Reinstoff – Berlin, en stjerne og små portioner

Hvis man skal på ferie og vil holde en eller anden form for budget, skal man ikke tage det dyreste den første dag. Men det gjorde vi nu engang, 8 retter på Reinstoff i Berlin med tilhørende vine og en ekstremt dyr aperitif, i alt 460 euro.

Reinstoff ligger i en gammel industribygning og derfor går der store metalsvæller fra gulv til loft. Restauranten er et stort firkantet rum, med store vinduer, skjult af lange mørke gardiner, ud til i den ene ende. De tre andre vægge er forsynet med store båse, og på gulvet i midten er der seks borde. Over disse hænger et væld af pærer (elektriske) og skjuler loftet samtidig med at de giver et mildt lys i rummet. I båsene er der op mod væggen en lang sofa og foran er der placeret tre borde, hvor man bliver placeret så man kigger ud i rummet.

Fire snacks. Kyllingeskind med to slags ajvar, blåmusling med tomatsalat og blåmusling med limecreme og is. Der var også foie gras med trøffel og små kurve med noget syltet og noget stærkt :)

Der var to menuer at vælge imellem, en kaldet ’quite near’ og den anden ’far away’. Den nære bød på masser af fisk mens den fjerne havde mere rigtigt kød. Vi endte med at vælge den fjerne vha. lodtrækning, da vi på ingen måde kunne bestemme os, og nu kunne vi se frem til ægte caviar, lam, kalv, andelever og en smule fisk.

Resterne fra første ret. Det er ikke altid man husker at tage billeder.

Jeg har desværre ikke styr på de vine vi fik, men der var mange gode imellem. Og så var de hovedsagelig fra Spanien, Portugal og Italien. For første gang prøvede jeg dog at bede om et nyt glas da kæresten havde fået et temmelig støvet og grumset et. Jeg bad selvfølgelig på amatørtysk med begrundelsen ”Es gibt alles möglichen drinnen”. Jeg ved ikke om det var lidt groft sagt, men vi fik da et nyt og meget renere glas.

En god jomfruhummer, men den så ikke så indbydende ud... Der er svampeis i baggrunden.

Og hvad nu, der er skrevet så meget om alt andet end maden, men her kommer så en kort gennemgang; Reinstoff kører med fire små startere (og sluttere) hvor man får et billede af hvad de laver i køkkenet, før man beslutter sig for menuen. Vores første ret derefter bestod af mandel, agurk og caviar. Katrinen synes ikke caviaren kunne smages og jeg manglede også lidt samspillet mellem caviaren og de andre elementer. Agurk og mandel er dog RIGTIG godt sammen.

Stille og rolig kalv med avocado, brioche med avocado, creme på noget der gav en caviaragtig smag. Retten manglede salt.

Retten efter, bestod af jomfruhummer og svampe, herunder en svampeis. Den var ikke pæn at se på, og kunne godt give associationer til…, men godt smagte den, men lidt mærkeligt med svampeis. Nu kom så noget kalv, med avocado, creme på caviar eller noget der giver en lignende smag. En dejlig og letspiselig ret, men det var ikke det vilde rent smagsmæssigt – og jeg savnede salt på kødet.

Aftenens nok bedste ret, andelever, variationer af løg og mørke bær.

Den ret som jeg husker bedst kom efterfølgende og var hårdt stegt andelever (jeg er ikke sikker på at det er det samme som foie gras), sammen med variationer af løg og mørke bær. Selv Katrinen som ikke kan li foie gras syntes at det var en god ret, og det er helt sikkert noget jeg gerne vil prøve at lave selv.

Frosne urter, retten der er skyld i en grøn plet.

En fiskeret var den næste, men det var ikke en som jeg husker. Derimod husker jeg retten efter som var frosne urter med akvavit. Jeg kom til at spilde en dråbe urteis, hvilket selvfølgelig resulterede i en fin grøn plet på dugen. Restaurantens reaktion på dette var at dække pletten med en stor serviet – temmelig pinligt, og det var ikke noget jeg behøvede, men det var nu meget sjovt.

Ondt men lidt sjovt bevis på at 'ham her har spildt'. Når man får hagesmæk på restaurant bliver det rigtig slemt...

Urteisen skulle rense munden inden hovedretten som var lammekrone, lammemørbrad og langtidsbraseret lam. Dette var en god ret, og med en lækker sovs. Til lammet var der selleripure, noget der mindede om meget små klöse (kugler af toffelmos og toffelmel der efterfølgende er kogt).

Rødbede og chokolade del 1

Nu var det så tid til desserten som kom i to omgange, og bestod begge gange af rødbede og chokolade, hvilket må siges at passe udmærket sammen. Begge var egentlig lige gode da begge have lækre elementer såsom honningis, mousse, rødbedekrymmel og rødbedeis kombineret med mousse. Det overraskende med deres is var størrelsen. ”Iskuglerne” var nemlig lavet med noget der svarer til en teske, og det er altså ikke meget is man får der. For min skyld måtte man meget gerne bruge en spiseske i stedet!

