Ungarsk vinsmagning og masterclass #tastehungaryCPH

Heldigvis nåede jeg at komme mig over noget dårlig mave arvet fra datteren, og således kom jeg med til vinsmagning på den ungarske ambassade. Det er ikke hver dag man kommer forbi en ambassade, så det gav smagningen lidt ekstra krydderi. Desværre var kameraet løbet tør for batteri, så du får ingen lækre billeder af vin.

Som overskriften antyder, var der en masterclass, hvilket altid er en god mulighed for at lære om et land og deres vine. Denne masterclass præsenterede et bredt udvalg af vin, lige fra ekstra tør mousserende til sirup med et par procenter. Noget var godt og noget nævner jeg ikke her. Det gode var:

Kreinbacher Brut Nature på 100% furmint. Dette er vist en ungarsk druesort. Den er vist mest kendt fra de søde Tokaji vine, men her bliver den i stedet brugt til en tør mousserende vin. Og resultatet er så godt, at jeg skal have fat i et par flasker. Den er utrolig blomstret og man mærker ikke tørheden. Jeg håber man kan få den igennem www.wineforyou.dk

Pannonhalmi Apátság, Rajnai Rizling 2015. Prøv at udtale navnet; det lader sig ikke gøre før et par flasker er tømt. Heldigvis er det en lækker vin, så udtalen skal nok komme. Rajnai Rizling betyder riesling fra Rhinen, og det er dermed den klassiske riesling der er i flasken. Smagen var s’føli tungere end den mousserende, men god og fyldt med eksotiske frugter, skal fra fersken og pærer på dåse.

Laposa, Olaszrizling Selection 2015. Denne vin kunne ikke hamle op med de to andre og det må være grunden til at jeg ikke har skrevet nogle noter til den. Olaszrizling er til forskel fra den sidste flaske, lavet på en lokal sort.

Szent Tamás, MÁD Furmint 2015. Igen en vin på furmint og igen en lækker vin. Over tid blev lugten dog lidt hen af sure tæer, men smagen forblev god. Jeg har ikke skrevet yderligere om denne vin, og heller ikke om den næste. Desværre. For det var en lækker rødvin lavet på druen kadarka. Egri Borvár, kadarka 2015. Hvis jeg nu havde husket at notere i stedet for at lytte, så havde der stået at dette var en lækker vin.

Pastor Bikavér 2013. Var nummer to rødvin og den var sQ mærkelig. Jeg havde lugt af asparges, peberfrugt og blåbær. Det er ikke en vin jeg ville sidde og nyde i sofaen, men forhåbentlig er den god til mad. Det står pt. hen i det uvisse.

Lige før masterclassen smagte jeg et par vine og blandt dem var dagens bedste røde. En dejlig fyldig vin kaldet Monopol Blues Kékfrankos. Jeg har ikke skrevet noget om den, men hvis jeg kan li den, så kan du li den. Den sælges af www.hungaria.dk

Der var nogle flere vine med i smagningen men den sluttede med en sød og en sirup. Den søde var en Tokaji, Pajzos – Megyer, 5 puttonyos aszú 2008. Jeg kan godt lide tokaji, det er, med fare for at blive skældt ud, som sauternes i smagen. Jeg har skrevet meget mere om det her: http://www.madarkitekterne.dk/tokaji-vinsmagning-pa-aoc/

Smagningen sluttede med en Tokaji Eszencia. En vin så sød at tænderne falder ud. Der er omkring 500 gram sukker pr liter og alkoholprocenten kommer aldrig særlig højt op. Denne var vist på 3 procent. En Eszencia bliver lavet ved at gamle ungarske koner udvælger de rette druer. De plukker 6-10 kg om dagen. Herefter presses druerne udelukkende ved deres egen vægt og tyngdekraft. Ham der stod for masterclassen, Kristian Kieselmeyer, sagde følgende om Eszencia: ”There’s not many wines that i swallow, but this one i do!”.
Det høje sukkerindhold medfører at det er en tyktflydende væske som er svær at sætte sammen med mad. Men der sidder som regel kloge mennesker i publikum, og en af disse foreslog at den skulle serveres på yoghurt med müsli. Jeg tror sQ det vil virke, for det er jo lidt som sirup.

Hvis du har læst helt hertil, så beklager jeg de dårlige noter, men det er sQ ikke min stærke side.

#tastehungaryCPH

Champagnenyt i sidste øjeblik!

