Champagner fra hele spektret, den alternative, den gennemprøvede og den sidste nye

Så er der lige en hjemmeperiode på to uger og den skal selvfølgelig druknes i champagne. Men det skal jo helst være nye champagner så horisonten bliver udvidet. Det følgende vil give mine oplevelser og nok også lidt fakta, for den første champagne var ikke som de fleste andre.

Det er almen viden at der er tre slags druer man laver champagne på, nemlig chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Hvad de fleste ikke ved er at der faktisk er hele syv forskellige. Det er svært at sige hvorfor, men man kan da forledes til at tro de sidste fire er knap så gode som de andre – måske kræver de i stedet bedre vinmagere. De fire sidste druer er Arbanne, Pinot blanc, Fromenteau og pinot meslier. Dem vil jeg dog ikke komme yderligere ind på i dag, men det skal nok komme.

Syv forskellige druer, en champagne. Tung og så har den lyst til mad.

Champagnen som var den første er Les Clos fra Laherte Fréres. Hvis du vil læse noget om huset så tag fat i ’Champagnebiblen’, der er huset temmelig godt beskrevet, og det er selvfølgelig også folkene bag bogen som sælger den, her. Her er hvad jeg skrev om flasken:

”Blev drukket uden noget, og det bør den ikke. Det var en kraftig, nærmest mættende vin. Smagen var først med gamle æbler, så gik den over i friske æbler med grønne druer og smørsyre. Den gav fornemmelsen af at have et lag i ganen.”

Alt i alt, en kraftig vin som trænger til mad, eller mere end to pr. flaske.

En dejlig vintage, der måske var blevet påvirket af at have ligget i varme. Jeg er sQ en stor fan af Möets vintager.

Næste champagne, den gennemprøvede, var en Möet Chandon Grand Vintage 2000. Denne champagne blev købt på en fantastisk tur til champagne for nogle år siden, men den har ikke været opbevaret under de helt rigtige forhold. Dette afspejlede sig måske også lidt i smagen idet den var begyndt at have klassiske noter af toast og brød. Hvad jeg ellers har skrevet var:

”Lugt: Autolytisk, altså brød og toastet, sødlig og efter noget tid kom næsten lakridsagtige noter samt karamel. Smag: hen af andre Möet-vintager, sød men lidt tør i gane og på tungespidsen. Ved gurgling kom vodkasmag?! Dejlig drikkechampagne. Temmelig gul. Flasken var ikke opbevaret ved rigtig temperatur, så det kan have gjort den mindre frisk end de andre vintager.”

Jeg har været så heldig at smage et par andre vintage fra Möet, og de virkede friskere i forhold til denne. Det skal dog siges at flasken var en god og stor fornøjelse som jeg helst ikke vil være foruden.

En helt ny champagne i Danmark... let og god som aperitif

 

Möet’en blev drukket imens vi ventede på at maden blev færdig. Da det ikke skete lige med det samme tog vi endnu en flaske, en flaske der i år for første gang bliver solgt i Danmark, her. Bag flasken, Tange-Gérard, står bl.a. en dansk kvinde Solveig Tange der kører en dejlig blog om, og fra, Champagne. Jeg har de sidste par år fulgt bloggen, og var derfor ude efter flasken lige efter ankomst til Danmark.

Jeg har skrevet følgende notater: ”God og mild aperitifchampagne. En smule brød i lugten. Kæresten siger den er god, smag af æblegrød og i et køkken hvor der bliver lavet flæskesteg lugter den meget frugtig. Den er mild og kan sagtens ligge et par år og udvikle sig.”

En årgangschampagne plejer at være bedre end de normale og derfor valgte jeg deres Blanc de Blanc af druer fra 2004 – 2002 er desværre helt udsolgt :( Lige omkring nu, burde deres reservé være ankommet, og den skal jeg selvfølgelig ud efter… det er jo spændende.

7 thoughts on “Champagner fra hele spektret, den alternative, den gennemprøvede og den sidste nye

  1. Pingback: Champagner fra hele spektret, den alternative, den gennemprøvede og den sidste nye | Madbevægelsen -- danske madblogs

    • Hej Kasper,

      Dum detalje at glemme, så her er nogle nøjagtige og nogle cirkatal:
      Les Clos = 425 kr
      Möet Vintage 2000 = ca. 500+ kr
      Tange-Gérard BdB 04 = 240 kr

      Ha’ det herligt!
      Lasse

  2. Er blevet lidt nysgerrig efter at smage Tange-Gérard. Hvor kan man købe den i Danmark? 240 kroner for en millesieme lyder som meget billigt – og vel sådan cirka en flad halvtredser under Veuve Clicqout’s bulk-vare.

  3. Hej Lasse

    Som altid et dejlig personligt indlæg fra dig. Er helt enig med dig i at Moet laver en ganske fornuftig Vintage. Generelt synes jeg at de “store” huse laver god kvalitet i forhold til pris, når vi snakker deres Vintage, frem for prestige cuvéer.

    Jeg glæder mig meget til at smage Solveigs bobler, jeg følger også med glæde hendes blog der fortæller levende om livet i Champagne-distriktet.

    Hyg dig

    Frederik

  4. Jeg har fået følgende mail fra Solveig som er med i huset Tange-Gérard, som jeg tænkte var relevant for dette indlæg:

    Hej Lasse

    Rigtig pænt af dig at sende linket, tak for det. På et tidspunkt vil jeg nok linke tilbage til dig, er det ok?
    Også dejligt, at du har lyst at skrive om din oplevelse, men det er selvfølgelig derfor du blogger.

    Omkring vores (Tange-Gérard red.) Blanc de Blancs vil jeg blot sige, at den normalt godt kan tåle at komme ud i et hårdt felt.

    Jeg kender ikke smag og sammensætning af de champagner, I begyndte med. Forholdsvis kraftigt smagende
    champagner kan tage livet af en mere æterisk type. Kan det måske have gjort en forskel også at det var
    den tredje flaske. Ofte begynder man her med en Blanc de Blancs og går bagefter over til champagner med mere
    Pinot.

    Du bliver ved med at nævne 2002 – den var også god – men du kan roligt stole på
    årgang 2004 også,. Også selvom den sagtens kan have glæde af et par år mere på langs.

    Lad mig nævne for dig, at vi har en dansk kunde, der drikker bl. a. denne Blanc de Blancs, og og som bl.a. kan
    finde på at sætte den sammen med påskelammet. Mildere er den ikke.

    Vores reserve er lavet på druer fra primært 2006, hvilket giver den de minimum fem år, vi godt kan lide. Den består af 90% Chardonnay og 10% Pinot
    og har dermed en hel del syre, som gør, at den kan holde sig i årene fremover. 2004 er udløbet, og det var helt trist at forlade
    den, men sådan er livet med vin jo.

    Venlige hilsener
    Solveig – Tange-Gérard

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>