Opskriften er inspireret af Wassim Hallals bog ’Livretter’, men der er ændret lidt da han åbenbart spiser MEGET bearnaise ad gangen! Dette bliver til en portion, hvor man ikke kommer til at kvæles i sovs.

Bøf, bearnaise, fritter og en sund sund salat - inden det hele bliver kvalt af bearnaise

Til at starte med laves en essens, dette bliver en dobbeltportion, men så er der jo også til en anden gang

Ingredienser til essens:

½ flaske hvidvin (jeg har brugt en ”dyr” chardonnay fra LIDL)

1 dl estragoneddike (hvidvinseddike kan også bruges, jeg kan bare godt lide estragon)

3 finthakkede, lidt store, skalotteløg

2 spsk sukker

1 spsk sorte peberkorn

½ bundt estragon, hakket med stængler og det hele! (Når der står et bundt, er det ikke en sølle pakke fra Føtex der er tale om, men et bundt som man får dem hos den gode grønthandler – ca. 4 x Føtex størrelse).

Det hele fyldes i en gryde og koges ind til der er to deciliter tilbage. Super simpelt! Nå, det er kun en deciliter der skal bruges fra nu af.

Resten:

1 dl essens

1 dl æggeblommer

1 tsk salt

250 g smeltet smør. Ikke noget med at bruge klaret smør, bare brug det hele.

½ bundt estragon, denne gang hakket men uden stilkene. Evt. kan stilkene bruges i essensen, mens man bruger nogle flere blade derfra.

Fritter in the making. Det hele bliver bedre i en fritøse, også selv om der ikke var andefedt i.

Nu skal man være kølig og droppe vandbadet! Pisk essens og æggeblommer til luftig skum med et almindeligt piskeris i en gryde på ca. 1,5L. Smørret som er smeltet, og måske omkring 80 grader, skal nu i en tynd stråle hældes over i essensen og æggeblommerne samtidig med at der piskes. Når det hele er blandet, kan bearnaisen holdes varm, ved indimellem at sætte den på et blus. Umiddelbart inden servering hældes en masse estragon i og der røres.

Jeg synes bearnaisen er god, men den er en kende til den syrlige side. Så hvis du er bange for syre, skal du nok nøjes med 0,75 dl essens.

FARE:

Ved høje temperaturer koagulerer æggeblommer. Sjovt nok fuckede sovsen ikke helt op, da jeg forleden i en semibrandert kom til at glemme den kort på blusset. Sovsen kogte meget i siderne, men den var stadig super fin. Hvad jeg vil sige er at du sagtens kan varme sovsen, men pas lidt på ik.

Sovsen er endnu ikke skilt, hvilket både er fantastisk og mærkeligt.

Denne gryde indeholder en portion som lavet ovenfor, gryden er på 1,6 L, så derudfra mener jeg at en halv portion er nok.

Tilbehøret

Selvfølgelig følger der en god bøf med sovsen. Bøffen kan pyntes med lidt hakket skalotteløg og estragon. Pommes frites skal der også til og de bliver sQ bedst med en fritøse. De pommes frites jeg lavede lå i vand i seks timer. Derefter blev de friteret to gange ved 150 grader, og til slut inden servering en enkelt gang ved 190 grader. Leg dig frem, men sørg for at de bliver knasende udenpå og som mos inden i.

En lille let tomatsalat kan anbefales Velbekomme.

Det kan nok ikke helt ses, men det er en luftig og cremet sovs.

Som alle ved, sluttes et godt måltid med en cigar - denne gang sponseret af butikken Davidoff: http://www.aok.dk/shopping/davidoff#what:Shopping

Men hvordan var besøget så? Både godt og en smule skuffende, må svaret være. Men hvorfor nu det? – vi har en et-stjernet michelinkok som gæst og rigelig vin på bordene. Svaret, menuen og en masse billeder, får du i det følgende…  og samlet blev det en god og meget fordrukken aften.

En restaurant belyst af blå og røde lysstofrør finder man ikke overalt...