Det er på tide med en champagneopdatering. På trods at bloggen er ved at blive dækket af et metertykt lag støv, så er det nødvendigt at rådgive jer om jeres nytårschampagner!

Flere andre bloggere har lavet nogle testsmagninger af virkelig mange champagner og de kan findes her:
Gastromand (Den grundigste jeg har set, og jeg forventer en invitation næste år! Se i øvrigt ekstra link fra denne smagning i kommentarerne)
Feinschmeckeren

De er begge fyldestgørende med masser af noter, men der mangler alligevel lidt. Så nedenfor kommer et par links til forhandlere som ikke bør udelades. Men først lige min egen holdning. Alle siger at champagnen der skal drikkes til kransekagen skal være sød. Det betyder at du kl. 24 efter masser af mad, snaks og alt muligt andet drikker noget meget sødt til en meget sød kransekage. For mig er det en smule kvalmt. Derfor drikker jeg brut eller mere tørt (ekstra brut eller brut nature), men samtidig tænker jeg på den som noget der skal friske op. DETTE ER IKKE FOR ALLE OG MAN SKAL VÆRE KLAR PÅ EN MUNDRENSER.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

 

Nå, men til linkene. Der er et link til forhandler, samt et link til en af mine tidligere bedømmelser af deres champagner.

Le Bon Goût – jeg mødte den ene ejer, Louise, til en smagning i foråret. Det viser sig at de importerer nogle champagner jeg smagte da jeg var i champagne for år tilbage. Læs her, her og her!

Vintage Champagne – Simon og Mikkel har igen i år undgået at komme med i bl.a. Gastromands test. Jeg forstår det ikke. De sælger meget forskelligt god vintage champagne til fornuftige priser. Du kan læse om de gange jeg har smagt deres champagner her, her og her!
De har i øvrigt fået sig en butik tæt på Nørreport hvor du kan få noget rådgivning op til nytår!

Nordisk Champagne Syndikat – Igen to gents der sælger champagne på sidelinjen. Du kan læse et par notater fra en smagning her. Den bedste af de smagte champagner er på tilbud op til nytår, og den finder du her.

Sydfranske vine – Der er ikke meget champagne, men der er en vintage øko (bio) champagne der faktisk smager meget godt. Mine noter er her.

Afslutningsvis, så start aftenen med den gode, dyre og lækre champagne. Skål nytåret ind med en demi sec (det gør alle andre jo) så bliver du ikke skræmt. Sidst men ikke mindst, drop non vintage Möet, Dom P og den gule enke, non vintage. De ovennævnte forhandlere sælger bedre champagner til samme priser og mindre!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

Madeira – myter og sandheder

I går var jeg til madeirasmagning og det var en af de gode. Der var få billetter og derfor også god plads ved bordene. Af den grund fik jeg rig mulighed for at lære lidt om, den for mig hidtil ukendte, madeira. I det følgende vil jeg give et par praktiske facts og fortælle om det der nok må være en sømandsmyte…

Sandheder

1: Der findes fire hoveddruer. Faktisk findes der fem, men den sidste blev først anerkendt i oktober sidste år. De fire af druerne danner basen i de fire hovedtyper af madeira, mens den femte bruges til at spæde op med. Fordi der bliver spædet op med den femte drue, må druen ikke skrives på flasken før indholdet er over ti år gammelt.

Et par af vinene som blev præsenteret. Huset her stod bag en masse gode vine.

Et par af vinene som blev præsenteret. Huset her stod bag en masse gode vine.

2: Madeira laves lige som portvin. Eller det vil sige, næsten lige som portvin. Druerne plukkes og gæres indtil det ønskede sukkerindhold er opnået. Herefter stoppes gæringen ved at tilsætte sprit op til ca. 20 %. Det er herfra at madeira adskiller sig fra portvin. Madeiraen gennemgår nu en oxidation ved ca. 50 grader i over tre måneder. Det kan ske enten ved en ”dypkoger” der varmer vinen op til de halvtreds grader eller ved opbevaring af vinen oppe under loftet hvor der er varmt.

