Honningmumser, bløde og gode julekager…

Den gode læser har måske opdaget at jeg bruger en del af min tid som sømand. I forbindelse med dette arbejde sejlede jeg på Grønland, Island og Færøerne hen over jul og nytår 2012. Mine forældre sendte dengang en kasse hvor indholdet ihvertfald var verdens bedste julekage, honningmumser, men den nåede aldrig frem.

3 år gamle honningmumser og et gavekort til Zalando fra i år(?).

3 år gamle honningmumser og et gavekort til Zalando fra i år(?).

I oktober i år (2015) blev fik jeg en besked fra Arktisk Kommando, Færøerne. De ville fortælle at jeg har modtaget en pakke dateret til 2012. De spurgte også om de måtte åbne, men det ville jeg da helst selv, så den fik lov til at vente en måned ekstra, hvorefter jeg selv kom til Færøerne.

Da jeg kom om bord og pakken blev åbnet var der et julekort fra mine forældre, en dåse med 3 år gamle honningmumser og et gavekort fra Zalando dateret 2015. Hvordan eller hvornår det gavekort er kommet ned i kassen vides ikke, men hvad der er helt sikkert, er at min kæreste fremover vil komme glimmer i pakkerne til mig. Så lærer toldere eller lignende at holde fingrene væk. Om der var mere i pakken vides ikke. Mine forældre kan i hvert fald ikke huske det.

Selv om honningmumserne var tre år gamle kunne de stadig spises, og over de efterfølgende fjorten dage blev dåsen tømt. De mindede måske mere om honningbeskøjter end om de bløde kager de engang var. Jeg synes dog at du skal have opskriften, for når de er friske smager de vildt godt!

Inden du får opskriften er her et stemningsbillede. Velbekomme!

Inden du får opskriften er her et stemningsbillede. Velbekomme!

Ingredienser:
500 g honning
500 g brun farin
1 tsk natron
1 tsk kardemomme
1 tsk kanel
1 tsk ingefærpulver
1 tsk pulveriseret koriander
6 knuste stjerneanisfrø (dem inde i den hårde skal)
Kornene af en stang vanilie
En pakke pomerans (en slags syltet appelsinskræl)
3 hele æg
750 g hvedemel

Fremgangsmåde:
Honning og brun farin smeltes i en tykbundet gryde, uden at det kommer op og koge. Når det ikke længere er en grynet væske slukkes varmen og natron samt krydderier inklusive pomerans kommes i. Derefter kommes de tre æg i, og til slut røres melet i. Herefter stilles dejen på køl til dagen efter. Dagen efter tages dejen ud og rulles i kugler på 2 cm i diameter. Der bliver til omkring 5 bageplader, og kuglerne må ikke ligge for tæt, de flyder nemlig ud. Kuglerne bages i ovnen ved 200 grader varmluft i 10 minutter (der havde jeg det bedste resultat). De må ikke falde sammen når de tages ud, og de må ikke blive tørre. Til sidst kan man komme en tynd glasur på for at give dem en pæn overflade – jeg plejer ikke at komme glasur på. Når de er taget ud at ovnen, så nyd nogle med det samme og lad resten stå ude i et stykke tid så de trækker fugt og bliver en smule bløde og seje.

 

Rejsetip: Har du tænkt dig at tage til Færøerne, så vil jeg anbefale restaurant KOKS. Du kan læse mere om den her!

Sønderho kro – en behagelig oplevelse vest for Jylland

Helt ovre vest for Jylland ligger en lille ø kaldet Fanø. I bunden af Fanø ligger en lille by og i den by ligger en lille kro. Sådan kunne et eventyr starte, men jeg vil blot give en anbefaling til en god omgang mad. Jeg forventede ikke det store da jeg satte mig til bords, men blev i høj grad overrasket over niveauet, kvaliteten og ja, det hele. Det blev til en virkelig god aften.

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs... af vinden s'føli. Det andet er for koldt!

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs… af vinden s’føli. Det andet er for koldt!

Før jeg kommer for godt igang må jeg nok hellere starte med menukortet. Der er et frokostkort og et aftenkort. På aftenkortet kan man vælge mellem en femretters menu til 595,- eller a la carte. Ved a la carte vælger man selv retterne; en ret 325,-, to retter 425,-, tre retter 495,- og fire retter 565. Det er derfor ikke stedet man går ind for at få et hurtigt måltid mad, da det kan umiddelbart kun kan svare sig at tage tre retter eller mere. På Fanø tager man som regel heller ikke et hurtigt måltid mad, der er sQ ikke noget man skal nå.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset - det som er mest lige er lyset.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset – det som er mest lige er lyset.

