Category Archives: Restauranter

1.th, en anbefaling og beskrivelse

1.th, et sted omgærdet af mystik og gode anmeldelser. Siden jeg første gang hørte om stedet, for mange år siden, har jeg villet derind, men tiden har aldrig været til det. Rygterne var gode og det skulle vise sig at de var sande.

Så tydeligt er restauranten markeret ved porten...

 

Døren

Indgangen til restauranten gemmer sig bag en lille port, på en mørk, mørk gade. Lige ved siden af en tidligere besøgt, dejlig vinbar (fandt vi ud af). Vi ringede på, blev buzzet ind, gik op ad trappen, og så skulle jeg lige have et billede af skiltet ved døren. Dette tog åbenbart temmelig lang tid, så døren blev åbnet med mig sidende på hug med et kamera der ikke gad fokusere og en tålmodig kæreste ved siden af.

Stuen

Vi kom ind, jakkerne kom af og vi blev vist videre ind i stuen, hvor vi bare skulle sætte os til rette. Vi valgte den store bløde blå og hvidstribede sofa, men rykkede os da næste selskab kom ind. Valget stod nemlig mellem at være i midten af dette selskab eller finde et sted til to, så vi tog et par dejlige stole og satte os ved en lækker bred vindueskarm. Desværre blev den gode vindueskarm taget af nogle andre efter maden. I stuen fik vi en æbletoddy med lidt snacks (berlinere med bacon og løg vist).

En lille mosaik af indtryk, stuen var mørk og hyggelig mens spisesalen var noget lysere. Jeg tror dog at de dæmpede lyset i løbet af aftenen.

Spisesalen

Da folk var færdige med deres toddy blev alle vist ind i spisesalen. Salen var et langt rum, som bestod af to dele, spiseområde og køkken. Køkkenet bestod af kraftige, røde og rustiktudseende møbler. Jeg fik heldigvis plads så jeg kunne se ind i køkkenet og så derfor hvordan maden blev lavet. Ud fra det jeg så, kan jeg sige, at jeg efterhånden gør det hele på samme måde, ved at have forberedt alt inden.

Ved bordet var der dækket op med fire knive, gafler og glas. Jeg regnede derfor med at der i hvert fald ville være fem retter, for man må da få en ret der kræver ske. Det viste sig at der kom hele ni retter, fire forretter, to små hovedretter, en gang ost og to desserter baseret på samme indhold. Alle retter havde gode idéer og elementer; f.eks. friturestegt knækbrød, sovs på ristet kyllingeskind, wasabisovs, ristede solsikkekerner til mug ost og roesukkeris. Flere retter var lige i skabet, herunder især en ret bestående af røget ål og syltede løg, dækket af knoldselleriskum med knas af flæskesvær, røde bær og sårn, ovenpå. Desserterne var også dejlige sammensætninger af havtorn, gulerod, roesukkersirup. Hvis du er kommet hertil og har lyst til at se billeder, findes de flere HER!

Sprængt kalvebryst eller sårn - sprængt er det ihvertfald. Fint billede.

Toilettet

Toilettet var egentlig ikke så stort. Som min kæreste sagde, så virkede det som om der engang var ét lokum hvor man bare havde sat en skillevæg og et ekstra toilet ind. Man har opdaget dem større, og faktisk synes jeg at herrelokummet på Lord Nelson, som er MEGET lille, er større :)

Anbefalingen

Som andre synes jeg også at det er mærkeligt en avec til kaffen skal betales separat på stedet, når alt andet er betalt på forhånd. Hvis de bare smed en halvtredser oveni, ville man være over det problem.

Hele aftenen kan jeg ikke sætte noget på; det var en dejlig aften, hvor vi følte os godt behandlet. Som skrevet stod der glas parat til fire, men det blev til hele ni retter med forskellige vine, og det kan man på ingen måde klage over. Der var masser af gode detaljer i retterne, og den eneste jeg ikke syntes om var friturestegte rejer.  Prisen endte på 2700 i alt, hvilket er et meget fornuftigt leje for sådan en aften. Slutteligt vil jeg sige at 1.th helt klart er et besøg værd, og jeg håber at komme forbi igen en dag – måske en dag hvor vinbaren nedenunder også har åbent…

Da det var 91 år siden første pølsevogn kom på gaden den dag, var hot dog faktoren nødt til at være en. Dog skulle vi gå en halv time for at finde en åben pølsevogn – og han vidste ikke engang at de havde haft føsda… skuffende pølsemand.