3: Oxidationen ”ødelægger” vinen, men laver et stabilt produkt som ældes godt. Spørger man til baggrunden for denne behandling af vinen, stammer den fra det 17. århundrede. Her blev en masse vin sejlet til Indien hvor de var ret glade for madeira. Lastrummene på skibene var åbenbart meget varme og derfor udviklede vinen sig meget. Nogle af tønderne vendte indimellem hjem til madeira hvor man erfarede at vinen var blevet anderledes men bedre. Fra da af begyndte man derfor at sende madeira til Indien og retur. Dette varede indtil midten af det 18. århundrede, hvor man fandt metoderne ovenfor til at udvikle vinen.

4: Nogle af tønderne der blev sejlet rundt lå på dækket af skibene. Derfor blev de også udsat for vind og vejr. Vejret bød til tider på regn som trængte ind i tønderne og fortyndede madeiraen. Denne type faldt i amerikanernes smag og blev kaldt rainwater. Den er altså knap så kraftig i smag og alkohol.

En af de gode og søde madeiraer. Malvasia eller Malmsey som den kaldes.

En af de gode og søde madeiraer. Malvasia eller Malmsey som den kaldes.

5: De fire hoveddruer er hver især base for sine egne vine. Min opfattelse af dem, var at alle var i den søde ende af skalaen, selv om de blev kaldt tørre.
Sercial giver en tør vin, som ifølge producenterne er velegnet til røget fisk, sushi og friske gede- eller fåreoste.
Verdelho giver en halvtør vin, velegnet til røget vidlt, serrano, vildt gryderetter og foie gras.
Boal er halvsød og velegnet til ost eller en pibe tobak.
Malvasia (Malmsey) er dejlig sød og passer til kager med tørret frugt og frugttærter. Nogle af dem passer åbenbart glimrende med en god cigar.

Myter

I den danske, hollandske og engelske flåde (sikkert også i flere andre) findes den samme myte. I Danmark lyder myten nogen i retning af dette: Dengang vi havde Vestindien gik sejlruten hjem til Danmark forbi Madeira. Her tog nogle kadetter nogle vinstokke med hjem. Disse blev plantet i bl.a. i Nyboder og Kuglegården på Holmen (der hvor forsvarsministeriet nu ligger). I midten af det 19. århundrede blev hele Europa angrebet af en vinlus der dræbte vinstokkene. Dette ramte selvfølgelig også Madeira og efterfølgende rejste de bl.a. til Danmark for at hente originale vinstokke hjem igen. Jeg spurgte flere af producenterne, inklusive den der vist var eksperten. Alle var enige om at det desværre bare var en god historie. Men vi lader da bare som om at den er sand og sandt er det i hvert fald at der stadig vokser en vinstok fra madeira i Kuglegården. Der bliver tilmed lavet vin fra denne vinstok som kan købes her. En grundigere gennemgang af myten kan læses her.

2: Madeira er igennem tiden blevet brugt ved flere store arrangementer og således siges det at den amerikanske uafhængighedserklæring blev skålet ind i madeira. Dette er så vidt vides sandt idet at madeira var utroligt vellidt og berømt i de tider.

Til slut en tak til Winelab.dk der vist stod for arrangementet. Det var dejligt at blive klogere på en spændende vintype og myter inden for dansk orlogshistorie. Hvis jeg sQ anbefale noget vil det nok være Boal eller Malvasia vinene, men alle sammen (på nær én der smagte af noget majsslik min far engang havde med hjem fra Kina) smagte godt. Så til dig deruder som er lidt eventyrlysten, køb dig en god flaske madeira og oplev noget nyt.

Brøndsalen hvor det blev afholdt. Den ene vej.

Brøndsalen hvor det blev afholdt. Den ene vej.

DSC_0217

Den anden vej…

Lidt om at lave vin

Alle laver efterhånden vin. Og s’føli hopper jeg da med på den bølge. Eftersom det ikke vrimlede med vinplanter i min have, måtte jeg ty til bær. Først og fremmest ville jeg lave en ribsvin med samme oplevelse som at spise et friskt ribsbær, plus dejlig beruselse (ebriering). Dernæst ville jeg lave mjød på honning fra mine forældres villahave og æblesaft fra mine egne æbler.

Ribsmjød... det er det de unge vil have!

Ribsmjød… det er det de unge vil have!

 

Ribsvin

Ribsvinen blev lavet i takt med at busken udviklede sig igennem sommeren, og giver måske et billede af plantens udvikling. Til at starte med var der en burgognegær, rigeligt ribs, sukker og vand. Dette blev spædet op over flere omgange med en sukker-ribssaftblanding. Igennem det hele sørgede jeg for ikke at bruge for meget sukker for at beholde bitterheden.

