Aamanns smørrebrødsværksted, noget der lyder som en hyggelig søndagsdate…

Reklamen!

På lørdag skal jeg til bryllup hvilket nok ender ud i store tømmermænd søndag. Dette går nok ud over et arrangement der lyder temmelig interessant; Aamanns Smørrebrødsværksted.
Her står fire forskellige kokke (f.eks. Thomas Herman og Mette Martinussen) for boder hvor man selv skal lave sine madder. Hver især giver de et bud på klassiske mader som rullepølse, rejemad og kyllingesalat.
Arrangementet løber af staben mellem 11 og 15 på søndag. Det koster en hund og for den, får man tre madder.
Jeg håber jeg kan, for det lyder som en hyggelig kæresteting… skal jeg være ærlig bliver det nok Mac’en istedet :(
Du kan læse mere her: https://www.facebook.com/?ref=logo#!/events/169412613183432/

 

Tip til champagnetilbud

Noget der vel nok skal betegnes som luksusmagasinet ‘FINE Champagne Magasine’ har i dag udgivet et nummer hvori at de giver et bud på de 100 bedste champagner i år. Samtidig med dette har Leisnerwine.dk tilfældigvis stadig tilbud på den champagne der endte på førstepladsen.
Beskrivelse af vinen kan ses på side 33-34 her: http://fine-magazines.epaper.fi/reader/?issue=28243%3B13d820038bbc37ebc6d37bfcb4fa2831 og champagnen kan købes her: http://leisnerwine.dk/main.aspx?page=articlelist&gid=246&gidlevel=0

Go get it! (jeg har selv tilladt mig at købe to)

Blindsmagning af fem champagner fra år 1999

Som tidligere fortalt holder NIMB vinklub champagnesmagning hver måned i deres Champagneklub. Denne smagning, august, var noget i retning af en forprøve på efterårets ’Top 20 smagning’, og til alt held fik jeg en plads, for jeg sejler selvfølgelig under Top 20 smagningen.

Den store smagning til efteråret ville jeg nok med garanti have forsøgt at deltage i, for som der blev sagt er det ikke kun 20 flasker der blev smagt. Derimod ønsker man at finde de 20 bedste champagner, og i efterårets tilfælde vil det være fra årgangen 1999. Her kan forskellen på flaskerne bl.a. ligge i deres kvalitet og modenhed. Nogle vil ikke være i nærheden af modne mens andre vil være overmodne.

Det var en arabisk smagning i det at man talte fra højre. I glassene er nummer 1, 2 og 3.

For at vende tilbage til smagningen her i starten af august, så var den blind, bestod af fem forskellige champagner og til forskel fra en tidligere champagnesmagning der også var blind, blev flaskerne afsløret til sidst og ikke løbende. Der var dog lighedspunkter mellem de to smagninger, hvoraf det største var overraskelsen over Möet. Begge smagninger havde nemlig vintage Möet, og i begge tilfælde var den bedst eller i hvert fald næstbedst.

Dom Perignon var den bedste champagne ved smagningen, og da jeg besluttede dette vidste jeg endnu ikke der var en Dom med. Som en lille tillægsinfo blev Dom Perignon af den ene svensker ved bordet kaldt for Dompern, med rullen på ’r’, om det er Dom på svensk ved jeg ikke, men jeg bed da mærke i det. Lugten var temmelig syrlig med lidt sure tæer. Smagen var rigtig god, nærmest ligesom slik, og det kan vi li.

I mine øjne, dagens vinder!

Hvis du nu sidder med en Dom derhjemme og tænker at det skal da bare tyres i svælget en stiv aften, så lad være. Syren i lugten, friskheden og syren i smagen viser at en sådan flaske sagtens kan tåle at ligge i længere tid, hvilket også er reglen for dyrere champagner. Lader du flasken lille i længere tid, vil den få en blødere og mere toastagtig smag – det er selvfølgelig en smagssag om det er godt.