En af de super gode desserter!

Sidder du tilbage med lysten til at læse andres oplevelser kan du finde dem her:

Hotel Saxkjøbing, en anbefaling!

I efteråret var jeg og nogle venner på et weekendophold og vi var alle godt tilfredse med det. Læs mere her! Nu var det så mine forældres tur. De havde i anledning af 30 års bryllupsdag bestilt et lille ophold, og de var vist også meget tilfredse. Dagen inden de kom derned, ringede jeg til hotellet for at høre om de ville hjælpe med en lille gave til de gamle.
Som da jeg var der, var der helt utroligt meget hjælp at hente. Og jeg fik uden problemer bestilt en flaske champagne, blomster og chokolade til dem. Det var helt fantastisk hjælpsomt, og jeg kan derfor kun fortsætte med at anbefale hotellet!

Du finder hotellets hjemmeside her: http://www.hotel-saxkjobing.dk/default.aspx

Cafe Petersborg – hyggelig restaurant med simpelt dansk smørrebrød

Dette skal på ingen måde blive til et langt indlæg, men blot være en anbefaling. Hvis du f.eks. befinder dig i nærheden af Kastellet en regnfuld onsdag og venter på at de åbner i vinbutikken, så gå op til hjørnet af Esplanaden og Bredgade. Her finder du Cafe Petersborg, en kælderrestaurant der har eksisteret siden 1700-tallet. Dengang var maden også dansk, men restauranten lå nok i gadeplan.

Stemningsbilleder fra en regnfuld eftermiddag på Cafe Petersborg

Jeg var derinde med tøsen og vi fik hver et stykke smørrebrød (Two for One – rabatbogen duede her). Jeg fik en dejlig pariserbøf og hun en svinemørbrad med bløde løg og spejlæg. Vi blev ikke fuldstændig mætte, men det var faktisk et fint måltid, og hvis man kan holde sig fra slik bagefter var det en fornuftig størrelse. Hvis du skal blive helt mæt, tag to stykker og så er den hjemme.

Prisen for maden, blev lidt under 300, for to stykker brød og to fad. Det er et sted jeg gerne besøger igen, og hvis jeg gør på samme måde er der plads til en hotdog, så hotdog-faktoren er en.

Hotel Saxkjøbing del 2, fem retter og dejlig meget vin!

Første aften endte med en champagnesmagning og dagen efter startede med en rundtur på Lilleø, men mere om det lidt senere. Først så er her lidt om aftensmaden den anden dag på og det var god mad med lidt gode idéer og overraskelser.

En god selleriskum, men ellers var forretten ikke nogen favorit.

De fleste af os valgte en vinmenu, hvilket skulle vise sig at være et smart træk. Sjældent har man fået fyldt så meget i glasset, og i snit gik der vel en flaske til fem glas, hvilket med en vinmenu på fem glas gav ca. en flaske til hver, dejligt. Desværre havde de fleste af os en smule tømmermænd, så det blev, på trods af vinen, en stille aften.

Og nu til maden; det var som skrevet fem retter, to gange forret, hovedret, ost og dessert. Den første ret bestod vist af røget laks, men der var for lidt røg. Derudover svampechips og selleriskum – og efter denne tur er jeg faktisk blevet ret glad for selleri. Skummet var kraftigt og godt.

En lækker krabbebisque med æblestykker i.

Anden ret, en super og positiv oplevelse, var krabbebisque. Eller i hvert fald bisque der smagte af skaldyr. Der var en super detalje ved suppen, som alle ved bordet vist var enige om var godt, nemlig små æbletern. Det var selvfølgelig Lilleø-æbler som var skåret i terne og kommet i suppen umiddelbart inden servering. En virkelig god detalje.

Hovedret med en god idé, røget kartoffelmos.

Hovedretten som kom efter bestod af langtidsbraiseret svin med en god sovs, grillede rodfrugter og en meget interessant røget toffelmos. Sovsen og den røgede mos var det bedste træk ved retten. Jeg har heller aldrig prøvet røget kartoffelmos og det virkede virkelig godt. Jeg ville dog gerne have haft at røgen var rørt ind i mosen et par gange, så der ikke kun var røgsmag i overfladen. Men stadig, en god og lækker ide!

