Ungarsk vinsmagning og masterclass #tastehungaryCPH

Heldigvis nåede jeg at komme mig over noget dårlig mave arvet fra datteren, og således kom jeg med til vinsmagning på den ungarske ambassade. Det er ikke hver dag man kommer forbi en ambassade, så det gav smagningen lidt ekstra krydderi. Desværre var kameraet løbet tør for batteri, så du får ingen lækre billeder af vin.

Som overskriften antyder, var der en masterclass, hvilket altid er en god mulighed for at lære om et land og deres vine. Denne masterclass præsenterede et bredt udvalg af vin, lige fra ekstra tør mousserende til sirup med et par procenter. Noget var godt og noget nævner jeg ikke her. Det gode var:

Kreinbacher Brut Nature på 100% furmint. Dette er vist en ungarsk druesort. Den er vist mest kendt fra de søde Tokaji vine, men her bliver den i stedet brugt til en tør mousserende vin. Og resultatet er så godt, at jeg skal have fat i et par flasker. Den er utrolig blomstret og man mærker ikke tørheden. Jeg håber man kan få den igennem www.wineforyou.dk

Pannonhalmi Apátság, Rajnai Rizling 2015. Prøv at udtale navnet; det lader sig ikke gøre før et par flasker er tømt. Heldigvis er det en lækker vin, så udtalen skal nok komme. Rajnai Rizling betyder riesling fra Rhinen, og det er dermed den klassiske riesling der er i flasken. Smagen var s’føli tungere end den mousserende, men god og fyldt med eksotiske frugter, skal fra fersken og pærer på dåse.

Laposa, Olaszrizling Selection 2015. Denne vin kunne ikke hamle op med de to andre og det må være grunden til at jeg ikke har skrevet nogle noter til den. Olaszrizling er til forskel fra den sidste flaske, lavet på en lokal sort.

Szent Tamás, MÁD Furmint 2015. Igen en vin på furmint og igen en lækker vin. Over tid blev lugten dog lidt hen af sure tæer, men smagen forblev god. Jeg har ikke skrevet yderligere om denne vin, og heller ikke om den næste. Desværre. For det var en lækker rødvin lavet på druen kadarka. Egri Borvár, kadarka 2015. Hvis jeg nu havde husket at notere i stedet for at lytte, så havde der stået at dette var en lækker vin.

Pastor Bikavér 2013. Var nummer to rødvin og den var sQ mærkelig. Jeg havde lugt af asparges, peberfrugt og blåbær. Det er ikke en vin jeg ville sidde og nyde i sofaen, men forhåbentlig er den god til mad. Det står pt. hen i det uvisse.

Lige før masterclassen smagte jeg et par vine og blandt dem var dagens bedste røde. En dejlig fyldig vin kaldet Monopol Blues Kékfrankos. Jeg har ikke skrevet noget om den, men hvis jeg kan li den, så kan du li den. Den sælges af www.hungaria.dk

Der var nogle flere vine med i smagningen men den sluttede med en sød og en sirup. Den søde var en Tokaji, Pajzos – Megyer, 5 puttonyos aszú 2008. Jeg kan godt lide tokaji, det er, med fare for at blive skældt ud, som sauternes i smagen. Jeg har skrevet meget mere om det her: http://www.madarkitekterne.dk/tokaji-vinsmagning-pa-aoc/

Smagningen sluttede med en Tokaji Eszencia. En vin så sød at tænderne falder ud. Der er omkring 500 gram sukker pr liter og alkoholprocenten kommer aldrig særlig højt op. Denne var vist på 3 procent. En Eszencia bliver lavet ved at gamle ungarske koner udvælger de rette druer. De plukker 6-10 kg om dagen. Herefter presses druerne udelukkende ved deres egen vægt og tyngdekraft. Ham der stod for masterclassen, Kristian Kieselmeyer, sagde følgende om Eszencia: ”There’s not many wines that i swallow, but this one i do!”.
Det høje sukkerindhold medfører at det er en tyktflydende væske som er svær at sætte sammen med mad. Men der sidder som regel kloge mennesker i publikum, og en af disse foreslog at den skulle serveres på yoghurt med müsli. Jeg tror sQ det vil virke, for det er jo lidt som sirup.

Hvis du har læst helt hertil, så beklager jeg de dårlige noter, men det er sQ ikke min stærke side.

#tastehungaryCPH

Champagnenyt i sidste øjeblik!

Det er på tide med en champagneopdatering. På trods at bloggen er ved at blive dækket af et metertykt lag støv, så er det nødvendigt at rådgive jer om jeres nytårschampagner!

