Category Archives: Champagne

Blindsmagning af otte champagner fra 2002

Madbladet ’Copenhagen Food’ anbefalede restaurant Nipisa i Nuuk, men sejladsen ville det således at jeg aldrig kom forbi. Derfor præsenterer jeg her notaterne fra en blindsmagning af årgang 2002 champagne sammen med et par tips til at forstå hvad du kan smage i champagne.

Husk at bruge snuden når du skal drikke champagne.

Først tager vi de forskellige noter der kan findes i champagne. Som de fleste ved er der sødt, salt, surt, bittert og umami, og hvis du er forkølet, er det hvad der er tilbage af oplevelsen. Så derfor, vær rask når du drikker. Smagen er utrolig meget afhængig af næsen, og her er otte hovedgrupper som næsen kan genkende – de er som udgangspunkt fra Richard Julins bog ’4000 Champagner’, men jeg har ændret en smule:

Dyrenoter: vildt, rå bøf, fisk, østers, hav, fløde og kødgryde.

Balsamiske noter: kogle (?), rosin og balsamico.

Empyreumatiske og herunder aotolytiske noter: brød, bagning, toast, brændt, røg, kaffe, træ, læder, kage, karamel, marzipan, hø og mandel.

Æteriske: alkohol, acetone, eddike, svovl, gær, oxidation, sherry, madeira, lim og vaskepulver.

Krydderier: Ja, hiv dem bare ned fra hylden; hovedsageligt vanilje, peber, kanel, mynte og ingefær.

Blomster: æbleblomst, akacie, jasmin, limeblomst, rose og honning. Frugtige noter:

Alle slags, men hovedsageligt æble, citron, abrikos, fersken, hindbær, lime, grape og passionsfrugt.

Grøntsags og mineralnoter: Mineral, flint, sten, drivhus, nedfaldne blade, svamp, kælder, kogte grøntsager, peberfrugt, broccoli, blomkål og sukkerroer.

Og nu til smagningens resultater. Her vil du se at jeg ikke kan huske det ovenstående når jeg drikker ;) Smagningen foregik på NIMB, hvor der hver måned er Champagnebar og en sideløbende smagning (400 kr. for vinklubmedlemmer, 500 for andre).

Rotunden hvor smagningerne oftest foregår... et flot og hyggeligt rum!

 

Denne smagning var årets første, og en ny tradition blev startet her; nemlig at årets første smagning er på flasker fra ti år tidligere. Denne januarssmagning blev derfor på 2002 årgangen og derudover blind. Noterne var som følger i vilkårlig rækkefølge:

Charlemagne Brut 2002: L: Æbler, tør, frisk. S: støv, lidt smagsfattig, blød, lakrids ved udånding. Efter lidt tid, proppot og sød.

Charlemagne Millesimé 2002: L: grøntsager, syrlig, stængelfrugt, meget lidt brød og smør, blomstret. Blød men syrlig. S: mynte og meget anderledes.

De Sousa Brut 2002: Måske BdB Brut Reservé. L: toast. S: syrlig, tør, lidt kork, champignon. Lidt uinteressant.

Launois Pere et Fils, Special Club, 2002: L: Grøntsager, polet (ved smag). S: polet, meget syrlig men byder ikke på det helt store, blomstret. Meget anderledes end ved 1. smagning 12 2011.

Marguet Vielle Vigne 2002: L: tør, autolytisk, sjove bær (måske multe). S: rigtig god, blød syre,meget mild, slikkugle plus syre, lidt hav.

Moët Vintage 2002: Lavere dosage efter 2000. L: gammelt sengetøj, meget tør, lidt bark, toastet brød, karamel og svagt af chokolade. Efter tid røget og syrligt sød, lidt brændt. S: god, korn, syre på en god måde, meget fersk (hav). Grøn og frisk over tid, men ikke flere lugte. 2000’eren syntes jeg bedre om.

Dom Perignon 2002: L: Meget syrlig, kan ligge længere. S: blød syre, lakrids. Serveret for kølig og må gerne ligge flere år. Jeg ville gerne have haft den lige så ”varm” som de andre, da jeg drikker for hurtigt til at de kan udvikle sig ;)

Aftenens ynglings var Veuve Clicquot’en. Den udviklede sig helt vildt, på trods af en meget træt start, hvor smagen virkede overvældende sherryagtig. Helt klart en flaske jeg må have fat i…

Skål og få så drukket lidt bobler i det nye år!