Maden

Nå retterne skal jo beskrives, og om vinen kan jeg ikke sige mere end, de var gode til at fylde på glassene, for der kom ingen præsentation. Præsentationen af retterne kom derimod fra Ronny der kort stillede sig op og fortalte om disse (fin tanke om dette findes her!).

De første par snacks, brændt brød og torskeskind... læg mærke til belysningen.

Det første på bordet var brændt brød (farvet sort med blæksprutteblæk vist), og sprødt torskeskind. Det sorte brød var en god ide, som jeg nok adopterer, selv om der var en lille bismag af fisk. Brød og skind blev afløst af østers med agurk på forskellige måder – østers er en af de ting jeg absolut ikke holder af, men disse var gode, især fordi østerssmagen var MEGET svag.

Uf.... østers...

Første forret var meget fersk, og efterfølgende har jeg sammenlignet den lidt med rå fisk fra sushi. Den bestod af kammusling, is på søpindvin, sprøjtende havtorn og gulerod. Retten var som sagt meget fersk og brændte ikke igennem.

Kammusling, søpindsvin og gulerod.

Næste ret var derimod noget som faldt i min smag. ’ Frossen kalv, æggeblomme, urteemulation og løjrom’ (rom er ikke en stavefejl, men det hedder rogn fra Løjen). Det mindede meget om en tatarmad, bare en del frækkere.

Frossen kalv, en god og flot, meget flot, ret.

Næste ret der var ’Kartoffelskaller med løvstikke, syltet frø og sauce på ristede kartoffelskræl’, var god. Ingen tvivl om det, men jeg havde vist forkerte forventninger. Syltet frø var vi meget i tvivl om, hvad var, men jeg fandt ikke noget der smagte af kylling. Der var dog en grå og lidt ubestemmelig ting på tallerknen, og her kunne man godt have brugt en mere personlig præsentation af retten.

Kartoffelskaller

Hovedretten kom nu på bordet, og det var ret for mænd, meget kød og masser af smag; ’Oksemørbrad med rødbede, persille og røget marv’. Tallerknen blev slikket. Her mener jeg at have set et billede af retten, som også gav nogle forventninger.

En super hovedret med masser af fart på billedet... sovsen blev nærmest slikket af tallerknen.

Desserten med pærer, gran og yougurt var lidt skuffende. Mest fordi jeg har set hvor vilde desserter Ronny kan lave, og håbede på at få en af disse. Men ak, en anden gang.

Til kaffen fulgte noget som kaldtes ’P4’, jeg ved ikke helt hvad det står for, men det var to gode ting: Frysetørret is og kakaolæder med saltet karamel. Inden min føsda skal jeg have fundet ud af hvordan det læder laves, for det var lidt sjovt og sikkert godt til port.

Så' der kaffe!

Toiletterne

Jeg gætter på at toiletternes skilte med havfruer og et enkelt med Neptun (Triton, Poseidon, Ariels far eller hvad man nu skal kalde ham), var markeringer for hvem de var for. Jeg må dog indrømme at jeg hoppede på et par havfruer imens manden med treforken var optaget. Toiletterne var forsynet med samme fine belysning som resten af stedet og nogle elektriske dimser jeg ikke kunne få til at virke – WC-interiøret gjorde vist ikke det store indtryk

Hovedretten bliver til, Ronny Emborg i midten.

Kritikken

Forventningerne var i top, og ud fra det meget store antal blogger-kollegaer som var til stede, var den delt. Det er også disse forventninger, som når jeg ser tilbage på dette måske var for høje. De michelin-restauranter jeg har besøgt har alle haft små hold gæster, som enten er kommet på forskellige tidspunkter eller har været på omkring 20, denne gang var vi rigtig mange.

Der var nok lidt travlt i køkkenet...