Lige i hælene på Dom kom Möet Vintage 1999, altså nr. 2. Igen en fantastisk frisk champagne med tropiske frugter og efter lidt tid rabarber. Efter lidt længere tid var der også noter af lyse rosiner og mere toast. Fordi den var så frisk i forhold til champagnen inden troede jeg ikke den havde gennemgået malolaktisk gæring (frugtsyre/citronsyre omdannes til en blødere mælkesyre), men det havde den, og ja, jeg blev overrasket.

2. pladsen med et lækkert mærkat.

Min nummer tre var den der havde flest tilhængere, en Charlemagne Millesime 1999. Den var meget syrlig med lugt af uristet toast. Derudover var der også julekage (honningkage), æbler og helt sikker noget krydret i smagen. Jeg ville gerne drikke den til noget mad eller evt. lade den ligge nogle flere år.

Nummer fem kunne jeg ikke rigtig li, og det var en Charpentier Chaque. Den var meget påtrængende bag i halsen og var ikke så rar i munden. Lugt af toast og smør. Med tiden holdt den sin oxiderede stil (toast og smør visse gange sherry), men fik en metallisk bismag.

Nu mangler der kun nummer fire, som var fra De Sousa cuvée caullies de vie og som var den eneste jeg gættede rigtigt (som den eneste efter hvad jeg kunne høre). Den var meget grumset, hvilket passer på De Sousa da de ikke filtrerer deres champagner. Den var frugtig med slik og noget fremmed frugt, måske lyche (ad). Boblerne i flasken var nærmest også væk. Det skal siges at denne flaske smagte meget bedre end velkomstchampagnen, der også var fra De Sousa.

Til dem der går op i det, så var alle glas Spiegelaus champagneglas.

Den Røde Cottage, billeder og lidt om maden

Langt om længe lykkedes det at komme hjem fra sejlads, og jeg havde i den anledning bestilt bord på Den Røde Cottage. Jeg har lige siden åbningen sidste år ønsket at komme forbi og spise, men det var først nu at tiden og pengene passede til det.

Den Røde og Gule Cottage blev sidste år genåbnet af tre kokke fra henholdsvis 1. th, Søllerød Kro og Dragsholm slot. Alle tre steder jeg også meget gerne vil besøge en dag.

En af de bedste retter; rimmet lyssej

Først og fremmest var det Anita Klemensen, tidligere hos 1. th som jeg kendte til og kun havde hørt positivt om, der dannede grundlag for interessen. Senere var det alle de gode anmeldelser som holdt interessen ved lige.

Inden vi går videre, så hop lige ind på VI SKAL SPISE og stem på os, vi ligger som nummer 35 ud af 41, så der er ingen chance for at vi vinder men en plads op ville ikke skade ;)

Vi kom kl. 1830, en halv time efter åbning, så vi ikke skulle være de første på restauranten, men det blev vi alligevel. Det viste sig at Anita, som havde værtinderollen, bød os velkommen og fortalte at vi pga. det gode vejr skulle sidde udenfor – super dejligt når man nærmest kommer lige fra Grønland.

I fraværet af andre mennesker var vi førstevælgere til et bord, så vi fandt et der passede os bedst. Her blev vi så budt på lidt at drikke inden maden, og valget var selvfølgelig champagne. En lækker Franck Bonville Non vintage Blanc de Blanc – som jeg leder efter, men desværre endnu uden af have fundet et sted at købe den.

rimmet lyssej, en dejlig start på menuen…

Ind på bordet kom nu et kongeligt porcelænsbræt med forskellige små snacks, herunder bl.a. laks, nogle brødskaller som lignede krabbeskaller fyldt med urter og mayo. Snacksne blev hurtigt efterfulgt af en appetizer bestående af stenbiderrogn med selleri, karse og rygeost – endnu engang en dejlig frisk ting når man har lavet af skibskost det sidste lange stykke tid.