To champagner mens vi venter på flyet til Grønland (nettet gik ned, så her kommer indlægget hele vejen fra Grønland

 

Så er det tid til at arbejde igen, så drukhobbyen er pakket ned og den “professionelle” kasket er taget på. Inden det er helt pakket væk vil jeg dog lige dele et par smagenoter på champagne.

Den første: Tange-Gérard Brut Selection 2004 (købes her)

Lugt: grøn æbel, genbrugspapir, meget lidt hasselnød og hindbær. Måske en smule hvide blomster. Smag: grønne æbler, smør, sød. Den var meget frisk i starten, men over længere tid bliver den lidt tam. Så drik den med det samme. Champagnen er lavet af et dansk-fransk par, og der findes en dejlig blog som beskriver arbejdet omkring champagnen. Se bloggen her! I tråd med ‘varernes ægthed’, er det jo fantastisk at kunne læse om det på dansk

Den anden: Cattier Brut Vintage 2002 (købes her)

Lugt: karamel og smør (efterfølgende fandt jeg ud af der stod karamel og brioche på bagsiden under dufte, så jeg var temmelig stolt :) ). Smagen var god, men jeg fandt ikke nogle tydelige smage.

Målet for dette togt er, for mig, at spise på Nipisa i Nuuk. Hvis det lykkes kommer der selvfølgelig lidt skriveri og billeder derfra.

Årets fem bedste champagner plus gratis champagnesmagning-i-dag-tips

Som alle andre laver jeg også lige en kort opsamling på året. Men det er ikke nogen om tanker, blot et par champagneanbefalinger baseret på den latterlige mængde der er drukket i løbet af året. De fleste af champagnerne er prøvet til smagninger, hvor de har fået tid til at ilte, hvilket har udviklet flere af dem utroligt meget. Og nu starter det i vilkårlig rækkefølge:

Fleury, Fleur de l’Europe fra www.esprit-du-vin.dk

Degorgeret 10 2010. Friskere en BdN. Behagelig lugt, lidt som BdB. Et lækkert glas!

Philipponat 2004 fra Løgismose

Lige fra starten lugtede denne champagne rigtig dejligt og jo længere den var i glasset jo mere udviklede den sig. Jeg var godt nok forkølet, men dette glas blev ved med at være godt, og jeg ville ved køb ligefrem overveje at dekantere den så den kunne få ilt til at udvikle sig. For satan et lækkert glas, smagen var fed, kraftig, blød og cremet med stærke af toner af karamel og vanilie… Mmmm!

Mandois, Cuvée Victor 2002 fra Theis vine og den kan smages i dag (på tilbud til 400,- Lidt dyrt)

En rigtig lækker champagne, og noget jeg gerne vil smage igen… Jeg tror måske det er den bedste indtil videre i år (2011 06).

Möet Chandon, Vintage 2000. Årgang 2002 kan købes hos Suenson vin for 400,-

Lækker eftersmag, vanilie. Grønlig i farven. Spids. Jeg har efterfølgende købt vintage 2002 i håb om de er lige så gode. Hvad jeg ikke tvivler på.

Thienot Brut fra Theis Vine (måske udgået af sortiment)

En super champagne, god til begyndere. Jeg drak den efter hjemkomst fra togt hvor man ikke må drikke, og den var mild og god. En flaske der helt sikkert skal smages igen! – jeg er lidt i tvivl om hvordan den er nu hvor jeg har drukket andre siden hjemkomst, men den er stadig god.

Rose

Fleury, Rosé de Saignée, 2005 fra www.esprit-du-vin.dk

Noter: God champagne, smagningens bedste. Den vil være god til mad da den er ret kraftig. Den smagte lidt i retning af en tidligere omtalt Chateauneuf fra Philipson med god lakridssmag og røde bær. Meget flot rød farve.

Et par tips omkring smagninger

Inden dette slutter helt, så har jeg lige et par tip til gratis champagnesmagning i dag:

Theis Vine fra 15 til 17, link: http://www.theis-vine.dk/gratis-nytaarssmagning-i-bredgade-fredag

Suenson vin fra 9.30 til 18, link: http://www.suenson.dk/article.asp?newsid=72&ref=frontbanner

Ses vi? – ellers godt nytår!