Jeg har før prøvet en stor middag på The Paul, hvor rigtig mange tallerkner også skulle køre samtidig. Dengang og nu virkede det som om man er nødt til at gå lidt på kompromis med niveauet. Nu skal det hele ikke være negativt, og det er da også kun desserten der ikke var som ventet. Showkøkkenet NaCl som jeg heldigvis har været hos et par gange, har dog regnet den ud – her er de dog også virkelig mange til at hjælpe.

Som beskrevet tidligere mister man lidt af rettens tanker, når der ikke er en præsentation sammen med serveringen. På dette niveau er der helt sikkert nogle dybere tanker bag, og hvis man ikke får disse med kommer retterne til at halte.

Som et lille råd, må jeg afslutte med at sige, at man ikke skal kigge for meget på billeder m.v. inden en sådan omgang, for det kan gøre forventningerne for høje.

De andre og dagen efter

Af de andre bloggere jeg genkendte, i dette uofficielle træf, var følgende: gastromand.dk, bon-vivant.dk og bergholts.dk, feinschmeckeren.dk og honestcooking.com

Dagen efter bød på en masse tømmermænds-gåtur da vi efterfølgende røg på ’halv-pris-torsdag’ i Jomfru Ane gade. Aalborg er da en meget fin by, men den er godt nok langt væk. Næste gang jeg kommer forbi kan det ske at Mortens kro skal besøges igen, for udover stedet mangler indtrykket af maden.

Aftenens hotdog-faktor var omkring to, men vi drak i stedet for at spise…

Det er jo egentlig en køn by...

Menuen som vi fik den:

SNACKS

Brændt askebrød med rygeostcreme og tørret laks.

Biodynamisk radise med fyld.

Sprødt torskeskind med røget torskerognscreme.

Østers med agurkegranité og østersfløde.

Pelorus The sparkling wine of Cloudy Bay, New Zealand.

MENU

Pétoncle kammuslinger med biodynamiske gulerødder, havtorn og sne på søpindsvin.

2005 Pinot D´Alsace Zind Humbrecht, Frankrig.

Frossen kalv, æggeblomme, urteemulation og løjrom.

2009 Saint Veran Le Paradis, Eric Forest, Frankrig

Kartoffelskaller med løvstikke, syltet frø og sauce på ristede kartoffelskræl.

2008 Grüner Veltliner Wechelberg, Birgit Eichinger, Østrig.

Oksemørbrad med rødbede, persille og røget marv.

2006 Brunelleo di Montalcino, Altesino, Italien.

Pære med gran og frossen yoghurtmousse.

2007 Chateau Piada, Sauternes Bersac, Frankrig.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Først tager vi de forskellige noter der kan findes i champagne. Som de fleste ved er der sødt, salt, surt, bittert og umami, og hvis du er forkølet, er det hvad der er tilbage af oplevelsen. Så derfor, vær rask når du drikker. Smagen er utrolig meget afhængig af næsen, og her er otte hovedgrupper som næsen kan genkende – de er som udgangspunkt fra Richard Julins bog ’4000 Champagner’, men jeg har ændret en smule:

Dyrenoter: vildt, rå bøf, fisk, østers, hav, fløde og kødgryde.

Balsamiske noter: kogle (?), rosin og balsamico.

Empyreumatiske og herunder aotolytiske noter: brød, bagning, toast, brændt, røg, kaffe, træ, læder, kage, karamel, marzipan, hø og mandel.

Æteriske: alkohol, acetone, eddike, svovl, gær, oxidation, sherry, madeira, lim og vaskepulver.

Krydderier: Ja, hiv dem bare ned fra hylden; hovedsageligt vanilje, peber, kanel, mynte og ingefær.

Blomster: æbleblomst, akacie, jasmin, limeblomst, rose og honning. Frugtige noter:

Alle slags, men hovedsageligt æble, citron, abrikos, fersken, hindbær, lime, grape og passionsfrugt.

Grøntsags og mineralnoter: Mineral, flint, sten, drivhus, nedfaldne blade, svamp, kælder, kogte grøntsager, peberfrugt, broccoli, blomkål og sukkerroer.