Fy for helvede resultatet var surt. Den var sQ lige i skabet. Som et tidligt ribs. Men faktisk var det ikke særlig rart at drikke.

Mjød

Min far dyrker bier og de giver ham en masse dejlig honning. Heldigvis kom der lidt i min retning. Da det var mit første forsøg på mjød, måtte jeg hellere prøve på to måder. Den ene var bare honning, gær og vand, og den anden var honning, æblesaft fra havens træer, vand og gær. Æblemjøden, som jeg næsten tør kalde den, bestod af 3,5 kg honning, 3 liter æblesaft, 6 liter vand og 14 gram gær. Den almindelige mjød bestod af 3,5 kg honning, 14 gram gær og 8 liter vand.

Gæring og alt det der gik godt, men resultatet var sQ for sødt til mig. Hvis den ene mjød var lavet på ren æblesaft ville den nok have været bedre. I år bliver alt bedre.

Der mikses sammen med far...

Der mikses sammen med far…

Den endelige vin

Jeg er jo således endt med to slags vin. En der er alt for sød og en der er alt for sur. Og hvad gør man så? Ja, nogle siger at hvis man blander hvid og rød, så får man rose. Hvorfor ikke følge samme modus? Altså satte min far og jeg os til at blande vin… Resultatet blev faktisk meget godt, en mjød med fin ribssmag. Som så mange andre vine skal den først have lidt luft, før den åbner sig.

Nytårsdesserten – en spiselig fluesvamp…

Nogen gange bliver man kontaktet af sin muse og får tryllet noget kreativitet frem. Jeg fik ansvaret for nytårets dessert, men var helt blank. Så tænkte jeg lidt på året der gik, og kom i tanke om en svampetur med nogle flotte fluesvampe. Bum, retten skulle da være en fluesvamp!

Så er der fluesvampe til folket :)

Så er der fluesvampe til folket :)

Og så i gang. Det hele var forsøg, så resultatet er sQ rimelig godt.
Selve padehatten bestod af ribssorbet der efterfølgende er smurt med ribssaft for at give en mere klar overflade. Næste gang vil jeg nok sprøjte saften på over flere omgange.
Stokken var lavet af hvid chokolade smurt ud på et stykke plastik der efterfølgende blev rullet til et rør. Jeg endte med at smøre det med lidt ekstra hvid chokolade for holdbarhedens skyld, men det var ikke nødvendigt. Inden i stokken var en hvid chokolademousse med limeskal i.
Den hvide chokolade skulle give et modspil til den ret syrlige sorbet. Det virkede.
For at give svampene nogle omgivelser, som i skoven lavede jo noget jord af bagt hvid chokolade (det bliver til en slags brun karamel) og ristet brød. Mos skal der også til og det blev lavet af en sponge cake dej hvor der var tilføjet en pure af citronmelisse, mynte og lidt vanilje (40 sekunder i mikrobølgeovnen og så er den færdig). Til sidst et par grene lavet af friturestegt beignetdej vendt i lidt kakao, rålakrids og pulveriseret lakridsrod. Prikkerne blev lavet af italiensk marengs.

Til retten blev der drukket en trockenbeerenauslese.DSC_0213Af ændringer til næste gang er følgende:
– Overfladen på svampen skal sprøjtes med saft, evt. en mørkere saft.
– Stokken skal laves af et tyndere lag hvid chokolade. Evt. kan man lave nuancer med alm. chokolade.
– Større mængde pure til den sponge cake.
– Pulveriseret rålakrids til grenene.

Honningmumser, bløde og gode julekager…

Den gode læser har måske opdaget at jeg bruger en del af min tid som sømand. I forbindelse med dette arbejde sejlede jeg på Grønland, Island og Færøerne hen over jul og nytår 2012. Mine forældre sendte dengang en kasse hvor indholdet ihvertfald var verdens bedste julekage, honningmumser, men den nåede aldrig frem.

3 år gamle honningmumser og et gavekort til Zalando fra i år(?).

3 år gamle honningmumser og et gavekort til Zalando fra i år(?).

I oktober i år (2015) blev fik jeg en besked fra Arktisk Kommando, Færøerne. De ville fortælle at jeg har modtaget en pakke dateret til 2012. De spurgte også om de måtte åbne, men det ville jeg da helst selv, så den fik lov til at vente en måned ekstra, hvorefter jeg selv kom til Færøerne.

