kort beskrivelse."

  1. Pingback: Flæsk er godt, flæsk er sundt, flæsk kan jeg spise året rundt. Restaurant Kareten en kort beskrivelse. | Madbevægelsen -- danske madblogs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.