Og nu til smagningens resultater. Her vil du se at jeg ikke kan huske det ovenstående når jeg drikker Smagningen foregik på NIMB, hvor der hver måned er Champagnebar og en sideløbende smagning (400 kr. for vinklubmedlemmer, 500 for andre).

Rotunden hvor smagningerne oftest foregår... et flot og hyggeligt rum!

Denne smagning var årets første, og en ny tradition blev startet her; nemlig at årets første smagning er på flasker fra ti år tidligere. Denne januarssmagning blev derfor på 2002 årgangen og derudover blind. Noterne var som følger i vilkårlig rækkefølge:

Charlemagne Brut 2002: L: Æbler, tør, frisk. S: støv, lidt smagsfattig, blød, lakrids ved udånding. Efter lidt tid, proppot og sød.

Charlemagne Millesimé 2002: L: grøntsager, syrlig, stængelfrugt, meget lidt brød og smør, blomstret. Blød men syrlig. S: mynte og meget anderledes.

De Sousa Brut 2002: Måske BdB Brut Reservé. L: toast. S: syrlig, tør, lidt kork, champignon. Lidt uinteressant.

Launois Pere et Fils, Special Club, 2002: L: Grøntsager, polet (ved smag). S: polet, meget syrlig men byder ikke på det helt store, blomstret. Meget anderledes end ved 1. smagning 12 2011.

Marguet Vielle Vigne 2002: L: tør, autolytisk, sjove bær (måske multe). S: rigtig god, blød syre,meget mild, slikkugle plus syre, lidt hav.

Moët Vintage 2002: Lavere dosage efter 2000. L: gammelt sengetøj, meget tør, lidt bark, toastet brød, karamel og svagt af chokolade. Efter tid røget og syrligt sød, lidt brændt. S: god, korn, syre på en god måde, meget fersk (hav). Grøn og frisk over tid, men ikke flere lugte. 2000’eren syntes jeg bedre om.

Dom Perignon 2002: L: Meget syrlig, kan ligge længere. S: blød syre, lakrids. Serveret for kølig og må gerne ligge flere år. Jeg ville gerne have haft den lige så ”varm” som de andre, da jeg drikker for hurtigt til at de kan udvikle sig

Aftenens ynglings var Veuve Clicquot’en. Den udviklede sig helt vildt, på trods af en meget træt start, hvor smagen virkede overvældende sherryagtig. Helt klart en flaske jeg må have fat i…

Skål og få så drukket lidt bobler i det nye år!

Så tydeligt er restauranten markeret ved porten...

Døren

Indgangen til restauranten gemmer sig bag en lille port, på en mørk, mørk gade. Lige ved siden af en tidligere besøgt, dejlig vinbar (fandt vi ud af). Vi ringede på, blev buzzet ind, gik op ad trappen, og så skulle jeg lige have et billede af skiltet ved døren. Dette tog åbenbart temmelig lang tid, så døren blev åbnet med mig sidende på hug med et kamera der ikke gad fokusere og en tålmodig kæreste ved siden af.

Stuen

Vi kom ind, jakkerne kom af og vi blev vist videre ind i stuen, hvor vi bare skulle sætte os til rette. Vi valgte den store bløde blå og hvidstribede sofa, men rykkede os da næste selskab kom ind. Valget stod nemlig mellem at være i midten af dette selskab eller finde et sted til to, så vi tog et par dejlige stole og satte os ved en lækker bred vindueskarm. Desværre blev den gode vindueskarm taget af nogle andre efter maden. I stuen fik vi en æbletoddy med lidt snacks (berlinere med bacon og løg vist).

En lille mosaik af indtryk, stuen var mørk og hyggelig mens spisesalen var noget lysere. Jeg tror dog at de dæmpede lyset i løbet af aftenen.