Da jeg kom om bord og pakken blev åbnet var der et julekort fra mine forældre, en dåse med 3 år gamle honningmumser og et gavekort fra Zalando dateret 2015. Hvordan eller hvornår det gavekort er kommet ned i kassen vides ikke, men hvad der er helt sikkert, er at min kæreste fremover vil komme glimmer i pakkerne til mig. Så lærer toldere eller lignende at holde fingrene væk. Om der var mere i pakken vides ikke. Mine forældre kan i hvert fald ikke huske det.

Selv om honningmumserne var tre år gamle kunne de stadig spises, og over de efterfølgende fjorten dage blev dåsen tømt. De mindede måske mere om honningbeskøjter end om de bløde kager de engang var. Jeg synes dog at du skal have opskriften, for når de er friske smager de vildt godt!

Inden du får opskriften er her et stemningsbillede. Velbekomme!

Inden du får opskriften er her et stemningsbillede. Velbekomme!

Ingredienser:
500 g honning
500 g brun farin
1 tsk natron
1 tsk kardemomme
1 tsk kanel
1 tsk ingefærpulver
1 tsk pulveriseret koriander
6 knuste stjerneanisfrø (dem inde i den hårde skal)
Kornene af en stang vanilie
En pakke pomerans (en slags syltet appelsinskræl)
3 hele æg
750 g hvedemel

Fremgangsmåde:
Honning og brun farin smeltes i en tykbundet gryde, uden at det kommer op og koge. Når det ikke længere er en grynet væske slukkes varmen og natron samt krydderier inklusive pomerans kommes i. Derefter kommes de tre æg i, og til slut røres melet i. Herefter stilles dejen på køl til dagen efter. Dagen efter tages dejen ud og rulles i kugler på 2 cm i diameter. Der bliver til omkring 5 bageplader, og kuglerne må ikke ligge for tæt, de flyder nemlig ud. Kuglerne bages i ovnen ved 200 grader varmluft i 10 minutter (der havde jeg det bedste resultat). De må ikke falde sammen når de tages ud, og de må ikke blive tørre. Til sidst kan man komme en tynd glasur på for at give dem en pæn overflade – jeg plejer ikke at komme glasur på. Når de er taget ud at ovnen, så nyd nogle med det samme og lad resten stå ude i et stykke tid så de trækker fugt og bliver en smule bløde og seje.

 

Rejsetip: Har du tænkt dig at tage til Færøerne, så vil jeg anbefale restaurant KOKS. Du kan læse mere om den her!

Champagnetips fra mig til dig

Der er sket noget dejligt i København. En champagnebutik er åbnet og “Champagnekælderen” er den kaldt. Importøren bag, er Vintage Champagne og de har hen ved 200 forskellige champagner.

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Champagnekælderen finder du på Nørre Søgade 13 i København. Næsten lige når du kommer fra Torvehallerne til Søerne

Det gode ved Vintage Champagne er at Simon og Mikkel der står bag, ønsker at servere god champagne til fornuftige priser. Dette gør de ved at finde de små producenter der laver rigtig god vin. Dermed kan du, i stedet for at købe en sur Dom Perignon eller en kedelig Möet de Chandon Brut Imperial, få en rigtig god flaske til langt mindre end Dom og lige omkring de samme som Möet’en.

Der er ikke meget andet at gøre end at citere NIKE: “Just do it!”

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Til deres åbningsdag blev der åbnet en nebuchadnezzar champagne. Det er en flaske med 15 liter champagne i. Altså 20 normalflasker.

Vintage Champange holder også et utal af champagnesmagninger og middage. Dette kan du finde mere om på deres facebookgruppe. Hvis du tænker “er der ikke andre importører?”, så jo, der er masser, men, så vidt jeg ved, ingen med et lignende sortiment. Hvis du har lyst til at se de andre er her et par:
Petillant, ligger også i KBH og ejerne er forfattere til Champagnebiblen (en god bog)
Nordisk Champagne Syndikat, også med base i KBH-omegn. Lille importør med nogle fine flasker.

Den var ikke helt let at åbne.

Den var ikke helt let at åbne.

Dette skriv er en anbefaling og ikke en reklame, for jeg bliver ikke betalt. Hvis bare jeg gjorde!

En lille note: Dom Perignon kan være RIGTIG god, den bliver dog som regel drukket for tidligt og er derfor meget syrlig. Dom Perignon er skabt til at blive gemt væk i mange år.