Asparges, kammusling og brunet smørsovs

Rimet lyssej var den første ret. Det var en super lækker fiskeret med skovsyre og små lækre rosiner. En rigtig god start på retterne. Sejen blev efterfulgt af stegte kammuslinger med masser af asparges og brunet smør. Dette var de første friske asparges jeg fik i år, og det var igen rigtig dejligt. Især kombinationen af asparges og brunet smør var lækker! Kammuslingen og aspargeserne havde selskab af en rigtig lækker vin, 2007 Marc Tempé, Pinot blanc, zellenberg, Alsace. En vin med masser af syre og smag af citrus.

løg, løg, ramsløg og æggeblomme - jeg manglede noget kød...

Den eneste ret på aftenen der ikke sagde mig så meget var tredje ret, som bestod af løg på en masse forskellige måder sammen med en æggeblomme. Jeg tror den manglede noget kød til alle løgene; et eller andet manglede den i hvert fald.

Inden jeg glemmer det helt må jeg hellere kort beskrive toilettet. Det var mere eller mindre et standart toilet på en fin restaurant, med vaskeklude i stedet for et håndklæde osv.. Da jeg kom ud fra lokummet sad Martin Brygmann og ventede, og Martin; det var ikke mig der havde fået toilettet til at lugte en smule.

Mærket i dugen efter tallerknen med confiteret brissel

Confiteret kalvebrissel havde jeg tænkt på at lave når jeg kom hjem fra togtet, og jeg troede faktisk det var en original ide. Fjerde ret bestod dog af en sådan brissel, og det smagte godt. Sammen med brislen var der kartoffel og sauteret(?) spidskål.

Kylling og asparges

Salt manglede kyllingen i femte ret, men ellers var der ikke noget at sætte på den. Kyllingen var akkompagneret af perlebyg masser af hvide asparges og en skysovs. Sammen med kyllingen fik vi en rigtig dejlig rødvin, en 2009 M.Marengo, Barbera d´Alba, Pimonte.

Rabarber, hvid chokolade og for lidt lakrids :)

Hvid chokolade, rabarber og lakrids lovede rigtig godt og der eneste der manglede var mere lakridscreme, men det er måske bare mig der har et besværligt, men nært, forhold til lakrids. Der var en rigtig god rabarber sorbet, en lækker mazarinagtig kage og hvid chokoladeknas.

En super chokoladekage og skovmærkesorbet

Sidste ret var en chokoladedessert med en rigtig lækker chokoladekage og skovmærkesorbet. Ud over tallerknen var der drysset chokoladeknas. Lækkert, lækkert, lækkert!

petit fours

Vi endte som noget nyt med at tage en kop the bagefter, fordi vi så de petit fours de andre fik. Det var et godt valg, og det fik lagt den sidste bund.

Til sidst kommer vi til det vigtigste, tjener- og hotdogfaktoren. Tjenerfaktoren var på 33% (en kvinde, to mænd) og hotdogfaktoren var nok en, for man var behagelig mæt og derfor kan man altid klemme en hotdog ned :)

Danmarks bedste blog og let tilgængelige opskrifter

Madarkitekterne.dk er en af de mange mange nominerede til Danmarks bedste blog, og det er da dejligt, især hvis vi vinder. Men vinderchancen er nok lige så stor som chancen for at den seneste dommedagsprofet har regnet rigtigt. På trods af dette synes jeg i skal klikke ind på:

http://viskalspise.dk/madblogger

Og stemme på en af de åbenbart mange mange blogs der findes i Danmark. Hvis du lige skulle have lyst til at stemme på madarkitekterne.dk, findes vi laaaaangt nede på siden :)

Afslutningsvis kan jeg reklamere for at alle vores opskrifter nu er lagt op som pdf, således at de nemt kan printes og bruges, se her: http://www.madarkitekterne.dk/opskrifter.html De nyeste opskrifter er markeret med sort og er bl.a. en masse gode isopskrifter…

TEMA11 – det sidste indlæg med ALT du gerne vil vide om æg!

