Champagnenyt i sidste øjeblik!

Det er på tide med en champagneopdatering. På trods at bloggen er ved at blive dækket af et metertykt lag støv, så er det nødvendigt at rådgive jer om jeres nytårschampagner!

Flere andre bloggere har lavet nogle testsmagninger af virkelig mange champagner og de kan findes her:
Gastromand (Den grundigste jeg har set, og jeg forventer en invitation næste år! Se i øvrigt ekstra link fra denne smagning i kommentarerne)
Feinschmeckeren

De er begge fyldestgørende med masser af noter, men der mangler alligevel lidt. Så nedenfor kommer et par links til forhandlere som ikke bør udelades. Men først lige min egen holdning. Alle siger at champagnen der skal drikkes til kransekagen skal være sød. Det betyder at du kl. 24 efter masser af mad, snaks og alt muligt andet drikker noget meget sødt til en meget sød kransekage. For mig er det en smule kvalmt. Derfor drikker jeg brut eller mere tørt (ekstra brut eller brut nature), men samtidig tænker jeg på den som noget der skal friske op. DETTE ER IKKE FOR ALLE OG MAN SKAL VÆRE KLAR PÅ EN MUNDRENSER.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

 

Nå, men til linkene. Der er et link til forhandler, samt et link til en af mine tidligere bedømmelser af deres champagner.

Le Bon Goût – jeg mødte den ene ejer, Louise, til en smagning i foråret. Det viser sig at de importerer nogle champagner jeg smagte da jeg var i champagne for år tilbage. Læs her, her og her!

Vintage Champagne – Simon og Mikkel har igen i år undgået at komme med i bl.a. Gastromands test. Jeg forstår det ikke. De sælger meget forskelligt god vintage champagne til fornuftige priser. Du kan læse om de gange jeg har smagt deres champagner her, her og her!
De har i øvrigt fået sig en butik tæt på Nørreport hvor du kan få noget rådgivning op til nytår!

Nordisk Champagne Syndikat – Igen to gents der sælger champagne på sidelinjen. Du kan læse et par notater fra en smagning her. Den bedste af de smagte champagner er på tilbud op til nytår, og den finder du her.

Sydfranske vine – Der er ikke meget champagne, men der er en vintage øko (bio) champagne der faktisk smager meget godt. Mine noter er her.

Afslutningsvis, så start aftenen med den gode, dyre og lækre champagne. Skål nytåret ind med en demi sec (det gør alle andre jo) så bliver du ikke skræmt. Sidst men ikke mindst, drop non vintage Möet, Dom P og den gule enke, non vintage. De ovennævnte forhandlere sælger bedre champagner til samme priser og mindre!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

Portvin og Lord Nelson

Bedst som man sidder og nyder et glas gammel vintage portvin en fredag aften, dukker Lord Nelson op og forstyrrer. Først er her dog meget lidt om portvinen.

Jeg købte den fornylig igennem Lauritz.com. Den og dens to brødre. Alle tre var fra 1982 som jeg har et særligt tilhørsforhold til – hvis du ser noget interessant fra ’82, så sig endelig til. Portvinen var fra “Real Companhia Vinicola”, tidligere kendt som “de onde” og som forhandeleren af den druesprit/brandy, som gør portvinen til portvin.
Nå, men hvis man læser i Henrik Oldenburgs bog “Portvin”, så giver den indtrykket af at det ikke er de mest fantastiske portvine (jævne og upålidelige). Meeen man skal ikke stole på alt man læser, især ikke når årgang ’82 er i spil.

Portvin fra en årgang som der kun er kommet gode ting ud af...

Portvin fra en årgang som der kun er kommet gode ting ud af…

Det passede nu meget godt. Portvinen var ikke fantastisk, den var ok. Men det er altid sjov at drikke noget som har fået lov at udvikle sig lidt. Til portvinen fik vi citronmåne, eller rettere, vi fik de to ting samtidig. De passer ikke sammen kan jeg afsløre. Om det er syren eller sødmen i kagen, som rammer komplet ved siden af, ved jeg ikke, men portvinssmagen forsvandt og istedet kom alkoholen frem. Heldigvis kunne vinen drikkes uden at spise kagen og omvendt.

