Category Archives: Ideer og forslag

Forsøg med flæskestegen

Posted on by
Reply

Jeg har haft megetvarierende held hvad angår sværene på mine flæskestege. Derfor satte jeg mig for at finde ud af hvordan ind i helvede jeg får ordentlige svær. For at gøre det, skulle jeg have et stykke kød der kunne tilberedes på flere måder. Jeg købte derfor en fire kilos flæskesteg og delte den op i tre, næsten, lige store stykker. Og her er hvad jeg ellers gjorde:

Fra venstre, steg nr. 1, 2 og 3.

Fremgangsmåde

Stykke 1 blev lagt med sværen ned i kogende vand og sat ind i ovnen ved 175 grader. Her stod den i en time, hvorefter den blev vendt om og fik drysset salt på og mellem sværene.

Stykke 2 fik hældt kogende vand over sig, og blev sat ind i ovnen med sværene opad. Dog havde den først fået rigeligt salt, på og mellem sværene. Ovnen stod som ved den første ved 175 grader.

Steg nr. 1 til højre og 2 til venstre, inden nr. 2 kommer i ovnen.

Stykke 3 kom ind i ovnen med salt på og mellem svær, men ellers blev der ikke gjort noget. Som de andre fik den dog også lov til at stå ved 175 grader.

Alle stege blev taget ud af ovnen ved en centrumtemperatur på 65 grader og fik kødet pakket ind i sølvpapir. Her hvilede de så til centrumstemperaturen var 70. De fik lov til at køle af, da forsøgene skulle laves separat. Og derfor blev de inden servering sat ind i ovnen ved 225+ grader, således at de kunne blive varme igen og sværen kunne blive ordentligt færdig.

alle tre stege hvor de er taget ud for at hvile. De to til ventre er nr. 2 og 3, og det ses tydeligt at deres svær ikke gider at puffe.

Et lille tip, sørg for at sværene ligger vandret, så ender du ikke men nogle halvfærdige svær. Det er vist noget med at fedtet løber ned forbi og gør dem bløde.

Hvad var så bedst?

Den bedste svær fik steg nr. 1, og det vil derfor være den måde jeg vil bruge fremover. Der skal dog bruges længere tid, eller mere varme på metode nummer et, efter stegen er vendt for at sværene bliver helt færdige. Sværene var dejlig boblede og godt knasende.

nr. 1 og 2, og her ses det, måske ikke vildt, tydeligt at steg nr. 1, til venstre, har de dejligste svær.

 

Steg nr. 2 og 3 havde slet ikke boblende svær, de virkede mere tørrede. De knasede godt nok, men var lidt for hårde.

Ovnvariationer

Jeg har fundet ud af, det er smart at lave et par test når man skifter ovn. Jeg har aldrig lavet det før, men har fundet ud af at flere af mine opskrifter ikke fungerer helt godt i min nuværende ovn. Så i stedet for at følge andres råd blindt, lav en prøve inden for at se om rådene overhovedet virker.

Cafe Petersborg – hyggelig restaurant med simpelt dansk smørrebrød

Posted on by
Reply

Dette skal på ingen måde blive til et langt indlæg, men blot være en anbefaling. Hvis du f.eks. befinder dig i nærheden af Kastellet en regnfuld onsdag og venter på at de åbner i vinbutikken, så gå op til hjørnet af Esplanaden og Bredgade. Her finder du Cafe Petersborg, en kælderrestaurant der har eksisteret siden 1700-tallet. Dengang var maden også dansk, men restauranten lå nok i gadeplan.

Stemningsbilleder fra en regnfuld eftermiddag på Cafe Petersborg

Jeg var derinde med tøsen og vi fik hver et stykke smørrebrød (Two for One – rabatbogen duede her). Jeg fik en dejlig pariserbøf og hun en svinemørbrad med bløde løg og spejlæg. Vi blev ikke fuldstændig mætte, men det var faktisk et fint måltid, og hvis man kan holde sig fra slik bagefter var det en fornuftig størrelse. Hvis du skal blive helt mæt, tag to stykker og så er den hjemme.

Prisen for maden, blev lidt under 300, for to stykker brød og to fad. Det er et sted jeg gerne besøger igen, og hvis jeg gør på samme måde er der plads til en hotdog, så hotdog-faktoren er en.

Resultaterne fra Østrisk vinsmagning – et par gode boblende og søde vine.

