Agorafobisk tur til Torvehallerne

I går kom jeg hjem efter et kortere togt (sejltur). I tiden hvor jeg var væk, nåede Torvehallerne desværre at åbne helt uden mig, men jeg kunne fra havet læse om stor succes og masser af besøgende. For satan jeg var misundelig. I dag gik turen så, langt om længe, til Torvehallerne, og hold kæft hvor var der mange mennesker.

En stor pande med confit, bedre bliver det ikke!

 

Om bord på det skib, hvorpå jeg er påmønstret, er der omkring halvtreds sjæle, men selv om man lever tæt er der meget plads. Det var der derimod ikke i Torvehallerne, og inden for fem minutter nåede min kæreste da også at blive væk to gange. På trods af en betragtelig højde kunne jeg ikke finde hende, men heldigvis kunne kæresten nemt finde mig. Og hvor fandt hun mig så? Ja, jeg var ikke druknet i Agnes’ cupcakes, ej heller i den større fiskeafdeling. Jeg var derimod druknet i mennesker, der alle ville være lige op og ned af mig.

Turen hjem på sidste togt, det er fascinerende at se på men bølgerne gør det sværere at sove.

Selv om der var skræmmende mange mennesker i Torvehallerne blev det dog til et par runder med dertilhørende confit de canard sandwich og et impulskøb af chokolade hos A Xoco.

Confit sandwichen kom fra store pander der blev fyldt af en stor pakke confit, ikke almindelige confiterede lår men omkring to kilo stykker uden ben – ved du hvor man finder dem, så sig endelig til, indtil da kan man købe confiterede andelår på dåse eller lave det selv, her er en opskrift.

Hat eller sandwichholder, 55 for sandwich og 45 for vin...

Samme sted som havde sandwich, havde ost, kyllinger hvor næsten alt var pillet og en anden meget dejlig ting nemlig rilette. Den rilette jeg plejer at foretrække er rilette d’oie – mørkogt gås, trevlet og blandet med krydderier og andefedt.

Afsluttende må jeg indrømme at sandwichen var lidt skuffende, kødet var fint og som det skulle være, men der måtte gerne have været et mere interessant tilbehør. Chololaden fra A Xoco er snart spist og har endnu engang ikke skuffet.

Den bedste kylling siger skiltet, og du får den med hoved og det hele...

Hvis du overvejer at tage til Torvehallerne, så tag derind mens andre er på arbejde, så er der nok lidt mere plads.

Jacobsen specialbryg; en weekend med Nordic Feed

Overskriften nævner selvfølgelig en masse ting, men bare rolig, det hele ryger ikke i denne blog. Dette indlæg vil derfor kun omhandle øl. Men hvem var lige Nordic Feed.

Nordic Feed havde jeg faktisk ikke hørt om før sidste uge, men det er et par herrer der prøver at fremme viden om Ny Nordisk Mad på den internationale scene. På denne baggrund blev der i forbindelse med Copenhagen Cooking og MAD Foodcamp afholdt en ’Food writer conference’. Der var en del danske bloggere men også en række udenlandske, herunder Rupert Parker som vist er en temmelig kendt fyr – se hans rejseside her. Jeg var så heldig at snuble over en invitation og en weekend hvor jeg pludselig havde fri, så her kommer første del:

Jacobsens forskellige bryg, vi fik ikke den ene, og jeg kan desværre ikke huske hvilken det var. Foto: Jan K. Madsen

Første aften nåede jeg ikke med til, da jeg sad i en bil på vej hjem fra Nordjylland. Dagen efter var der dog et foredrag om øl med efterfølgende frokost hos Jacobsen specialbryg i Carlsberg, og her kunne jeg være med! Det hele startede lidt for sent på grund af et voldsomt uvejr morgenen inden og jeg ventede med spænding på starten og øl. Det viste sig at der IKKE kom øl før maden, så der var kun vand… PÅ CARLSBERG. Jeg var meget overrasket, men nå, nok om det.

Der var en times foredrag hvor vi fik en hel del at vide om hvordan de brygger øl, og hvad deres idéer bag øllene var. Foredraget blev holdt af Morten Ibsen, Jacobsens brygmester – uden ølmave, så helt troværdigt kan han ikke være :) Her er et par tip til hvad du kan sige for at virke klog, når du drikker en øl:

-          Topgæringsgær medfører en kraftig og frugtig øl, f.eks. en hvedeøl.