Flere andre bloggere har lavet nogle testsmagninger af virkelig mange champagner og de kan findes her:
Gastromand (Den grundigste jeg har set, og jeg forventer en invitation næste år! Se i øvrigt ekstra link fra denne smagning i kommentarerne)
Feinschmeckeren

De er begge fyldestgørende med masser af noter, men der mangler alligevel lidt. Så nedenfor kommer et par links til forhandlere som ikke bør udelades. Men først lige min egen holdning. Alle siger at champagnen der skal drikkes til kransekagen skal være sød. Det betyder at du kl. 24 efter masser af mad, snaks og alt muligt andet drikker noget meget sødt til en meget sød kransekage. For mig er det en smule kvalmt. Derfor drikker jeg brut eller mere tørt (ekstra brut eller brut nature), men samtidig tænker jeg på den som noget der skal friske op. DETTE ER IKKE FOR ALLE OG MAN SKAL VÆRE KLAR PÅ EN MUNDRENSER.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

 

Nå, men til linkene. Der er et link til forhandler, samt et link til en af mine tidligere bedømmelser af deres champagner.

Le Bon Goût – jeg mødte den ene ejer, Louise, til en smagning i foråret. Det viser sig at de importerer nogle champagner jeg smagte da jeg var i champagne for år tilbage. Læs her, her og her!

Vintage Champagne – Simon og Mikkel har igen i år undgået at komme med i bl.a. Gastromands test. Jeg forstår det ikke. De sælger meget forskelligt god vintage champagne til fornuftige priser. Du kan læse om de gange jeg har smagt deres champagner her, her og her!
De har i øvrigt fået sig en butik tæt på Nørreport hvor du kan få noget rådgivning op til nytår!

Nordisk Champagne Syndikat – Igen to gents der sælger champagne på sidelinjen. Du kan læse et par notater fra en smagning her. Den bedste af de smagte champagner er på tilbud op til nytår, og den finder du her.

Sydfranske vine – Der er ikke meget champagne, men der er en vintage øko (bio) champagne der faktisk smager meget godt. Mine noter er her.

Afslutningsvis, så start aftenen med den gode, dyre og lækre champagne. Skål nytåret ind med en demi sec (det gør alle andre jo) så bliver du ikke skræmt. Sidst men ikke mindst, drop non vintage Möet, Dom P og den gule enke, non vintage. De ovennævnte forhandlere sælger bedre champagner til samme priser og mindre!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

JEG ØNSKER JER ALLE ET GODT NYTÅR!

Madeira – myter og sandheder

I går var jeg til madeirasmagning og det var en af de gode. Der var få billetter og derfor også god plads ved bordene. Af den grund fik jeg rig mulighed for at lære lidt om, den for mig hidtil ukendte, madeira. I det følgende vil jeg give et par praktiske facts og fortælle om det der nok må være en sømandsmyte…

Sandheder

1: Der findes fire hoveddruer. Faktisk findes der fem, men den sidste blev først anerkendt i oktober sidste år. De fire af druerne danner basen i de fire hovedtyper af madeira, mens den femte bruges til at spæde op med. Fordi der bliver spædet op med den femte drue, må druen ikke skrives på flasken før indholdet er over ti år gammelt.

Et par af vinene som blev præsenteret. Huset her stod bag en masse gode vine.

Et par af vinene som blev præsenteret. Huset her stod bag en masse gode vine.

2: Madeira laves lige som portvin. Eller det vil sige, næsten lige som portvin. Druerne plukkes og gæres indtil det ønskede sukkerindhold er opnået. Herefter stoppes gæringen ved at tilsætte sprit op til ca. 20 %. Det er herfra at madeira adskiller sig fra portvin. Madeiraen gennemgår nu en oxidation ved ca. 50 grader i over tre måneder. Det kan ske enten ved en ”dypkoger” der varmer vinen op til de halvtreds grader eller ved opbevaring af vinen oppe under loftet hvor der er varmt.

3: Oxidationen ”ødelægger” vinen, men laver et stabilt produkt som ældes godt. Spørger man til baggrunden for denne behandling af vinen, stammer den fra det 17. århundrede. Her blev en masse vin sejlet til Indien hvor de var ret glade for madeira. Lastrummene på skibene var åbenbart meget varme og derfor udviklede vinen sig meget. Nogle af tønderne vendte indimellem hjem til madeira hvor man erfarede at vinen var blevet anderledes men bedre. Fra da af begyndte man derfor at sende madeira til Indien og retur. Dette varede indtil midten af det 18. århundrede, hvor man fandt metoderne ovenfor til at udvikle vinen.