Posted on by
Reply

Året er 1985 og en kæmpe vinskandale ruller over Østrig, og hvorfor? – et par af bønderne havde kommet lidt glykol (findes i kølervæske) i vinen for at gøre den blødere og bedre. Hele roderiet betød at Østrigs vineksport faldt fra 50 millioner til under fem. I 1986 blev en ny vinlov indført, og siden har de østrigske vinbønder arbejdet på at komme tilbage på vinmarkedet. Alt dette har jeg fra Politikens Store Vinbog fra 2011, og er det grunden til jeg stod halvsnaldret til en smagning på Toldboden den 11. oktober? – det tror jeg, og det var en dejlig smagning. (Lidt mere om østrisk vin ses her!)

Inden smagningen, havde jeg lidt en lille drøm om at smage 100 forskellige vine på en dag. Det blev dog kun til nogle og tredive, hvoraf rigtig mange var søde. Da det var temmelig svært at vælge imellem de mange borde, valgte Michael, som jeg var derinde med, og mig at starte med alle de borde der bød på bobler. Det er jo altid spændende at smage boblevine lavet på andre druer, og nu kommer et lille udvalg af smagenotater, der bl.a. byder på rigtig gode dessertvine. Og med rigtig gode, mener jeg, rigtig gode!

Nogle af de bedste dessertvine som jeg har smagt. Omgivelserne de vokser i, giver druerne sauternes-lignende forhold.

 Boblende vine

Østrisk vinimport sørgede med huset ’Graf Hardegg’ for en god oplevelse både i bobbel og i Grüner Veltliner klassen. Boblerne var lavet på de klassiske druer chardonnay og pinot noir, og desværre har jeg ikke de store notater udover ’fyldig’. Til gengæld kan jeg huske at dette var en af de bedste bobler! Vi blev også præsenteret for en Grüner Veltliner ved dette bord, bord 13. Denne var en Steinbügel Reserve fra 2009, og var bedre end dem vi smagte fra bord et til tolv.

Et boblehus kaldet MADL Sekt stod for en oplevelse der er en omvej værd hvis man er i Østrig, og det er ikke uden om der skal køres. Der var medbragt tre forskellige, plus en ekstra hemmelig flaske. Den første var på welschriesling fra år 2007. Den var syrlig med duft af bark og en smule røg. Den hemmelige var årgangen ældre end nummer to vi smagte, og forskellen var stor. Nummer to smagte ikke af specielt meget, men den ældre version havde en dejlig kraftig lugt og en flot rosé farve. Den danske importør er her!

Et noget bekendt navn, men der mangler vist et bogstav. Vinen var så vidt jeg husker ikke fantastisk.

Søde vine, meget søde vine

Cirka i den midterste østlige del af Østrig ligger en sø kaldet Neusiedlersee. På grund af vejret og temperaturen, har området omkring denne sø forhold, der minder meget om Sauterne(s) i Frankrig. Dette giver heldigvis nogle fantastiske søde og temmelig billige vine i forhold til hvad man ellers finder.

Josef Lentsch er en af producenterne omkring søen. En af hans vine smagte godt, af honning, hyldeblomst og kiks (?). Det var en trockenbeerenauslese fra 2007 lavet på weissburgunder (pinot blanc) og weischriesling. Efter denne smagte vi endnu en lavet på samme måde, denne var dog fuckersød og havde et sukkerindhold på omkring 300 g/L. Igen skal det siges, at hvis du er i Østrig bør du køre forbi for de laver nogle gode billige vine! Den danske importør er her!

Jeg behøver vist ikke at sige noget til dette stykke brød...

Kracher er et hus, der også ligger ved søen og jeg har tidligere smagt vin herfra med stor glæde. Kracher laver alle mulige forskellige søde vine, herunder beerenauslese, trockenbeerenauslese og eiswein. Hvert år inddeler de noget af deres vin på en sødhedsskala fra et til tretten. Til smagningen smagte vi nr. 6 (Grande cuvee TBA no. 6), og min smagekommentar til denne var ’Årh’, et godt ’Årh’. Samme kommentar fik deres eiswein, sammen med kommentaren ’den smager af konge’, samt fersken, noget tropisk, blomme og passion.

Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at skrive om dette sidste hus. Af to grunde faktisk; den ene er at jo færre kender det, jo længer bliver prisen holdt nede. Den anden grund var at vi ikke kunne bomme en flaske fra standen (Bergman Vinimport), og en anden havde kunnet tidligere… snyd!