Motto? Lotto? Jeg vinder ikke!

Motto? Lotto? Jeg vinder ikke!

Men hvor kom Lord Nelson ind i billedet? I hall’en på Søværnets Officersskole er den store fjende, tyv og besejrers motto skrevet med stort, så vi alle kan/ku’ se det og blive inspireret, eller forundrede:

Direkte fra Søværnets Officersskole. Lad os håbe den får lov at blive hvor den er!

Direkte fra Søværnets Officersskole. Lad os håbe den får lov at blive hvor den er!

Som de latinkyndige påstår betyder: “hverken ubesindig eller frygtsom”. Dette stod også på portvinsflasken, måske for at forhindre tåbelige beslutninger i firmaet. Og pludselig kunne man sidde og mindes Officesskolen. Sikke noget rod. Men for at vende tilbage til portvinen, så er Søværnet, søofficerer og portvin koblet meget tæt sammen. Det vil jeg dog vende tilbage med en anden dag, når jeg ved meget mere om “Portvinsreglementet“…

Indtil da, SKÅL!

Restaurant KOKS i Torshavn – en forsinket anbefaling!

Siden jeg kom hjem, er julen gået med at være syg, lidt juleri, være mere syg, lidt nytår, mere sygdom og så noget føsda. Derfor er der ikke blevet skrevet det store. MEN. Jeg har faktisk en anbefaling! Skulle du ved et uheld ende op på Færøerne i nærheden af Torshavn, skal du faenme sørge for at tage forbi Hotel Føroyar og spise på restaurant KOKS. Det er et vildt nordisk køkken de fører, puha. I det følgende giver jeg en lille beskrivelse af de forskellige retter vi fik. Retter med fåremave, halvtørret kød og vindblæst fisk.

Hof-snack på restaurant KOKS. Chips på tørret fisk og halvtørret fisk...

Hof-snack på restaurant KOKS. Chips på tørret fisk og halvtørret fisk…

Vi fik fire retter og lidt snacks, og kun én af retterne, den, der blev præsenteret som mest traditionel, faldt ikke i vores smag. Jeg spiste den op, men min makker gav op. Retten bestod af porcheret æggeblomme, placeret på tørret fåremavepuré (måske kaldet Gernatálg). Over blommen var der revet noget halvtørfisk (ræstfisk) og ved siden af lå nogle tofler med tangdrys. Den smagte af gammel ost, og jeg er desværre ikke et ostemenneske men lidt nysgerrig. Smagen blev ikke bedre undervejs, men var rimelig konstant. Kan man li tørfisk og gammel ost, må retten være helt fantastisk.

Den omtalte ret med masser af halvrådden kød. Kan klart anbefales til ostemennesker...

Den omtalte ret med masser af halvrådden kød. Kan klart anbefales til ostemennesker…

Det var så første ret, og ja, det kunne kun blive bedre, hvilket det også blev. Min næste ret var tørret/let rådden lam med grønkål og noget sovs. Jeg frygtede det værste men blev positivt overrasket. Lammet havde en god smag, som jeg ikke havde prøvet før. Ham den anden smagte også og syntes det var godt. Overraskende god ret med ræstkjöt (ræstur).

Hovedretten, en sikker men ikke opsigtsvækkende spiller på menukortet...

Hovedretten, en sikker men ikke opsigtsvækkende spiller på menukortet…

Næste ret, hovedretten, ville jeg nok ikke være blevet mæt af alene. Men lækker var den. Noget korn med noget grønt dækket med tallerkensmækkere var tilbehøret og kødet var lækker lam som jeg ikke lige kan huske mere om. En meget dejlig ret, der dog ikke adskilte sig stort fra mange andre gode restauranter. Det var nok deres ”pleaserret”.

En anden snack... tørrede rejer og tørret majroepulver med noget mayo...