4: Nogle af tønderne der blev sejlet rundt lå på dækket af skibene. Derfor blev de også udsat for vind og vejr. Vejret bød til tider på regn som trængte ind i tønderne og fortyndede madeiraen. Denne type faldt i amerikanernes smag og blev kaldt rainwater. Den er altså knap så kraftig i smag og alkohol.

En af de gode og søde madeiraer. Malvasia eller Malmsey som den kaldes.

En af de gode og søde madeiraer. Malvasia eller Malmsey som den kaldes.

5: De fire hoveddruer er hver især base for sine egne vine. Min opfattelse af dem, var at alle var i den søde ende af skalaen, selv om de blev kaldt tørre.
Sercial giver en tør vin, som ifølge producenterne er velegnet til røget fisk, sushi og friske gede- eller fåreoste.
Verdelho giver en halvtør vin, velegnet til røget vidlt, serrano, vildt gryderetter og foie gras.
Boal er halvsød og velegnet til ost eller en pibe tobak.
Malvasia (Malmsey) er dejlig sød og passer til kager med tørret frugt og frugttærter. Nogle af dem passer åbenbart glimrende med en god cigar.

Myter

I den danske, hollandske og engelske flåde (sikkert også i flere andre) findes den samme myte. I Danmark lyder myten nogen i retning af dette: Dengang vi havde Vestindien gik sejlruten hjem til Danmark forbi Madeira. Her tog nogle kadetter nogle vinstokke med hjem. Disse blev plantet i bl.a. i Nyboder og Kuglegården på Holmen (der hvor forsvarsministeriet nu ligger). I midten af det 19. århundrede blev hele Europa angrebet af en vinlus der dræbte vinstokkene. Dette ramte selvfølgelig også Madeira og efterfølgende rejste de bl.a. til Danmark for at hente originale vinstokke hjem igen. Jeg spurgte flere af producenterne, inklusive den der vist var eksperten. Alle var enige om at det desværre bare var en god historie. Men vi lader da bare som om at den er sand og sandt er det i hvert fald at der stadig vokser en vinstok fra madeira i Kuglegården. Der bliver tilmed lavet vin fra denne vinstok som kan købes her. En grundigere gennemgang af myten kan læses her.

2: Madeira er igennem tiden blevet brugt ved flere store arrangementer og således siges det at den amerikanske uafhængighedserklæring blev skålet ind i madeira. Dette er så vidt vides sandt idet at madeira var utroligt vellidt og berømt i de tider.

Til slut en tak til Winelab.dk der vist stod for arrangementet. Det var dejligt at blive klogere på en spændende vintype og myter inden for dansk orlogshistorie. Hvis jeg sQ anbefale noget vil det nok være Boal eller Malvasia vinene, men alle sammen (på nær én der smagte af noget majsslik min far engang havde med hjem fra Kina) smagte godt. Så til dig deruder som er lidt eventyrlysten, køb dig en god flaske madeira og oplev noget nyt.

Brøndsalen hvor det blev afholdt. Den ene vej.

Brøndsalen hvor det blev afholdt. Den ene vej.

DSC_0217

Den anden vej…

Lidt om at lave vin

Alle laver efterhånden vin. Og s’føli hopper jeg da med på den bølge. Eftersom det ikke vrimlede med vinplanter i min have, måtte jeg ty til bær. Først og fremmest ville jeg lave en ribsvin med samme oplevelse som at spise et friskt ribsbær, plus dejlig beruselse (ebriering). Dernæst ville jeg lave mjød på honning fra mine forældres villahave og æblesaft fra mine egne æbler.

Ribsmjød... det er det de unge vil have!

Ribsmjød… det er det de unge vil have!

 

Ribsvin

Ribsvinen blev lavet i takt med at busken udviklede sig igennem sommeren, og giver måske et billede af plantens udvikling. Til at starte med var der en burgognegær, rigeligt ribs, sukker og vand. Dette blev spædet op over flere omgange med en sukker-ribssaftblanding. Igennem det hele sørgede jeg for ikke at bruge for meget sukker for at beholde bitterheden.

Fy for helvede resultatet var surt. Den var sQ lige i skabet. Som et tidligt ribs. Men faktisk var det ikke særlig rart at drikke.