Slut prut!

Flæsk er godt, flæsk er sundt, flæsk kan jeg spise året rundt. Restaurant Kareten en kort beskrivelse.

Posted on by
1

Jeg har kun været hjemme et par weekender og to sammenhængende uger det sidste stykke tid. Alligevel har der været tid til to gange stegt flæsk ad libitum. Først var der Rio Bravo, et stamsted, som før er beskrevet her. Derefter, og i sidste øjeblik inden afrejse nordpå, var jeg forbi Restaurant Karetender ligger på Hollænderdybet en sidevej til Amagerbrogade.

Indtryk fra Kareten

Kareten ligger tæt på min lille ’herskabslejlighed’, så jeg har længe gået og luret på stedet. Og forleden stod slaget. Kæresten og mig (ja, jeg slæber hende med til flæsk) var lidt spændte, for sidst vi prøvede havde de personalefest og lukket. Heldigvis var der åbent og vi kom i et temmelig fyldt rum med gule vægge, højt til loftet, paneler malet som sort marmor, dunkel belysning og gammel tingeltangel hængende over det hele. Rygtet om masser af øl talte sandt, der var en ok stor bar med masser af haner, og en lille væg fyldt med øl på flaske –  lækkert!

Vi fik et bord (bord syv, som nok skal være et kommende stambord) og bestilte kort efter. Stegt flæsk med persillesovs og en mørk øl tak. Tjeneren fik lov at bestemme øllen, og det blev den lyserøde elefant (Corsendonk stod der på glasset), hvilket var et fantastisk valg. Øllen var fantastisk vinøs, og noget helt nyt i min verden – det var sQ et godt valg. Jeg kan selvfølgelig ikke komme nærmere ind på navnet, for jeg har intet reelt bud.

Den lyserøde elefant! Jeg ved ikke hvad den hedder, men den kan anbefales! Måske er det Corsendonk eller sårn.

Flæsken var serveret i temmelig tykke skiver, og ærligtalt lidt for tykke til mig. Tilgengæld var sværene dejligt sprøde hvilket de ikke altid er på referencerestauranten, Rio Bravo. Jeg gætter også på at de var ovnbagte i stedet for friterede, hvilket egentligt var meget dejligt.

Persillesovsen syntes jeg var meget fin, men kæresten kunne bedst li Rio Bravos. Sovsen kunne, i modsætning til referencen, hældes over ”nye”, små kartofler, hvilket er super rart. Som ekstra tilbehør blev der serveret sennep (?) og rødbeder til. Jeg prøvede rødbederne, som var gode og måske hjemmesyltede, og de passede perfekt til flæsken – endnu en fed oplevelse.

Jeg vil klart anbefale stedet, lidt for maden, men mest for stemningen, detaljerne, øllen og helheden. De kører dagens ret, flæsk søndag, men har derudover et menukort som jeg ikke aner noget om :) Hvis bare man fik noget ud af at sige det, men besøg stedet, de har også smagninger…

Slutteligt behøver jeg vel ikke at sige at hotdog-faktoren var nul.

Champagner fra hele spektret, den alternative, den gennemprøvede og den sidste nye

Posted on by
7

Så er der lige en hjemmeperiode på to uger og den skal selvfølgelig druknes i champagne. Men det skal jo helst være nye champagner så horisonten bliver udvidet. Det følgende vil give mine oplevelser og nok også lidt fakta, for den første champagne var ikke som de fleste andre.

Det er almen viden at der er tre slags druer man laver champagne på, nemlig chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Hvad de fleste ikke ved er at der faktisk er hele syv forskellige. Det er svært at sige hvorfor, men man kan da forledes til at tro de sidste fire er knap så gode som de andre – måske kræver de i stedet bedre vinmagere. De fire sidste druer er Arbanne, Pinot blanc, Fromenteau og pinot meslier. Dem vil jeg dog ikke komme yderligere ind på i dag, men det skal nok komme.

Syv forskellige druer, en champagne. Tung og så har den lyst til mad.