Som de forsigtige mus min kæreste og jeg er, valgte vi den sikre vej. Den vej hvor andre bestemmer, hvilket vil sige en femretters menu med hilsner fra køkkenet. Det blev vi meget glade for.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Først ville køkkenet sige hej. Den hilsen kom i form at noget der mindede om en dekonstrueret kartoffelmad. Rugbrødskrummer, toffel, mayo, maltflan/flager og friturestegte rejer. Jeg fatter ikke friturestegte rejer, heller ikke når de er med skal. Det er der nok nogle der gør.

Serviet

Serviet

Første ret kom med en super cool detalje, jeg slet ikke opdagede. Der var rimmet pighvar, strandportulak og østerssmør. Over dette blev hældt en hønse-krabbebouillon. Det blev hældt af en the-kande af glas med et filter af glas. I filtret lå en masse urter og en krabbe der var gået forkert. Fedt, men jeg så det ikke. Hvis jeg havde serveret den, havde jeg nok pralet med krabben :)

Nu vil jeg ikke længere gå i detaljen med maden. I stedet må jeg lige nævne vinen. Sønderho er langt fra København og tak for det. De mængder der kommer i glasset her er nemlig helt anderledes – og det er ikke mindre jeg mener. Da et glas velkomstchampagne blev hældt op så jeg frem til en behagelig beruset aften og jeg blev ikke skuffet. Gode vine i pæne portioner. Tak for det og lad være med at gøre det anderledes.

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer...

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer…

Aftenens vin er svær. Enten en californisk pinot noir, 2011 fra Fess Parker. En super dejlig, blød, lun og krydret vin. Et helt andet indtryk end farven indikerer. Hvis ikke det var pinot noir’en må det være en “Frederiksdal Sparkling” kirsebærvin. Jeg vidste ikke engang den fandtes og følger ellers nogenlunde med i vinverdenen. Den er lavet af kirsebær og pærer og så er der kommet bobler i. Fin og frisk vin! Frederiksdal skriver.

Jeg vil runde af her. I stedet for at beskrive alle retter og alle vine vil jeg stærkt anbefale Sønderho Kro. Tag mod vest, tag en færge. Ikke den mod England. Tag til Fanø.

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Så er det sQ svampetid!

En rørhat, men kan den spises? Spørg en vejleder.

En rørhat, men kan den spises? Spørg en vejleder.

Det er for vildt. Det er svampetid og der er svampe overalt.

En hel del er giftige, men nogle få er spiselige.

Ved du ikke hvilke det er, så find en guidet svampetur.

Giftig og blot en af mange!

Giftig og blot en af mange!

Dansk naturfredningsforening afholder mange ture i de stille skove.

Man kan ovenikøbet være heldig at finde noget spiseligt.

Selv blandt rørhatte er der usunde svampe. En eller to eller flere?

Tag i skoven med en vejleder, og find dem her:

Dansk naturfredningsforening og Svampeforeningen

Denne skal man heller ikke spise...

Denne skal man heller ikke spise…

Stegt flæsk hotdog, en hyldest til Thomas’ bøf bearnaise hotdog

Nu er jeg ikke meget for Masterchef, men eftersom der var en blogger med var jeg lidt nysgerrig. Thomas fra Madetmere.dk, som stadig er med i Masterchef, præsenterede til Masterchef-audition en Bøf Bearnaise Hotdog. Super ide og godt at den bragte ham videre. Mens jeg så programmet, eller meget kort efter, kom idéen til en stegt flæsk hotdog. Stegt flæsk er jo altid godt, så hvorfor sQ det ikke være godt som hotdog. I det følgende får du en vejledning til en ganske udmærket og lidt utraditionel hotdog.stegt flæsk hotdog

En, mere eller mindre, traditionel stegt flæsk med persillesovs ret indeholder: Stegt flæsk, persillesovs, kartofler, syltede rødbeder og sennep. Alle disse ingredienser ville jeg gerne have med og resultatet blev derfor: Confiteret flæskesteg, persille mayonnaise, ungarsk kartoffelbrød (lángos), råsyltede rødbeder og friteret persille. Bum. Og nu til opskriften.