Champagnesmagning – de søde og de gode, del to.

Nogle siger at søde champagner giver svagere lugt og smagsindtryk. Men om det, eller den store mængde indtagede champagne var skyld i de få kommentarer, ved jeg ikke. En ting er sikkert; det blev for sødt. Det blev til fire søde, hvor den første var et Tjekkisk indslag, Bohemia Sekt Demi Sec fra www.tjekvinimport.dk. Det er den dejlig gang bobler, som er let at drikke. Umiddelbart virkede den rigtig fin, men da vi smagte den over for de andre søde champagner stod det klart at det var et andet og mindre gennemført produkt. Til en pris af 75 kr. eller lignende er det dog et fornuftigt produkt.

De tre søde champagner, i rækkefølge fra højre.

Sukkerindholdet i champagne er bestemmende for hvad produktet må hedde. Ligger det fra nul til syv/otte procent pr. liter er det extra brut eller brut nature. Mellem syv og femten er det den almindelige brut som man oftest finder i butikkerne. Herefter kommer de søde og meget søde. Fra 15 til 30 er det sec, fra 30 til 60 er det demi sec og fra 60 opefter er det den meget søde doux. Vi smagte to demi sec og to doux. ’Den Gule Enke’, der desværre var propsyg, havde 28 g sukker pr. liter og var derned sec, men den fik vi jo ikke rigtig glæde af. Pleonasme? – Jeg tror det ikke.

Bohemiaen blev efterfulgt af en Fleury Demi Sec fra www.esprit-du-vin.dk. Det var vist en ok champagne, men den gav ikke anledning til de store oplevelser. Det folk smagte var følgende: Banan, lidt prop. Mango, granatæble, tørret frugt og figen. Blid lime. Med denne flaske smagte vi dog forskellen mellem champagne og et billigere produkt, og den var stor. Champagnen var langt mere afrundet, stilren og mild i sit udtryk.

De tre mildeste 'brut' champagner. Til højre ser man den champagne der passede bedst med kransekage af alle de tørre.

Næste champagne havde omkring dobbelt så meget sukker i, nemlig ca. 50 g/L. Dette var en M. Brugnon Doux fra www.juuls.dk. En så sød champagne er ikke noget som huset normalt ville lave. Den er derimod bestilt efter Juuls vines forventning om at danskere er utrolig glade for søde ting, hvilket vel passer meget fint. Champagnen bød på masser af æbleduft, såsom friske røde æbler, rådne æbler og discoveryæbler. En har ligefrem skrevet, at den var god til kransekage.

Smagningens sidste flaske var endnu en doux, men en flaske Fleury fra 1995 også fra www.esprit-du-vin.dk. Hvis jeg husker nogenlunde rigtigt hæmmer gærrester, kulde og sukkerindhold forældelse af champagne. Ud fra dette var jeg meget nysgerrig for hvordan vinen havde udviklet sig. Den havde imidlertid udviklet sig en masse og mindede om en champagne fra 1982 jeg engang havde smagt. Det var dog ikke en udvikling til det dårlige, og champagnen havde noter af honning, toast, rosin, blomme og sirup. Den var både god og blid, og den bedste af de søde.

De bedste og dyreste tørre. Vinderen blandt disse (til prisen), var Henri Goutorbe der får hos Handy vine.

Søde champagner og tørre champager?

Til at starte med ved smagningen, forventede flere af os at de søde champagner ville være optimale til kransekage. Vi fik dog åbnet øjnene en smule, idet vi fandt ud af de første tørre champagner, der var friske og lidt syrerige, gik godt sammen med kagen. De meget søde champagner gik derimod hen og blev for søde, så selv om de var gode, var det nærmest vammelt til sidst.

Som jeg skrev i første indlæg overvejede jeg kraftigt at bruge De Vallois Brut til kransekagen nytårsaften, og det er stadig på overvejelsesstadiet. Jeg er dog pt. lidt i tvivl om hvordan den virker efter man har spist en masse mad og en masse dessert – for på det tidspunkt har man fået en masse sødt, og så kan det være den er alt for sur. Umiddelbart har de dog også en god, sød og billig champagne i IRMA, Louis Launois Demi Sec, til 150 kr., den kan være et alternativ.