Spisesalen

Da folk var færdige med deres toddy blev alle vist ind i spisesalen. Salen var et langt rum, som bestod af to dele, spiseområde og køkken. Køkkenet bestod af kraftige, røde og rustiktudseende møbler. Jeg fik heldigvis plads så jeg kunne se ind i køkkenet og så derfor hvordan maden blev lavet. Ud fra det jeg så, kan jeg sige, at jeg efterhånden gør det hele på samme måde, ved at have forberedt alt inden.

Ved bordet var der dækket op med fire knive, gafler og glas. Jeg regnede derfor med at der i hvert fald ville være fem retter, for man må da få en ret der kræver ske. Det viste sig at der kom hele ni retter, fire forretter, to små hovedretter, en gang ost og to desserter baseret på samme indhold. Alle retter havde gode idéer og elementer; f.eks. friturestegt knækbrød, sovs på ristet kyllingeskind, wasabisovs, ristede solsikkekerner til mug ost og roesukkeris. Flere retter var lige i skabet, herunder især en ret bestående af røget ål og syltede løg, dækket af knoldselleriskum med knas af flæskesvær, røde bær og sårn, ovenpå. Desserterne var også dejlige sammensætninger af havtorn, gulerod, roesukkersirup. Hvis du er kommet hertil og har lyst til at se billeder, findes de flere HER!

Sprængt kalvebryst eller sårn - sprængt er det ihvertfald. Fint billede.

Toilettet

Toilettet var egentlig ikke så stort. Som min kæreste sagde, så virkede det som om der engang var ét lokum hvor man bare havde sat en skillevæg og et ekstra toilet ind. Man har opdaget dem større, og faktisk synes jeg at herrelokummet på Lord Nelson, som er MEGET lille, er større

Anbefalingen

Som andre synes jeg også at det er mærkeligt en avec til kaffen skal betales separat på stedet, når alt andet er betalt på forhånd. Hvis de bare smed en halvtredser oveni, ville man være over det problem.

Hele aftenen kan jeg ikke sætte noget på; det var en dejlig aften, hvor vi følte os godt behandlet. Som skrevet stod der glas parat til fire, men det blev til hele ni retter med forskellige vine, og det kan man på ingen måde klage over. Der var masser af gode detaljer i retterne, og den eneste jeg ikke syntes om var friturestegte rejer.  Prisen endte på 2700 i alt, hvilket er et meget fornuftigt leje for sådan en aften. Slutteligt vil jeg sige at 1.th helt klart er et besøg værd, og jeg håber at komme forbi igen en dag – måske en dag hvor vinbaren nedenunder også har åbent…

Da det var 91 år siden første pølsevogn kom på gaden den dag, var hot dog faktoren nødt til at være en. Dog skulle vi gå en halv time for at finde en åben pølsevogn – og han vidste ikke engang at de havde haft føsda… skuffende pølsemand.

Så er det tid til at arbejde igen, så drukhobbyen er pakket ned og den “professionelle” kasket er taget på. Inden det er helt pakket væk vil jeg dog lige dele et par smagenoter på champagne.

Den første: Tange-Gérard Brut Selection 2004 (købes her)

Lugt: grøn æbel, genbrugspapir, meget lidt hasselnød og hindbær. Måske en smule hvide blomster. Smag: grønne æbler, smør, sød. Den var meget frisk i starten, men over længere tid bliver den lidt tam. Så drik den med det samme. Champagnen er lavet af et dansk-fransk par, og der findes en dejlig blog som beskriver arbejdet omkring champagnen. Se bloggen her! I tråd med ‘varernes ægthed’, er det jo fantastisk at kunne læse om det på dansk

Den anden: Cattier Brut Vintage 2002 (købes her)

Lugt: karamel og smør (efterfølgende fandt jeg ud af der stod karamel og brioche på bagsiden under dufte, så jeg var temmelig stolt ). Smagen var god, men jeg fandt ikke nogle tydelige smage.

Målet for dette togt er, for mig, at spise på Nipisa i Nuuk. Hvis det lykkes kommer der selvfølgelig lidt skriveri og billeder derfra.