Confiteret flæskestegconfiteret flæskestegStartes to dage før. Giv en lille flæskesteg, eller ribbensteg, selskab af en masse salt i ca. 24 timer. Når de 24 timer er gået, skal stegen skylles og derefter confiteres. Jeg brugte svinefedt og lod den ligge ved ca. 100 grader i 4 timers tid. Herefter skal stegen under pres og køles af indtil næste dag hvor den er klar til brug. Når den skal bruges skæres en fin firkant ud, på tværs af sværene. Denne steges på sværere ved lav varme i en smule olie – det sprutter stadig. Når sværene er sprøde tages kødet af og skæres i skiver. Nu steges skiverne så og igen ved svag varme og lidt olie. Voila, sværene er klar.

Ungarsk kartoffelbrødungarsk kartoffelbrød lángosKartoflerne koges uden salt og køles af. ½ dl af kogevandet gemmes. Når kartoflerne er kølige og vandet ligeså, blandes 10 gram gær i vandet. Kartoflerne æltes sammen med 200 g mel og 1 tsk salt til der ikke er så mange hele kartoffelklumper tilbage. Nu hældes vandet i og det hele æltes sammen. Dejen bliver sandsynligvis let fugtig og der kan drysses lidt mel over for at gøre den lettere at arbejde med. Nu skal den hæve i en time.
En time senere varmes olien til 180 grader og dejen formes til tre hotdog-brød. Hvert brød skal nu friteres, hvor det vendes lidt undervejs. Når det er lækkerbrunt tages det op og lægges på noget oliesugende klæde. Og så skal der skæres en revne til kødet. Viser det sig at brødet stadig er lidt råt indeni gir man det lidt mere i olien. Voila, brødet er klar.

Persille mayonnaisepersillemayonnaiseHer følges fremgangsmåden beskrevet på Kvalimad.dk, Den virker. Jeg brugte halvanden dl olie og lidt mere citronsaft end angivet. Følg opskriften og smag til. Til sidst vendes fint hakket persille i mayonnaisen. Voila, mayonnaisen er klar.

Råsyltede rødbeder og friteret persille.
Nip ”skærmene” af lidt persille. Skyl dem og smid dem i olien – det sprutter. Giv dem 10-20 sekunder, tag dem op og læg dem på køkken rulle. Prøv at duppe olie af.
Skræl en rødbede og skær den i tynde, tynde skiver. Evt. med en kartoffelskræller. Hæld noget citronsaft, lidt sukker og lidt salt over. Lad det stå i en times tid. Vend evt. rødbedeskiverne undervejs.


Sådan, det hele er færdigt og klart. Saml din hotdog og nyd den!stegt flæsk hotdog2

Den Røde Cottage – i land for en enkelt aften

Med ufattelig kort varsel kom en sejltur til at vare to måneder i stedet for to uger. Ikke lige det kæresten eller jeg ønskede. Det blødede hende dog lidt op (meget lidt), at vi ville ses for en enkelt aften midt på sejlturen. Skibet anløb København og det åbnede samtidig muligheden for at komme ud og spise. Valget faldt på Den Røde Cottage. Det helt rigtige valg.

En lille snack, syltet asparges. Rigtig lækkert og desværre det eneste asparges den dag.

En lille snack, syltet asparges. Rigtig lækkert og desværre det eneste asparges den dag.

Vi skulle ikke blive forspiste, så vi havde talt om at en fem-retters menu ville være perfekt. Da vi kom derhen kunne vi dog ikke vælge en af for/hovedretterne fra og endte derfor på seks retter. Bare for liige at smage desserterne.

Og nu ikke så meget skriveri, lad os se nogle billeder i stedet…

Lille men lækker ret/snack

Lille men lækker ret/snack, første ret.

Første ret måtte gerne have været større, den var så hurtigt overstået. Men velsmagende. En ensom jomfruhummer med syltet tang, dild og revede macadamianødder. Jeg frygtede tangen, men den smagte ganske fint.

Italiensk salat... lækker, lækker... 2. ret.

Italiensk salat… lækker, lækker… 2. ret.

”Varm italiensk salat” har været mit udgangspunkt for at forklare anden ret til andre. Retten var blandt aftenens favoritter. Egentlig var der ikke meget italiensk salat men den bestod af en lækker sovs med morkler, friske ærter og løg. Til denne var et stykke rødtunge i selskab med syltede løg. Det hele passede bare super godt.