Champagnen som var den første er Les Clos fra Laherte Fréres. Hvis du vil læse noget om huset så tag fat i ’Champagnebiblen’, der er huset temmelig godt beskrevet, og det er selvfølgelig også folkene bag bogen som sælger den, her. Her er hvad jeg skrev om flasken:

”Blev drukket uden noget, og det bør den ikke. Det var en kraftig, nærmest mættende vin. Smagen var først med gamle æbler, så gik den over i friske æbler med grønne druer og smørsyre. Den gav fornemmelsen af at have et lag i ganen.”

Alt i alt, en kraftig vin som trænger til mad, eller mere end to pr. flaske.

En dejlig vintage, der måske var blevet påvirket af at have ligget i varme. Jeg er sQ en stor fan af Möets vintager.

Næste champagne, den gennemprøvede, var en Möet Chandon Grand Vintage 2000. Denne champagne blev købt på en fantastisk tur til champagne for nogle år siden, men den har ikke været opbevaret under de helt rigtige forhold. Dette afspejlede sig måske også lidt i smagen idet den var begyndt at have klassiske noter af toast og brød. Hvad jeg ellers har skrevet var:

”Lugt: Autolytisk, altså brød og toastet, sødlig og efter noget tid kom næsten lakridsagtige noter samt karamel. Smag: hen af andre Möet-vintager, sød men lidt tør i gane og på tungespidsen. Ved gurgling kom vodkasmag?! Dejlig drikkechampagne. Temmelig gul. Flasken var ikke opbevaret ved rigtig temperatur, så det kan have gjort den mindre frisk end de andre vintager.”

Jeg har været så heldig at smage et par andre vintage fra Möet, og de virkede friskere i forhold til denne. Det skal dog siges at flasken var en god og stor fornøjelse som jeg helst ikke vil være foruden.

En helt ny champagne i Danmark... let og god som aperitif

 

Möet’en blev drukket imens vi ventede på at maden blev færdig. Da det ikke skete lige med det samme tog vi endnu en flaske, en flaske der i år for første gang bliver solgt i Danmark, her. Bag flasken, Tange-Gérard, står bl.a. en dansk kvinde Solveig Tange der kører en dejlig blog om, og fra, Champagne. Jeg har de sidste par år fulgt bloggen, og var derfor ude efter flasken lige efter ankomst til Danmark.

Jeg har skrevet følgende notater: ”God og mild aperitifchampagne. En smule brød i lugten. Kæresten siger den er god, smag af æblegrød og i et køkken hvor der bliver lavet flæskesteg lugter den meget frugtig. Den er mild og kan sagtens ligge et par år og udvikle sig.”

En årgangschampagne plejer at være bedre end de normale og derfor valgte jeg deres Blanc de Blanc af druer fra 2004 – 2002 er desværre helt udsolgt :( Lige omkring nu, burde deres reservé være ankommet, og den skal jeg selvfølgelig ud efter… det er jo spændende.

En weekend, to champagner, hvilken var bedst?

Posted on by
6

Hver gang jeg kommer hjem fra sejltur må der champagne på bordet, og denne gang var selvfølgelig ingen undtagelse. Under sejlturen skrev jeg lidt med en bloggerkollega om en anden champagne, så derfor nåede weekendens champagnetal op på to forskellige. De to champagner var henholdsvis Champagne Mandois Cuvée Victor og Jacques Lassaigne Les Vignes de Montgueux, og jeg vil nu kort beskrive de to.

Champagne Mandois, Cuvée Victor, Brut 2002, fredag. Det er altid svært med den første champagne efter en sejltur, for smagsløgene er lidt sarte når det kommer til noget surt sprøjt. Det tog da også et par glas at vænne sig til denne, men derefter havde jeg da også lyst til mere. Cuvée Victor er en af de bedste champagner fra Mandois (siger de selv, og med det jeg har smagt giver jeg dem ret), og den er lavet af druer fra gamle vinstokke, 50+ (gamle stokke = Vieilles vignes). Det er en blanc de blanc, ren chardonnay, fra området Côte des Blancs, der er champagnes måske bedste område for chardonnaydruen.

Men hvad fik vi ud af den? – Eftersom den var fra 2002 kunne man mærke alderen en smule, dels ved en smule gæret lugt og en varm kornagtig smag. Derudover havde den i modsætning til mange andre blanc de blancs, der normalt er syrlige, en sødlig og abrikosagtig smag. Tøsen syntes at den havde en smag af bagte frugter eller pærekage.

Weekendens to champagner, Mandois var vist vinderen...