Rødbede og chokolade del 2, med honningis... mmm

Nu kom så afslutningen bestående af fire små snacks, hvoraf en med ananas og kokosflage var bedst – den manglede bare lidt rom :) – Selv om vi fik otte retter med før og eftersnacks var der stadig plads til en currywurst, så faktoren her var helt sikkert på en. Maden var rigtig god, men jeg syntes at der manglede noget wow-faktor. Dog var der rigtig mange gode elementer og jeg vil da gerne derind en anden gang, men så skal det være uden aperitiffen der kostede 22 euro pr. mand. Aperitiffen var godt nok champagne, fordi de lød som et nyt mærke, men jeg havde smagt det herhjemme og var ikke imponeret den gang.

Næste gang jeg spiser dyrt på en ferie, så gemmer jeg altså den dyreste restaurant til den sidste aften.

Afsluttende snacks

Maremoto, den hyggeligste restaurantoplevelse i Berlin

Eksperimentering, El Bulli, hygge, leg, hund, hjemligt og fuld er de ord der først kommer frem når jeg skal tænke tilbage på mit besøg på Maremoto i sidste uge.

Restauranten har for nylig skiftet lokaler og der virkede derfor hyggeligt rodet, med mindre det var med vilje, og så var der stadig hyggeligt. Ejeren og især det jeg gætter på var hans kone, gjorde det også godt for at man følte sig velkommen.

Velkomst til Maremoto og prisen for menu og vin

Billedet på deres hjemmeside ligger op til et meget interessant måltid, hvor der bliver leget en masse og jeg håbede i den sammenhæng at det var noget forret der blev vist. Det var det ikke, men første forret var alligevel meget interessant, nemlig variation af tomater. Der var tomatskum, tørret tomat, tomat-indmad med salt osv.. Meget af det smagte meget stærkt, so tomat ofte gør efter lang tid i ovnen. Det jeg syntes var bedst var noget så simpelt som tomat-indmad med lavendelsalt.

Masser af tomat og lige så meget Texturas

Tomaterne blev efterfulgt af min ynglingshaderet… østers. Denne version var røget med lardo-væske (lardo er noget lækker tørret svinefedt hvis jeg har forstået det rigtigt). Vi fik at vide at det var nogle ekstra kødfulde østers hvilket var rigtigt, men selv om det ikke var en klam slimet klump er det ikke min ynglingsspise.

Meget interessant, men måske ikke så praktisk bestik

Tredje ret var lækker fisk med creme og is på grønne æbler samt gele på aloe vera. Lækkert, og aloe vera smager sQ også rigtig godt, så når jeg en dag er lækkersulten kan jeg sikkert finde noget god creme. Fisken ved jeg ikke lige hvad var, men den var blevet vakuumpakket og kastet i et vandbad, med en temperatur på 62 grader, i fire minutter eller sårn.

Hunden, en lidt nervøs en af slagsen...

Omkring tredje ret opdagede vi hunden. Man ser meget tit hunde på restauranter i Tyskland, synes jeg, men det er første gang jeg har set en restaurant med hund. På dette tidspunkt havde vi fået hældt en del indenbords, og det tog derfor ikke længe inden jeg var henne for at klappe hunden :)

Det møreste kød jeg nogensinde har fået

Fjerde ret var hovedretten, om end ikke særlig stor. Retten bestod af noget kål tilberedt med noget meget stærkt, honning-soya ”bobler”, lidt agurk og noget Wagyukød – meget lækkert, og nok det møreste kød jeg nogensinde har fået. Kødet skal det også sige var grundlaget for restauranten. Ejeren Christiano Reinzner er eneimportør af kødet til Tyskland, og har derved restauranten ”for sjov”. Prisen for hele måltidet, 6 retter og vin til vi var fulde, var kun 99 euro pr. person.

Squash eller noget i den retning

Jeg er stadig ikke sikker på at femte ret var en dessert, men den var i hvert fald ikke salt. Den bestod af en masse ting med squash eller aubergine, og jeg kan ærligtalt ikke huske det. Den var dog meget fin, og det ny slags grøntsag at få ’dessert’ på.

sjov, ubehagelig og interessant dessert

Sidste ret understregede legen med maden. Retten kaldet Carmen Elektra bestod af hindbærskum og en is lavet på szechuan peber der kun er blevet tørret i en uge. Isen gav tungen en følelse af at få stød, og var egentlig ikke specielt rar at spise, men det var sjovt. Jeg endte også med at få en omgang peber med hjem, så jeg selv ville kunne få lov til at lege – så det ser jeg frem til, og hvis du kommer som gæst, er det måske ikke behagelige overraskelser der venter ;)

Smøger og creme brulée brænder til at tænde med - de kan jo ikke arbejde hele tiden

Nå, men jeg kan kun sige at det var en rigtig god og anbefalelsesværdig aften. Som sædvanlig skal der være en hotdogfaktor, men da det er Tyskland er det currywurstfaktor. Currywurstfaktoren er på én uden tilhørende pomfritter.