Kartofler fyldt med løvstikkecreme.

Kartofler fyldt med løvstikkecreme. 3. ret.

Der var penge at spare på tredje ret, der hovedsageligt bestod af kartofler. Derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på den, men i stedet foreslå at læse lidt om mit besøg på KOKS på Færøerne. På KOKS fik jeg en kartoffelret man nok skal være færing for at nyde… masser af halvtørret fisk og lidt kartoffel.

Rigeligt med lammebrisler. De havde lidt mindre struktur end kalvebrisler, og jeg er af den grund mere til kalvebrisler.

Rigeligt med lammebrisler. De havde lidt mindre struktur end kalvebrisler, og jeg er af den grund mere til kalvebrisler.

Med næste ret fulgte et glas rødvin. Det var dejligt. Den blev præsenteret som smagende af kirsebær hvilket den også gjorde i starten, men omkring halvvejs i måltidet var der meget mere hindbærsmag. En let og frisk vin; 2013 Domaine Lucci, Noir de Florette, Australien. Til vinen blev der serveret lammebrisler med brunet smør, kapers og hvide ribs. Egentlig en meget klassisk ret, om end jeg kun har prøvet det med kalvebrisler før og så uden ribs. Ribsene var et rigtig dejligt syrligt element.

Vagtel... en lille bitte fugl

Vagtel… en lille bitte fugl. 5. ret.

Hovedretten var for mig vagtel med fennikel og hindbær. En vagtel er godt nok en lille fugl. Vi fik vagtelbryst(er) og som man ser på billedet fylder den ene klump en gaffel. Nå men på trods af fuglens størrelse var det en rigtig dejlig ret. Vinen dertil var nok min ynglings. Igen blev der præsenteret kirsebær. Brændte denne gang. Men der var dejlig smag af kirsebær hele vejen igennem, den skal jeg have igen; 2012 Occhipinti, Il Frappato, Sicilien.

Lækker rødvin i glassene, terrasse med høje vægge (havlt så høje tidligere på aftenen), køkkenhave og natur. Ren hygge.

Lækker rødvin i glassene, terrasse med høje vægge (havlt så høje tidligere på aftenen), køkkenhave og natur. Ren hygge.

Nu kom vi jo til at tage desserterne med, to forskellige, en hver. En dessert var en genganger ”Cholokade chokolade chokolade”. En behagelig chokoladebar, som jeg godt kunne have spist et større stykke af. Jeg må hellere få fat i opskriften.
Den anden dessert var hovedsageligt jordbær og kærnemælkssorbet. Det var desserten med det bedste vinmatch; 2012 Domaine Renardat – Fâche, Cerdon du Bugey, Savoie. Som forventet var den dejlig frisk.

Jorbærdessert i forgrunden og 3 x chokolade i baggrunden.

Jorbærdessert i forgrunden og 3 x chokolade i baggrunden.

Nå, le grand finale. Uden at være ekspert på ”køkkener”, vil jeg nok påstå at de arbejder i det klassiske køkken med udgangspunkt i sæsonens råvarer. Jeg synes retterne var lette, måske også en smule for lette – jeg er en stor dreng, så der skal meget til at mætte mig – men denne lethed var også en af grundene til at valget faldt på Den Røde Cottage. Da vi tog hjem var vi behageligt mætte med en behagelig promille og havde haft en rigtig hyggelig aften. Tak til Den Røde Cottage, vi ses igen.

Dette var mit andet besøg på Cottagen, hvis du vil læse om sidste gang, så læs videre HER!

Kaffe og snacks. I baggrunden ser man en irish coffee...

Kaffe og snacks. I baggrunden ser man en irish coffee…

 

 

Kanelsnegl og skimmelost… en super kombination og opskrift!

Som sømand har jeg rejst til mange eksotiske destinationer, forbi fremmede lande med fremmede køkkener, og på et tidspunkt var jeg forbi vældigt fugtige Bergen langt oppe af den norske kyst. Bergen har ikke meget at byde på udover frisk fisk, norske jenter, rigeligt regn, lidt fin natur og så skillingsbollen.