Selv om det var en forretsaften, tænkte jeg at det ville være sjovere, og meget mere udfordrende, at lave en dessert. Det er jo ikke altid man bruger noget fra det salte køkken i det søde køkken.

Som det lidt kan ses er desserten serveret i et syltetøjsglas. I bunden er der æble-selleritern og hvid chokoladeknas. Oven på dette er en klump selleri-æble-rosin-is med en sellerichips på. I låget er der et stykke sellerikage, sat fast med karamel så det ikke faldt af.

Min ret tog udgangspunkt i en gulerodskage (find opskrift her, under kager; byt gulerod ud med 600 g knoldselleri), hvor jeg byttede gulerod med knoldselleri. Dette smagte ganske fint, og den ret kraftige sellerismag blev rimelig afdæmpet, om end at kagen lugtede lidt anderledes. Jeg bagte en lille version af kagen i starten af ugen, så jeg kunne finde noget at drikke der passede samt finde flere elementer.

Af andre elementer var en is lavet på 200 g knoldselleri, ¾ æble, en håndfuld rosiner, 75 g brun farin, samt tre blade husblas. Hertil var en passende mængde vand, hvori det hele blev kogt, og derefter blendet, sammen. Jeg endte med at have 7 dl isblanding, hvilket passer til min simple ismaskine.

Der var også en chips lavet på sødet selleri. Først var det blancheret, dernæst vakuumpakket med sukker og til sidst bagt/tørret i ovn. Vakuumpakning gjorde jeg fordi jeg tidligere har hørt at cellerne i planten bliver ”åbnet” og derfor har nemmere ved at optage eksempelvis sukker.

For at isen ikke skulle smelte havde jeg lavet selleri og æbletern der fik lov at trække i brun farin. Den brune farin skulle som i isen, dæmpe den kraftige sellerismag. Disse tern blev lagt i bunden sammen med noget hvid chokoladeknas – 150 g sukker og 75 g vand koges op til 150 grader og hældes over 100 g smeltet hvid chokolade. Jeg prøvede at komme whiskey i vandet, men det lavede ballade, så lad være med at komme andet end vand i.

Til desserten serverede jeg en 1996 Colheita fra Burmester fra Philipsonwine. Den var lidt sprittet, men dette kan også være pga. de store rødvinsglas vi drak den af – en større overflade giver jo større fordampning – så næste gang bliver det mindre glas. Jeg valgte colheita ud fra kagens smag og da dette valg var taget måtte jeg tilpasse resten lidt; derfor rosiner i isen og brun farin på ternene.

Hvis du ønsker at se billeder af de andres retter, finder du dem – desværre uden opskrifter – her: http://signenagly.typepad.com/signe-nagly/2012/01/knold-og-tot.html

Du finder hotellets hjemmeside her: http://www.hotel-saxkjobing.dk/default.aspx

Fleury, Fleur de l’Europe fra www.esprit-du-vin.dk

Degorgeret 10 2010. Friskere en BdN. Behagelig lugt, lidt som BdB. Et lækkert glas!

Philipponat 2004 fra Løgismose

Lige fra starten lugtede denne champagne rigtig dejligt og jo længere den var i glasset jo mere udviklede den sig. Jeg var godt nok forkølet, men dette glas blev ved med at være godt, og jeg ville ved køb ligefrem overveje at dekantere den så den kunne få ilt til at udvikle sig. For satan et lækkert glas, smagen var fed, kraftig, blød og cremet med stærke af toner af karamel og vanilie… Mmmm!

Mandois, Cuvée Victor 2002 fra Theis vine og den kan smages i dag (på tilbud til 400,- Lidt dyrt)

En rigtig lækker champagne, og noget jeg gerne vil smage igen… Jeg tror måske det er den bedste indtil videre i år (2011 06).

Möet Chandon, Vintage 2000. Årgang 2002 kan købes hos Suenson vin for 400,-

Lækker eftersmag, vanilie. Grønlig i farven. Spids. Jeg har efterfølgende købt vintage 2002 i håb om de er lige så gode. Hvad jeg ikke tvivler på.