Næsten alt, for jeg vil i dette indlæg nøjes med at beskrive hønsenes levevilkår, og nogle små hints om dit æg. Inden jeg starter dette tredje indlæg, må jeg nok hellere fortælle at jeg faktisk fik billetter til TEMA11, men skriver om det fordi der var gode og interessante ting – især dagens indlæg er interessant, for hvor tit står man ikke ved køleboksen og tænker på hvordan hønen har det?

(billederne er taget fra den folder jeg har mit info fra, og i folderen kan du læse meget mere end her)

På messen stødte vi ind i en æggebod, hvor mit første spørgsmål var: ”hvad skal jeg købe; friland, skrabe eller økologisk?”. Og svaret var slet ikke så lige til, og jeg endte med at få en folder samt en lille portion æg og svin. En af de ting jeg husker tydeligt var at økologiske høns ikke fik klippet deres næb, men at alle andre gjorde, og det er da synd for alle de andre høns ik?

Hønsenes forhold

Nej, som reglerne er, må der stå maksimalt seks økologiske høns pr. kvadratmeter mens der maksimalt må stå ni høns pr. kvadratmeter når det drejer sig om frilands- og skrabehøns. Men hvad er så bedst? – Som kvinden sagde så hakker alle høns hinanden; så når de økologiske hakker kommer der større sår end når de andre hakker…

Seks og ni høns pr. kvadratmeter er svært lige at fornemme forholdene for. Så omregnet pr. høne er det ca. 40,7 x 40,7 cm for økologiske og ca. 33,5 x 33,5 cm for frilands- og skrabehøns. Jeg kan desværre ikke lige sige hvor stor en høne er. Jeg gider ikke rigtig tage burhøns med målene for dem er højest 27,4 x 27,4 cm og så har de ikke noget i nærheden af de andres luksus.

Hvad er der ellers af forskelle? Økologiske- og frilandshøns skal have 4 kvadratmeter udeareal pr. høne og 1/3 af stalden skal være skrabeareal. Skrabehøns har kun 1/3 af stalden som skrabeareal, og burhønerne har ingen af delene. Selvfølgelig skal økologiske høns også have økologisk mad, mens de andre kan få almindeligt.

Konkluderende

Vil jeg sige at jeg nok for fremtiden holder mig til øko- og frilandshøns. Jeg er dog stadig lidt uafklaret omkring fordelende med de økologiske høns, for hvad betyder forskellen i diæt, og hvor mange antibiotika får økohøns i forhold til de andre høns. For hvad er så bedst?

Det øverste æg er nyt, og det nederste er gammelt - læg mærke til forskellen i æggeblommen

Til slut

Vil jeg kort nævne et par fif/interessante ting omkring ægget:

  • Hvis du sprøjter blå farve ind i befrugtede æg, kan du få blå kyllinger (det var en historie jeg lige fik over morgenmaden :)
  • Der er en luftblære i ægget, og jo ældre ægget er, jo større bliver luftlommen. Dette sker fordi skallen er porøs og der derfor foregår en fordampning igennem skallen.
  • Jo ældre hønen er, jo tyndere bliver skallen på ægget.
  • Jo ældre ægget er jo mere tynd og vandet er hviden. Når ægget er friskt er hviden todelt i en lind og en mere fast del.

Hvis du selv har lyst til at læse mere, så klik her og du kommer til den folder jeg har brugt.

Folderen ligger på Hedegaard Foods hjemmeside, og for at se den, klik her

Mad på Il Dona og super drinks på Nouvel

Katrinen har fået den der ’Two-for-one’ bog, og den måtte da lige afprøves. Efter nærmest at have brugt en hel formiddag, var valget faldet på en ny italiensk restaurant kaldet Il Dona. Bogen gav en CORTO menu, hvis man købte en af samme slags, eller større.