WTF er en skillingsbolle? – i bund og grund er det bare en kanelsnegl, lavet af en dejlig blød dej og en remonce med masser af kanel. Jeg fik serveret sådan en bolle på en restaurant sammen med en rådden norsk ost (lidt stærkere end Blå Castello). Det var en super kombination og siden da har jeg prøvet det til portvin, både tawny og vintage. Det passer perfekt sammen, men portvinen skal have lidt alder hvis det er vintage. På mit skib er kombinationen også ved at være en del af traditionen ved messemiddage…Portvin med skillingsbolle som skjuler rådden ost

Da jeg selv lavede den brugte og gjorde jeg følgende:

Dej:
1/4 L vand
115 g smør
100 g sukker
1 spsk kardemomme
40 g gær
600 g hvedemel
½ tsk salt

Remonce:
Lav en blanding i forholdet 125 g kanel til 1 kg smør (1:8) og ca. et halvt kilo sukker på kilo smør. Jeg tror jeg lavede en mængde på 200 g sidst.

1: Brug en røremaskine. Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, sukker, kardemomme og halvdelen af hvedemelet. Smelt smørret lidt og rør det i dejen sammen med resten af melet. Lad dejen ælte i ca. 20 minutter til den er blød og smidig.

2: Lad dejen stå i 40 minutter.

3: Rul den ud, men ikke for tyndt, og smør remonce på. Rul den sammen og skær den i ca. 2 cm skiver.

4: Lad snejlene hæve i ca. 1,5 time.

5: Strø sukker på toppen og smid bollerne i ovnen med varmluft på 220 grader i ca. 7 minutter. Pas på de ikke får for meget!

6: Nu skal du finde dig en god, ikke for stærk mugost og en lækker flaske portvin!

VELBEKOMME!

Champagnesnacks – det du lige står og mangler til dine gæster.

Snacks til champagnen

Mens jeg sejler rundt omkring Færøerne, under et alkoholforbud, efter en meget våd fest på en ubåd, drømmer jeg om at komme hjem og få et lille glas champagne. Når det er lang tid siden jeg sidst har fået de dejlige bobler, kan de godt virke en anelse sure. Derfor skal der snacks til! I det følgende får i mine ynglingssnacks som alle er relativt simple at lave.

Oliven

Så simpelt som det kan være. Og hvor køber man så de rigtige… i Søsterne Grene, det er sQ skørt, men de smager super godt og har en dejlig fedme.

Saltmandler

Køb dem eller lav dem selv. Når jeg selv laver dem går det godt hver anden gang, men her er et par tips. Tag en gryde med 1L vand og 50 g salt. Kog mandlerne, 200 g evt., til det ser ud som om at skindet vil af – som ved risalamanden. Hæld vandet fra, spred mandlerne ud på en bagemåtte og bag dem i ovnen ved 150 grader. Nu skal du passe på. De må ikke blive for varme så pas på eftervarmen og tag nogle ud indimellem. Når de begynder at blive let brune indeni SKAL de ud og køles af, ellers brænder de på og det er ikke lækkert.

Bagerst i billedet finder man den dejlige rygeostdip...

Bagerst i billedet finder man den dejlige rygeostdip…

Rygeostdip med syltede skalotteløg og chips

En klassiker inspireret af Thomas Pasfalls bog ”Mit fynske køkken”. Her skal du både sylte og blande to ting. Lad os starte med dippen. Tag et bæger creme fraiche og en rygeost, og bland disse så det smager behageligt af røg. Ja, du skal selv finde dit niveau. Hvis du er et slankefreak, kan du sikkert finde mere fedtfattige alternativer.
Og nu til syltningen. Køb nogle skalotteløg skræl dem og skær dem i tykke skiver (de skal hakkes bagefter). Nu er de klar. Lav en blanding af ca. 2 dele hvidvinseddike, 1 del sukker og 3 dele vand. Kog det op. Når det koger hældes løgene i og efter et minut tages gryden af varmen. Lad det hele køle af. Når dippen skal bruges, tages løgene op, hakkes og smides ovenpå.
Det skal smage af både røg og løg, så find selv dit rigtige miks og server der med chips.

Sådan var den originale snack. Jeg syns min er mere dekorativ.

Sådan var den originale snack. Jeg syns min er mere dekorativ.