-          Bundgæringsgær medfører en let frugtig øl, f.eks. en pils.

-          Øl kan blive gamle, og det skyldes fedt i bygkornet som oxiderer og dermed ændre øllens smag. Jacobsen har lavet en øl der ikke oxiderer ved at fjerne fedtet. Der står NUL LOX på disse øl.

Brygmester Morten, også med vand! - en kende utroværdigt :) Foto: Jan K. Madsen

Foredraget kunne sagtens have været længere og mere dybdegående, med en eventuel rundvisning. Men lidt er også godt, og maden var klar til at blive serveret.

Vi fik et lille fad med mad, hvortil der blev serveret seks øl over tre omgange. Første gang fik vi Velvet ale, hvortil vi sQ spise jomfruhummer. Velvet ale er lavet på champagnegær og er lækker frisk. Som brygmester Morten sagde, vil den helt sikkert være fin til en aperitif.

Anden var med en mørkere øl, Saaz Blonde, der blev serveret til røget laks med surt. Det passede meget godt sammen, men her var jeg mere opmærksom på øllen. Morten sagde at den havde en nålekarakter, men jeg er ikke sikker på at vi talte samme smagesprog. Dog tror jeg at vi er enige om at det er en lækkerbisken af en øl.

Maden som huskokken havde kreeret. Foto: Jan K. Madsen

Flere var overrasket over at man havde sat en mørk øl til hønsesalat, men det tænkte jeg ikke så meget over, og nød bare tredje øl. Nu havde jeg fået lidt at drikke, så mine sanser var ved at vågne igen, og jeg kunne både få kaninbur og karamel ud af øllen. Jeg fik desværre aldrig navnet på den, men det var enten Brown ale eller en tilsvarende mørk øl. Med kaninbur kan man måske lede tankerne hen på kostald, som jeg har hørt skulle være et kvalitetstegn i god gammel vin.

De tre sidste øller har jeg ikke rigtig skrevet noget om, og henviser derfor til andre bloggere: www.piskeriset.dk og http://lacucinanada.wordpress.com/.

Inden jeg slutter skal jeg, med venlig hilsen Carlsberg, opfordre alle kvinder til at drikke mere øl, og lægge vinen på hylden! Hvis i vil have champagne synes jeg at det er ok :)

Bøgeis med karamelskum – en let men langsom og anderledes dessert.

Så er tiden endelig inde til at en ny opskrift kan se dagens lys på Madarkitekterne.dk, nemlig Bøgeis med karamelskum. Isopskriften er inspireret af Malling og Schmidts egeis, omend det er meget lang tid siden jeg har set og rodet med deres opskrift.

En lille gif der viser hvor simpel retten er, og hvor nem den er at præsentere grimt. Du kan sagtens gøre det bedre!

Det hele er rimelig simpelt at lave, men det vil helt klart være smartest hvis du ejer en eller anden form for ismaskine. Isen der er lavet på en træspåner fra tørret bøgebrænde har en let karamelliseret der bliver kraftigere alt efter hvor længe den bliver tilberedt. Det er en ok og anderledes ret.

Jeg har endnu ikke drukket champagne (tror jeg) til desserten, men hvis man måske har en gammel OG SØD flaske, kunne den bruges, men pas på med det.

Nå men prøv at lav opskriften, og leg lidt. Du kan finde opskriften og mange andre HER.

Bøgeis, et kig gennem skummet!

Eisbein, schweinshaxe og et par gode dönersteder i Berlin

Det hele kan jo ikke være fint og fjollet dyrt, så her er et par tip og et par anbefalinger til nogle gode måltider.

Currywurst som jeg tidligere har brugt som mæthedsfaktor kan findes de fleste steder i Berlin, og dog. Vi var ude ved Charlottenburg (vestlige del af Berlin) en dag, og her skulle vi faktisk lede efter et sted med currywurst, meget mærkeligt. Det sted vi fandt, var meget sørgeligt og kan ikke anbefales. Derimod kan et sted på Kurfürstendam klart anbefales, dette var også et meget velbesøgt sted. Det ligger på hjørnet på denne adresse, google den: Kurfürstendamm 195, Berlin, Deutschland. Det skal siges at det ikke er en gurmetting, men du står op og spiser sammen med gråspurvene.

Currywurst. Det viser sig at man kan få ‘mit oder ohne darm’, hvilket bare er ridser i pølsen som nogle anbefaler da den således bliver grundigere stegt.