Lige meget hvad, lad være med at drikke de dyre champagner kl. 24. Dine smagsløg er færdige efter en hel aften med en masse mad, så det er spild af penge.

Til smagningen var der vin fra: www.esprit-du-vin.dk, Handy Vine, www.juuls.dk og www.sydfranskevine.dk

Champagnesmagning – de søde og de gode

Det er ikke hver dag man bliver alt for fuld til en champagnesmagning, men det skete nu engang i lørdags hvor vi var otte personer om ti flasker. Ved et tilbageblik skulle der måske være kommet mindre i glassene under smagningen, men det er for sent at gøre noget ved og må derfor blive en anden gang. Fordi der er så mange champagner bliver indlægget delt i to, så her er første del:

Som overskriften indikerer var det en two-in-one smagning med ekstraformålet at finde en god kransekagechampagne. Den startede med seks forskellige gode tørre champagner, herunder Krug, og sluttede med hvad der skulle vise sig at være tre søde og en sød sekt. Desværre havde en af de søde champagner fået prop. Endnu mere desværre var det den, for mit vedkomne, mest interessante søde, nemlig Veuve Clicquot Vintage Rich Reserve (en temmelig sød version af ’Den Gule Enke’).

Proppen fra den stakkels syge flaske, det ser ikke godt ud.

Der blev desværre ikke lavet nogen pointbedømmelse, men der blev taget masser af notater, og de bedste vil blive fremhævet. Først kommer de tørre, men før det, en beskrivelse af det grej der var på bordet. Eftersom målet var at finde en god kransekagechampagne var der selvfølgelig et hjemmelavet overflødighedshorn. Derudover, sorte oliven, nybagt brød med malt og en masse syltetøjsglas med forskellige frugter så det var muligt at identificere en duft (et forsøg, men det virkede nogenlunde).

Første champagne var De Valloirs Brut fra www.esprit-du-vin.dk. Det var en billig en af slagsen, 140 kr., men jeg havde fået den med, så den kunne smages til kransekage. Den gjorde sit arbejde helt perfekt, og overraskede ved at passe godt til kagen. Det var ikke lige det som jeg forventede, men jeg har fået fortalt at i Frankrig drikker de tørre champagner til alt. Et par ord om champagnen; den havde duft og smag af frisk frugt, æble, pære og friske blommer. I starten var den lidt spids, men over tid udviklede den duft og smag som sød hvidvin. Selv om den var god til kagen, kunne den ikke måle sig med de fleste andre champagner, men de var også mindst dobbelt så dyre. Som det ser ud nu overvejer jeg i høj grad denne til kl. 24 til nytår.

Et lille kig på et meget presset bord, og hvad der blev til en kæmpe opvask...

Næste champagne passede egentlig også fint til kagen, om end at den var en lidt mere syrlig. Champagnen, Bruno Michel s Cuvée Blanche Brut fra www.sydfranskevine.dk, var en økologisk fætter med duft af ananas, æble, pære, marcipan og falmede røde roser. Smagen var med ananas, marcipan og korn. Flasken havde måske en smule for meget syre til kagen, men kunne sagtens drikkes til.

Champagnerne fra nu er alle 300+ kr. flasker, og derfor også i en lidt anden kategori end de to første. De to næste var begge prestigechampagner, og dermed det bedste de pågældende huse kan byde på. Den første, fra huset Henri Goutorbe solgt af Handy vine, var nok smagningens vinder. Mit første lugtindtryk var rugbrød og rosinbolle, mens andre havde æblemost, gær, korn, lattergas (?) og lidt fad.

Dejlig stemning. Naboerne var måske en kende trætte af det, men der blev ikke banket på væggen.

Anden flaske var fra Launois Pere et Fils (www.esprit-du-vin.dk), og den bød fra starten på dufte i retning af smør, syrnet mælk, kærnemælk, mirabelle. Over tid blev lugten til noget balsamisk og tawny-lignende.