Maremotos hjemmeside finder du HER, eller hvis du er i byen, på Am Weidendamm 1a, meget tæt på Spree. Hvis de ikke har fået de rigtige skilte op, står der ’Guten morgen Franz’ eller sårn.

En uge i Berlin, teaser på kommende indlæg…

Kæresten og jeg har lige været en uge i Berlin, resultatet blev to michelinrestauranter, en restaurant hvor der blev leget, en gang mad med show, eisbein, schweinhaxe og en gang mad i mørke. Selvfølgelig var der masser af mellemmåltider bestående af döner (kebab) og currywurst. Det følgende vil være billeder og links til de forskellige steder, indlæggene kommer senere.

Reinstoff, en stjerne

Reinstoff, gåselever med mørke bær

Reinstoff var den første restaurant vi besøgte, og egentlig lidt et fodskud, for den var sQ lidt dyr. Det gik dog, om end vi måtte spare lidt til sidst og budgettet røg i vasken. 8 retter, 7 vine, to personer, 460 euro.

FACIL, en stjerne

FACIL, en ikke specielt god forret, men resten var godt

FACIL blev besøgt til frokost, 3 retter for 39 euro. Et rigtig dejligt fredfyldt rum i en gård på femte sal. Det blev lige omkring 100 euro for to personer, tre retter, to øl og vand. Vi holdt os fra vin fordi deres vinkort var meget dyrt…

Charlottenburg, mad og koncert

Charlottenburg, mad og et show

Maden var ok, men ikke fantastisk. Der var omkring 150 spisende fordelt på par og store grupper. Alle fik serveret samtidig, så der var run på, og det bar derfor også præg af det. Det hele var et show og super turistet, så hvis du skal dertil; ha’ lyst til klassisk musik, turister og hav god tid.

Maremoto, leg med mad og det bedste restaurantbesøg

Maremoto - Carmen Elektra, interessant men måske ikke god dessert

Maremoto var helt sikkert den bedste restaurantoplevelse. Ejeren laver diverse ting med mad ved siden af, så dette var mest et sted hvor der kunne leges. Og leget, det blev der. Den vildeste og ikke ligefrem behagelige ret hed Carmen Elektra. Retten var en is, der når den rørte tungen føltes som om man rørte et ni volts batteri.

Unsicht Bar

Restaurant hvor man ikke kunne se. En interessant oplevelse, men vi gættede temmelig rigtigt på hvad vi fik at spise. Tjenerne var blinde, så det var temmelig interessant at se hvordan deres vej rundt fungerede. Maden… tja, den var ok.

Grønlandske hapser

Her er et lille kig på nogle af de lækre/anderledes/interessante ting man kan snuble over i Nuuk. De første tre er røgede produkter. Det bedste var hval, som havde en god smag, meget røget og så med en trannet eftersmag. Alle tre blev spist til et par store fadøl, hvilket neutraliserede dem dejligt.

Moskuspølsen var meget grynet i det, alt for røget, og led under at være for findelt. Dette var den dårligste af de tre, og det er altså ikke særlig godt.

Renpølsen var næsten som en almindelig ølpølse, men led igen under den voldsomme findeling og rygningen. Noget helt andet, så se hvordan det grønlandske flag er inkorboreret i Brugsens skilt:

Vi fik hval spæk (maddek vist) og et stykke hvalkød som en del af noget sushi i Nuuks eneste thairestaurant – de andre havde ude og spise i den anden restaurant dagen inden, så der var thai tilbage. Spækken var ikke ligefrem lækker, og var egentlig næsten bruskagtig at tygge i. Smagen var igen ikke noget som jeg kunne li, alt for trannet, men det havde dog heldigvis svage toner af fedtet fra lufttørret skinke.

Hvalkødet var egentlig meget fint, og smagte hen af et stykke ko. Denne gang var der kun et meget lille hint af tran. Jeg vil konkludere at hval nok for det meste smager trannet og at hverken ren eller moskus skal ende som pølse. Hvis de skal laves om til pølse, skal der nok nogle flere tanker ind over.

Sjavarkjallarinn – en dejlig restaurant på Island

Kr. 7900 / With wine 14900, en fantastisk høj pris, hvis ikke det lige var fordi Island havde et par problemer for lidt siden. Priserne er for en fem retters menu på et temmeligt fint sted (jeg har ikke lige været på andre, men det er målt i forhold til København). Omregnet til danske kroner svarer det til 350 kr for maden :)

Der var rigtig mange gode elementer i retterne, og de var som taget ud af en michelin-restaurants kogebog. Selv om retterne alle var rigtig gode var smøret faktisk noget af et mest specielle. Smøret var brunet og derefter gjort blødt, hvilket gav en koloenorm lækker smag, og det bliver helt sikkert noget jeg også vil lave derhjemme.