I en eller anden form for madblad læste jeg at eisbein skulle være det vilde, og jeg skulle selvfølgelig også smage sådan noget. Min tyske moar (det er nogle år siden hun boede der) sagde at jeg skulle passe på tænderne, men jeg tror hun havde blandet noget sammen. Eisbein er et stykke kogt svineben (skank eller?). Kogt med kød, hud og dog uden hår. På tallerknen er det præsenteret som en kæmpe klump kød med kogt fedt og hud…

Eisbein, et stort stykke kogt svinekød (skank? - hvem ved...)

Nej eisbein er IKKE vejen frem, men det er dets broder/fætter SCHWEINSHAXE derimod. Det er samme stykke kød man roder med, men denne gang er det stegt/bagt i ovn, således at man får en ”svinekølle” med spøde svær og det hele… Så hvis du er i Tyskland og tænker eisbein, så lad være men tænk i stedet schweinshaxe!

Schweunshaxe er MEGET bedre end eisbein, og hvis man vil have noget tyskeragtigt er dette en god ide - få klösse og sauerkraut til.

Nu er jeg så kommet til en af de dejligste ting at spise, og noget som Berlinerne gør godt, nemlig kebab eller som de kalder det, döner. Jeg nåede desværre kun at prøve tre forskellige steder denne gang, og to af dem anbefaler jeg gerne :) Den tyske almindelige döner bliver serveret i et kvart stykke rundt brød og ikke i pita, til dette er der krydderdressing (den bedste), hvidløgsdressing eller noget stærkt – jeg bruger en blanding af krydder og en smule stærkt. Fyldet er, udover kødet, en smule iceberg, rødkål (indimellem) og en tomat-, agurk-, krydderurte- og løg-salat.

Den bedste vi prøvede var på det tyrkiske marked (Tüken markt, åben tirsdag og fredag). Markedet starter i krydset mellem Kottbusser Str./Damm og Maybachufer. Markedet er et hyggeligt halvstort marked med en del madvarer og stof/kvindeting. Der var altså den bedste kebab, den næstbedste lå på Joachimstaler Str., næsten lige ved siden af erotik (læs porno) museet. Den ligger i den ’passage’ hvor erotik museet også ligger.

Et lille tip til stationen (Zoologischer Garten) der ligger lige ved det næstbedste kebabsted, er at der er bagagebokse, så hvis du skal have opbevaret dine tasker inden du skal hjem, så koster det seks euro for et stort bagagerum.

Med dette lille tip afsluttes Berlin-turen, og jeg håber at du kan bruge de sidste par indlæg. Det jeg anbefaler mest er stadig Maremoto, men husk at det er et sted der leges og det ikke er Berlins bedste restaurant – men der er rart at være.

FACIL, hyggelig Michelin i Berlin

Underdressed og øl til maden kan sagtens beskrive lidt af besøget på Berlinturens anden Michelinrestaurant, FACIL. Restauranten ligger i en hyggelig gårdhave på femte sal med store vinduer ud til en masse bambusbuske der indkapsler restauranten og giver den en behagelig almosfære – til frokost i hvert fald.

Hytteost med pesto, tunrilettes og almindeligt smør. De store tallerkner som ser ud som om de er meget tunge, er meget tunge, men jeg ved ikke om det er guldtallerkner.

Kæresten og mig var på restauranten til frokost, og derfor var tanken lidt at man ikke behøvede så fint tøj. Det var dog ikke en tanke som de fleste andre delte, der var i hvert fald en stor mængde jakkesæt til frokost den dag. Nu blev der også skrevet noget om øl, og dette drak vi fordi vinkortet var meget dyrt – selv vinene på glas var dyre. Man kan lidt sammenligne deres vinkort med formelB’s, der også er rigeligt dyrt/fint.

En silde-before, jeg manglede snapsen!

Frokosten på FACIL koster 39 euro for tre retter og den valgte vi (jeg for os). Vi tog desværre den samme forret, men ellers tog vi forskellige retter. Forretten lød på ’labskaus von der ente’, hvilket både lød godt og dårligt. Godt fordi and er lækkert, dårligt fordi labskovs på dansk er noget man får i feltrationer og er ret så kedeligt. Dette var en blanding desværre, så det var en ret kedelig ret med and, tilsat et par forskellige ting. Æv bæv, man skulle være gået efter de andre…

Labskovs med and og diverse grej på siden - langt fra den bedste ret jeg har fået på sådan et fint sted.

