Category Archives: Mad

1.th, en anbefaling og beskrivelse

1.th, et sted omgærdet af mystik og gode anmeldelser. Siden jeg første gang hørte om stedet, for mange år siden, har jeg villet derind, men tiden har aldrig været til det. Rygterne var gode og det skulle vise sig at de var sande.

Så tydeligt er restauranten markeret ved porten...

 

Døren

Indgangen til restauranten gemmer sig bag en lille port, på en mørk, mørk gade. Lige ved siden af en tidligere besøgt, dejlig vinbar (fandt vi ud af). Vi ringede på, blev buzzet ind, gik op ad trappen, og så skulle jeg lige have et billede af skiltet ved døren. Dette tog åbenbart temmelig lang tid, så døren blev åbnet med mig sidende på hug med et kamera der ikke gad fokusere og en tålmodig kæreste ved siden af.

Stuen

Vi kom ind, jakkerne kom af og vi blev vist videre ind i stuen, hvor vi bare skulle sætte os til rette. Vi valgte den store bløde blå og hvidstribede sofa, men rykkede os da næste selskab kom ind. Valget stod nemlig mellem at være i midten af dette selskab eller finde et sted til to, så vi tog et par dejlige stole og satte os ved en lækker bred vindueskarm. Desværre blev den gode vindueskarm taget af nogle andre efter maden. I stuen fik vi en æbletoddy med lidt snacks (berlinere med bacon og løg vist).

En lille mosaik af indtryk, stuen var mørk og hyggelig mens spisesalen var noget lysere. Jeg tror dog at de dæmpede lyset i løbet af aftenen.

Spisesalen

Da folk var færdige med deres toddy blev alle vist ind i spisesalen. Salen var et langt rum, som bestod af to dele, spiseområde og køkken. Køkkenet bestod af kraftige, røde og rustiktudseende møbler. Jeg fik heldigvis plads så jeg kunne se ind i køkkenet og så derfor hvordan maden blev lavet. Ud fra det jeg så, kan jeg sige, at jeg efterhånden gør det hele på samme måde, ved at have forberedt alt inden.

Ved bordet var der dækket op med fire knive, gafler og glas. Jeg regnede derfor med at der i hvert fald ville være fem retter, for man må da få en ret der kræver ske. Det viste sig at der kom hele ni retter, fire forretter, to små hovedretter, en gang ost og to desserter baseret på samme indhold. Alle retter havde gode idéer og elementer; f.eks. friturestegt knækbrød, sovs på ristet kyllingeskind, wasabisovs, ristede solsikkekerner til mug ost og roesukkeris. Flere retter var lige i skabet, herunder især en ret bestående af røget ål og syltede løg, dækket af knoldselleriskum med knas af flæskesvær, røde bær og sårn, ovenpå. Desserterne var også dejlige sammensætninger af havtorn, gulerod, roesukkersirup. Hvis du er kommet hertil og har lyst til at se billeder, findes de flere HER!

Sprængt kalvebryst eller sårn - sprængt er det ihvertfald. Fint billede.

Toilettet

Toilettet var egentlig ikke så stort. Som min kæreste sagde, så virkede det som om der engang var ét lokum hvor man bare havde sat en skillevæg og et ekstra toilet ind. Man har opdaget dem større, og faktisk synes jeg at herrelokummet på Lord Nelson, som er MEGET lille, er større :)

Anbefalingen

Som andre synes jeg også at det er mærkeligt en avec til kaffen skal betales separat på stedet, når alt andet er betalt på forhånd. Hvis de bare smed en halvtredser oveni, ville man være over det problem.

Hele aftenen kan jeg ikke sætte noget på; det var en dejlig aften, hvor vi følte os godt behandlet. Som skrevet stod der glas parat til fire, men det blev til hele ni retter med forskellige vine, og det kan man på ingen måde klage over. Der var masser af gode detaljer i retterne, og den eneste jeg ikke syntes om var friturestegte rejer.  Prisen endte på 2700 i alt, hvilket er et meget fornuftigt leje for sådan en aften. Slutteligt vil jeg sige at 1.th helt klart er et besøg værd, og jeg håber at komme forbi igen en dag – måske en dag hvor vinbaren nedenunder også har åbent…

Da det var 91 år siden første pølsevogn kom på gaden den dag, var hot dog faktoren nødt til at være en. Dog skulle vi gå en halv time for at finde en åben pølsevogn – og han vidste ikke engang at de havde haft føsda… skuffende pølsemand.