Derefter gik vi et skridt ned i kompleksitet. Her smagte vi huset Ruinarts almindelige cuvée, R de Ruinart. Grunden til dette trin ned var at Ruinart’en skulle smages op imod den dyre Krug. Ved en tidligere smagning, syntes jeg de to mærker minede om hinanden og ville derfor prøve det efter. Nå, Ruinart bød på citrus, havbrise, grape, acetone (som når du fjerner din neglelak) og kaffesække. Krug bød på plastikhandske, vanilie, syret mælk, sure sokker, lidt grape, melon og nytårskrudt.

Masser af champagne.

Ud fra det skrevne minder de to ikke helt om hinanden. Men jeg husker det alligevel som om at, Ruinart mindede om en billigere model af Krug. Og jeg vil meget gerne smage dem imod hinanden igen.

Dette var så første del, næste del kommer lige straks sammen med en konklusion.

Champagnerne der blev nydt kom fra: www.esprit-du-vin.dk, Handy Vine og www.sydfranskevine.dk

Champagneservice, tilbud på Thienot

Jeg har lavet en oversigt over alle de champagner jeg har smagt, men jeg har endnu ikke fået lagt den på nettet. Der var flere flasker som jeg meget gerne vil smage, og nu er en af dem på tilbud hos Theis Vine!

Theis Vine har Thienot på tilbud, køb den før en anden...

Sidst jeg skrev om champagnen skrev jeg følgende: “En super champagne, god til begyndere. Jeg drak den efter hjemkomst fra togt hvor man ikke må drikke, og den var mild og god. En flaske der helt sikkert skal smages igen!”

I mandags drak jeg endnu en, og endnu engang efter at være kommet hjem fra togt. Den var stadig mild og god.

En kort gennemgang af en rosé-champagnesmagning på NIMB

Det følgende vil kort byde på nogle af mine smagenoter fra en smagning på NIMB, der næsten udelukkende bød på rosé champagner. Vinene kom som de andre gange fra L’esprit du Vin. Rosé er på ingen måde min ynglings, og jeg synes ofte at det er ret overdrevet. Alligevel trak det lidt i mig da der kom en smagning, for hvad nu hvis der var en god?! – Ud fra smagningen har jeg da også fundet en ynglings, men det kommer.

Inden jeg kommer til roséerne tar’ jeg lige velkomstchampagnen. Denne var, inden da, ingen favorit men denne flaske havde en forskel i forhold til dem man normalt smager. Champagnen havde fået lov til at ligge nogle år inden åbning. Den var lidt gammel i lugten og havde korn i smagen. Flasken var en Veuve Clicquot brut, non vintage og degorgeret i 2008.

Lige et par roséer med lidt farveforskel. Forskellen imellem farven på rosé champagne kanv være kæmpe, fra meget gullig og svagt rød til mild rødvinsrød.

Og nu til roséerne; der var seks forskellige men det er altså ikke alle der får så meget plads her. Den første vi fik, var samme hus som velkomstchampagnen, nemlig Veuve Clicqout bedre kendt som den gule enke. Jeg har fået den før fra en magnum hvor den var god, men denne gang skuffede den desværre ved at være meget neutral.

De Sousa, et hus som jeg ikke har de bedste erfaringer med, overraskede i denne smagning. Deres rosé, som var utrolig lys, bød på en smag af noget godt fra køkkenet, karamel, balsamico og lakrids. Flasken var degorgeret i 2010, så det var en ung flaske.

Lidt om at lave rosé

Der findes en to-tre forskellige metoder at lave rosé på. Den ene, som man godt kunne opfatte som fuskeragtig, laves ved at man blander rødvin i den normale vin inden anden-gæringen (der hvor boblerne kommer). Ved den anden metode, kaldet Saignée, kommer farven fra de røde drueskaller. Før druerne bliver presset mekanisk får de lov til at ’bløde’, altså presse sig selv ved egen vægt, og det er denne væske der bliver til ’Rosé de Saignée’.

En lille mosaik af indtryk fra aftenen på NIMB.

 

Sidste metode der minder meget om nummer to, består i at lade de røde drueskaller ligge sammen med presset i kort tid. På denne måde bliver farven også trukket lidt ud af skallerne og man ender med en rosé. Selv om der er flere metoder er der ikke nogen garanti for den ene er bedre end den anden. Min favorit ved smagningen var på saignée-metoden, men min nummer to (De Sousa) var lavet ved at blande rød- og hvidvin.