Åbningstiderne indtil nytår er forresten noget i retning af:

torsdag 17-dec 14-18.00
fredag 18-dec 14-20.00
lørdag 19-dec 12-18.00
søndag 20-dec Lukket
mandag 21-dec 12-19
tirsdag 22-dec 12-19
onsdag 23-dec 12-19
torsdag 24-dec Lukket
fredag 25-dec Lukket
lørdag 26-dec Lukket
søndag 27-dec Lukket
mandag 28-dec 10.00-20.00
tirsdag 29-dec 10.00-20.00
onsdag 30-dec 10.00-20.00
torsdag 31-dec 12.00-16.00

Sønderho kro – en behagelig oplevelse vest for Jylland

Helt ovre vest for Jylland ligger en lille ø kaldet Fanø. I bunden af Fanø ligger en lille by og i den by ligger en lille kro. Sådan kunne et eventyr starte, men jeg vil blot give en anbefaling til en god omgang mad. Jeg forventede ikke det store da jeg satte mig til bords, men blev i høj grad overrasket over niveauet, kvaliteten og ja, det hele. Det blev til en virkelig god aften.

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs... af vinden s'føli. Det andet er for koldt!

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs… af vinden s’føli. Det andet er for koldt!

Før jeg kommer for godt igang må jeg nok hellere starte med menukortet. Der er et frokostkort og et aftenkort. På aftenkortet kan man vælge mellem en femretters menu til 595,- eller a la carte. Ved a la carte vælger man selv retterne; en ret 325,-, to retter 425,-, tre retter 495,- og fire retter 565. Det er derfor ikke stedet man går ind for at få et hurtigt måltid mad, da det kan umiddelbart kun kan svare sig at tage tre retter eller mere. På Fanø tager man som regel heller ikke et hurtigt måltid mad, der er sQ ikke noget man skal nå.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset - det som er mest lige er lyset.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset – det som er mest lige er lyset.

Som de forsigtige mus min kæreste og jeg er, valgte vi den sikre vej. Den vej hvor andre bestemmer, hvilket vil sige en femretters menu med hilsner fra køkkenet. Det blev vi meget glade for.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Først ville køkkenet sige hej. Den hilsen kom i form at noget der mindede om en dekonstrueret kartoffelmad. Rugbrødskrummer, toffel, mayo, maltflan/flager og friturestegte rejer. Jeg fatter ikke friturestegte rejer, heller ikke når de er med skal. Det er der nok nogle der gør.

Serviet

Serviet

Første ret kom med en super cool detalje, jeg slet ikke opdagede. Der var rimmet pighvar, strandportulak og østerssmør. Over dette blev hældt en hønse-krabbebouillon. Det blev hældt af en the-kande af glas med et filter af glas. I filtret lå en masse urter og en krabbe der var gået forkert. Fedt, men jeg så det ikke. Hvis jeg havde serveret den, havde jeg nok pralet med krabben :)

Nu vil jeg ikke længere gå i detaljen med maden. I stedet må jeg lige nævne vinen. Sønderho er langt fra København og tak for det. De mængder der kommer i glasset her er nemlig helt anderledes – og det er ikke mindre jeg mener. Da et glas velkomstchampagne blev hældt op så jeg frem til en behagelig beruset aften og jeg blev ikke skuffet. Gode vine i pæne portioner. Tak for det og lad være med at gøre det anderledes.

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer...

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer…

Aftenens vin er svær. Enten en californisk pinot noir, 2011 fra Fess Parker. En super dejlig, blød, lun og krydret vin. Et helt andet indtryk end farven indikerer. Hvis ikke det var pinot noir’en må det være en “Frederiksdal Sparkling” kirsebærvin. Jeg vidste ikke engang den fandtes og følger ellers nogenlunde med i vinverdenen. Den er lavet af kirsebær og pærer og så er der kommet bobler i. Fin og frisk vin! Frederiksdal skriver.

Jeg vil runde af her. I stedet for at beskrive alle retter og alle vine vil jeg stærkt anbefale Sønderho Kro. Tag mod vest, tag en færge. Ikke den mod England. Tag til Fanø.

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Så er det sQ svampetid!

En rørhat, men kan den spises? Spørg en vejleder.

En rørhat, men kan den spises? Spørg en vejleder.

Det er for vildt. Det er svampetid og der er svampe overalt.