Ananas, toast, foie og lakrids

Endnu en klassiker når der bliver drukket champagne i mit selskab. Jeg fik den første gang på Munkebo Kro dengang at, igen, Thomas Pasfall herskede der. Som overskriften antyder, består den af fire hovedingredienser. Den første, bunden, toast. Jeg bruger et sødmælksfranskbrød, skåret i meget tynde skiber, stukket ud i fine cirkler og ristet lysebrunt i ovnen. Den anden ingrediens, ananas, skæres i ligeså tykke skiver som toasten og stikkes ud med samme udstikker som før. Tredje ingrediens, lakridspulver drysses over til sidst, i en meget lille mængde. For meget ødelægger helheden. Fjerde ingrediens består af foie gras blandet med fløde, salt, peber og en lille smule cognac. Rør det til en lind creme, a la flødeost.

Nu skal den så samles, toast i bunden, foie gras creme i midten, ananas over og til sidst et let drys af lakrids. Sørg for først at samle kort tid inden servering, således at foie gras og ananas ikke gør toasten blød.

Billedet er taget af Frederik Kreutzer (www.vinkreutzer.dk) til en champagnesmagning et hemmeligt sted...

Billedet er taget af Frederik Kreutzer (www.vinkreutzer.dk) til en champagnesmagning et hemmeligt sted…

God arbejdslyst!

Nytårsmenuen kort fortalt…

Nytårsaften 2012-13 i Reykjavik

Nytårsaften 2012-13 i Reykjavik

Det er vist på tide der også kommer en nytårsmenu herfra. Grunden til at der ikke er skrevet noget som helst er at der ikke er de store planer. Her er dog hvad der indtil videre er på tapetet…

Before:

Den traditionelle champagnesnack bestående af toastskiver med foie gras rørt med cognac og fløde samt ananasskive med lakridsdrys over.
Til dette serveres en champagne, 2002 Clos Cazals fra Le Mesnil-Sur-Oger

Champagne Tsarine Rosé, som ikke skal drikkes til nytår, sammen med snacks der altid følger med champagne!

Champagne Tsarine Rosé, som ikke skal drikkes til nytår, sammen med snacks der altid følger med champagne!

Forret 1:

Noget med kammusling, måske ærtesuppe. Dertil endnu en champagne, Krug non vintage.

Forret 2:

3 gange jomfruhummer; haler og lardo, tartar og bisque med lidt grej.
Hertil hvidvin, Arwen 2011 fra Lilleø vin. Vinen er opkaldt efter Rene Redzepis datter, men jeg ved ikke om NOMA og Lilleø stadig har noget med hinanden at gøre.

Hovedret:

Noget med krondyrryg, svampe, jordskokker og det løse…
Dertil serveres vin.

Dessert:

Noget med nødder og dadler eller lignende. Indtil videre tænkes der på en hasselnøddeis og nogle eksotiske frugter… dadelis, kan man måske også det?
Hertil serveres en Niepoort 30 års tawny som derudover er gammel.

Gammel port :)

Gammel port :)

 

På et eller andet tidspunkt er der kuttersnacks med sur-sød chilisovs.

Aftenen slutter selvfølgelig med kransekage som er hjemmelavet og champagne fra Charles de Cazanove kaldet 31:12 Rosé… Lavet til nytårsfest og ikke så avanceret at det er fjollet at drikke den når vi er fulde.

Grønbech & Churchill – en anbefaling fra et sted i nordatlanten

Endelig! I lang, lang tid har jeg gerne villet prøve restauranten Grønbech & Churchill. Sidste gang jeg forsøgte, var til Copenhagen Cooking for et års tid siden, men dengang ville guderne hellere have at jeg sQ være syg. Mine forældre anbefalede det dog kraftigt bagefter.

Første gang jeg hørte om manden bag, Rasmus Grønbech, arbejdede han sammen med Christian Aarø i den nu hedengangne Premisse. Premisse er sidenhen, sammen med Christian Aarø blevet til AOC (mere om AOC findes her). Grønbech hærger nu i sit eget køkken lige over for Mærsk og resterne af Frihedsmuseet; køkkenet og restauranten hedder Grønbech & Churchill.

Da kameramanden tog en fridag er der ingen billeder men kun en anbefaling og lidt tekst. But here it goes. Vi valgte ”Høj cigarføring” med ”Saft & Kraft” menuen. Det betyder 4 x mad, 4 x vin, vand og kaffe til 1000,-. Maden og vinen passede super godt sammen i de to forretter samt desserten. Vinen til hovedretten skulle dog nok have været dekanteret, da den var lidt lukket og først åbnede sig et stykke inde i retten. Da den åbnede sig passede den dog glimrende, men inden var den lige lidt for spids.