Første ret vi fik kan jeg ikke rigtig huske, så derfor hopper jeg let og elegant videre til tredje ret som jeg har et meget varme minder fra. Retten bestod af oksehaleconsomme, røget marv, lidt oksehale og vistnok også en grøn olie som jeg ikke syntes passede til. Oksehalecomsommen (suppen), smagte vildt godt og kraftigt af kød, og var mega lækker. Helt sikkert en suppe jeg skal prøve at lave selv, måske som retten med løgsuppe og confit de canardkugle, og så bare oksehale hele vejen igennem (fuck jeg glæder mig til at komme hjem og prøve).

Desserten var den sidste ret og lød som følgende: „Coffee, milk and liquorice, Coffee ice cream, milk ice cream, liquorice marshmallows, coffee meringue“. Da vi ikke havde kigget for meget på menuen var vi meget i tvivl om hvad vi fik, til dels også fordi tjeneren mumlede lidt og vi derfor ikke fangede det med lakrids. Derfor gik budene på lakrids eller stærk, meget stærk, kaffe.

Det er desværre en halvanden måneds tid siden jeg var inde og spise, men det var en rigtig god oplevelse. Jeg ved ikke hvordan vinmenuen passede til da forsvarets regler for indtagelse af alkohol ikke tillod det :(

I alt blev det 650 kroner pr. Person for fem retter, to mellemretter, en before og lidt vin; en helt og aldeles fornuftig pris, og et glimrende måltid. Dem der havde været der før syntes dog at det var bedst første gang, men det var udtalt lige efter, og hvis man skal sammenligne, mener jeg at man skal tænke bare lidt over det først.

Hvis du eventuelt kommer forbi Island og har lyst til lidt at spise, så klik her: http://sjavarkjallarinn.is/

Menuen (for dem der er interesserede)

Arctic char, cheese from Egilsstaðir and crispy barley flakes Cured and lightly cooked arctic char from Rifós, cucumber, fresh cheese and frozen herb salad

 Fried langoustine with spruce Fried langoustine, crispy and soft carrots, seabuckthorn berries, spruce herb oil

Oxtail and winter vegetables

Braised oxtail, winter vegetables, smoked bone marrow, oxtail consommé

Ling, cauliflower, potatoe slices and hops Fried ling, onion rings, browned and crispy cauliflower, potatoes from Eymundur in Vallanes, onion sauce with hops

Coffee, milk and liquorice Coffee ice cream, milk ice cream, liquorice marshmallows, coffee meringue

Kr. 7900 / With wine 14900

Champagnemiddag med moar og far – del III, opskriften på første forret

Denne forret har tanker helt tilbage til mit første besøg på Berntsens Ballade, en restaurant der desværre er lukket nu. Her fik vi jomfruhummer omkranset af lidt urter, noget grapeskal, en grapejus (jus er vist noget indkogt saft) og oven på dette en is af piment og så skum af jomfruhummerbisque. Mit mål var derfor at lave en ret der havde lignende elementer, og som derudover havde et relativt højt syreindhold for at kunne stå imod en champagne.

Den forret jeg fik på, det desværre lukkede, Berntsens Ballade

 

Retten jeg endte med var en jomfruhummerbisque tilnærmet efter Pricernes opskrift, grillet gul peberfrugt, is på gul peberfrugt (som var så dårlig at den ikke bliver beskrevet yderligere), stegt jomfruhummer og kaviar af havtornsaft. Langt fra lige så pæn som den fra Berntsens Ballade, men der var nogle lækre elementer.

Ideen som den så ud på papir

Jomfruhummerbisquen – som blev rigtig lækker

Ingredienser: 8 jomfruhummere (to pr person), lidt olie til at stege med, timian, ketchup (manglede de rigtige ingredienser), et fed hvidløg, et løg, en porre, en gulerod, et glas pernod (man kan også bruge cognac), hønsebouillon og vand så det dækker, og til sidst fløde.

Citat fra dr.dk: ”Tag jomfruhummerne ud af skallerne. Fjern den sorte tarmstreng på halen.” Dette er mega klamt, og burde være grunden til at man ikke laver bisquen. Nå, men når halerne er tarm og skalfri, skal de steges ved meget høj varme, rigtig høj varme. Pricerne knuser dem med grydeskeen, men det magtede jeg ikke, og umiddelbart syntes jeg ikke at det gjorde tingene dårligere.

Nu skubbes skallerne til side og ketchup og timian proppes i gryden. Ketchuppen skal brændes lidt af, og når det er gjort hældes pernod over (der kan komme flammer). Nu smides grøntsager i og steger med lidt. Når du ikke gider stege dem mere, hældes hønsebouillon og vand over så det dækker (ca. 1 til 1 af bouillon og vand).

Lad det koge en halv times tid, tag det af blusset og køl af i 10 minutter. Nu sies skaller og grøntsager fra og suppen koges ind til ca. det halve, eller til et punkt hvor du synes den smager godt og fisket. Ved servering varmes den op igen og smages til med fløde, således at den er blød og rund. 