Hovedretterne gjorde det hele lidt bedre. Min var et lækkert stykke braiseret vildt med en masse selleri – ifølge menuen skulle der være en ’sauce sierra moreno’, men det ved jeg ikke lige hvad er. Sovsen der var til var dog rigtig lækker og kraftig. Kæresten var blevet forsynet med noget fisk, men det kan jeg sQ ikke huske så meget om udover at det var okaj i smagen. Kæresten syntes dog at sovsen dertil var for syrlig.

Min hovedret, lækkert vildt med en ordentlig sovs

Jeg havde hjemmefra besluttet at jeg SKULLE have desserten med estragon, og så måtte tøsen vælge selv. Min bestod af en chokolade/kage/skum med hindbærskum på og ovenpå denne en rulle af hindbæris. Ved siden af var der rabarber kompot, for lidt estragonpure og noget kikseknas. Min dessert var dejlig, men der var ikke store overraskelser, og jeg var lidt skuffet over mængden af estragon. Lige hurtigt kan jeg nævne at den chokolade og skovmærkedessert jeg fik på Den Røde Cottage var langt bedre. Det var dog en meget pæn dessert.

Min dessert med hindbær, hindbærsorbet, chokoladekage og lidt rabarber...

Tøsens dessert bestod af hendes nu ynglings jordbærsorbet, med en chokolade kage hvor indholdet var en hasselnødecreme. Dertil var der stykker af pistaciebrioche (smørbrød), der ligesom Reinstoffs avocadobrioche ikke smagte af så meget. Chokoladekagen med nøddecremen (IKKE Nutella) var meget lækker og ligeså var sorbeten. Hvis man skulle lave chokoladekagen herhjemme ville jeg foreslå en fondant hvor man kommer en frosset klump nøddecreme i. Nå, den var rigtig god, og jeg gad faenme godt vide hvordan sådan en creme bliver lavet. I afdelingen af fondant findes også en nøddefondant jeg fik på Il Dona i København, MMM, den var lækker, og lavet på nødder i stedet for chokolade.

chokoladekage med nøddecreme og jordbærsorbet

En positiv overraskelse kom efter desserten i form af en ekstra dessert. Et martiniglas med en lækker hindbærsorbet sammen med chokoladeovertrukne nødder. Det var meget fint, og helt klart noget der skal indføres på mange flere restauranter.

Overraskelsesekstra dessert, helt sikkert noget der kan anbefales at gøre for andre restauranter...

For at slutte dette indlæg var der jo ’kun’ tre, ikke vildt store, retter, så currywurst faktoren er oppe på en med fritter på siden. Frokosten løb op på 94 euro, og det var jo nærmest billigt – især når man tænker på at nogle af vores andre aftener med almindelig mad lå på omkring 50 euro…

Jeg glemmer helt at fortælle at jeg fik en skammel til mit kamera. Det er sQ meget frækt at de ligefrem sørger for at man ikke har grej liggende på bordet.

Reinstoff – Berlin, en stjerne og små portioner

Hvis man skal på ferie og vil holde en eller anden form for budget, skal man ikke tage det dyreste den første dag. Men det gjorde vi nu engang, 8 retter på Reinstoff i Berlin med tilhørende vine og en ekstremt dyr aperitif, i alt 460 euro.

Reinstoff ligger i en gammel industribygning og derfor går der store metalsvæller fra gulv til loft. Restauranten er et stort firkantet rum, med store vinduer, skjult af lange mørke gardiner, ud til i den ene ende. De tre andre vægge er forsynet med store båse, og på gulvet i midten er der seks borde. Over disse hænger et væld af pærer (elektriske) og skjuler loftet samtidig med at de giver et mildt lys i rummet. I båsene er der op mod væggen en lang sofa og foran er der placeret tre borde, hvor man bliver placeret så man kigger ud i rummet.

Fire snacks. Kyllingeskind med to slags ajvar, blåmusling med tomatsalat og blåmusling med limecreme og is. Der var også foie gras med trøffel og små kurve med noget syltet og noget stærkt :)

Der var to menuer at vælge imellem, en kaldet ’quite near’ og den anden ’far away’. Den nære bød på masser af fisk mens den fjerne havde mere rigtigt kød. Vi endte med at vælge den fjerne vha. lodtrækning, da vi på ingen måde kunne bestemme os, og nu kunne vi se frem til ægte caviar, lam, kalv, andelever og en smule fisk.