Tre slags ost, resten står i teksten herunder...

Ostene var i selskab med noget snask jeg ikke lige kan huske og hjemmelavet knækbrød. Der var tre oste, men jeg kan kun huske de to, Thieses Vesterhavsost der altid er et dejligt gensyn samt en fårebrie fra Knuthenlund der overraskede ved faktisk at være lækker (og jeg kan ikke li’ brie).

Desserten, variation af æblekage eller noget i den retning.

Desserten, variation af æblekage, var meget fin, men manglede krydderier synes jeg. Dessertvinen dertil, hvis navn desværre er helt væk, var rigtig god, og lidt anderledes end det sædvanlige.

Maden var færdig, nogle var trætte og resten af os til på den lokale pub. Pubben, Goose Pub, lovede godt med et mørkt lokale og intet rygeforbud. En pub som man kan li’ den, og så bød den på et par overraskelser. Første overraskelse var prisen på øl, 25 kr. for en halv fad og 20 for en flaske. Ganske fine priser. Anden overraskelse kom umiddelbart efter første bestilling – vi var kun lige kommet ind – hvor en fyr spurgte om det var os der havde sat Rasmus Seebach på (nej, det er skodmusik!). Jeg er temmelig sikker på at han ledte efter nogle at bokse på, og han så skuffet ud da det ikke var os der havde bedt om Rasmus.

Jeg tænker lidt at definitionen på Udkantsdanmark bør være ud fra prisen på fadøl og skallefaktoren, og vi var langt ude :)

Afsluttende må det siges at opholdet på Hotel Saxkjøbing var ganske fint og noget jeg gerne ville gøre igen.

En weekend på Saxkjøbing hotel. Del 1

Sammen med Michael fra Madarkitekterne, vores tøser og nogle vennepar er der lavet en madklub. I weekenden inden efterårsferien var så vi på vores første tur, en tur der gik til Hotel Saxkjøbing på Lolland. Det var et såkaldt weekendophold, der inkluderede en tre-retters og en fem-retters aftensmad, samt to gange morgenmad.

Et lille indtryk fra rummet.

Vi var fire par, og fik fire relativt lydhøre værelser ved siden af hinanden, hvilket egentligt var meget godt. Nede i restauranten var vi så heldige at få vores eget rum, med glas i loftet og små blå blomster på væggene. Størstedelen af Hotel Saxkjøbing er en gammel bygning, og det ses tydeligt på de skæve vægge, skæve gelændre og knirkende gulve. Samlet set er hotellet ren hygge og beværtningen sammen med tjenerne gjorde det ikke værre.

Jeg er ikke sikker på at billedet viser hvor hyggeligt loftet var, men store glas/procelæns plader bag guldlister.

For tiden arbejder sydhavshavsøerne på at fremhæve varer derfra, og Hotel Saxkjøbing er ingen undtagelse. Der bliver brugt de lokale råvarer som sæsonen byder på og den første aftens menu bød i den anledning på: høbagt selleri med krenkerup-ølbrasserede svinekæber, lokal vildt (måske) med gulerodspure og pommes anne. Til dessert, variationer af hyldebær.

Forretten: Ølbrasserede svinekæber med røget selleri, og lidt andet snask. Røget selleri er en udemærket ting.

Til hotellet hører en vinbiks hvor man kan købe vin og mod 150 i proppenge, kan få dem serveret i restauranten. Dette benyttede vi den første aften, og vi fik derfor øl til kæberne, lidt rødvin til vildtet og kirsebærvin fra Frederiksdal gods (jep, temmelig lokalt). Øllen, også fra Krenkerup gods, var dejlig og en dobbelt bock – fint kraftig. Rødvinen var lidt tam men selvvalgt. Dessertvinen var faktisk to forskellige, Frederiksdal 2009 og Kirsebærvin Sur lie. Begge to var gode, men jeg kan desværre ikke huske, hvilken var bedst.

Hovedretten, en relativt klassisk en af slagsen. Gulerodspuré, pommes anne, og vildt.

Jeg vil ikke gå nærmere ind på maden, udover at sige retterne var lækre, men små. Der var en del tvivl blandt nogle af bordets deltagere om hvorvidt kødet var vildt, men det smagte nu godt. Senere på aftenen blev lavet en lille champagnesmagning, og det var i meget højt humør at gruppen gik på køjen.