En anden snack… tørrede rejer og tørret majroepulver med noget mayo…

Desserten fik jeg ikke skrevet om dengang jeg startede med at skrive, og nu en måned senere, kan jeg ikke rigtig huske den. Desserten var lavet med selleri så interessant var den, mest fordi jeg selv havde prøvet for et par år siden… jeg tror min var bedst :)

Vores aften kostede ca. 1000 kroner pr. person. Det var for fire retter, vinmenu og GT. En ganske fin pris for en rigtig god oplevelse! Jeg håber at jeg når forbi igen i løbet af foråret…

Findeopskrifter.dk, en lover bliver hater

Men kun for en dag. Hvorfor så blive hater? Det er desværre sådan, at nogle er novicer og andre er troldmænd, især når det drejer sig om internettet. De fleste, mig inklusive, må nok gå under betegnelsen novice, og derfor kan vi let blive snydt.

Nogle troldmænd, og madbloggere, har fornylig kigget på en blog-opskrift-formidler kaldet Findeopskrifter.dk (ejet af nogle svenske hedninge). Svenskerne lokker med masser af besøgende hvis man melder sig til deres site – de har bare ikke lokket mig. Dem som er tilmeldt, får også en del besøgende igennem sitet, men på en sådan måde, at de ikke får en bedre placering på søgemaskiner som Google, den får Findeopskrifter.dk derimod.

Og hvad så? Hvis placeringen på Google bliver dårlig, kommer der færre besøgende til bloggen. Til sidst vil bloggen vel kun figurere igennem sitet, og ikke ved egen kraft. Men hvad faen betyder det hele, bare der er besøgende? Arh, det er lidt tarveligt at de vha. reklamer tjener en masse penge på dit og andres arbejde. Men hvis du bare vil ses lidt, så ’go for it’.

Men?

Hvorfor er der så ikke nogen som stjæler eller beder om mine opskrifter? Jeg tror det er fordi, de ligger som .pdf’er eller er rodet ind i en masse vrøvl. Jeg bruger nemlig ikke de smarte opskrift ”app’s” som man kan få til en blog. Dette har måske fjernet mig fra toppen, men sådan er det. Desuden har jeg heller ikke lyst til at have tilfældige reklamer på min blog. Jeg skriver om det der er godt; det er rigeligt med reklame og det er mit budskab.

Nu har jeg vist lavet et temmelig ringe ’hater’ indlæg, så jeg vil i stedet lige smide links efter et par stykker som har skrevet mere og klogere (link-love):

Det er mine Indlæg – Findeopskrifter

Findeopskrifter.dk – Millionomsætning på bloggeres indhold uden at lave noget selv

http://madbevaegelsen.dk/madblogger

http://kasperbergholt.org/findeopskrifter/

http://kasperbergholt.org/findeopskrifter-dokumentation/

Til sidst

Og til sidst, lige lidt reklame som JEG har valgt :)

Er der nogen som vil lave et lignende site med mig? – jeg vil nemlig gerne flytte i hus :) Og, helt ærligt, i andre ’onde’ må også gerne invitere mig, jeg føler mig udenfor.

Hotel Saxkjøbing, en anbefaling!

I efteråret var jeg og nogle venner på et weekendophold og vi var alle godt tilfredse med det. Læs mere her! Nu var det så mine forældres tur. De havde i anledning af 30 års bryllupsdag bestilt et lille ophold, og de var vist også meget tilfredse. Dagen inden de kom derned, ringede jeg til hotellet for at høre om de ville hjælpe med en lille gave til de gamle.
Som da jeg var der, var der helt utroligt meget hjælp at hente. Og jeg fik uden problemer bestilt en flaske champagne, blomster og chokolade til dem. Det var helt fantastisk hjælpsomt, og jeg kan derfor kun fortsætte med at anbefale hotellet!

Du finder hotellets hjemmeside her: http://www.hotel-saxkjobing.dk/default.aspx

Hjernevasket af Meyer?