Jacques Lassaigne Les Vignes de Montgueux, non vintage, lørdag. Denne champagne er en ekstra brut og dermed en del tørre end fredagens flaske. Derudover var det også non vintage hvilket ofte vil tyde på en ringere kvalitet end årgangschampagne. Fredagens og lørdagens champagner var dog begge blanc de blancs, men med stor forskel. Lassaignes var meget friskere, med en klar og tydelig smag af æble. Det var en god champagne, meget stilren, men dog ikke meget forskellig fra andre gode.

Hvad var så bedst? Tøsen og mig var begge mest til Mandois’ cuvée Victor. Jeg synes det er rart med noget alder på vinen, således at den får nogle flere dimensioner og dybere, blødere smage. Lassaignes bød på en klar og frisk æblesmag og vil sikkert være god som apperitif, men den er bare for ensartet.

Jacques Lassaigne Les Vignes de Montgueux koster 300 og kan købes her:  http://www.skaaldugamle.dk/

Champagne Mandois Cuvée Victor 2002 koster 500 og kan købes her: http://www.theis-vine.dk/ – de har indimellem flasken på tilbud til halv pris (250,-), så hold øje med dette.

Agorafobisk tur til Torvehallerne

Posted on by
1

I går kom jeg hjem efter et kortere togt (sejltur). I tiden hvor jeg var væk, nåede Torvehallerne desværre at åbne helt uden mig, men jeg kunne fra havet læse om stor succes og masser af besøgende. For satan jeg var misundelig. I dag gik turen så, langt om længe, til Torvehallerne, og hold kæft hvor var der mange mennesker.

En stor pande med confit, bedre bliver det ikke!

 

Om bord på det skib, hvorpå jeg er påmønstret, er der omkring halvtreds sjæle, men selv om man lever tæt er der meget plads. Det var der derimod ikke i Torvehallerne, og inden for fem minutter nåede min kæreste da også at blive væk to gange. På trods af en betragtelig højde kunne jeg ikke finde hende, men heldigvis kunne kæresten nemt finde mig. Og hvor fandt hun mig så? Ja, jeg var ikke druknet i Agnes’ cupcakes, ej heller i den større fiskeafdeling. Jeg var derimod druknet i mennesker, der alle ville være lige op og ned af mig.

Turen hjem på sidste togt, det er fascinerende at se på men bølgerne gør det sværere at sove.

Selv om der var skræmmende mange mennesker i Torvehallerne blev det dog til et par runder med dertilhørende confit de canard sandwich og et impulskøb af chokolade hos A Xoco.

Confit sandwichen kom fra store pander der blev fyldt af en stor pakke confit, ikke almindelige confiterede lår men omkring to kilo stykker uden ben – ved du hvor man finder dem, så sig endelig til, indtil da kan man købe confiterede andelår på dåse eller lave det selv, her er en opskrift.

Hat eller sandwichholder, 55 for sandwich og 45 for vin...

Samme sted som havde sandwich, havde ost, kyllinger hvor næsten alt var pillet og en anden meget dejlig ting nemlig rilette. Den rilette jeg plejer at foretrække er rilette d’oie – mørkogt gås, trevlet og blandet med krydderier og andefedt.

Afsluttende må jeg indrømme at sandwichen var lidt skuffende, kødet var fint og som det skulle være, men der måtte gerne have været et mere interessant tilbehør. Chololaden fra A Xoco er snart spist og har endnu engang ikke skuffet.

Den bedste kylling siger skiltet, og du får den med hoved og det hele...

Hvis du overvejer at tage til Torvehallerne, så tag derind mens andre er på arbejde, så er der nok lidt mere plads.

Gin, Geranium gin – en weekend med Nordic Feed II

Posted on by
4

Jeg mener at have læst i ’Hitchikers Guide to the Universe’, at en gin og tonic (GT) er en universel konstant. Dermed menes at der i alle tilpas udviklede kulturer, rundt om i universet findes en ækvivalent til GT, og heldigvis! Sammen med andre skribenter var jeg, i forbindelse med Nordic Feed Konferencen, inviteret på GILT cocktailbar. Her skulle vi i selskab med manden bag den danske Geranium Gin, Henrik Hammer, skulle drikke et par nordisk inspirerede drinks.

Det viste sig at vi ikke fik en GT men i stedet en række efterabninger af kendte drinks. Drinks som jeg ikke har drukket ellers, men det er jo mest min skyld. Vi fik tre drinks; Gin sour, Big five og en Dry martini. Sammen med drinksne blev der serveret en masse historie om gin, og den vigtigste er nok at det er en helsedrink!