Første ret bestod af havtaske med jordskokke vinagrette, pærer og jordskokker. Den passede super godt til vinen, en Chateau Gigognan – Cotes du Rhone Blanc fra 2011 (http://www.vineanordic.com/chateau-gigognan/). Til retten blev der serveret brød glaseret med lakrids.  Også her passede vinen perfekt og jeg var derfor nødt til at gå på rov i kærestens glas…

Glaseret brød var ellers en sej, men lidt fedtet,ting. Det blev vist lavet ved at de først bagte brødet og derefter penslede med en lakridssirup, for så at give det en tur i ovnen.

Anden ret, igen med fisk, bestod af suppe/skum på salatløg og osten havgus, serveret med jomfruhummer og svampe. En virkelig god ret. Den blev serveret med Morillon Blanc fra 2011 af Jeff Carrel. Igen en kanon vinmatch, og igen var jeg på rov i kærestens glas. Heldigvis kom der lidt ventevin i glasset inden hovedretten.

Hovedretten, eller retten med kød, var vildand med fare for hagl, dog desværre uden at vi fandt nogle (det ville have givet en dessertbonus). En fin ret, men retten forinden overgik den. Den var s’føli lækker og da vinen åbnede sig passede den godt til. Vinen var Chianti Classico, San Giusto fra 2011, og var ifølge tjenerinden/sommelieren fra en upcoming vinist.

Desserten var med lakridsrod, masser af lakridsrod. Da bordet ved siden af os fik deres dessert undrede jeg mig lidt over at retten var pyntet med korkpropper, men hvad faen, et køkken skal jo have lov til at lege. Og det havde de gjort for korkproppen var åbenbart plastisk hvid chokolade vendt i lakridsrodspulver (lidt for meget pulver, men fed ide). Derudover var der lakridsrodsis, chokoladeknas og noget blomme. Mit gæt er at plastisk hvid chokolade er lavet ved at smelte skumfiduser og hvid chokolade sammen – men det bliver nok prøvet engang.
Vinen var igen en godt match, og som tidligere blev kærestens glas også hurtigt tømt. Hun skal heller ikke drikke så meget. Vinen var en Pineau Francois 1er, White pineau – jeg har ikke lige kunnet finde en forhandler, men Suenson vin har en der minder om, her. Prøv den evt. til en galia melon (de orange netmeloner), hvor du skærer melonen i skiver, hælder vinen over og lader det trække… Mmmm!

Nå i slap for at se billeder, og må derfor nøjes med en stor anbefaling. Jeg ser frem til at komme igen, og er virkelig glad for jeg nåede at besøge restauranten inden jeg sQ sejle igen.

Champagnesmagning og et kort visit hos HÖST

Det lå i kortene at lørdagens champagnesmagning ikke ville blive til noget for mig, men heldigvis stillede planeterne sig rigtigt, og jeg nåede hjem til det. Oven i købet nåede jeg også et kort visit hos Cofoco-kædens nyere restaurant.

HÖST

Da lørdagens champagnesmagning allerede startede kl. 19, og jeg gerne ville prøve at spise ude inden, var vi under et vist tidspres. Restaurantvalget var derfor til dels begrundet i afstanden mellem smagningen og restauranten, derudover havde jeg et gavekort (tak svigerforældre) og lysten til at prøve et nyt sted.
Det er ikke det store jeg har læst eller hørt om HÖST i forvejen, men hvad jeg havde hørt var at det var godt, og det viste sig at være sandt.

Vi kom kort efter åbningen kl. 1730, fik det sidste ledige bord og fortalte at vi havde temmelig travlt. Menukortet bød på en fast tre-retters menu og fire a la carte retter, men fordi vi ikke forestillede os at have tid til tre retter, valgte vi fra a la carte.
Vi endte derfor med en lille rib-eye med karl-johan mayo, selleri, syltede løg og lidt grønt. Det var ikke en kæmpe ret, men mere i stor forretsstørrelse, heldigvis gav dette både tid og plads til dessert. Hovedretten var rigtig dejlig og vinmatchet dertil var super godt, vi spurgte tjenerinden som foreslog en vin, og den tog vi (2010 Rosso di Montepulciano, Cantine Dei, Toscana).