Jeg har nu et par gange oplevet Claus Meyer holde tale. Første gang var ved Madbloggersymposium 2010, hvor han men kæmpe udstråling og kraft udbredte budskabet om OPUS, et forskningsprojekt i ’Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem en Ny Nordisk Hverdagsmad’ (citat: http://www.foodoflife.dk/Opus/Om.aspx). I det hele taget super interessant, og Meyers tale mindskede ikke interessen. Jeg har siden hørt fra en af forskerne og direktøren bag projektet Arne Astrup og tænker at det vil være fedt at deltage i eksperimentet som du kan læse mere om her.

Meyer, et par fans og det kinesiske filmhold (foto fra www.nordicfeed.com)

Sidst jeg hørte Meyer tale var på MAD Foodcamp på Refshaleøen. Her talte han om hvor dårlig industriel mad var, lidt om OPUS og om hvor god mormors mad var. Talen han holdt denne gang var lang, og der var derfor tid til at se lidt på måden han talte på. Meyers budskab, præsenteret som ’The dark side of industrial food’, blev næsten sagt en gang hvert minut i en halv time. Og gentagelse øger som bekendt chancen for læring.Anden gang jeg hører Claus tale er i et telt på MAD Foodcamp. Han er en travl travl herre...

En anden ting som Meyer gjorde, var at krølle sine talenotater og skødesløst lade dem falde til jorden. Dette fik hele hans fremstilling til at virke fremadrettet, med fokus på det nye og uden at lade detaljer gå i vejen.

Talen må være skrevet med store bogstaver, for han kom hurtigt igennem de mange papirer. Men det var også en halvlang brandtale.

I fremtiden vil jeg låne lidt af Meyer, for han fik sine tanker præsenteret helt fremragende (det kinesiske filmhold spurgte ligefrem om de kunne få hans krøllede notater :)) – Jeg tror dog at de fleste i selskabet var enige i tankerne, men det kræver lidt at ændre sine vaner.

For resten Meyer, jeg har stadig ikke fået et svar fra dig…

Hotel Saxkjøbing del 2, fem retter og dejlig meget vin!

Første aften endte med en champagnesmagning og dagen efter startede med en rundtur på Lilleø, men mere om det lidt senere. Først så er her lidt om aftensmaden den anden dag på og det var god mad med lidt gode idéer og overraskelser.

En god selleriskum, men ellers var forretten ikke nogen favorit.

De fleste af os valgte en vinmenu, hvilket skulle vise sig at være et smart træk. Sjældent har man fået fyldt så meget i glasset, og i snit gik der vel en flaske til fem glas, hvilket med en vinmenu på fem glas gav ca. en flaske til hver, dejligt. Desværre havde de fleste af os en smule tømmermænd, så det blev, på trods af vinen, en stille aften.

Og nu til maden; det var som skrevet fem retter, to gange forret, hovedret, ost og dessert. Den første ret bestod vist af røget laks, men der var for lidt røg. Derudover svampechips og selleriskum – og efter denne tur er jeg faktisk blevet ret glad for selleri. Skummet var kraftigt og godt.

En lækker krabbebisque med æblestykker i.

Anden ret, en super og positiv oplevelse, var krabbebisque. Eller i hvert fald bisque der smagte af skaldyr. Der var en super detalje ved suppen, som alle ved bordet vist var enige om var godt, nemlig små æbletern. Det var selvfølgelig Lilleø-æbler som var skåret i terne og kommet i suppen umiddelbart inden servering. En virkelig god detalje.

Hovedret med en god idé, røget kartoffelmos.

Hovedretten som kom efter bestod af langtidsbraiseret svin med en god sovs, grillede rodfrugter og en meget interessant røget toffelmos. Sovsen og den røgede mos var det bedste træk ved retten. Jeg har heller aldrig prøvet røget kartoffelmos og det virkede virkelig godt. Jeg ville dog gerne have haft at røgen var rørt ind i mosen et par gange, så der ikke kun var røgsmag i overfladen. Men stadig, en god og lækker ide!

Tre slags ost, resten står i teksten herunder...