Resten

Isen vil jeg som sagt ikke nærmere ind på, men jeg kan sige at næste gang vil jeg grille peberfrugterne inden jeg laver saft af dem. For at grille peberfrugt, som jeg også gjorde, skar jeg dem i tredjedele og lagde dem med skindet opad i en ovn på grillprogram. Her fik de så lov til at ligge indtil at de blev brændte over det meste af skindet. Derefter blev de hakket, og lagt under jomfruhummerne.

Der var også noget appelsinskal i retten. Dette var blevet kogt 6 gange for at fjerne bitterheden. Så kog det, hæld vandet fra, hæld nyt vand på og kog det igen, osv. osv. osv.

Sidste ting var kaviar af havtorn, som jeg ikke vil komme præcist ind på da jeg ikke kom helt nok stivelse i. Jeg brugte en saft af havtorn (skulle have brugt citron), kom noget husblas i (læs hvor meget der skal i bag på pakken – det skal blive til gele) og dryppede det derpå ned i ISKOLD olie. Når du er færdig tages ”kaviaren” op og skylles under koldt vand.

Alle andre elementer end jomfruhummberbisquen

Jeg håber der var nogle brugbare ideer. Velbekomme!

NIMB og mojitos, en god aften med ganske fin mad

Fredag aften var Michael, hans kæreste og mig på det tredje restaurantbesøg igennem Dining Week. Denne gang var det NIMB Brasserie der stod for skud. Denne gang var det jo muligt at sammenligne med to restaurantbesøg som var helt friske i hukommelsen, og jeg var ikke skuffet. Jeg vil i det følgende beskrive maden, lidt af vinen og så selvfølgelig vil jeg krydre det med lidt beskrivelse af toilettet :)

Vi havde fået bord kl. 1730, men kom et lille kvarter for tidligt, så der var tid til lidt at drikke inden maden. På kortet var der foreslået et glas med noget mousserende, men jeg ville lige høre hvad en mojito kostede. 115 kr. var svaret, så vi hoppede på den mousserende. Efter NIMB tog vi på MICE Bar, for at få stillet mojitotørsten, og her kunne man få tre stk. for 120 kr. Vildt lækker Happy hour tilbud.

Maden og vinen

Maden vi fik var igen tre retter for 200 kr., fordelt på forret med rimmet laks og blomkål, hovedret med kylling og noget rodfrugt, og til sidst dessert med hvid chokoladeparfait (is som er nem at lave selv), estragon og bær. Til maden kunne man vælge en vinmenu til 150 eller en der var lidt dyrere. Man kunne også få en flaske Dom Pérignon for kun 1400, hvilket er super billigt, meeeeeen vi nøjedes med tre gange billig vinmenu.

Toilettet

Det er jo næsten ved at være et fast indlæg med lidt om stedets toilet, så jeg vil da også skrive en smule om NIMB’s. Jeg nåede desværre, og dumt nok, ikke på lokum, men Michael fortalte at det var et temmelig standart pænt hotel toilet. Da jeg ikke lige var derinde vil jeg kort beskrive toilettet på ’Lord Nelson ølbar’, hvor vi var efter MICE bar. Rummet er måske 20 cm bredere end selve kummen og så halvanden meter langt. Alligevel er det lykkedes at presse en håndvask og varmeblæser ind – og vildt nok var der faktisk rent hvad jeg ikke synes man ser så tit på barer.

De enkelte retter

Forretten var som sagt rimmet laks med blomkål og lidt andet. Da jeg smagte laksen for sig selv, var det ikke rigtig en smag der passede mig, den var alt for fisket. Dette gjorde ikke udsigten til retten så god, men sammen med blomkålen og de forskellige tilbehør blev det hele meget bedre. Og det er nu en ret jeg selv gerne ville lave. Michael syntes at der var lidt for meget fisk, og jeg må da også give ham ret i at der var meget, der passede fiskemængden på Formel B bedre (der var halvt så meget fisk). Vinen til denne ret var en chadonnay fra Loire, den passede ok til og blev ikke præsenteret af andre end menukortet…

Hvor vi på The Dining Room skulle vente længe imellem retterne, gik det meget hurtigere her. Grunden til dette lå måske i at der var planlagt to timer pr. sæt. Michael syntes at der godt kunne have gået fem minutter mere imellem hver ret, men vi var alle enige om at det var bedre på denne måde. Hovedretten som kom på bordet var et kyllingebryst, som både Michael og mig syntes manglede salt. Til brystet var der en pure af knoldselleri, nogle syltede løg og noget jordskok. Alt i alt en meget fin ret, men ikke en der skildte sig ud. Vinen vi fik til var merlot fra Limoux. Igen passede den ok til, men det var ikke det vilde match…

Desserten bestod af en hvid chokoladeparfait, som var dejlig fed og cremet. Hertil var der lidt estragonmousse, som vi talte om smagte af en mild bearnaise, og altså for lidt af estragon. Derudover var der tørrede tyttebær og tyttebærgranite (frys en gang saft til en isklump, og riv is af med en gaffel; det er granite), og udover det hele var der revet lakrids. Dessertvinen vi fik til var meget anderledes end det man normalt oplever, den både lugtede og smagte hen af cognac, hvilket var virkelig mærkeligt, og måske ikke dagens favoritvin. For at advare eller anbefale hed vinen: Pineau des Charentes fra Chatêau de Boulon og det var en 5 års.