Gin Sour var den første drink, og samtidig den af de tre jeg bedst kunne li. Normalt er det noget i retning af en citron, 1 tsk. Sukkerlage og 4 cl gin. Den version vi fik, var med stikkelsbær, honning, citronmelisse og gin. Nu ved jeg som sagt ikke hvordan den normalt smager, men den var faktisk god, og den smagte en masse af citrus, men en anelse for sød. Diskussionen omkring bordet var nu hvorvidt det kunne svare sig at lave noget ”nordisk” i stedet for bare at gøre som vi plejer?

Henrik Hammer i fuld gang med en eller anden god historie om gin. Foto: Nordic Feed

 

Som sagt kom der jo en masse historie om gin og vi fik da også forklaret hvorfor gin var så godt. I gamle dage i London var mælk langt væk på landet, vandet i Themsen var giftigt, øl tog 30 dage og gin tog kun fem. Så derfor drak man gin.

Anden drink var en Big Five, noget jeg aldrig havde hørt om før. Og så vidt jeg lige kan se var det også fri leg. Anyways, Big Five bestod ifølge Henrik af fem hovedgrupper; sprut, grøntsager, dyr, frugt og bær. Drinken bestod derfor af gin, s’føli, fenikkel, æggehvide, pærejuice og hybenmarmelade. Jeg må sige at den ikke faldt i min smag, men omkring bordet var der stor tilfredshed med legen og der kom mange ændringsforslag – og jeg kan ikke huske nogen af dem, undskyld.

De forskellige deltagere blev hurtigt enige om at det ville være en fin idé hvis GILTfortsatte med at lave almindelige drinks bare med nordiske råvarer. Både Henrik Hammer og ejeren, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, syntes også at det var en fin idé. De bad i den forbindelse om forslag til ingredienser, og ja, mine er løg og rødbede. Rødbeden er let, men løg…

Dry martini med geranium gin, pære/birkesaft og birkespån. Foto: Nordic Feed

En dry martini var den tredje drink, og det var åbenbart manges favorit. Jeg synes nu at de er lidt for voldsomme. Der findes mange varianter og jeg kan ikke helt huske blandingsforholdet på vores. Dog var det ikke som ”standarten”, 1 del tør hvid vermouth og 2 til 5 dele gin. I stedet for vermouth var der en blanding af birkesaft med hyldeblomst i, og som afslutning en tvist af birkebark.

Inden jeg slutter helt må jeg hellere lige sige at jeg faktisk endte med at købe mig en fin GT. En super helsedrik. Geranium som Henriks gin er lavet med virker ligesom enebær helsende. Tonic er lavet med kinin (som lyser op i UV) der af indianerne er blevet brugt som middel mod malaria. Så afsluttende kan konkluderes at gin er godt for dig, men GT er endnu bedre :)

Copenhagen Wine Forum del 2 – de andre vinoplevelser.

Posted on by
1

Andet indlæg om Copenhagen Wine Forum kommer til at handle om mange af de steder jeg fik et lille glas.

Handy Vine

Jeg var for det første derinde for at hjælpe Handy Vine en smule, det blev dog til mindre end forventet da der så vidt jeg kunne se ikke var dræbende mange besøgende. Jeg fik dog skænket et par vine, hvor den ene var en rigtig lækker grüner veltliner (DV Wiege til 85 kr.) og den anden en kraftig fætter fra Rhone (Louis Turcan 2009, 150 kr. vistnok). Veltlineren var super krydret og havde en dejlig lang eftersmag, og smagte af ’endnu et glas’. Turcaneren var som sagt kraftig og kunne sagtens tåle en bøf til. Den klassisk i den forstand at rhonestilen  (stilen af dem jeg har smagt), var meget fremherskende, med vanilie, lakrids og måske lidt karamel.

Handy Vine - jeg skulle have hjulpet, men det blev til meget lidt

Champagne Bouquin-Dupont (vil man have fat i dem brug denne mail: mats.dustin@gmail.com)

Kort inden messen startede, tog jeg en tur rundt for at finde nogle bobler. Jeg endte hurtigt ved to studerende, samme alder som mig tror jeg, der havde startet deres egen garageimport. Jeg spurgte lidt ind til hvad de havde gjort, og det lyder sQ som om at jeg snart skal til champagne for at finde noget ordentligt.