Dessert. Variation af hyldebær. Hyldebærfromagen måtte gerne have smagt mere af bærende. Men en ok dessert.

Hotdog-faktoren var i hvert fald to.

De to kirsebærvin vi drak, og jeg kan desværre ikke huske hvilken var bedst.

Flæsk er godt, flæsk er sundt, flæsk kan jeg spise året rundt. Restaurant Kareten en kort beskrivelse.

Jeg har kun været hjemme et par weekender og to sammenhængende uger det sidste stykke tid. Alligevel har der været tid til to gange stegt flæsk ad libitum. Først var der Rio Bravo, et stamsted, som før er beskrevet her. Derefter, og i sidste øjeblik inden afrejse nordpå, var jeg forbi Restaurant Karetender ligger på Hollænderdybet en sidevej til Amagerbrogade.

Indtryk fra Kareten

Kareten ligger tæt på min lille ’herskabslejlighed’, så jeg har længe gået og luret på stedet. Og forleden stod slaget. Kæresten og mig (ja, jeg slæber hende med til flæsk) var lidt spændte, for sidst vi prøvede havde de personalefest og lukket. Heldigvis var der åbent og vi kom i et temmelig fyldt rum med gule vægge, højt til loftet, paneler malet som sort marmor, dunkel belysning og gammel tingeltangel hængende over det hele. Rygtet om masser af øl talte sandt, der var en ok stor bar med masser af haner, og en lille væg fyldt med øl på flaske –  lækkert!

Vi fik et bord (bord syv, som nok skal være et kommende stambord) og bestilte kort efter. Stegt flæsk med persillesovs og en mørk øl tak. Tjeneren fik lov at bestemme øllen, og det blev den lyserøde elefant (Corsendonk stod der på glasset), hvilket var et fantastisk valg. Øllen var fantastisk vinøs, og noget helt nyt i min verden – det var sQ et godt valg. Jeg kan selvfølgelig ikke komme nærmere ind på navnet, for jeg har intet reelt bud.

Den lyserøde elefant! Jeg ved ikke hvad den hedder, men den kan anbefales! Måske er det Corsendonk eller sårn.

Flæsken var serveret i temmelig tykke skiver, og ærligtalt lidt for tykke til mig. Tilgengæld var sværene dejligt sprøde hvilket de ikke altid er på referencerestauranten, Rio Bravo. Jeg gætter også på at de var ovnbagte i stedet for friterede, hvilket egentligt var meget dejligt.

Persillesovsen syntes jeg var meget fin, men kæresten kunne bedst li Rio Bravos. Sovsen kunne, i modsætning til referencen, hældes over ”nye”, små kartofler, hvilket er super rart. Som ekstra tilbehør blev der serveret sennep (?) og rødbeder til. Jeg prøvede rødbederne, som var gode og måske hjemmesyltede, og de passede perfekt til flæsken – endnu en fed oplevelse.

Jeg vil klart anbefale stedet, lidt for maden, men mest for stemningen, detaljerne, øllen og helheden. De kører dagens ret, flæsk søndag, men har derudover et menukort som jeg ikke aner noget om :) Hvis bare man fik noget ud af at sige det, men besøg stedet, de har også smagninger…

Slutteligt behøver jeg vel ikke at sige at hotdog-faktoren var nul.

Jacobsen specialbryg; en weekend med Nordic Feed

Overskriften nævner selvfølgelig en masse ting, men bare rolig, det hele ryger ikke i denne blog. Dette indlæg vil derfor kun omhandle øl. Men hvem var lige Nordic Feed.

Nordic Feed havde jeg faktisk ikke hørt om før sidste uge, men det er et par herrer der prøver at fremme viden om Ny Nordisk Mad på den internationale scene. På denne baggrund blev der i forbindelse med Copenhagen Cooking og MAD Foodcamp afholdt en ’Food writer conference’. Der var en del danske bloggere men også en række udenlandske, herunder Rupert Parker som vist er en temmelig kendt fyr – se hans rejseside her. Jeg var så heldig at snuble over en invitation og en weekend hvor jeg pludselig havde fri, så her kommer første del:

Jacobsens forskellige bryg, vi fik ikke den ene, og jeg kan desværre ikke huske hvilken det var. Foto: Jan K. Madsen

Første aften nåede jeg ikke med til, da jeg sad i en bil på vej hjem fra Nordjylland. Dagen efter var der dog et foredrag om øl med efterfølgende frokost hos Jacobsen specialbryg i Carlsberg, og her kunne jeg være med! Det hele startede lidt for sent på grund af et voldsomt uvejr morgenen inden og jeg ventede med spænding på starten og øl. Det viste sig at der IKKE kom øl før maden, så der var kun vand… PÅ CARLSBERG. Jeg var meget overrasket, men nå, nok om det.