Inden jeg slutter helt, så er billedet med et væltet glas vand, det jeg syns burde være et vinderbillede i Dining Weeks fotokonkurrence. Det er nemlig anderledes, og da vi hældte vand ud på bordet og begyndte at tage billeder gloede nabobordet olmt. Vi var også nødt til at holde tjenerinden og hendes klud på afstand :) – men helt klart et originalt vinderbillede.

Afslutningsvis skal siges at min hotdogfaktor var 1, Michael var derimod mæt. Tjenerfaktoren var på 33%, og den går som nævnt før på hvor mange kvindelige tjener der sørgede for os.

The Dining Room, vandet, maden og lidt om forventninger

Copenhagen Dining Week kører og Michael, hans tøs og mig var derfor i går oppe i SAS Radisson for at spise på The Dining Room. Menuen var igen tre retter, men denne gang var en af dem en dessert, så det skulle vi ikke have ekstra. TDR havde også været så venlig at lave en vinmenu til 200 kr., med vine fra… det kommer vi til, for først skal vi igennem et par andre ting.

TDR er et super sted at holde møder, der er en fin udsigt og man får fred til at tale sammen. Dette gjaldt især alle os der var mad igennem Dining Week. For os blev retterne nemlig ’kørt ud’ på samme tid, således at man sQ vente på de sidste – og der var vist nogle der spiste viiiiildt langsomt.

Vandet

Al denne ventetid gjorde at vi relativt hurtigt fik drukket vores vand. Da det blev opdaget af tjeneren blev vi spurgt om vi ville have mere, og der blev selvfølgelig sagt ja. Det var ikke mig der sagde ja, men jeg fik en lille klump i halsen for jeg kan godt huske restaurantbesøg hvor vandet kostede 60,- pr snude (Restaurant MR). Vi talte lidt om det, og jeg var overbevist om at vi ville få ”husets vand”, hvilket vi også gjorde, så jeg var meget spændt på regningen… det var heldigvis en behagelig idet at vandet kun kostede 48 kr. Her vil jeg så lave en lille opfordring til alle restauranter, oplys prisen på det i sælger! for der kan sQ være nogle voldsomme og ret irriterende overraskelser. Da jeg kom hjem ledte jeg efter vandpriser og støtte på restauranten RELÆ’s overvejelser omkring vand, for at se dem klik her.

Maden

Vi fik altså de her tre retter hvor den første var fiskebouillon med diverse muslinger. Nummer to var okseflank med en smule pastaniak og toffelmos, og nummer tre var chokolade blinis (kage) med æbler, karamel og pistacieis.

Første ret blev forfulgt af en hvidvin som jeg ikke lige kan huske andet om end at det var pinot gris, og jeg tror at den passede ok til. Det var ikke lige en ret efter mit hjerte, især fordi de havde valgt at komme blåmuslinger i – de havde måske også valgt at komme sand i en af Michaels muslinger. Kammuslingen der var med var også kogt, hvor jeg helst vil have den smørstegt/stegt således at noget af muslingesmagen forsvinder. Alt i alt ikke lige min ynglingsret – men hvis du er et fiskemenneske var den sikkert fin…

Anden ret var meget bedre, masser af kød og lidt rodfrugter! Kødet var i selskab med nogle stegte østershatte (måske), en grillet kvart pastaniak og en kartoffelmos pyntet med forårsløg og pecorinoost. Det var ret godt til kartoffelmosen. Der var som sagt masser af kød, og Michael syntes måske det var lidt for meget da han stadig havde kød tilbage efter at al tilbehøret var væk – jeg syntes det var dejligt, mere kød til mig tak. Der var også en løgsovs/glace på tallerknen, og den var god nok til at Michael prøvede at få de sidste op med et stykke brød :) Vinen vi fik til kom fra en karaffel og blev præsenteret som en ”pinot noir fra Beaujolais”, dem er der nok ikke mange af… eller, en der kendte til området ville nok gerne have vidst liiidt mere. Det kan dog være at de brugte KISS-princippet, der lyder ”keep it simple, stupid!”

Der var jo som sagt masser af ventetid imellem retterne, så Michael og mig gik på lokum i håb om at det fik desserten til at komme. Lokummet var i øvrigt et stille og roligt fint hoteltoilet. Desserten kom så selvfølgelig imens vi var væk, og her må jeg sige at man sQ skal vente med at servere en ret indtil der er gæster ved bordet. Is står f.eks. bare og smelter… Serveringen af desserten viste dog klart at de kørte alle retter ud på samme tid. Det kan sættes over for Formel B som serverede når de enkelte borde var klar, hvilket gjorde at besøget har hurtigt færdigt. Desserten bestod af en ”sandet”-blød chokoladekage med pistacieis og en lækker karamelcreme med æble, og vinen vi fik hertil passede meget bedre en det vi fik til dessert på Formel B.