Mjød

Min far dyrker bier og de giver ham en masse dejlig honning. Heldigvis kom der lidt i min retning. Da det var mit første forsøg på mjød, måtte jeg hellere prøve på to måder. Den ene var bare honning, gær og vand, og den anden var honning, æblesaft fra havens træer, vand og gær. Æblemjøden, som jeg næsten tør kalde den, bestod af 3,5 kg honning, 3 liter æblesaft, 6 liter vand og 14 gram gær. Den almindelige mjød bestod af 3,5 kg honning, 14 gram gær og 8 liter vand.

Gæring og alt det der gik godt, men resultatet var sQ for sødt til mig. Hvis den ene mjød var lavet på ren æblesaft ville den nok have været bedre. I år bliver alt bedre.

Der mikses sammen med far...

Der mikses sammen med far…

Den endelige vin

Jeg er jo således endt med to slags vin. En der er alt for sød og en der er alt for sur. Og hvad gør man så? Ja, nogle siger at hvis man blander hvid og rød, så får man rose. Hvorfor ikke følge samme modus? Altså satte min far og jeg os til at blande vin… Resultatet blev faktisk meget godt, en mjød med fin ribssmag. Som så mange andre vine skal den først have lidt luft, før den åbner sig.

Sønderho kro – en behagelig oplevelse vest for Jylland

Helt ovre vest for Jylland ligger en lille ø kaldet Fanø. I bunden af Fanø ligger en lille by og i den by ligger en lille kro. Sådan kunne et eventyr starte, men jeg vil blot give en anbefaling til en god omgang mad. Jeg forventede ikke det store da jeg satte mig til bords, men blev i høj grad overrasket over niveauet, kvaliteten og ja, det hele. Det blev til en virkelig god aften.

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs... af vinden s'føli. Det andet er for koldt!

Tag ud og lav donguts på stranden eller få et blæs… af vinden s’føli. Det andet er for koldt!

Før jeg kommer for godt igang må jeg nok hellere starte med menukortet. Der er et frokostkort og et aftenkort. På aftenkortet kan man vælge mellem en femretters menu til 595,- eller a la carte. Ved a la carte vælger man selv retterne; en ret 325,-, to retter 425,-, tre retter 495,- og fire retter 565. Det er derfor ikke stedet man går ind for at få et hurtigt måltid mad, da det kan umiddelbart kun kan svare sig at tage tre retter eller mere. På Fanø tager man som regel heller ikke et hurtigt måltid mad, der er sQ ikke noget man skal nå.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset - det som er mest lige er lyset.

Kroen har altid ligget der og det bærer huset præg af. Læg mærke til vinklen mellem vinduessprossen og stearinlyset – det som er mest lige er lyset.

Som de forsigtige mus min kæreste og jeg er, valgte vi den sikre vej. Den vej hvor andre bestemmer, hvilket vil sige en femretters menu med hilsner fra køkkenet. Det blev vi meget glade for.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Første ret. En rigtig lækker en af slagsen med rimmet pighvafforenfisk, østerssmør og hønsekrabbebouillon. Mmmm.

Først ville køkkenet sige hej. Den hilsen kom i form at noget der mindede om en dekonstrueret kartoffelmad. Rugbrødskrummer, toffel, mayo, maltflan/flager og friturestegte rejer. Jeg fatter ikke friturestegte rejer, heller ikke når de er med skal. Det er der nok nogle der gør.

Serviet

Serviet

Første ret kom med en super cool detalje, jeg slet ikke opdagede. Der var rimmet pighvar, strandportulak og østerssmør. Over dette blev hældt en hønse-krabbebouillon. Det blev hældt af en the-kande af glas med et filter af glas. I filtret lå en masse urter og en krabbe der var gået forkert. Fedt, men jeg så det ikke. Hvis jeg havde serveret den, havde jeg nok pralet med krabben :)

Nu vil jeg ikke længere gå i detaljen med maden. I stedet må jeg lige nævne vinen. Sønderho er langt fra København og tak for det. De mængder der kommer i glasset her er nemlig helt anderledes – og det er ikke mindre jeg mener. Da et glas velkomstchampagne blev hældt op så jeg frem til en behagelig beruset aften og jeg blev ikke skuffet. Gode vine i pæne portioner. Tak for det og lad være med at gøre det anderledes.

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer...