Smagningens bedste var en Fleury rosé fra år 2005, degorgeret i 2010. Den var kamprød, og lige det jeg vil have fra en rosé. Det var en god og kraftig champagne, med frugt, lakrids og i det hele taget mindede den lidt om en Chateauneuf du Pape jeg tidligere har smagt. Det var helt klart en champagne som ville klare sig godt i selskab med mad. Inden vi fik dette glas smagte vi samme hus, bare i en lidt yngre udgave. Her var der en klar forskel på årgangene, og det var klart den gamle som var bedst.

Det afsluttende glas, som lige må komme med, var fra huset Henri Giraud. Denne smagte af rødbede i første mundfuld og var ellers jordet og frugtig i smagen. Det var første gang jeg har smagt rødbede i champagne.

Dette var så afslutningen, men inden jeg stopper helt kan jeg informere om, at jeg laver en oversigt over de bedste champagner året har budt på. Så er der noget at gå efter til nytår.

Resultaterne fra Østrisk vinsmagning – et par gode boblende og søde vine.

Året er 1985 og en kæmpe vinskandale ruller over Østrig, og hvorfor? – et par af bønderne havde kommet lidt glykol (findes i kølervæske) i vinen for at gøre den blødere og bedre. Hele roderiet betød at Østrigs vineksport faldt fra 50 millioner til under fem. I 1986 blev en ny vinlov indført, og siden har de østrigske vinbønder arbejdet på at komme tilbage på vinmarkedet. Alt dette har jeg fra Politikens Store Vinbog fra 2011, og er det grunden til jeg stod halvsnaldret til en smagning på Toldboden den 11. oktober? – det tror jeg, og det var en dejlig smagning. (Lidt mere om østrisk vin ses her!)

Inden smagningen, havde jeg lidt en lille drøm om at smage 100 forskellige vine på en dag. Det blev dog kun til nogle og tredive, hvoraf rigtig mange var søde. Da det var temmelig svært at vælge imellem de mange borde, valgte Michael, som jeg var derinde med, og mig at starte med alle de borde der bød på bobler. Det er jo altid spændende at smage boblevine lavet på andre druer, og nu kommer et lille udvalg af smagenotater, der bl.a. byder på rigtig gode dessertvine. Og med rigtig gode, mener jeg, rigtig gode!

Nogle af de bedste dessertvine som jeg har smagt. Omgivelserne de vokser i, giver druerne sauternes-lignende forhold.

 Boblende vine

Østrisk vinimport sørgede med huset ’Graf Hardegg’ for en god oplevelse både i bobbel og i Grüner Veltliner klassen. Boblerne var lavet på de klassiske druer chardonnay og pinot noir, og desværre har jeg ikke de store notater udover ’fyldig’. Til gengæld kan jeg huske at dette var en af de bedste bobler! Vi blev også præsenteret for en Grüner Veltliner ved dette bord, bord 13. Denne var en Steinbügel Reserve fra 2009, og var bedre end dem vi smagte fra bord et til tolv.

Et boblehus kaldet MADL Sekt stod for en oplevelse der er en omvej værd hvis man er i Østrig, og det er ikke uden om der skal køres. Der var medbragt tre forskellige, plus en ekstra hemmelig flaske. Den første var på welschriesling fra år 2007. Den var syrlig med duft af bark og en smule røg. Den hemmelige var årgangen ældre end nummer to vi smagte, og forskellen var stor. Nummer to smagte ikke af specielt meget, men den ældre version havde en dejlig kraftig lugt og en flot rosé farve. Den danske importør er her!

Et noget bekendt navn, men der mangler vist et bogstav. Vinen var så vidt jeg husker ikke fantastisk.

Søde vine, meget søde vine

Cirka i den midterste østlige del af Østrig ligger en sø kaldet Neusiedlersee. På grund af vejret og temperaturen, har området omkring denne sø forhold, der minder meget om Sauterne(s) i Frankrig. Dette giver heldigvis nogle fantastiske søde og temmelig billige vine i forhold til hvad man ellers finder.