Der var en times foredrag hvor vi fik en hel del at vide om hvordan de brygger øl, og hvad deres idéer bag øllene var. Foredraget blev holdt af Morten Ibsen, Jacobsens brygmester – uden ølmave, så helt troværdigt kan han ikke være :) Her er et par tip til hvad du kan sige for at virke klog, når du drikker en øl:

-          Topgæringsgær medfører en kraftig og frugtig øl, f.eks. en hvedeøl.

-          Bundgæringsgær medfører en let frugtig øl, f.eks. en pils.

-          Øl kan blive gamle, og det skyldes fedt i bygkornet som oxiderer og dermed ændre øllens smag. Jacobsen har lavet en øl der ikke oxiderer ved at fjerne fedtet. Der står NUL LOX på disse øl.

Brygmester Morten, også med vand! - en kende utroværdigt :) Foto: Jan K. Madsen

Foredraget kunne sagtens have været længere og mere dybdegående, med en eventuel rundvisning. Men lidt er også godt, og maden var klar til at blive serveret.

Vi fik et lille fad med mad, hvortil der blev serveret seks øl over tre omgange. Første gang fik vi Velvet ale, hvortil vi sQ spise jomfruhummer. Velvet ale er lavet på champagnegær og er lækker frisk. Som brygmester Morten sagde, vil den helt sikkert være fin til en aperitif.

Anden var med en mørkere øl, Saaz Blonde, der blev serveret til røget laks med surt. Det passede meget godt sammen, men her var jeg mere opmærksom på øllen. Morten sagde at den havde en nålekarakter, men jeg er ikke sikker på at vi talte samme smagesprog. Dog tror jeg at vi er enige om at det er en lækkerbisken af en øl.

Maden som huskokken havde kreeret. Foto: Jan K. Madsen

Flere var overrasket over at man havde sat en mørk øl til hønsesalat, men det tænkte jeg ikke så meget over, og nød bare tredje øl. Nu havde jeg fået lidt at drikke, så mine sanser var ved at vågne igen, og jeg kunne både få kaninbur og karamel ud af øllen. Jeg fik desværre aldrig navnet på den, men det var enten Brown ale eller en tilsvarende mørk øl. Med kaninbur kan man måske lede tankerne hen på kostald, som jeg har hørt skulle være et kvalitetstegn i god gammel vin.

De tre sidste øller har jeg ikke rigtig skrevet noget om, og henviser derfor til andre bloggere: www.piskeriset.dk og http://lacucinanada.wordpress.com/.

Inden jeg slutter skal jeg, med venlig hilsen Carlsberg, opfordre alle kvinder til at drikke mere øl, og lægge vinen på hylden! Hvis i vil have champagne synes jeg at det er ok :)

Eisbein, schweinshaxe og et par gode dönersteder i Berlin

Det hele kan jo ikke være fint og fjollet dyrt, så her er et par tip og et par anbefalinger til nogle gode måltider.

Currywurst som jeg tidligere har brugt som mæthedsfaktor kan findes de fleste steder i Berlin, og dog. Vi var ude ved Charlottenburg (vestlige del af Berlin) en dag, og her skulle vi faktisk lede efter et sted med currywurst, meget mærkeligt. Det sted vi fandt, var meget sørgeligt og kan ikke anbefales. Derimod kan et sted på Kurfürstendam klart anbefales, dette var også et meget velbesøgt sted. Det ligger på hjørnet på denne adresse, google den: Kurfürstendamm 195, Berlin, Deutschland. Det skal siges at det ikke er en gurmetting, men du står op og spiser sammen med gråspurvene.

Currywurst. Det viser sig at man kan få ‘mit oder ohne darm’, hvilket bare er ridser i pølsen som nogle anbefaler da den således bliver grundigere stegt.