Med masser af vin følger ture til toilettet. Dette toilet er sQ mere fancy end alle de smarte københavnerlokummer…

Aftenens vin er svær. Enten en californisk pinot noir, 2011 fra Fess Parker. En super dejlig, blød, lun og krydret vin. Et helt andet indtryk end farven indikerer. Hvis ikke det var pinot noir’en må det være en “Frederiksdal Sparkling” kirsebærvin. Jeg vidste ikke engang den fandtes og følger ellers nogenlunde med i vinverdenen. Den er lavet af kirsebær og pærer og så er der kommet bobler i. Fin og frisk vin! Frederiksdal skriver.

Jeg vil runde af her. I stedet for at beskrive alle retter og alle vine vil jeg stærkt anbefale Sønderho Kro. Tag mod vest, tag en færge. Ikke den mod England. Tag til Fanø.

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Osten. Og når nu det er ved det blæsende Vesterhav, er det så måske en sydost?

Champagnenyt fra mig til dig… Irmatorvet og Vintage Champagne

På en onsdag hvor al tiden var afsat til at sætte stuk op og male, tikkede der pludselig en invitation ind. Egentlig var det mere et ønske om hjælp. Hjælpen gik ud på at sætte ord på indholdet af en god portion champagne som til dels bliver solgt på Irmatorvet. Gentleman som jeg er, var jeg s’føli klar på at skrotte maleriet og hjælpe så godt jeg kunne.

I løbet af denne onsdag aften smagte jeg derfor en masse lækre champagner. Desværre tog jeg på ingen måde gode noter til sidst, men de sidste champagner var virkelig gode. De var nogle jeg meget gerne vil prøve at smage op mod prestigechampagner fra de store huse, eksempelvis Dom Ruinart og Perignon.

Hvad blev der så drukket? Ser du, der blev drukket: Vazart Coquert & Fils, blanc de blanc, reserve, NV. Michel Rocourt, blanc de blanc, NV. Salmon NV. Alain Vesselle, NV. Michel Rocourt 2007, Rose du Mesnil. J. de Telmont, blanc de blanc, 2006. Charlier, Bacchus, 2005. Charlier Special Club 2004. J. de Telmont Grand Vintage 2004. Claude Cazals, le Clos, blanc de blanc, 2002. J. de Telmont, OR 1735, 2002. Grognet Special Club 1999. Michel Rocourt, Futée, 2009. J. de Telmont, Consécration, blanc de blanc, 2002. Altså, der blev drukket rigtig mange champagner. Heldigvis havde jeg slugt en portion müesli inden vi gik i gang.

På nær en, var champagnerne friske. Nogle var helt grønne og syrerige mens andre var mere afrundede og frugtige. Især de sidste var afrundede og frugtige. Den ene afvigende champagne var nået et punkt hvor alderen kunne smages og sherrynoter var begyndt at overtage friskheden. For et par år siden var det lige mig, men siden er jeg faldet tilbage på de yngre og friskere champagner. Hvis du pynter på at smage lidt forskelligt, kunne det være en ide, for at se hvordan champagne kan udvikle sig. Den ene champagne var: Grognet 1999.

God til prisen

Blandt alle champagnerne, er der nogle som ligger på en pris hvor man får masser for pengene og helt klart vil please ens meddrikkere. Bacchus 2005 fra Charlier er helt sikkert en af disse. Udover de sædvanlige syrlige æble- og citrusnoter har denne også smør, røg og olivenolie. En rar og ofte drukket champagne, med et fint logo. Tag evt. også en Michel Rocourt Premier Cru, den ryger let ned, og har udover de sædvanlige æblenoter en note af fersken.

God til at dele

J. de Telmont Grand Vintage 2004, ja sQ. Den blev gensmagt et par gange i løbet af aftenen. En rar og fyldig champagne. Masser af smag, men ikke for meget. Drik den til hygge. Og hvorfor ikke lige tage Charlier Special Club 2004 med på bordet, den kan de fleste sQ li, men tag en skål gammeldags chips med salt til. Og oliven!

Dem som skal drikkes igen

S’føli vil jeg gerne smage alle champagnerne igen, men der var nogle som ramte lige i plet for mig. Det var de sidste som blev smagt, hvilket var lidt synd for mine notater, for på det tidspunkt nød jeg bare. Disse champagner var alle frugtige og havde ikke en overvældende syre. J. de Telmont, OR 1735, 2002 og, Consécration, blanc de blanc, 2002 (OR’s lillebror) og  Michel Rocourt, Futée, 2009.