Josef Lentsch er en af producenterne omkring søen. En af hans vine smagte godt, af honning, hyldeblomst og kiks (?). Det var en trockenbeerenauslese fra 2007 lavet på weissburgunder (pinot blanc) og weischriesling. Efter denne smagte vi endnu en lavet på samme måde, denne var dog fuckersød og havde et sukkerindhold på omkring 300 g/L. Igen skal det siges, at hvis du er i Østrig bør du køre forbi for de laver nogle gode billige vine! Den danske importør er her!

Jeg behøver vist ikke at sige noget til dette stykke brød...

Kracher er et hus, der også ligger ved søen og jeg har tidligere smagt vin herfra med stor glæde. Kracher laver alle mulige forskellige søde vine, herunder beerenauslese, trockenbeerenauslese og eiswein. Hvert år inddeler de noget af deres vin på en sødhedsskala fra et til tretten. Til smagningen smagte vi nr. 6 (Grande cuvee TBA no. 6), og min smagekommentar til denne var ’Årh’, et godt ’Årh’. Samme kommentar fik deres eiswein, sammen med kommentaren ’den smager af konge’, samt fersken, noget tropisk, blomme og passion.

Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at skrive om dette sidste hus. Af to grunde faktisk; den ene er at jo færre kender det, jo længer bliver prisen holdt nede. Den anden grund var at vi ikke kunne bomme en flaske fra standen (Bergman Vinimport), og en anden havde kunnet tidligere… snyd!

Slut prut!

Bredspektret og let vertikalsmagning af champagnehuset Bouquin-Dupont

Det er ikke hver dag man har råd til at smage en hel række champagner fra det samme hus. Efter Copenhagen Wine Forum og en sejltur øjnede jeg dog chancen. På Wine Forum var der en stand med et par studerende som var begyndt at lave deres egen lille import fra et enkelt hus, Bouquin-Dupont. Det var mildt sagt meget interessant at høre fra et par studerende, at det kan lade sig gøre at lave sin egen lille import – så nu må vi se hvad fremtiden bringer.

Tilbage til champagnen. Jeg lavede en lille smagning på Hotel Saxkjøbing, hvor jeg var så heldig at kunne låne en masse glas. Vi var otte personer til syv champagner, spændende fra demi sec til vintage. På tidspunktet for champagnen var vi blevet en smule snaldrede efter aftensmad, og desværre var det sidste vi drak Frederiksdals søde kirsebærvin.

En lidt for sød start til syrlige champagner, Frederiksdal kirsebærvin.

At den sød kirsebærvin var det sidste vi drak inden smagningen, ændrer dog ikke ved at huset laver nogle utroligt syrlige champagner. Efter smagningen må jeg faktisk indrømme at syrligheden slet ikke passer til mig, den var alt for kraftig. Med syrligheden burde champagnerne dog være noget man kan gemme i mange år, som f.eks. Salon eller Dom Perignon, og derved skulle de udvikle sig til det bedre. Dette viste de ældre også tegn på.

Champagnerne vi smagte var: brut, brut som havde fået lov til at ilte, Reservé, Vieilles Vigne 03, Millesimé 02 og 04, og til sidst en demi sec. Grunden til at det var to brut, lå i et forsøg på at smage udviklingen i en champagne der har fået lov til at ilte i glasset, i forhold til samme vin direkte fra flasken. Forsøget var ikke vellykket, nok fordi at en almindelig brut ikke har det store udviklingspotentiale i forhold til en mere speciel champagne.

Et lille blik på et godt fyldt bord... og desværre det bedste billede jeg har af flaskerne

Mine favoritter ved smagningen var Vieilles vigne 03 og Millesimé 02. Disse var dog stadig meget syrerige, og måtte, for min skyld, meget gerne ligge nogle år endnu. Begge flasker var dog begyndt at vise en lille smule ælde, hvilket klædte dem godt. Aftenens ynglings, for alle vistnok, var demi sec’en. Den var ikke syrerig, men fyldt med gode dufte og smage. Der kan læses meget mere om den og de andre nedenfor, hvor alle champagner bliver gennemgået. Priserne vil stå ved smagenoterne og spænder fra 144 kr. til  240 kr. for den dyreste.