For kort at præsentere Il Dona, så er det køkkenchefen fra det tidligere ERA ORA, der sammen med en anden har åbnet restauranten. Jeg har ikke lige været på ERA ORA, men den fik vist meget ros, da den fandtes… Restauranten ligger i Magstræde i København, en af byens ælste gader, og inde i restauranten er der rustikt med bl.a. store tværbjælker i loftet – tværbjælker der ovenikøbet har små jerntappe stikkende ud af sig, noget som er temmelig farligt hvis man er lidt høj, uopmærksom og skal på lokum.

Vi var blandt de første gæster, men da flere kom til, blev det ret hurtigt tydeligt, at vi ikke var de eneste med bogen. Op til flere begyndte deres bestilling med ”vi har fået den her bog…”, så man må da sige at den får trukket gæster til huset.

Maden

CORTO er den lille menu, men den består alligevel af fem retter, så det er da meget pænt. Vi valgte at tage en vinmenu og en saftmenu til maden, på denne måde blev det lidt billigere og man kunne prøve lidt mere… Saftmenuen bestod desværre ikke af forskellig hjemmelavet saft, men i stedet af NaturFrisk sodavand (som er ret gode).

STUZZICHINI (appetizers), polenta, svampe og pecorino. Inden vi begyndte rigtigt fik vi en lille ret. Polenta er grød lavet på majsmel eller sårn, hverken min eller Katrinens favorit. Den blev dog spist op da svampene var meget lækre.
ANTIPASTI (forretterne), kom ind på samme tid, og bestod af en torskemousse med kartoffel og estragon samt en “gnocco” af ricotta og nødder med rødbede salat. Retterne var okaj, men stadig ikke det store – jeg er efterfølgende kommet frem til at jeg ikke ved noget om det italienske køkken (udover pizza), og derfor ikke kan sige om det smagte som det skulle. Jeg kan dog sige at det køkken der blev præsenteret på Il Dona var simpelt, og uden kraftige krydrede smage.
PRIMI PIATTI (første ret, tagliatelle med grønkål, hvidløg og chili). Det var ikke den vilde ret for mig, mest bare pasta med grønkål.
VERDURE (grøntsager/mundrenser)
fennikel og appelsiner – det lyder som en let ting, men det var det slet ikke. Fenniklerne var braserede og derefter blandet med stykker af appelsinfiletter, med en del olie virkede det som om. Det var i hvert fald oliefølelsen der fjernede det friske…
SECONDI PIATTI (hovedretter), farseret perlehønebryst, savoykål, aubergine, bacon og rødvin sauce. Dette var en god ret, om end jeg syntes at kålen var lidt for spids i smagen i forhold til resten. Sovsen var trukket ud over tallerknen, hvilket er meget pænt, men det betyder desværre også at man ikke får så meget sovs. Og sovsen var god. Vinen til retten var super god, en rossojbleo 2009, gulfi fra Sicilien – mørk og kraftig, om end blød med noter af lakrids.
DOLCE (dessert, hasselnøddefondant med hindbær sauce). Sammen med hovedretten var dette den absolut bedste ret! En fondant er en kage hvor der flyder noget ud når man skærer igennem. Kagen smagte super godt af hasselnødder, og den var dejlig cremet – og fyldet… uha!

Drinks, MICE-bar og NOUVEL

Efter maden gik turen ud for at finde nogle mojito’s, det havde jeg nemlig savnet i meget lang tid. Vi fik et par ganske udemærkede på MICE-bar til 60 kr stykket (den er også med i ’Two-for-one’), så det kan man jo nemt få råd til igen engang.

Efter MICE gik vi på NOUVEL (også i bogen), hvor drinks kostede 80 kr stykket. Jeg fik en lidt anderledes mojito fra deres drinkskort, og Katrinen fik en helt fantastisk drink med blåbærsyltetøj og ahornsirup, nammenammenam… efter dette er NOUVEL på samme højde i gode drinks som UMAMI er. Det kan kun anbefales.

Det kan godt være der ikke lige var nogen rød tråd i det skrevne, men jeg håber det gav et billede af maden og drinksne:)