Resterne fra første ret. Det er ikke altid man husker at tage billeder.

Jeg har desværre ikke styr på de vine vi fik, men der var mange gode imellem. Og så var de hovedsagelig fra Spanien, Portugal og Italien. For første gang prøvede jeg dog at bede om et nyt glas da kæresten havde fået et temmelig støvet og grumset et. Jeg bad selvfølgelig på amatørtysk med begrundelsen ”Es gibt alles möglichen drinnen”. Jeg ved ikke om det var lidt groft sagt, men vi fik da et nyt og meget renere glas.

En god jomfruhummer, men den så ikke så indbydende ud... Der er svampeis i baggrunden.

Og hvad nu, der er skrevet så meget om alt andet end maden, men her kommer så en kort gennemgang; Reinstoff kører med fire små startere (og sluttere) hvor man får et billede af hvad de laver i køkkenet, før man beslutter sig for menuen. Vores første ret derefter bestod af mandel, agurk og caviar. Katrinen synes ikke caviaren kunne smages og jeg manglede også lidt samspillet mellem caviaren og de andre elementer. Agurk og mandel er dog RIGTIG godt sammen.

Stille og rolig kalv med avocado, brioche med avocado, creme på noget der gav en caviaragtig smag. Retten manglede salt.

Retten efter, bestod af jomfruhummer og svampe, herunder en svampeis. Den var ikke pæn at se på, og kunne godt give associationer til…, men godt smagte den, men lidt mærkeligt med svampeis. Nu kom så noget kalv, med avocado, creme på caviar eller noget der giver en lignende smag. En dejlig og letspiselig ret, men det var ikke det vilde rent smagsmæssigt – og jeg savnede salt på kødet.

Aftenens nok bedste ret, andelever, variationer af løg og mørke bær.

Den ret som jeg husker bedst kom efterfølgende og var hårdt stegt andelever (jeg er ikke sikker på at det er det samme som foie gras), sammen med variationer af løg og mørke bær. Selv Katrinen som ikke kan li foie gras syntes at det var en god ret, og det er helt sikkert noget jeg gerne vil prøve at lave selv.

Frosne urter, retten der er skyld i en grøn plet.

En fiskeret var den næste, men det var ikke en som jeg husker. Derimod husker jeg retten efter som var frosne urter med akvavit. Jeg kom til at spilde en dråbe urteis, hvilket selvfølgelig resulterede i en fin grøn plet på dugen. Restaurantens reaktion på dette var at dække pletten med en stor serviet – temmelig pinligt, og det var ikke noget jeg behøvede, men det var nu meget sjovt.

Ondt men lidt sjovt bevis på at 'ham her har spildt'. Når man får hagesmæk på restaurant bliver det rigtig slemt...

Urteisen skulle rense munden inden hovedretten som var lammekrone, lammemørbrad og langtidsbraseret lam. Dette var en god ret, og med en lækker sovs. Til lammet var der selleripure, noget der mindede om meget små klöse (kugler af toffelmos og toffelmel der efterfølgende er kogt).

Rødbede og chokolade del 1

Nu var det så tid til desserten som kom i to omgange, og bestod begge gange af rødbede og chokolade, hvilket må siges at passe udmærket sammen. Begge var egentlig lige gode da begge have lækre elementer såsom honningis, mousse, rødbedekrymmel og rødbedeis kombineret med mousse. Det overraskende med deres is var størrelsen. ”Iskuglerne” var nemlig lavet med noget der svarer til en teske, og det er altså ikke meget is man får der. For min skyld måtte man meget gerne bruge en spiseske i stedet!

Rødbede og chokolade del 2, med honningis... mmm

Nu kom så afslutningen bestående af fire små snacks, hvoraf en med ananas og kokosflage var bedst – den manglede bare lidt rom :) – Selv om vi fik otte retter med før og eftersnacks var der stadig plads til en currywurst, så faktoren her var helt sikkert på en. Maden var rigtig god, men jeg syntes at der manglede noget wow-faktor. Dog var der rigtig mange gode elementer og jeg vil da gerne derind en anden gang, men så skal det være uden aperitiffen der kostede 22 euro pr. mand. Aperitiffen var godt nok champagne, fordi de lød som et nyt mærke, men jeg havde smagt det herhjemme og var ikke imponeret den gang.