Ostene var i selskab med noget snask jeg ikke lige kan huske og hjemmelavet knækbrød. Der var tre oste, men jeg kan kun huske de to, Thieses Vesterhavsost der altid er et dejligt gensyn samt en fårebrie fra Knuthenlund der overraskede ved faktisk at være lækker (og jeg kan ikke li’ brie).

Desserten, variation af æblekage eller noget i den retning.

Desserten, variation af æblekage, var meget fin, men manglede krydderier synes jeg. Dessertvinen dertil, hvis navn desværre er helt væk, var rigtig god, og lidt anderledes end det sædvanlige.

Maden var færdig, nogle var trætte og resten af os til på den lokale pub. Pubben, Goose Pub, lovede godt med et mørkt lokale og intet rygeforbud. En pub som man kan li’ den, og så bød den på et par overraskelser. Første overraskelse var prisen på øl, 25 kr. for en halv fad og 20 for en flaske. Ganske fine priser. Anden overraskelse kom umiddelbart efter første bestilling – vi var kun lige kommet ind – hvor en fyr spurgte om det var os der havde sat Rasmus Seebach på (nej, det er skodmusik!). Jeg er temmelig sikker på at han ledte efter nogle at bokse på, og han så skuffet ud da det ikke var os der havde bedt om Rasmus.

Jeg tænker lidt at definitionen på Udkantsdanmark bør være ud fra prisen på fadøl og skallefaktoren, og vi var langt ude :)

Afsluttende må det siges at opholdet på Hotel Saxkjøbing var ganske fint og noget jeg gerne ville gøre igen.

En weekend på Saxkjøbing hotel. Del 1

Sammen med Michael fra Madarkitekterne, vores tøser og nogle vennepar er der lavet en madklub. I weekenden inden efterårsferien var så vi på vores første tur, en tur der gik til Hotel Saxkjøbing på Lolland. Det var et såkaldt weekendophold, der inkluderede en tre-retters og en fem-retters aftensmad, samt to gange morgenmad.

Et lille indtryk fra rummet.

Vi var fire par, og fik fire relativt lydhøre værelser ved siden af hinanden, hvilket egentligt var meget godt. Nede i restauranten var vi så heldige at få vores eget rum, med glas i loftet og små blå blomster på væggene. Størstedelen af Hotel Saxkjøbing er en gammel bygning, og det ses tydeligt på de skæve vægge, skæve gelændre og knirkende gulve. Samlet set er hotellet ren hygge og beværtningen sammen med tjenerne gjorde det ikke værre.

Jeg er ikke sikker på at billedet viser hvor hyggeligt loftet var, men store glas/procelæns plader bag guldlister.

For tiden arbejder sydhavshavsøerne på at fremhæve varer derfra, og Hotel Saxkjøbing er ingen undtagelse. Der bliver brugt de lokale råvarer som sæsonen byder på og den første aftens menu bød i den anledning på: høbagt selleri med krenkerup-ølbrasserede svinekæber, lokal vildt (måske) med gulerodspure og pommes anne. Til dessert, variationer af hyldebær.

Forretten: Ølbrasserede svinekæber med røget selleri, og lidt andet snask. Røget selleri er en udemærket ting.

Til hotellet hører en vinbiks hvor man kan købe vin og mod 150 i proppenge, kan få dem serveret i restauranten. Dette benyttede vi den første aften, og vi fik derfor øl til kæberne, lidt rødvin til vildtet og kirsebærvin fra Frederiksdal gods (jep, temmelig lokalt). Øllen, også fra Krenkerup gods, var dejlig og en dobbelt bock – fint kraftig. Rødvinen var lidt tam men selvvalgt. Dessertvinen var faktisk to forskellige, Frederiksdal 2009 og Kirsebærvin Sur lie. Begge to var gode, men jeg kan desværre ikke huske, hvilken var bedst.

Hovedretten, en relativt klassisk en af slagsen. Gulerodspuré, pommes anne, og vildt.