Thienot Brut fra Theis Vine (måske udgået af sortiment)

En super champagne, god til begyndere. Jeg drak den efter hjemkomst fra togt hvor man ikke må drikke, og den var mild og god. En flaske der helt sikkert skal smages igen! – jeg er lidt i tvivl om hvordan den er nu hvor jeg har drukket andre siden hjemkomst, men den er stadig god.

Rose

Fleury, Rosé de Saignée, 2005 fra www.esprit-du-vin.dk

Noter: God champagne, smagningens bedste. Den vil være god til mad da den er ret kraftig. Den smagte lidt i retning af en tidligere omtalt Chateauneuf fra Philipson med god lakridssmag og røde bær. Meget flot rød farve.

Et par tips omkring smagninger

Inden dette slutter helt, så har jeg lige et par tip til gratis champagnesmagning i dag:

Theis Vine fra 15 til 17, link: http://www.theis-vine.dk/gratis-nytaarssmagning-i-bredgade-fredag

Suenson vin fra 9.30 til 18, link: http://www.suenson.dk/article.asp?newsid=72&ref=frontbanner

Ses vi? – ellers godt nytår!

Nytårsdesserten, bøgeis med hasselnøddespåner og karamelskum.

Hasselnøddespåner laves ved at riste hasselnødder i ovn i en time ved omkring 125 grader. Herefter gnides de i hånden, så skindet/skallen falder af. Når skinnet er af rives de på et fint rivejern. Spånerne skal bruges til at isolere isen fra tallerknen, samt give en god smag.

Karamelskum er næsten en almindelig flødeskum, den er blot vendt med karamel. Karamellen laves ved at smelte sukker i en gryde, uden at brænde det på, og derefter tilsætte fløde ca. 1 til 1. Karamellen skal køles af inden den kan bruges. Når karamellen er kølet af piskes fløden og en sjat røres sammen med karamellen. Derefter vendes de to ting sammen.

Bøgeisopskriften finder ud under desserter blandt opskrifterne. For en genvej kan du klikke her! Jeg ved godt at der står 48 timer ved 80 grader, men du kan få en god smag på 24 timer på 90 grader.

Anretning foregår ved at ligge en bund af hasselnøddespåner. Placer isklumpen ovenpå og brug en sprøjtepose til at duppe karamelskum omkring. Der skal kun skum i randen af isen, da desserten ellers bliver for kvalm og tung, samtidig med at skummen overtager al smag.

Brug en høvl når du skal lave bøgetræsspåner. Det tager latterligt lang tid med en kniv…

1: Bollinger 2002, La grande année.

Når man ser det på deres hjemmeside, kan man ikke se tilbudet, men det er der. Køb blot det ønskede antal flasker. Fragt er vist 100 kr.

Jeg har endnu ikke smagt den, men den står højt på ønskelisten. Årgang 2002 er en af de aller største, og andre årgange af denne kategori er 1996 og 19-nogle-og-tyve.

2: Mandois Victor 2002 og R de Ruinart

Mandois 2002 er en god champagne, og med i min top fem for året. Igen er det ikke en voldsom champagne, men derimod en meget velsmagende en. Ruinarts almindelige er bare dejlig at drikke.

Mandois kostede tidligere på året 500,- men er nu sat 100 kr. op. Tilgengæld er den på tilbud til 400,- nu. Jeg havde håbet på et bedre tilbud, men det er en god flaske.
Ruinarts almindelige lå rigtig højt til champagnesmagningen d. 16. december, og bliver derfor også anbefalet. Lige nu er de 350,- det billigste jeg har set den til.

3: Louis Laurent Demi Sec

Billig og let men god demi sec. Brut'en er anonym, men let at drikke.

En rigtig dejlig, let drikkelig og sød champagne. Den har altid været højt på min liste, og til en pris af 110,- flasken er den næsten et must.

Jeg håber i kan bruge det til noget. Godt nytår!