Hvad er så konklusionen? Jo, maden var god, måske lige på nær fiskesuppen som ikke var mig. Den røde og dessertvinen passede fint til maden, og det var super med en vinmenu. Vi sad desværre ikke ved vinduerne, lidt skuffende, det var jo det man håbede på. Resultatet må være at det var en meget fin aften.

Hotdogfaktor = 1

Tjenerfaktor (antallet af kvindelige tjenere som servicerede os) = 33%

Formel B, tre plus en ret og et toilet med skydedøre

Michael og mig var i aftes på den 1-stjernede restaurant Formel B. Vi var der i forbindelse med Copenhagen Dining Week, en del af Copenhagen Cooking. Med Dining Week får man tre retter for 200 kr., medmindre det er en restaurant med michelinstjerne, så koster det 300, og det var det. I det følgende vil jeg beskrive restauranten, selvfølgelig også maden og så måske noget om priser.

Restauranten og…

Restauranten har for nylig skiftet koncept, således at de ikke længere går efter stjernerne (som de har haft syv år i træk), men i stedet vil lave mad i topklassen som brasserie. Det betyder at de har lavet et menukort hvor alle retter koster 120 kr., ikke uoverkommeligt, men deres vinkort hamrer kontoen i bund… En lille bi-ting er at tre retter normalt vil koste 360, så dette var kun 60 kr. + vand billigere, og så endte vi med at købe en ekstra ret.

Men nu til toilettet; Michael og mig havde været ude og få et par øl inden maden, så da vi kom til restauranten fik vi vores bord og rendte på hver vores lokum. Toiletterne var bag en skydedør som åbnede automatisk når man gik ind, men ikke når man sQ ud igen – nabobordet løb vist ind i et problem der :) De to toiletter der var bag skydedøren, var også forsynet med skydedøre – heldigvis med manuel lås, for hvis teknikken ikke virker…… Der var ikke nogen håndtørrer, men i stedet små håndklæder med logo indgraveret, hvilket Michael også gerne ville have derhjemme til gæster (selvfølgelig også mig, men så skal man til af finde noget mere lyseblåt så det matcher).

Maden

Menuen lød på tre retter som var; et: røget og brændt laks med syltede grønne tomater og avocado, to: løgconsommé med confiterede andekråser, ost og små danske rødløg, tre: entrecôte, tomat, røget marv og skalotteløg.

Første ret var jo nærmest sushi, eller hvad helvede man kalder det. Et stort stykke laks, som var brændt/ristet på overfladen. Laksen smagte af laks og overfladen gjorde noget godt for smagen. Jeg var godt nok lidt overrasket over fiskesmagen, men den var ikke fisket på den dårlige måde, og konsistensen var rigtig dejlig – sashimi? Hvis det hedder sashimi, var den rigtig god sashimiagtig.

Andekråserne i anden ret var en meget positiv overraskelse. Katrinen havde fået nogle da vi var i Paris i efteråret, de var hårde, ikke specielt møre, havde en meget stærk smag og så vidste vi ikke hvad det var. Dem der fulgte med denne ret var super møre og lækre – noget man godt selv kunne prøve. Kråserne var confiterede hvilket betyder noget i retning af at de er kogt møre i eget fedt. Over kråserne og de andre ting blev der hældt en meget lækker løgsupper som jeg meget gerne vil have opskriften på. Osten der var i retten var consommé og den passede i små mængder godt til suppen.

Entrecôte på under en centimeter i tykkelsen var tredje ret. Nabobordet talte om at den måtte være lavet med ukrudtsbrænder siden den stadig var rød indeni og så færdig udenpå. Sovsen sammen med skalotteløg, røget marv og kødet passede super godt sammen, men jeg syntes ikke at tomaterne havde deres berettigelse. Som jeg før har sagt, så er sovsen tegn på hvor god restauranten er – og denne sovs var altså god. Marv plejer heller ikke at være mig, men her var det vildt lækkert.

Vi var jo nødt til at få en dessert, og Michael havde hurtigt set sig lun på en chokolade dessert med mousse, tørret mousse, cremer af diverse ting og pæresorbet. Til desserten fik vi en Krohn 2000 colheita, der dog smagte meget af vintage. Vi regnede med at port ville passe godt til desserten, men den var vist for sød; på nær lige med hensyn til pæresorbeten hvor portvinen passede rigtig godt.

Vi endte med at gå derfra godt tilfredse, om end jeg lige skulle tænke over vores med i forhold til de andre michelin-restauranter jeg har prøvet. Min endelige konklusion er at det var rigtig godt, og at det klart kan anbefales, især når man tænker på at alle retter koster 120 kr., men husk at de har et dyrt vinkort.

Hotdogfaktor: 1, men den blev drukket væk efterfølgende.

Spis det råt – nyt spisested helt uden kød…

Jeg må nok indrømme at jeg i denne beskrivelse er farvet af to ting. For det første bliver der ikke serveret kød, ikke lige noget jeg sympatiserer vildt med. For det andet kender jeg ham der har åbnet stedet og det kan være at jeg derfor er en smule mere positiv – men det vil jeg nu forsøge ikke at være.