En af de super gode desserter!

Sidder du tilbage med lysten til at læse andres oplevelser kan du finde dem her:

Dessert på knoldselleri, resultatet fra en forretsaften

Lørdag aften var vi en del venner som mødtes til lidt madkonkurrence. Det drejede sig om en forretsaften hvor hver deltager skulle have en ret med. Temaet for denne aften var vinter og hver ret skulle på en eller anden måde indeholde knoldselleri. Samtidig skulle retten suppleres med en passende drikkelse.

Selv om det var en forretsaften, tænkte jeg at det ville være sjovere, og meget mere udfordrende, at lave en dessert. Det er jo ikke altid man bruger noget fra det salte køkken i det søde køkken.

Som det lidt kan ses er desserten serveret i et syltetøjsglas. I bunden er der æble-selleritern og hvid chokoladeknas. Oven på dette er en klump selleri-æble-rosin-is med en sellerichips på. I låget er der et stykke sellerikage, sat fast med karamel så det ikke faldt af.

 

Min ret tog udgangspunkt i en gulerodskage (find opskrift her, under kager; byt gulerod ud med 600 g knoldselleri), hvor jeg byttede gulerod med knoldselleri. Dette smagte ganske fint, og den ret kraftige sellerismag blev rimelig afdæmpet, om end at kagen lugtede lidt anderledes. Jeg bagte en lille version af kagen i starten af ugen, så jeg kunne finde noget at drikke der passede samt finde flere elementer.

Af andre elementer var en is lavet på 200 g knoldselleri, ¾ æble, en håndfuld rosiner, 75 g brun farin, samt tre blade husblas. Hertil var en passende mængde vand, hvori det hele blev kogt, og derefter blendet, sammen. Jeg endte med at have 7 dl isblanding, hvilket passer til min simple ismaskine.

Der var også en chips lavet på sødet selleri. Først var det blancheret, dernæst vakuumpakket med sukker og til sidst bagt/tørret i ovn. Vakuumpakning gjorde jeg fordi jeg tidligere har hørt at cellerne i planten bliver ”åbnet” og derfor har nemmere ved at optage eksempelvis sukker.

For at isen ikke skulle smelte havde jeg lavet selleri og æbletern der fik lov at trække i brun farin. Den brune farin skulle som i isen, dæmpe den kraftige sellerismag. Disse tern blev lagt i bunden sammen med noget hvid chokoladeknas – 150 g sukker og 75 g vand koges op til 150 grader og hældes over 100 g smeltet hvid chokolade. Jeg prøvede at komme whiskey i vandet, men det lavede ballade, så lad være med at komme andet end vand i.

Til desserten serverede jeg en 1996 Colheita fra Burmester fra Philipsonwine. Den var lidt sprittet, men dette kan også være pga. de store rødvinsglas vi drak den af – en større overflade giver jo større fordampning – så næste gang bliver det mindre glas. Jeg valgte colheita ud fra kagens smag og da dette valg var taget måtte jeg tilpasse resten lidt; derfor rosiner i isen og brun farin på ternene.

Hvis du ønsker at se billeder af de andres retter, finder du dem – desværre uden opskrifter – her: http://signenagly.typepad.com/signe-nagly/2012/01/knold-og-tot.html

En god og lidt anderledes dessert… Men du kan nå den inden nytår!

Her et par dage inden nytårsaften, er det vist tid til at dele en lille dessertopskrift. Jeg lavede den forleden til en otte retters menu, og nu mener jeg at opskriften er temmelig færdigudviklet. Desserten er bøgeis på hasselnøddespåner og karamelskum.

Nytårsdesserten, bøgeis med hasselnøddespåner og karamelskum.