Jeg smagte to af deres champagner, hvor den første var en almindelig brut. En brut som de ofte er. Den anden var lavet på gårdens gamle stokke. Det kan godt være jeg husker forkert men stokkene var vist hundrede år gamle, og det får dem vist til at være fra før en ond, ond vinlus’ hærgen. Hvis det ikke er tilfældet er det stadig specielt. Nå men champagnen kunne sagtens få lov til at ligge nogle år, da den var meget frisk i det.

To studerende var med til deres første messe med dette hus

Årø Vingård

Jeg mødte senere en kammerat fra min årgang på officersskolen og han anbefalede stærkt at gå hen for at smage Solaris hvidvinen. Det viste sig at to af hans hvidvine dagen inden havde vundet henholdsvis guld og sølv i, noget i retning af, dansk vindyrkerforening, og de skulle selvfølgelig smages. Begge vine var dyrket på Solarisdruen. Guldmedaljen var lavet på nye stokke og sølv var på gamle stokke. Med gamle stokke menes dog ikke 25-30 år, men kun 3 år, og sådan er det vil med vinbønder i et ikke vinland.

Vinder af guld og sølvmedalje i danske vine

Jeg syntes klart at sølvmedaljen var bedst. Den havde en helt vild smag af hyldeblomst og lidt citrus. Desværre var den temmelig kold hvilket skjulte lidt for meget af vinen. Jeg vil dog med glæde drikke den igen :)

Ørnberg, dansk hvidvin

I den danske afdeling var også Ørnberg, der bl.a. havde lavet en dessertvin lavet på nogle druer, som havde fået lidt kulde. Det var en rigtig lækker vin som jeg dog ikke kan huske meget mere om, og noter har jeg ikke taget denne gang. Navnet har jeg dog fat i, og det er Ørnberg ”Mynster”, 2010, en ædelsød dessertvin til på 0,375 l til 225 kr.

En lækker dessertvin...

Nyholmgaard Vin

Sammen med Solerasølvmedaljen var Nyholmgaards mousserende rosé, den bedste danske oplevelse. Roséen som jeg også endte med at købe en af var virkelig god med smag både af hindbær og rabarber. I skrivende stund (fredag aften) sidder jeg da også i en bil på vej hjem og glæder mig til at skulle drikke vinen :)

Jeg endte med at købe en rosevin med bobler her. Ganske fin, men efter at have drukket den, synes jeg den mangler lidt syre. Den er dog rigtig god som velkomst eller hygge :)

Efterfølgende har jeg tænkt at man burde åbne en vinhandel i kære København som kun sælger danske vine. Jeg er dog lidt bange for at den vil have svært ved at løbe rundt, da danske vine generelt koster temmelig meget. Roséen ligger da også på 250 kr. hvilket ca. svarer til en standart champagne.

Dette afslutter vinmessen for mig. Jeg har selvfølgelig smagt MANGE flere, men jeg har ikke taget noter, og derfor er mange af dem så småt sivet ud fra hukommelsen. Hvis du har en lørdag eller søndag og en lille tørst vil jeg klart anbefale messen til næste år. I år kostede den dog 300 kr.

Bøgeis med karamelskum – en let men langsom og anderledes dessert.

Posted on by
2

Så er tiden endelig inde til at en ny opskrift kan se dagens lys på Madarkitekterne.dk, nemlig Bøgeis med karamelskum. Isopskriften er inspireret af Malling og Schmidts egeis, omend det er meget lang tid siden jeg har set og rodet med deres opskrift.

En lille gif der viser hvor simpel retten er, og hvor nem den er at præsentere grimt. Du kan sagtens gøre det bedre!

Det hele er rimelig simpelt at lave, men det vil helt klart være smartest hvis du ejer en eller anden form for ismaskine. Isen der er lavet på en træspåner fra tørret bøgebrænde har en let karamelliseret der bliver kraftigere alt efter hvor længe den bliver tilberedt. Det er en ok og anderledes ret.

Jeg har endnu ikke drukket champagne (tror jeg) til desserten, men hvis man måske har en gammel OG SØD flaske, kunne den bruges, men pas på med det.

Nå men prøv at lav opskriften, og leg lidt. Du kan finde opskriften og mange andre HER.

Bøgeis, et kig gennem skummet!