Hvis jeg skulle foreslå en smagekasse hvor man kommer lidt omkring vil den indeholde følgende seks flasker:

1: Den billige – Vazart Coquert & fils, blanc de blanc, reserve. Pris 229,-
2: Den perfekte reference – Möet Brut Imperial. Pris 329,-
3: En god vintage – Charlier Millésime Bacchus 2005. Pris 299,-
4: En vintage med lagringspotentiale – Claude Cazals Clos 2002. Pris 650,-
5: En vintage som, efter min mening, ikke skal ligge længere – Grognet Special Club 1999. Pris 499,-
6: En rigtig dejlig flaske champagne – J. de Telmont Consécration, blanc de blanc, 2002 (den dukker forhåbentlig op på Irmas side engang, men kan findes på www.vintagechampagne.dk. Pris 499,-)

Den Røde Cottage – i land for en enkelt aften

Med ufattelig kort varsel kom en sejltur til at vare to måneder i stedet for to uger. Ikke lige det kæresten eller jeg ønskede. Det blødede hende dog lidt op (meget lidt), at vi ville ses for en enkelt aften midt på sejlturen. Skibet anløb København og det åbnede samtidig muligheden for at komme ud og spise. Valget faldt på Den Røde Cottage. Det helt rigtige valg.

En lille snack, syltet asparges. Rigtig lækkert og desværre det eneste asparges den dag.

En lille snack, syltet asparges. Rigtig lækkert og desværre det eneste asparges den dag.

Vi skulle ikke blive forspiste, så vi havde talt om at en fem-retters menu ville være perfekt. Da vi kom derhen kunne vi dog ikke vælge en af for/hovedretterne fra og endte derfor på seks retter. Bare for liige at smage desserterne.

Og nu ikke så meget skriveri, lad os se nogle billeder i stedet…

Lille men lækker ret/snack

Lille men lækker ret/snack, første ret.

Første ret måtte gerne have været større, den var så hurtigt overstået. Men velsmagende. En ensom jomfruhummer med syltet tang, dild og revede macadamianødder. Jeg frygtede tangen, men den smagte ganske fint.

Italiensk salat... lækker, lækker... 2. ret.

Italiensk salat… lækker, lækker… 2. ret.

”Varm italiensk salat” har været mit udgangspunkt for at forklare anden ret til andre. Retten var blandt aftenens favoritter. Egentlig var der ikke meget italiensk salat men den bestod af en lækker sovs med morkler, friske ærter og løg. Til denne var et stykke rødtunge i selskab med syltede løg. Det hele passede bare super godt.

Kartofler fyldt med løvstikkecreme.

Kartofler fyldt med løvstikkecreme. 3. ret.

Der var penge at spare på tredje ret, der hovedsageligt bestod af kartofler. Derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på den, men i stedet foreslå at læse lidt om mit besøg på KOKS på Færøerne. På KOKS fik jeg en kartoffelret man nok skal være færing for at nyde… masser af halvtørret fisk og lidt kartoffel.

Rigeligt med lammebrisler. De havde lidt mindre struktur end kalvebrisler, og jeg er af den grund mere til kalvebrisler.

Rigeligt med lammebrisler. De havde lidt mindre struktur end kalvebrisler, og jeg er af den grund mere til kalvebrisler.

Med næste ret fulgte et glas rødvin. Det var dejligt. Den blev præsenteret som smagende af kirsebær hvilket den også gjorde i starten, men omkring halvvejs i måltidet var der meget mere hindbærsmag. En let og frisk vin; 2013 Domaine Lucci, Noir de Florette, Australien. Til vinen blev der serveret lammebrisler med brunet smør, kapers og hvide ribs. Egentlig en meget klassisk ret, om end jeg kun har prøvet det med kalvebrisler før og så uden ribs. Ribsene var et rigtig dejligt syrligt element.

Vagtel... en lille bitte fugl

Vagtel… en lille bitte fugl. 5. ret.

Hovedretten var for mig vagtel med fennikel og hindbær. En vagtel er godt nok en lille fugl. Vi fik vagtelbryst(er) og som man ser på billedet fylder den ene klump en gaffel. Nå men på trods af fuglens størrelse var det en rigtig dejlig ret. Vinen dertil var nok min ynglings. Igen blev der præsenteret kirsebær. Brændte denne gang. Men der var dejlig smag af kirsebær hele vejen igennem, den skal jeg have igen; 2012 Occhipinti, Il Frappato, Sicilien.

Lækker rødvin i glassene, terrasse med høje vægge (havlt så høje tidligere på aftenen), køkkenhave og natur. Ren hygge.

Lækker rødvin i glassene, terrasse med høje vægge (havlt så høje tidligere på aftenen), køkkenhave og natur. Ren hygge.