Jeg vil ikke gå nærmere ind på maden, udover at sige retterne var lækre, men små. Der var en del tvivl blandt nogle af bordets deltagere om hvorvidt kødet var vildt, men det smagte nu godt. Senere på aftenen blev lavet en lille champagnesmagning, og det var i meget højt humør at gruppen gik på køjen.

Dessert. Variation af hyldebær. Hyldebærfromagen måtte gerne have smagt mere af bærende. Men en ok dessert.

Hotdog-faktoren var i hvert fald to.

De to kirsebærvin vi drak, og jeg kan desværre ikke huske hvilken var bedst.

Champagnes syv druer og en udemærket flaske på tre af dem

Da jeg var forbi Skål forleden købte jeg to forskellige champagner, en lavet på alle champagnes syv druer og en lavet på fem af dem. Denne gang var det champagnen med fem druer der stod for skud. Flasken blev serveret i selskab med et større pølse- og ostebord som måske var lidt for meget til champagnen. Først kommer der lige lidt om champagnen og derefter en gennemgang af hvad jeg har støvet op omkring de syv druer. Jeg undskylder selvfølgelig for at der er meget få billeder.

Champagnen var en økologisk/biodynamisk en af slagsen, kaldet ’5 sens’, lavet af Olivier Horiot. Druerne i den er vist to almindelige, pinot noir og pinot meunier, samt to mere ukendte, nemlig arbanne og pinot blanc. Som det ses på mærkatet er det en brut nature, hvilket som regel vil sige at den er meget tør – normalt synes jeg faktisk at brut nature og ekstra brut (begge fra 0-7% sukker) på en måde er søde, og utrolig dejlige.

Som skrevet så var pølse- og ostebordet måske lidt for voldsomt til champagnen og meget mere egnet til en rødvin (hvilket der da også blev drukket bagefter). Fordi det var så voldsomt, skulle der flere glas til før jeg kunne genkende en smag, men da det endelig skete var det abrikos. Og endda en rigtig lækker abrikos. Meget i retning af abrikossodavand faktisk. Derudover var champagnen meget frisk og en kende syrerig.

Champagnen som dagens tekst handler om, Olivier Horiot 5 Sens, brut nature.

De syv druer

Hoveddruerne

Der er som bekendt, og tidligere skrevet, tre anerkendte druer som næsten al champagne er lavet med, nemlig chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Hvis man kigger i ’Champagnebiblen’, skrevet af folkene bag Skål, står der bl.a. følgende om de tre druer:

Chardonnay: mineralitet og holdbarhed.

Pint noir: krop, elegance og mineralitet.

Pinot meunier: fylde og frugtighed.

De ukendte

De sidste fire druer er Arbanne, Petit Mesleir, Pinot Blanc og Fromenteau, men måske findes der også en femte druesort, for i Richard Julins bog ’4000 Champagner’, er druen Gamay også beskrevet. Den starter vi med. Gamay skulle have en meget let hindbærsmag hvilket lyder meget lækkert. Druen skulle dog være tilsvarende svær at få lov til at bruge. Det er nemlig noget med at champagnehuset skal være over 95 år gammelt, og planterne skal være plantet før 1948.

For de sidste fire druer gælder en gummiparagraf der i sidste ende betyder at de er mulige at plante, men det er noget de fleste holder sig fra. Det følgende om de fire druer er skrevet ud fra Julins ’4000 champagner’:

Arbanne som er den første drue skulle have en meget blomstret bouquet, men bliver kun brugt i små mængder da den skulle påvirke en vin utrolig meget.

Petit meslier bliver hovedsagelig brugt i Aube-delen af champagne, men jeg har ikke rigtig nogen smag at sætte på den. Jeg kan dog fortælle at Jecquesson laver en Blanc de blanc på meslier – spændende!

Pinot blanc er lavet af en kombination mellem pinot gris og pinot noir. Den kan forveksles med chardonnay men skulle give dårligere og mere neutrale vine.

Fromenteau er en lokal navngivning for en variation af pinot gris der bruges meget i Alsace-vine. Den skulle give en frugtig smag, med tropisk note.