Hasselnøddespåner laves ved at riste hasselnødder i ovn i en time ved omkring 125 grader. Herefter gnides de i hånden, så skindet/skallen falder af. Når skinnet er af rives de på et fint rivejern. Spånerne skal bruges til at isolere isen fra tallerknen, samt give en god smag.

Karamelskum er næsten en almindelig flødeskum, den er blot vendt med karamel. Karamellen laves ved at smelte sukker i en gryde, uden at brænde det på, og derefter tilsætte fløde ca. 1 til 1. Karamellen skal køles af inden den kan bruges. Når karamellen er kølet af piskes fløden og en sjat røres sammen med karamellen. Derefter vendes de to ting sammen.

Bøgeisopskriften finder ud under desserter blandt opskrifterne. For en genvej kan du klikke her! Jeg ved godt at der står 48 timer ved 80 grader, men du kan få en god smag på 24 timer på 90 grader.

Anretning foregår ved at ligge en bund af hasselnøddespåner. Placer isklumpen ovenpå og brug en sprøjtepose til at duppe karamelskum omkring. Der skal kun skum i randen af isen, da desserten ellers bliver for kvalm og tung, samtidig med at skummen overtager al smag.

Brug en høvl når du skal lave bøgetræsspåner. Det tager latterligt lang tid med en kniv…

Forsøg med flæskestegen

Jeg har haft megetvarierende held hvad angår sværene på mine flæskestege. Derfor satte jeg mig for at finde ud af hvordan ind i helvede jeg får ordentlige svær. For at gøre det, skulle jeg have et stykke kød der kunne tilberedes på flere måder. Jeg købte derfor en fire kilos flæskesteg og delte den op i tre, næsten, lige store stykker. Og her er hvad jeg ellers gjorde:

Fra venstre, steg nr. 1, 2 og 3.

Fremgangsmåde

Stykke 1 blev lagt med sværen ned i kogende vand og sat ind i ovnen ved 175 grader. Her stod den i en time, hvorefter den blev vendt om og fik drysset salt på og mellem sværene.

Stykke 2 fik hældt kogende vand over sig, og blev sat ind i ovnen med sværene opad. Dog havde den først fået rigeligt salt, på og mellem sværene. Ovnen stod som ved den første ved 175 grader.

Steg nr. 1 til højre og 2 til venstre, inden nr. 2 kommer i ovnen.

Stykke 3 kom ind i ovnen med salt på og mellem svær, men ellers blev der ikke gjort noget. Som de andre fik den dog også lov til at stå ved 175 grader.

Alle stege blev taget ud af ovnen ved en centrumtemperatur på 65 grader og fik kødet pakket ind i sølvpapir. Her hvilede de så til centrumstemperaturen var 70. De fik lov til at køle af, da forsøgene skulle laves separat. Og derfor blev de inden servering sat ind i ovnen ved 225+ grader, således at de kunne blive varme igen og sværen kunne blive ordentligt færdig.

alle tre stege hvor de er taget ud for at hvile. De to til ventre er nr. 2 og 3, og det ses tydeligt at deres svær ikke gider at puffe.

Et lille tip, sørg for at sværene ligger vandret, så ender du ikke men nogle halvfærdige svær. Det er vist noget med at fedtet løber ned forbi og gør dem bløde.

Hvad var så bedst?

Den bedste svær fik steg nr. 1, og det vil derfor være den måde jeg vil bruge fremover. Der skal dog bruges længere tid, eller mere varme på metode nummer et, efter stegen er vendt for at sværene bliver helt færdige. Sværene var dejlig boblede og godt knasende.

nr. 1 og 2, og her ses det, måske ikke vildt, tydeligt at steg nr. 1, til venstre, har de dejligste svær.

 

Steg nr. 2 og 3 havde slet ikke boblende svær, de virkede mere tørrede. De knasede godt nok, men var lidt for hårde.

Ovnvariationer

Jeg har fundet ud af, det er smart at lave et par test når man skifter ovn. Jeg har aldrig lavet det før, men har fundet ud af at flere af mine opskrifter ikke fungerer helt godt i min nuværende ovn. Så i stedet for at følge andres råd blindt, lav en prøve inden for at se om rådene overhovedet virker.

Hjernevasket af Meyer?