I en eller anden form for madblad læste jeg at eisbein skulle være det vilde, og jeg skulle selvfølgelig også smage sådan noget. Min tyske moar (det er nogle år siden hun boede der) sagde at jeg skulle passe på tænderne, men jeg tror hun havde blandet noget sammen. Eisbein er et stykke kogt svineben (skank eller?). Kogt med kød, hud og dog uden hår. På tallerknen er det præsenteret som en kæmpe klump kød med kogt fedt og hud…

Eisbein, et stort stykke kogt svinekød (skank? - hvem ved...)

Nej eisbein er IKKE vejen frem, men det er dets broder/fætter SCHWEINSHAXE derimod. Det er samme stykke kød man roder med, men denne gang er det stegt/bagt i ovn, således at man får en ”svinekølle” med spøde svær og det hele… Så hvis du er i Tyskland og tænker eisbein, så lad være men tænk i stedet schweinshaxe!

Schweunshaxe er MEGET bedre end eisbein, og hvis man vil have noget tyskeragtigt er dette en god ide - få klösse og sauerkraut til.

Nu er jeg så kommet til en af de dejligste ting at spise, og noget som Berlinerne gør godt, nemlig kebab eller som de kalder det, döner. Jeg nåede desværre kun at prøve tre forskellige steder denne gang, og to af dem anbefaler jeg gerne :) Den tyske almindelige döner bliver serveret i et kvart stykke rundt brød og ikke i pita, til dette er der krydderdressing (den bedste), hvidløgsdressing eller noget stærkt – jeg bruger en blanding af krydder og en smule stærkt. Fyldet er, udover kødet, en smule iceberg, rødkål (indimellem) og en tomat-, agurk-, krydderurte- og løg-salat.

Den bedste vi prøvede var på det tyrkiske marked (Tüken markt, åben tirsdag og fredag). Markedet starter i krydset mellem Kottbusser Str./Damm og Maybachufer. Markedet er et hyggeligt halvstort marked med en del madvarer og stof/kvindeting. Der var altså den bedste kebab, den næstbedste lå på Joachimstaler Str., næsten lige ved siden af erotik (læs porno) museet. Den ligger i den ’passage’ hvor erotik museet også ligger.

Et lille tip til stationen (Zoologischer Garten) der ligger lige ved det næstbedste kebabsted, er at der er bagagebokse, så hvis du skal have opbevaret dine tasker inden du skal hjem, så koster det seks euro for et stort bagagerum.

Med dette lille tip afsluttes Berlin-turen, og jeg håber at du kan bruge de sidste par indlæg. Det jeg anbefaler mest er stadig Maremoto, men husk at det er et sted der leges og det ikke er Berlins bedste restaurant – men der er rart at være.

FACIL, hyggelig Michelin i Berlin

Underdressed og øl til maden kan sagtens beskrive lidt af besøget på Berlinturens anden Michelinrestaurant, FACIL. Restauranten ligger i en hyggelig gårdhave på femte sal med store vinduer ud til en masse bambusbuske der indkapsler restauranten og giver den en behagelig almosfære – til frokost i hvert fald.

Hytteost med pesto, tunrilettes og almindeligt smør. De store tallerkner som ser ud som om de er meget tunge, er meget tunge, men jeg ved ikke om det er guldtallerkner.

Kæresten og mig var på restauranten til frokost, og derfor var tanken lidt at man ikke behøvede så fint tøj. Det var dog ikke en tanke som de fleste andre delte, der var i hvert fald en stor mængde jakkesæt til frokost den dag. Nu blev der også skrevet noget om øl, og dette drak vi fordi vinkortet var meget dyrt – selv vinene på glas var dyre. Man kan lidt sammenligne deres vinkort med formelB’s, der også er rigeligt dyrt/fint.

En silde-before, jeg manglede snapsen!

Frokosten på FACIL koster 39 euro for tre retter og den valgte vi (jeg for os). Vi tog desværre den samme forret, men ellers tog vi forskellige retter. Forretten lød på ’labskaus von der ente’, hvilket både lød godt og dårligt. Godt fordi and er lækkert, dårligt fordi labskovs på dansk er noget man får i feltrationer og er ret så kedeligt. Dette var en blanding desværre, så det var en ret kedelig ret med and, tilsat et par forskellige ting. Æv bæv, man skulle være gået efter de andre…

Labskovs med and og diverse grej på siden - langt fra den bedste ret jeg har fået på sådan et fint sted.