Næste gang jeg spiser dyrt på en ferie, så gemmer jeg altså den dyreste restaurant til den sidste aften.

Afsluttende snacks

Maremoto, den hyggeligste restaurantoplevelse i Berlin

Eksperimentering, El Bulli, hygge, leg, hund, hjemligt og fuld er de ord der først kommer frem når jeg skal tænke tilbage på mit besøg på Maremoto i sidste uge.

Restauranten har for nylig skiftet lokaler og der virkede derfor hyggeligt rodet, med mindre det var med vilje, og så var der stadig hyggeligt. Ejeren og især det jeg gætter på var hans kone, gjorde det også godt for at man følte sig velkommen.

Velkomst til Maremoto og prisen for menu og vin

Billedet på deres hjemmeside ligger op til et meget interessant måltid, hvor der bliver leget en masse og jeg håbede i den sammenhæng at det var noget forret der blev vist. Det var det ikke, men første forret var alligevel meget interessant, nemlig variation af tomater. Der var tomatskum, tørret tomat, tomat-indmad med salt osv.. Meget af det smagte meget stærkt, so tomat ofte gør efter lang tid i ovnen. Det jeg syntes var bedst var noget så simpelt som tomat-indmad med lavendelsalt.

Masser af tomat og lige så meget Texturas

Tomaterne blev efterfulgt af min ynglingshaderet… østers. Denne version var røget med lardo-væske (lardo er noget lækker tørret svinefedt hvis jeg har forstået det rigtigt). Vi fik at vide at det var nogle ekstra kødfulde østers hvilket var rigtigt, men selv om det ikke var en klam slimet klump er det ikke min ynglingsspise.

Meget interessant, men måske ikke så praktisk bestik

Tredje ret var lækker fisk med creme og is på grønne æbler samt gele på aloe vera. Lækkert, og aloe vera smager sQ også rigtig godt, så når jeg en dag er lækkersulten kan jeg sikkert finde noget god creme. Fisken ved jeg ikke lige hvad var, men den var blevet vakuumpakket og kastet i et vandbad, med en temperatur på 62 grader, i fire minutter eller sårn.

Hunden, en lidt nervøs en af slagsen...

Omkring tredje ret opdagede vi hunden. Man ser meget tit hunde på restauranter i Tyskland, synes jeg, men det er første gang jeg har set en restaurant med hund. På dette tidspunkt havde vi fået hældt en del indenbords, og det tog derfor ikke længe inden jeg var henne for at klappe hunden :)

Det møreste kød jeg nogensinde har fået

Fjerde ret var hovedretten, om end ikke særlig stor. Retten bestod af noget kål tilberedt med noget meget stærkt, honning-soya ”bobler”, lidt agurk og noget Wagyukød – meget lækkert, og nok det møreste kød jeg nogensinde har fået. Kødet skal det også sige var grundlaget for restauranten. Ejeren Christiano Reinzner er eneimportør af kødet til Tyskland, og har derved restauranten ”for sjov”. Prisen for hele måltidet, 6 retter og vin til vi var fulde, var kun 99 euro pr. person.

Squash eller noget i den retning

Jeg er stadig ikke sikker på at femte ret var en dessert, men den var i hvert fald ikke salt. Den bestod af en masse ting med squash eller aubergine, og jeg kan ærligtalt ikke huske det. Den var dog meget fin, og det ny slags grøntsag at få ’dessert’ på.

sjov, ubehagelig og interessant dessert

Sidste ret understregede legen med maden. Retten kaldet Carmen Elektra bestod af hindbærskum og en is lavet på szechuan peber der kun er blevet tørret i en uge. Isen gav tungen en følelse af at få stød, og var egentlig ikke specielt rar at spise, men det var sjovt. Jeg endte også med at få en omgang peber med hjem, så jeg selv ville kunne få lov til at lege – så det ser jeg frem til, og hvis du kommer som gæst, er det måske ikke behagelige overraskelser der venter ;)

Smøger og creme brulée brænder til at tænde med - de kan jo ikke arbejde hele tiden

Nå, men jeg kan kun sige at det var en rigtig god og anbefalelsesværdig aften. Som sædvanlig skal der være en hotdogfaktor, men da det er Tyskland er det currywurstfaktor. Currywurstfaktoren er på én uden tilhørende pomfritter.

Maremotos hjemmeside finder du HER, eller hvis du er i byen, på Am Weidendamm 1a, meget tæt på Spree. Hvis de ikke har fået de rigtige skilte op, står der ’Guten morgen Franz’ eller sårn.