Jeg har nu et par gange oplevet Claus Meyer holde tale. Første gang var ved Madbloggersymposium 2010, hvor han men kæmpe udstråling og kraft udbredte budskabet om OPUS, et forskningsprojekt i ’Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem en Ny Nordisk Hverdagsmad’ (citat: http://www.foodoflife.dk/Opus/Om.aspx). I det hele taget super interessant, og Meyers tale mindskede ikke interessen. Jeg har siden hørt fra en af forskerne og direktøren bag projektet Arne Astrup og tænker at det vil være fedt at deltage i eksperimentet som du kan læse mere om her.

Meyer, et par fans og det kinesiske filmhold (foto fra www.nordicfeed.com)

Sidst jeg hørte Meyer tale var på MAD Foodcamp på Refshaleøen. Her talte han om hvor dårlig industriel mad var, lidt om OPUS og om hvor god mormors mad var. Talen han holdt denne gang var lang, og der var derfor tid til at se lidt på måden han talte på. Meyers budskab, præsenteret som ’The dark side of industrial food’, blev næsten sagt en gang hvert minut i en halv time. Og gentagelse øger som bekendt chancen for læring.Anden gang jeg hører Claus tale er i et telt på MAD Foodcamp. Han er en travl travl herre...

En anden ting som Meyer gjorde, var at krølle sine talenotater og skødesløst lade dem falde til jorden. Dette fik hele hans fremstilling til at virke fremadrettet, med fokus på det nye og uden at lade detaljer gå i vejen.

Talen må være skrevet med store bogstaver, for han kom hurtigt igennem de mange papirer. Men det var også en halvlang brandtale.

I fremtiden vil jeg låne lidt af Meyer, for han fik sine tanker præsenteret helt fremragende (det kinesiske filmhold spurgte ligefrem om de kunne få hans krøllede notater :) ) – Jeg tror dog at de fleste i selskabet var enige i tankerne, men det kræver lidt at ændre sine vaner.

For resten Meyer, jeg har stadig ikke fået et svar fra dig…

Cafe Petersborg – hyggelig restaurant med simpelt dansk smørrebrød

Dette skal på ingen måde blive til et langt indlæg, men blot være en anbefaling. Hvis du f.eks. befinder dig i nærheden af Kastellet en regnfuld onsdag og venter på at de åbner i vinbutikken, så gå op til hjørnet af Esplanaden og Bredgade. Her finder du Cafe Petersborg, en kælderrestaurant der har eksisteret siden 1700-tallet. Dengang var maden også dansk, men restauranten lå nok i gadeplan.

Stemningsbilleder fra en regnfuld eftermiddag på Cafe Petersborg

Jeg var derinde med tøsen og vi fik hver et stykke smørrebrød (Two for One – rabatbogen duede her). Jeg fik en dejlig pariserbøf og hun en svinemørbrad med bløde løg og spejlæg. Vi blev ikke fuldstændig mætte, men det var faktisk et fint måltid, og hvis man kan holde sig fra slik bagefter var det en fornuftig størrelse. Hvis du skal blive helt mæt, tag to stykker og så er den hjemme.

Prisen for maden, blev lidt under 300, for to stykker brød og to fad. Det er et sted jeg gerne besøger igen, og hvis jeg gør på samme måde er der plads til en hotdog, så hotdog-faktoren er en.

Hotel Saxkjøbing del 2, fem retter og dejlig meget vin!

Første aften endte med en champagnesmagning og dagen efter startede med en rundtur på Lilleø, men mere om det lidt senere. Først så er her lidt om aftensmaden den anden dag på og det var god mad med lidt gode idéer og overraskelser.

En god selleriskum, men ellers var forretten ikke nogen favorit.

De fleste af os valgte en vinmenu, hvilket skulle vise sig at være et smart træk. Sjældent har man fået fyldt så meget i glasset, og i snit gik der vel en flaske til fem glas, hvilket med en vinmenu på fem glas gav ca. en flaske til hver, dejligt. Desværre havde de fleste af os en smule tømmermænd, så det blev, på trods af vinen, en stille aften.