Nu kom vi jo til at tage desserterne med, to forskellige, en hver. En dessert var en genganger ”Cholokade chokolade chokolade”. En behagelig chokoladebar, som jeg godt kunne have spist et større stykke af. Jeg må hellere få fat i opskriften.
Den anden dessert var hovedsageligt jordbær og kærnemælkssorbet. Det var desserten med det bedste vinmatch; 2012 Domaine Renardat – Fâche, Cerdon du Bugey, Savoie. Som forventet var den dejlig frisk.

Jorbærdessert i forgrunden og 3 x chokolade i baggrunden.

Jorbærdessert i forgrunden og 3 x chokolade i baggrunden.

Nå, le grand finale. Uden at være ekspert på ”køkkener”, vil jeg nok påstå at de arbejder i det klassiske køkken med udgangspunkt i sæsonens råvarer. Jeg synes retterne var lette, måske også en smule for lette – jeg er en stor dreng, så der skal meget til at mætte mig – men denne lethed var også en af grundene til at valget faldt på Den Røde Cottage. Da vi tog hjem var vi behageligt mætte med en behagelig promille og havde haft en rigtig hyggelig aften. Tak til Den Røde Cottage, vi ses igen.

Dette var mit andet besøg på Cottagen, hvis du vil læse om sidste gang, så læs videre HER!

Kaffe og snacks. I baggrunden ser man en irish coffee...

Kaffe og snacks. I baggrunden ser man en irish coffee…

 

 

Kanelsnegl og skimmelost… en super kombination og opskrift!

Som sømand har jeg rejst til mange eksotiske destinationer, forbi fremmede lande med fremmede køkkener, og på et tidspunkt var jeg forbi vældigt fugtige Bergen langt oppe af den norske kyst. Bergen har ikke meget at byde på udover frisk fisk, norske jenter, rigeligt regn, lidt fin natur og så skillingsbollen.

WTF er en skillingsbolle? – i bund og grund er det bare en kanelsnegl, lavet af en dejlig blød dej og en remonce med masser af kanel. Jeg fik serveret sådan en bolle på en restaurant sammen med en rådden norsk ost (lidt stærkere end Blå Castello). Det var en super kombination og siden da har jeg prøvet det til portvin, både tawny og vintage. Det passer perfekt sammen, men portvinen skal have lidt alder hvis det er vintage. På mit skib er kombinationen også ved at være en del af traditionen ved messemiddage…Portvin med skillingsbolle som skjuler rådden ost

Da jeg selv lavede den brugte og gjorde jeg følgende:

Dej:
1/4 L vand
115 g smør
100 g sukker
1 spsk kardemomme
40 g gær
600 g hvedemel
½ tsk salt

Remonce:
Lav en blanding i forholdet 125 g kanel til 1 kg smør (1:8) og ca. et halvt kilo sukker på kilo smør. Jeg tror jeg lavede en mængde på 200 g sidst.

1: Brug en røremaskine. Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, sukker, kardemomme og halvdelen af hvedemelet. Smelt smørret lidt og rør det i dejen sammen med resten af melet. Lad dejen ælte i ca. 20 minutter til den er blød og smidig.

2: Lad dejen stå i 40 minutter.

3: Rul den ud, men ikke for tyndt, og smør remonce på. Rul den sammen og skær den i ca. 2 cm skiver.

4: Lad snejlene hæve i ca. 1,5 time.

5: Strø sukker på toppen og smid bollerne i ovnen med varmluft på 220 grader i ca. 7 minutter. Pas på de ikke får for meget!

6: Nu skal du finde dig en god, ikke for stærk mugost og en lækker flaske portvin!

VELBEKOMME!

Alt for meget champagne, ”French Wine Discoveries” på Børsen

Før vi går i gang, så lad mig lige slå fast at, jeg spytter ikke. Det er synd for vinen og vinbonden bare at spytte den ud. Resultatet af dette er desværre, at jeg derfor ofte bliver temmelig fuld til vinsmagninger og ender med nogle ret ærgerlige notater. MEN, jeg har alligevel lidt på hjerte, for til messen ”French Wine Discoveries” var champagnerne på et generelt højt niveau, og i skal da have nogle tips.

Dagens bedste champagne kom fra Dhondt-Grellet, som har sine marker Côte des Blancs – super for chardonnay. Det var selvsagt også en blanc de blanc kaldet Prestige de Moulin. I mine notater står der ganske simpelt: ”det er helt vildt”, ”masser af krydderi” og ”fucking god”. Den havde en helt anden smag end resten af dagens champagner og var tydeligvis lige noget for mig… så jeg glæder mig til at se den igen. Heldigvis var det en af de champagner som blev importeret, og du finder den HER!