Hovedretterne gjorde det hele lidt bedre. Min var et lækkert stykke braiseret vildt med en masse selleri – ifølge menuen skulle der være en ’sauce sierra moreno’, men det ved jeg ikke lige hvad er. Sovsen der var til var dog rigtig lækker og kraftig. Kæresten var blevet forsynet med noget fisk, men det kan jeg sQ ikke huske så meget om udover at det var okaj i smagen. Kæresten syntes dog at sovsen dertil var for syrlig.

Min hovedret, lækkert vildt med en ordentlig sovs

Jeg havde hjemmefra besluttet at jeg SKULLE have desserten med estragon, og så måtte tøsen vælge selv. Min bestod af en chokolade/kage/skum med hindbærskum på og ovenpå denne en rulle af hindbæris. Ved siden af var der rabarber kompot, for lidt estragonpure og noget kikseknas. Min dessert var dejlig, men der var ikke store overraskelser, og jeg var lidt skuffet over mængden af estragon. Lige hurtigt kan jeg nævne at den chokolade og skovmærkedessert jeg fik på Den Røde Cottage var langt bedre. Det var dog en meget pæn dessert.

Min dessert med hindbær, hindbærsorbet, chokoladekage og lidt rabarber...

Tøsens dessert bestod af hendes nu ynglings jordbærsorbet, med en chokolade kage hvor indholdet var en hasselnødecreme. Dertil var der stykker af pistaciebrioche (smørbrød), der ligesom Reinstoffs avocadobrioche ikke smagte af så meget. Chokoladekagen med nøddecremen (IKKE Nutella) var meget lækker og ligeså var sorbeten. Hvis man skulle lave chokoladekagen herhjemme ville jeg foreslå en fondant hvor man kommer en frosset klump nøddecreme i. Nå, den var rigtig god, og jeg gad faenme godt vide hvordan sådan en creme bliver lavet. I afdelingen af fondant findes også en nøddefondant jeg fik på Il Dona i København, MMM, den var lækker, og lavet på nødder i stedet for chokolade.

chokoladekage med nøddecreme og jordbærsorbet

En positiv overraskelse kom efter desserten i form af en ekstra dessert. Et martiniglas med en lækker hindbærsorbet sammen med chokoladeovertrukne nødder. Det var meget fint, og helt klart noget der skal indføres på mange flere restauranter.

Overraskelsesekstra dessert, helt sikkert noget der kan anbefales at gøre for andre restauranter...

For at slutte dette indlæg var der jo ’kun’ tre, ikke vildt store, retter, så currywurst faktoren er oppe på en med fritter på siden. Frokosten løb op på 94 euro, og det var jo nærmest billigt – især når man tænker på at nogle af vores andre aftener med almindelig mad lå på omkring 50 euro…

Jeg glemmer helt at fortælle at jeg fik en skammel til mit kamera. Det er sQ meget frækt at de ligefrem sørger for at man ikke har grej liggende på bordet.

Reinstoff – Berlin, en stjerne og små portioner

Hvis man skal på ferie og vil holde en eller anden form for budget, skal man ikke tage det dyreste den første dag. Men det gjorde vi nu engang, 8 retter på Reinstoff i Berlin med tilhørende vine og en ekstremt dyr aperitif, i alt 460 euro.

Reinstoff ligger i en gammel industribygning og derfor går der store metalsvæller fra gulv til loft. Restauranten er et stort firkantet rum, med store vinduer, skjult af lange mørke gardiner, ud til i den ene ende. De tre andre vægge er forsynet med store båse, og på gulvet i midten er der seks borde. Over disse hænger et væld af pærer (elektriske) og skjuler loftet samtidig med at de giver et mildt lys i rummet. I båsene er der op mod væggen en lang sofa og foran er der placeret tre borde, hvor man bliver placeret så man kigger ud i rummet.

Fire snacks. Kyllingeskind med to slags ajvar, blåmusling med tomatsalat og blåmusling med limecreme og is. Der var også foie gras med trøffel og små kurve med noget syltet og noget stærkt :)

Der var to menuer at vælge imellem, en kaldet ’quite near’ og den anden ’far away’. Den nære bød på masser af fisk mens den fjerne havde mere rigtigt kød. Vi endte med at vælge den fjerne vha. lodtrækning, da vi på ingen måde kunne bestemme os, og nu kunne vi se frem til ægte caviar, lam, kalv, andelever og en smule fisk.

Resterne fra første ret. Det er ikke altid man husker at tage billeder.