Og nu til maden; det var som skrevet fem retter, to gange forret, hovedret, ost og dessert. Den første ret bestod vist af røget laks, men der var for lidt røg. Derudover svampechips og selleriskum – og efter denne tur er jeg faktisk blevet ret glad for selleri. Skummet var kraftigt og godt.

En lækker krabbebisque med æblestykker i.

Anden ret, en super og positiv oplevelse, var krabbebisque. Eller i hvert fald bisque der smagte af skaldyr. Der var en super detalje ved suppen, som alle ved bordet vist var enige om var godt, nemlig små æbletern. Det var selvfølgelig Lilleø-æbler som var skåret i terne og kommet i suppen umiddelbart inden servering. En virkelig god detalje.

Hovedret med en god idé, røget kartoffelmos.

Hovedretten som kom efter bestod af langtidsbraiseret svin med en god sovs, grillede rodfrugter og en meget interessant røget toffelmos. Sovsen og den røgede mos var det bedste træk ved retten. Jeg har heller aldrig prøvet røget kartoffelmos og det virkede virkelig godt. Jeg ville dog gerne have haft at røgen var rørt ind i mosen et par gange, så der ikke kun var røgsmag i overfladen. Men stadig, en god og lækker ide!

Tre slags ost, resten står i teksten herunder...

Ostene var i selskab med noget snask jeg ikke lige kan huske og hjemmelavet knækbrød. Der var tre oste, men jeg kan kun huske de to, Thieses Vesterhavsost der altid er et dejligt gensyn samt en fårebrie fra Knuthenlund der overraskede ved faktisk at være lækker (og jeg kan ikke li’ brie).

Desserten, variation af æblekage eller noget i den retning.

Desserten, variation af æblekage, var meget fin, men manglede krydderier synes jeg. Dessertvinen dertil, hvis navn desværre er helt væk, var rigtig god, og lidt anderledes end det sædvanlige.

Maden var færdig, nogle var trætte og resten af os til på den lokale pub. Pubben, Goose Pub, lovede godt med et mørkt lokale og intet rygeforbud. En pub som man kan li’ den, og så bød den på et par overraskelser. Første overraskelse var prisen på øl, 25 kr. for en halv fad og 20 for en flaske. Ganske fine priser. Anden overraskelse kom umiddelbart efter første bestilling – vi var kun lige kommet ind – hvor en fyr spurgte om det var os der havde sat Rasmus Seebach på (nej, det er skodmusik!). Jeg er temmelig sikker på at han ledte efter nogle at bokse på, og han så skuffet ud da det ikke var os der havde bedt om Rasmus.

Jeg tænker lidt at definitionen på Udkantsdanmark bør være ud fra prisen på fadøl og skallefaktoren, og vi var langt ude :)

Afsluttende må det siges at opholdet på Hotel Saxkjøbing var ganske fint og noget jeg gerne ville gøre igen.

En weekend på Saxkjøbing hotel. Del 1

Sammen med Michael fra Madarkitekterne, vores tøser og nogle vennepar er der lavet en madklub. I weekenden inden efterårsferien var så vi på vores første tur, en tur der gik til Hotel Saxkjøbing på Lolland. Det var et såkaldt weekendophold, der inkluderede en tre-retters og en fem-retters aftensmad, samt to gange morgenmad.

Et lille indtryk fra rummet.

Vi var fire par, og fik fire relativt lydhøre værelser ved siden af hinanden, hvilket egentligt var meget godt. Nede i restauranten var vi så heldige at få vores eget rum, med glas i loftet og små blå blomster på væggene. Størstedelen af Hotel Saxkjøbing er en gammel bygning, og det ses tydeligt på de skæve vægge, skæve gelændre og knirkende gulve. Samlet set er hotellet ren hygge og beværtningen sammen med tjenerne gjorde det ikke værre.

Jeg er ikke sikker på at billedet viser hvor hyggeligt loftet var, men store glas/procelæns plader bag guldlister.

For tiden arbejder sydhavshavsøerne på at fremhæve varer derfra, og Hotel Saxkjøbing er ingen undtagelse. Der bliver brugt de lokale råvarer som sæsonen byder på og den første aftens menu bød i den anledning på: høbagt selleri med krenkerup-ølbrasserede svinekæber, lokal vildt (måske) med gulerodspure og pommes anne. Til dessert, variationer af hyldebær.