 

Dagens champagne! Heldigvis kan den købes i Danmark!

Dagens champagne! Heldigvis kan den købes i Danmark!

Resten af champagnehusene gav generelt gode indtryk. Her er dem, jeg har fået skrevet noget om:

Champagne Leclerc Briant. En biodynamisk producent, altså noget med at grave ræve og krystaller ned i marken. En sjov detalje ved dette er at de hælder deres vin på flasker ved første blomstring året efter høst. Så er vinstokken nemlig klar til endeligt at give druen fra sig. Lidt skørt, men mange følger noget lignende.

Leclerc Briants champagner var meget friske, hvilket med andre ord vil sige citrus og grønne æbler, måske lidt rigeligt friske.

Champagne Gremillet. Jeg har desværre ikke skrevet så meget, men som introen nævnte var alle champagner gode den dag.

Champagne Collet. De havde to specialcuvéer, Anthime Sensation og Heritage. Begge var rigtig dejlige og noget jeg gerne drikker igen. Resten af deres champagner var også rigtig behagelige, så alt i alt et godt helhedsindtryk. Kan købes HER.

Champagne H. Blin. Let drikkelige champager der dog ikke gjorde det stor indtryk. Desværre for dem var det sidst til smagningen så noterne er ikke fantastiske og det er hukommelsen heller ikke. Det virkede også som om ham der præsenterede champagnerne havde drukket – han gik i hvert fald ikke op i rækkefølge.

Champagne Paques et Fils. Gjorde ikke det store nummer ud af sig. Den ene mindede mig mest af alt om, at drikke på det nu hedengangne Diskotek IN, tyndt men let at drikke. Dog var champagnerne rimelig syrerige, noget som kan være svært for en uvant champagnedrikker.

 

Portvin og Lord Nelson

Bedst som man sidder og nyder et glas gammel vintage portvin en fredag aften, dukker Lord Nelson op og forstyrrer. Først er her dog meget lidt om portvinen.

Jeg købte den fornylig igennem Lauritz.com. Den og dens to brødre. Alle tre var fra 1982 som jeg har et særligt tilhørsforhold til – hvis du ser noget interessant fra ’82, så sig endelig til. Portvinen var fra “Real Companhia Vinicola”, tidligere kendt som “de onde” og som forhandeleren af den druesprit/brandy, som gør portvinen til portvin.
Nå, men hvis man læser i Henrik Oldenburgs bog “Portvin”, så giver den indtrykket af at det ikke er de mest fantastiske portvine (jævne og upålidelige). Meeen man skal ikke stole på alt man læser, især ikke når årgang ’82 er i spil.

Portvin fra en årgang som der kun er kommet gode ting ud af...

Portvin fra en årgang som der kun er kommet gode ting ud af…

Det passede nu meget godt. Portvinen var ikke fantastisk, den var ok. Men det er altid sjov at drikke noget som har fået lov at udvikle sig lidt. Til portvinen fik vi citronmåne, eller rettere, vi fik de to ting samtidig. De passer ikke sammen kan jeg afsløre. Om det er syren eller sødmen i kagen, som rammer komplet ved siden af, ved jeg ikke, men portvinssmagen forsvandt og istedet kom alkoholen frem. Heldigvis kunne vinen drikkes uden at spise kagen og omvendt.

Motto? Lotto? Jeg vinder ikke!

Motto? Lotto? Jeg vinder ikke!

Men hvor kom Lord Nelson ind i billedet? I hall’en på Søværnets Officersskole er den store fjende, tyv og besejrers motto skrevet med stort, så vi alle kan/ku’ se det og blive inspireret, eller forundrede:

Direkte fra Søværnets Officersskole. Lad os håbe den får lov at blive hvor den er!

Direkte fra Søværnets Officersskole. Lad os håbe den får lov at blive hvor den er!

Som de latinkyndige påstår betyder: “hverken ubesindig eller frygtsom”. Dette stod også på portvinsflasken, måske for at forhindre tåbelige beslutninger i firmaet. Og pludselig kunne man sidde og mindes Officesskolen. Sikke noget rod. Men for at vende tilbage til portvinen, så er Søværnet, søofficerer og portvin koblet meget tæt sammen. Det vil jeg dog vende tilbage med en anden dag, når jeg ved meget mere om “Portvinsreglementet“…

Indtil da, SKÅL!