Jeg har desværre ikke styr på de vine vi fik, men der var mange gode imellem. Og så var de hovedsagelig fra Spanien, Portugal og Italien. For første gang prøvede jeg dog at bede om et nyt glas da kæresten havde fået et temmelig støvet og grumset et. Jeg bad selvfølgelig på amatørtysk med begrundelsen ”Es gibt alles möglichen drinnen”. Jeg ved ikke om det var lidt groft sagt, men vi fik da et nyt og meget renere glas.

En god jomfruhummer, men den så ikke så indbydende ud... Der er svampeis i baggrunden.

Og hvad nu, der er skrevet så meget om alt andet end maden, men her kommer så en kort gennemgang; Reinstoff kører med fire små startere (og sluttere) hvor man får et billede af hvad de laver i køkkenet, før man beslutter sig for menuen. Vores første ret derefter bestod af mandel, agurk og caviar. Katrinen synes ikke caviaren kunne smages og jeg manglede også lidt samspillet mellem caviaren og de andre elementer. Agurk og mandel er dog RIGTIG godt sammen.

Stille og rolig kalv med avocado, brioche med avocado, creme på noget der gav en caviaragtig smag. Retten manglede salt.

Retten efter, bestod af jomfruhummer og svampe, herunder en svampeis. Den var ikke pæn at se på, og kunne godt give associationer til…, men godt smagte den, men lidt mærkeligt med svampeis. Nu kom så noget kalv, med avocado, creme på caviar eller noget der giver en lignende smag. En dejlig og letspiselig ret, men det var ikke det vilde rent smagsmæssigt – og jeg savnede salt på kødet.

Aftenens nok bedste ret, andelever, variationer af løg og mørke bær.

Den ret som jeg husker bedst kom efterfølgende og var hårdt stegt andelever (jeg er ikke sikker på at det er det samme som foie gras), sammen med variationer af løg og mørke bær. Selv Katrinen som ikke kan li foie gras syntes at det var en god ret, og det er helt sikkert noget jeg gerne vil prøve at lave selv.

Frosne urter, retten der er skyld i en grøn plet.

En fiskeret var den næste, men det var ikke en som jeg husker. Derimod husker jeg retten efter som var frosne urter med akvavit. Jeg kom til at spilde en dråbe urteis, hvilket selvfølgelig resulterede i en fin grøn plet på dugen. Restaurantens reaktion på dette var at dække pletten med en stor serviet – temmelig pinligt, og det var ikke noget jeg behøvede, men det var nu meget sjovt.

Ondt men lidt sjovt bevis på at 'ham her har spildt'. Når man får hagesmæk på restaurant bliver det rigtig slemt...

Urteisen skulle rense munden inden hovedretten som var lammekrone, lammemørbrad og langtidsbraseret lam. Dette var en god ret, og med en lækker sovs. Til lammet var der selleripure, noget der mindede om meget små klöse (kugler af toffelmos og toffelmel der efterfølgende er kogt).

Rødbede og chokolade del 1

Nu var det så tid til desserten som kom i to omgange, og bestod begge gange af rødbede og chokolade, hvilket må siges at passe udmærket sammen. Begge var egentlig lige gode da begge have lækre elementer såsom honningis, mousse, rødbedekrymmel og rødbedeis kombineret med mousse. Det overraskende med deres is var størrelsen. ”Iskuglerne” var nemlig lavet med noget der svarer til en teske, og det er altså ikke meget is man får der. For min skyld måtte man meget gerne bruge en spiseske i stedet!

Rødbede og chokolade del 2, med honningis... mmm

Nu kom så afslutningen bestående af fire små snacks, hvoraf en med ananas og kokosflage var bedst – den manglede bare lidt rom :) – Selv om vi fik otte retter med før og eftersnacks var der stadig plads til en currywurst, så faktoren her var helt sikkert på en. Maden var rigtig god, men jeg syntes at der manglede noget wow-faktor. Dog var der rigtig mange gode elementer og jeg vil da gerne derind en anden gang, men så skal det være uden aperitiffen der kostede 22 euro pr. mand. Aperitiffen var godt nok champagne, fordi de lød som et nyt mærke, men jeg havde smagt det herhjemme og var ikke imponeret den gang.

Næste gang jeg spiser dyrt på en ferie, så gemmer jeg altså den dyreste restaurant til den sidste aften.

Afsluttende snacks