En hel del er giftige, men nogle få er spiselige.

Ved du ikke hvilke det er, så find en guidet svampetur.

Giftig og blot en af mange!

Giftig og blot en af mange!

Dansk naturfredningsforening afholder mange ture i de stille skove.

Man kan ovenikøbet være heldig at finde noget spiseligt.

Selv blandt rørhatte er der usunde svampe. En eller to eller flere?

Tag i skoven med en vejleder, og find dem her:

Dansk naturfredningsforening og Svampeforeningen

Denne skal man heller ikke spise...

Denne skal man heller ikke spise…

Stegt flæsk hotdog, en hyldest til Thomas’ bøf bearnaise hotdog

Nu er jeg ikke meget for Masterchef, men eftersom der var en blogger med var jeg lidt nysgerrig. Thomas fra Madetmere.dk, som stadig er med i Masterchef, præsenterede til Masterchef-audition en Bøf Bearnaise Hotdog. Super ide og godt at den bragte ham videre. Mens jeg så programmet, eller meget kort efter, kom idéen til en stegt flæsk hotdog. Stegt flæsk er jo altid godt, så hvorfor sQ det ikke være godt som hotdog. I det følgende får du en vejledning til en ganske udmærket og lidt utraditionel hotdog.stegt flæsk hotdog

En, mere eller mindre, traditionel stegt flæsk med persillesovs ret indeholder: Stegt flæsk, persillesovs, kartofler, syltede rødbeder og sennep. Alle disse ingredienser ville jeg gerne have med og resultatet blev derfor: Confiteret flæskesteg, persille mayonnaise, ungarsk kartoffelbrød (lángos), råsyltede rødbeder og friteret persille. Bum. Og nu til opskriften.

Confiteret flæskestegconfiteret flæskestegStartes to dage før. Giv en lille flæskesteg, eller ribbensteg, selskab af en masse salt i ca. 24 timer. Når de 24 timer er gået, skal stegen skylles og derefter confiteres. Jeg brugte svinefedt og lod den ligge ved ca. 100 grader i 4 timers tid. Herefter skal stegen under pres og køles af indtil næste dag hvor den er klar til brug. Når den skal bruges skæres en fin firkant ud, på tværs af sværene. Denne steges på sværere ved lav varme i en smule olie – det sprutter stadig. Når sværene er sprøde tages kødet af og skæres i skiver. Nu steges skiverne så og igen ved svag varme og lidt olie. Voila, sværene er klar.

Ungarsk kartoffelbrødungarsk kartoffelbrød lángosKartoflerne koges uden salt og køles af. ½ dl af kogevandet gemmes. Når kartoflerne er kølige og vandet ligeså, blandes 10 gram gær i vandet. Kartoflerne æltes sammen med 200 g mel og 1 tsk salt til der ikke er så mange hele kartoffelklumper tilbage. Nu hældes vandet i og det hele æltes sammen. Dejen bliver sandsynligvis let fugtig og der kan drysses lidt mel over for at gøre den lettere at arbejde med. Nu skal den hæve i en time.
En time senere varmes olien til 180 grader og dejen formes til tre hotdog-brød. Hvert brød skal nu friteres, hvor det vendes lidt undervejs. Når det er lækkerbrunt tages det op og lægges på noget oliesugende klæde. Og så skal der skæres en revne til kødet. Viser det sig at brødet stadig er lidt råt indeni gir man det lidt mere i olien. Voila, brødet er klar.

Persille mayonnaisepersillemayonnaiseHer følges fremgangsmåden beskrevet på Kvalimad.dk, Den virker. Jeg brugte halvanden dl olie og lidt mere citronsaft end angivet. Følg opskriften og smag til. Til sidst vendes fint hakket persille i mayonnaisen. Voila, mayonnaisen er klar.

Råsyltede rødbeder og friteret persille.
Nip ”skærmene” af lidt persille. Skyl dem og smid dem i olien – det sprutter. Giv dem 10-20 sekunder, tag dem op og læg dem på køkken rulle. Prøv at duppe olie af.
Skræl en rødbede og skær den i tynde, tynde skiver. Evt. med en kartoffelskræller. Hæld noget citronsaft, lidt sukker og lidt salt over. Lad det stå i en times tid. Vend evt. rødbedeskiverne undervejs.


Sådan, det hele er færdigt og klart. Saml din hotdog og nyd den!stegt flæsk hotdog2