Stedet

Spis det råt ligger lige på den anden side af søerne, Åboulevarden 32, og er absolut nyåbnet. Maden der bliver serveret efterlever raw food ”reglerne”. Ejeren, Hans, har valgt ikke at bruge ordet raw for ikke at blive fanget eller begrænset af dogmet. Selv om det er et sundt udgangspunkt bliver der serveret vin (et glas om dagen er vist super sundt). Da jeg spurgte omkring vinen fortalte Hans dog at den ikke kommer over et par og tredive grader under gæringen, så det er da i det mindste under 42 grader.

Nå, jeg var altså forbi i sidste uge, meget kort efter en stille åbning – jeg venter stadig på en reception eller åbningsdag :) Da en af mine venner, Andreas, havde tvunget mig til at træne den dag, valgte jeg at tage ham med for at smage på tingene. Det viste sig oven i købet at han så småt var begyndt rode med raw food opskrifter, så han var lidt mere inde i det end mig…

Maden

Nu er det jo maden det drejer sig om, så det følgende er hvad mig og Andreas syntes (jeg fik ham til maile mig sine meninger). Da vi kom fik vi en kort rundvisning og blev efterfølgende serveret hvad der skulle vise sig at være en voldsomt stor frokost. På hver vores tallerken var marinerede svampe og en squashsalat. Da vi fik præsenteret sqashsalaten, foreslog jeg kækt at cremen var guacamole – hvilket den ikke var, og efterfølgende holdt jeg min kæft :) Cremen var lavet af pinjekerner, cashewnødder, citronsaft og olivenolie, og det passede super godt med squashen. Både Hans og Andreas syntes at den manglede en smule salt, men det nåede jeg ikke lige at opdage for den smagte faenme godt og var væk inden de nåede at kommentere det. De marinerede svampe var ikke noget helt vildt, men Andreas syntes de var gode.

Vi fik to salater på fade, den ene en rødbede-pastaniak salat, som jeg ikke syntes der var så meget smag i  – Andreas foreslår også den burde vendes i noget med kant, eddike eller sårn – derfor vil jeg koncentrere mig og den anden som var vildt god. Den anden salat var en ”pasta” med pebersovs. Her blev jeg som med squash-salaten voldsomt overrasket over hvor god den var, og der var nærmest konkurrence om at få mest imellem mig og Andreas. Jeg kan ikke helt huske hvad pebersovsen bestod af, men vist nok peberfrugt og soltørrede tomater, lidt krydderier og noget olivenolie. Pastaen var lavet af squash og vistnok pastaniak – frugterne var lavet til pasta på en avanceret æbleskræller som lavede lange tynde strimler der ligefrem lignede spagetti.

Efter maden, hvor der var lagt en god bund, skulle vi lige smage de kager som var lavede. De havde selvfølgelig ikke været i ovnen, så det var spændende at smage. Den ene var en chokoladekage der var vildt tung – lidt a la min dødschokoladekage, bare sundere, hvis så meget frugt er sundt. Hvis jeg skal beskrive den kage billedeligt, så forestil dig en kage der er en centimeter høj, hvor et stykke på 3×5 cm nærmest får dig til at gå i gulvet :) Den anden kage er lidt svær for mig at beskrive men jeg synes den smagte meget af honning, Andreas gjorde ikke, men han syntes den var bedst fordi den ikke var så tung. Denne kage havde dog en god chokolade glasur, og jeg foreslår i den sammenhæng at man kombinerer de to kager, så man får den tunge chokoladekage uden bund, men med den bløde glasur som top i stedet, det vil være vildt.

Al vores mad blev selvfølgelig forfulgt af drikkevarer, som var lavet på meget pressede frugter. Nummer et og tre var meget lækre, men nummer forstod hverken Andreas eller mig. Den anden var der kommet noget tangpulver i, således at folk med raw-tendenser kan få deres protein, og det gav en smag som ikke passede mig helt – Andreas syntes den var tung. Den tredje var der noget i som mindede om karamel, vi fik ikke spurgt, men vi gætter på at det var dadel, måske en tørret en?

Hvad var resultatet af besøget så? – jo det er helt klart noget jeg gerne vil igen, men jeg vil dog aldrig give slip på mit kød. Selv om der ikke var kød i, manglede jeg ikke kødet i måltidet. Især ”pastaen” gjorde ønsket af kød nærmest ikke eksisterende da smagen var så fyldig. Squash-salaten gjorde det ikke ud for kød men den var et fantastisk tilbehør og noget som jeg gerne selv vil lave snart. Alt i alt var mit første besøg på en grøntsags/sundhedsbar en rigtig positiv overraskelse, og noget jeg helt klart gerne vil gøre igen…

Hotdogfaktor = 1. Dog skal det siges at jeg ikke havde behovet for mad, men en hotdog kan man altid spise.

Til slut, så håber jeg ikke det var alt for farvet :)