En uge i Berlin, teaser på kommende indlæg…

Kæresten og jeg har lige været en uge i Berlin, resultatet blev to michelinrestauranter, en restaurant hvor der blev leget, en gang mad med show, eisbein, schweinhaxe og en gang mad i mørke. Selvfølgelig var der masser af mellemmåltider bestående af döner (kebab) og currywurst. Det følgende vil være billeder og links til de forskellige steder, indlæggene kommer senere.

Reinstoff, en stjerne

Reinstoff, gåselever med mørke bær

Reinstoff var den første restaurant vi besøgte, og egentlig lidt et fodskud, for den var sQ lidt dyr. Det gik dog, om end vi måtte spare lidt til sidst og budgettet røg i vasken. 8 retter, 7 vine, to personer, 460 euro.

FACIL, en stjerne

FACIL, en ikke specielt god forret, men resten var godt

FACIL blev besøgt til frokost, 3 retter for 39 euro. Et rigtig dejligt fredfyldt rum i en gård på femte sal. Det blev lige omkring 100 euro for to personer, tre retter, to øl og vand. Vi holdt os fra vin fordi deres vinkort var meget dyrt…

Charlottenburg, mad og koncert

Charlottenburg, mad og et show

Maden var ok, men ikke fantastisk. Der var omkring 150 spisende fordelt på par og store grupper. Alle fik serveret samtidig, så der var run på, og det bar derfor også præg af det. Det hele var et show og super turistet, så hvis du skal dertil; ha’ lyst til klassisk musik, turister og hav god tid.

Maremoto, leg med mad og det bedste restaurantbesøg

Maremoto - Carmen Elektra, interessant men måske ikke god dessert

Maremoto var helt sikkert den bedste restaurantoplevelse. Ejeren laver diverse ting med mad ved siden af, så dette var mest et sted hvor der kunne leges. Og leget, det blev der. Den vildeste og ikke ligefrem behagelige ret hed Carmen Elektra. Retten var en is, der når den rørte tungen føltes som om man rørte et ni volts batteri.

Unsicht Bar

Restaurant hvor man ikke kunne se. En interessant oplevelse, men vi gættede temmelig rigtigt på hvad vi fik at spise. Tjenerne var blinde, så det var temmelig interessant at se hvordan deres vej rundt fungerede. Maden… tja, den var ok.

Mandagseksperiment, bobbel af isomalt

Luftbobbel af isomalt

Mandagseksperiment. Bobble af isomalt (sukker af en art), og så var det ikke voldsomt svært… så skal det bare lykkes på fredag, og det samme med bøgeisen :)

Isomalten reagerer ligesom almindeligt sukker, bare hurtigere. Jeg ved endnu ikke helt hvad det er. Nå men isomalten smeltes kommes på et siliconebagepapir og æltes til det kan bruges som bolchemasse. Herefter blæses luft ind; jeg gjorde det med et kobberrør og en stor sprøjte… Det skal på en eller anden måde køles hurtigt når det er blæst op, jeg brugte kulden fra fryseren.

Der skal nok komme mere når bøgeisen er færdig og når jeg får leget færdig med desserten…

De bedste opskrifter fra det sidste halve år – printervenlige versioner

Jeg sejler stadig rundt omkring Grønlands kyster, så der sker ikke det store på madfronten. Men, mens jeg venter på at komme hjem kan jeg fortælle at jeg netop har lagt de bedste opskrifter fra det sidste halve år op på hjemmesiden.

Opskrifterne er lavet på pdf, så det er mere printervenlige, og de er følgende:

Jomfruhummerbisque – en som jeg selv havde succes med.

Æbleflæsk a la NOMA

Løgsuppe, consomme eller hvad man nu ønsker at kalde det. Det er en lækker ting sammen med champagne der er gammel og derfor har ændret karakter.

Rødbeder i rødbedeglace med jomfruhummer. En heldig og lidt tilfældig kombination.

En god og lækker, kraftig sovs. Stærkt inspireret af en fra den nye NOMA-bog.

Fin pynt til tallerkenserveringer, rodfrugtringe.

Spiralsalat fra cafeen Spis det Råt.

Seks GODE isopskrifter, eller i det mindste ideer.

Nem, men god smoothie, også fra Spis det Råt.

Honningmumser - ynglings julesmåkagerne!