Forretten: Ølbrasserede svinekæber med røget selleri, og lidt andet snask. Røget selleri er en udemærket ting.

Til hotellet hører en vinbiks hvor man kan købe vin og mod 150 i proppenge, kan få dem serveret i restauranten. Dette benyttede vi den første aften, og vi fik derfor øl til kæberne, lidt rødvin til vildtet og kirsebærvin fra Frederiksdal gods (jep, temmelig lokalt). Øllen, også fra Krenkerup gods, var dejlig og en dobbelt bock – fint kraftig. Rødvinen var lidt tam men selvvalgt. Dessertvinen var faktisk to forskellige, Frederiksdal 2009 og Kirsebærvin Sur lie. Begge to var gode, men jeg kan desværre ikke huske, hvilken var bedst.

Hovedretten, en relativt klassisk en af slagsen. Gulerodspuré, pommes anne, og vildt.

Jeg vil ikke gå nærmere ind på maden, udover at sige retterne var lækre, men små. Der var en del tvivl blandt nogle af bordets deltagere om hvorvidt kødet var vildt, men det smagte nu godt. Senere på aftenen blev lavet en lille champagnesmagning, og det var i meget højt humør at gruppen gik på køjen.

Dessert. Variation af hyldebær. Hyldebærfromagen måtte gerne have smagt mere af bærende. Men en ok dessert.

Hotdog-faktoren var i hvert fald to.

De to kirsebærvin vi drak, og jeg kan desværre ikke huske hvilken var bedst.

Agorafobisk tur til Torvehallerne

I går kom jeg hjem efter et kortere togt (sejltur). I tiden hvor jeg var væk, nåede Torvehallerne desværre at åbne helt uden mig, men jeg kunne fra havet læse om stor succes og masser af besøgende. For satan jeg var misundelig. I dag gik turen så, langt om længe, til Torvehallerne, og hold kæft hvor var der mange mennesker.

En stor pande med confit, bedre bliver det ikke!

 

Om bord på det skib, hvorpå jeg er påmønstret, er der omkring halvtreds sjæle, men selv om man lever tæt er der meget plads. Det var der derimod ikke i Torvehallerne, og inden for fem minutter nåede min kæreste da også at blive væk to gange. På trods af en betragtelig højde kunne jeg ikke finde hende, men heldigvis kunne kæresten nemt finde mig. Og hvor fandt hun mig så? Ja, jeg var ikke druknet i Agnes’ cupcakes, ej heller i den større fiskeafdeling. Jeg var derimod druknet i mennesker, der alle ville være lige op og ned af mig.

Turen hjem på sidste togt, det er fascinerende at se på men bølgerne gør det sværere at sove.

Selv om der var skræmmende mange mennesker i Torvehallerne blev det dog til et par runder med dertilhørende confit de canard sandwich og et impulskøb af chokolade hos A Xoco.

Confit sandwichen kom fra store pander der blev fyldt af en stor pakke confit, ikke almindelige confiterede lår men omkring to kilo stykker uden ben – ved du hvor man finder dem, så sig endelig til, indtil da kan man købe confiterede andelår på dåse eller lave det selv, her er en opskrift.

Hat eller sandwichholder, 55 for sandwich og 45 for vin...

Samme sted som havde sandwich, havde ost, kyllinger hvor næsten alt var pillet og en anden meget dejlig ting nemlig rilette. Den rilette jeg plejer at foretrække er rilette d’oie – mørkogt gås, trevlet og blandet med krydderier og andefedt.

Afsluttende må jeg indrømme at sandwichen var lidt skuffende, kødet var fint og som det skulle være, men der måtte gerne have været et mere interessant tilbehør. Chololaden fra A Xoco er snart spist og har endnu engang ikke skuffet.

Den bedste kylling siger skiltet, og du får den med hoved og det hele...

Hvis du overvejer at tage til Torvehallerne, så tag derind mens andre er på arbejde, så er der nok lidt mere plads.