Desserten som smagte lidt at tuttifrutti...

Desserten som smagte lidt at tuttifrutti…

Før hovedretten kom en appetizer i selskab med en G&T. Appetizeren bestod af en tallerken placeret oven på en skål. Ved bordet blev tallerknen løftet af og en masse røg væltede ud, en god og uventet detalje. I skålen lå tofler med bakskuldcreme og ødelagte chips og på låget lå lidt laks med karse. Det passede dejligt sammen – men ikke lige til G&T.

Inden vi gik fra restauranten, nåede vi lige en dessert i følgeskab med en Riesling spätlese. Desserten bestod af rødgrød på skovjordbær med birkebarkis og hvid chokolade med urter. Hvis man tog en blandet mundfuld af denne var smagen lidt hed af tutti-frutti tyggegummi. Ikke lige hvad jeg forventede, men sårn ok godt.

Konklusionen må være at jeg meget gerne vil spise der igen, selv om hotdog-faktoren nok er oppe på to. Mht. hotdog-faktoren, så er jeg kommet frem til at jeg ikke behøver at spise alt det jeg kan, og derfor kunne man faktisk sige at faktoren var nul – men så skal jeg heller ikke være specielt sulten i forvejen.

Champagnesmagningen

Kl. 1852 var regningen betalt og tøsen færdig på toilettet så turen gik nu imod en masse champagne til smagningen afholdt af Vintage Champagne. Vel ankommet, lidt længere nede af samme gade, fik vi et glas velkomstchampagne. Velkomstchampagne er fedt og praktisk. Det overrasker lidt og får gjort munden klar til det, der skal til at ske.
I den følgende smagning smagte vi otte forskellige champagner, men jeg vil nøjes med at skrive om de tre bedste.

Der bliver skænket og fortalt i kælderen (www.wineceller.dk)

Der bliver skænket og fortalt i kælderen (www.wineceller.dk) Foto: Mikkel Hagerup

Vi fik serveret vinene, to af gangen, og det første glas efter velkomstchampagnen gik rent ind. Huset Juillet-Lallement, vist nok i familie med Alain Lallement, som vi boede hos i Champagne, stod bag den første af fire blanc de blanc champagner. Lugten af denne champagne var faktisk ikke fantastisk, men havde lidt sure tæer over sig. Heldigvis blev den mere behagelig over tid. Hvor lugten haltede, var smagen bedre, om end den ikke varede længe. Smagen var med gode lakridstoner, krydret og med lidt mørke bær. Faktisk var smagen hen af en Summerbird flødebolle med hvid chokolade og lakrids, og det er jo godt. Prisen ligger vist på omkring 240,-.

Efter de første to glas var drukket blev der fyldt op igen, og igen var det, det første glas som imponerede. Roland Champion, Blanc de Blanc, Grand Cru 2006. Lugten var god, med noter af smør (noget fedme og blødt), koldskål og kærnemælk. Smagen var ligeledes god med, igen, smør og lyst, let ristet, brød. Konklusionen er: God med pil op. Prisen er omkring 250,-.

Og drukket...

Og drukket… (Foto: Mikkel Hagerup)

Tredje par champagner gjorde ikke det store indtryk, men første glas i fjerde par gjorde derimod. Roger Brun Rosé, Premier Cru, Rosé. En rigtig flot rosé, nærmest rubinrød, og det er dejligt at se på. Smag og duft var med både jordbær og hindbær – og det er ikke bare rosé indbildning. Den var rigtig god og vil gøre sig godt på altanen eller foran fjerneren til en god action- eller kærlighedsfilm. Jeg er overbevist om at den nok skal komme på besøg når jeg engang får et hus. Prisen er igen omkring 250,-.

Efter fjerde par glas sluttede smagningen, men så åbnede baren i stedet. Her var det muligt at smage lidt forskelligt til nogle fornuftige priser. Her blev der smagt noget mere, men kuglepennen blev lagt væk så der er ikke flere notater. Smagningen blev hostet af www.vintagechampagne.dk som også kan findes på Facebook. Næste gang de holder en smagning er d. 9. november. Jeg kan ikke komme, men vil da anbefale dig at tage en tur forbi, det gir’ mening. Meld dig ind i Facebook-gruppen for det er der nyhederne kommer.