Jacobsen specialbryg; en weekend med Nordic Feed

Overskriften nævner selvfølgelig en masse ting, men bare rolig, det hele ryger ikke i denne blog. Dette indlæg vil derfor kun omhandle øl. Men hvem var lige Nordic Feed.

Nordic Feed havde jeg faktisk ikke hørt om før sidste uge, men det er et par herrer der prøver at fremme viden om Ny Nordisk Mad på den internationale scene. På denne baggrund blev der i forbindelse med Copenhagen Cooking og MAD Foodcamp afholdt en ’Food writer conference’. Der var en del danske bloggere men også en række udenlandske, herunder Rupert Parker som vist er en temmelig kendt fyr – se hans rejseside her. Jeg var så heldig at snuble over en invitation og en weekend hvor jeg pludselig havde fri, så her kommer første del:

Jacobsens forskellige bryg, vi fik ikke den ene, og jeg kan desværre ikke huske hvilken det var. Foto: Jan K. Madsen

Første aften nåede jeg ikke med til, da jeg sad i en bil på vej hjem fra Nordjylland. Dagen efter var der dog et foredrag om øl med efterfølgende frokost hos Jacobsen specialbryg i Carlsberg, og her kunne jeg være med! Det hele startede lidt for sent på grund af et voldsomt uvejr morgenen inden og jeg ventede med spænding på starten og øl. Det viste sig at der IKKE kom øl før maden, så der var kun vand… PÅ CARLSBERG. Jeg var meget overrasket, men nå, nok om det.

Der var en times foredrag hvor vi fik en hel del at vide om hvordan de brygger øl, og hvad deres idéer bag øllene var. Foredraget blev holdt af Morten Ibsen, Jacobsens brygmester – uden ølmave, så helt troværdigt kan han ikke være :) Her er et par tip til hvad du kan sige for at virke klog, når du drikker en øl:

-          Topgæringsgær medfører en kraftig og frugtig øl, f.eks. en hvedeøl.

-          Bundgæringsgær medfører en let frugtig øl, f.eks. en pils.

-          Øl kan blive gamle, og det skyldes fedt i bygkornet som oxiderer og dermed ændre øllens smag. Jacobsen har lavet en øl der ikke oxiderer ved at fjerne fedtet. Der står NUL LOX på disse øl.

Brygmester Morten, også med vand! - en kende utroværdigt :) Foto: Jan K. Madsen

Foredraget kunne sagtens have været længere og mere dybdegående, med en eventuel rundvisning. Men lidt er også godt, og maden var klar til at blive serveret.

Vi fik et lille fad med mad, hvortil der blev serveret seks øl over tre omgange. Første gang fik vi Velvet ale, hvortil vi sQ spise jomfruhummer. Velvet ale er lavet på champagnegær og er lækker frisk. Som brygmester Morten sagde, vil den helt sikkert være fin til en aperitif.

Anden var med en mørkere øl, Saaz Blonde, der blev serveret til røget laks med surt. Det passede meget godt sammen, men her var jeg mere opmærksom på øllen. Morten sagde at den havde en nålekarakter, men jeg er ikke sikker på at vi talte samme smagesprog. Dog tror jeg at vi er enige om at det er en lækkerbisken af en øl.

Maden som huskokken havde kreeret. Foto: Jan K. Madsen

Flere var overrasket over at man havde sat en mørk øl til hønsesalat, men det tænkte jeg ikke så meget over, og nød bare tredje øl. Nu havde jeg fået lidt at drikke, så mine sanser var ved at vågne igen, og jeg kunne både få kaninbur og karamel ud af øllen. Jeg fik desværre aldrig navnet på den, men det var enten Brown ale eller en tilsvarende mørk øl. Med kaninbur kan man måske lede tankerne hen på kostald, som jeg har hørt skulle være et kvalitetstegn i god gammel vin.

De tre sidste øller har jeg ikke rigtig skrevet noget om, og henviser derfor til andre bloggere: www.piskeriset.dk og http://lacucinanada.wordpress.com/.

Inden jeg slutter skal jeg, med venlig hilsen Carlsberg, opfordre alle kvinder til at drikke mere øl, og lægge vinen på hylden! Hvis i vil have champagne synes jeg at det er ok :)