En vinblogger har forøvrigt skrevet om et par af flaskerne her: http://www.vinkreutzer.dk/tag/bouquin-dupont-fils/

Hvis du har fået lyst til at smage et par af champagnerne til nytår (tag demi sec hvis du ikke kender så meget til champagne), så kan du kontakte mats.dustin@gmail.com for mere information, og en eventuel bestilling. Og nu til smagenoterne på champagnehuset Bouquin-Dupont:

Lige lidt stemning, for selv om champagnen var lidt syrlig, blev det hele drukket...!

Brut, kold 144kr.:

L: hvede, surdej, gæret, roser, vindrue, sprit, ferskner, kølig, frugtig, stikker af, stål, cement, grøn æble, hasselnødder, svag, let parfymeret, blomster.

S: ferskner, hyld, umodne druer, sommer-rose, lang smag, surt, citrus, kort, bitter, tør, kort smagslængde, fed, sløj, hindbær, bitter (grape), umodne grønne æbler.

Brut, varm, 144 kr.:

L: let gæret, roser, marcipan, umoden hasselnød, brød.

S: som tidligere, bitter, citron.

Reservé, 168 kr.:

L: råd, dufter godt, brombær, overaged, sveske, valnødder, æblegrød/kage, lidt madæble, råd, som toast, flad, hengemt tøj, gammel vindruer.

S: æble, pære, blød, bitter, boblende, syrlig, kort, kedelig syre, bitter – senere: sødlig med bitter eftersmag, syrlig, rigtig dejlig, fyldig citrus, lang smag, mild halvtør.

Vieille Vigne 03, 180 kr.:

L: vanilie, fersken, lime, sødere, krudt, mere råd, sur ræv, spisevin, honning, vingummi – kirsebær, kogte æbler, melon, meget lugt, råd, toast, æbler, frisk, let citrus.

S: tør, sur, bitter, alkohol, med chips – bitter, syrlig, sherry, syrlig, æble/citron, grønne æbler, umodne blommer, halvtør, bitter eftersmag.

Millesimé 02, 240 kr.:

L: vådt træ, roser, strand, sød, frugtig, brød, gær, svesker, Meyers æble surdejsbrød, meget råd, moden æble, karse, toast, sveske, ung portvin,sødlig frugt.

S: fersken, brød, frisk, anis, bitter, gær, sødlig, meget kraftig frugt, ung portvin, grønne æbler, halvtør,.

Millesimé 04, 224 kr.:

L: strand, råd, en smule abrikos, tørrede abrikoser, muskat, rigtig god lugt, hengemt tøj, let sveske, æbler.

S: sur, sur, en smule sød, bitter, grapejuice, langvarig eksplosion.

Demi sec, 144 kr.:

L: råd, sødme, juice, nedfaldne æbler, citron, lækker frugt, rigtig god lugt, lækker, afrundet,.

S: portvin, sød og blød, frugtig, rå, crisp, gammel, sukkerrør, blommearoma, rund.

Champagnes syv druer og en udemærket flaske på tre af dem

Da jeg var forbi Skål forleden købte jeg to forskellige champagner, en lavet på alle champagnes syv druer og en lavet på fem af dem. Denne gang var det champagnen med fem druer der stod for skud. Flasken blev serveret i selskab med et større pølse- og ostebord som måske var lidt for meget til champagnen. Først kommer der lige lidt om champagnen og derefter en gennemgang af hvad jeg har støvet op omkring de syv druer. Jeg undskylder selvfølgelig for at der er meget få billeder.

Champagnen var en økologisk/biodynamisk en af slagsen, kaldet ’5 sens’, lavet af Olivier Horiot. Druerne i den er vist to almindelige, pinot noir og pinot meunier, samt to mere ukendte, nemlig arbanne og pinot blanc. Som det ses på mærkatet er det en brut nature, hvilket som regel vil sige at den er meget tør – normalt synes jeg faktisk at brut nature og ekstra brut (begge fra 0-7% sukker) på en måde er søde, og utrolig dejlige.

Som skrevet så var pølse- og ostebordet måske lidt for voldsomt til champagnen og meget mere egnet til en rødvin (hvilket der da også blev drukket bagefter). Fordi det var så voldsomt, skulle der flere glas til før jeg kunne genkende en smag, men da det endelig skete var det abrikos. Og endda en rigtig lækker abrikos. Meget i retning af abrikossodavand faktisk. Derudover var champagnen meget frisk og en kende syrerig.

Champagnen som dagens tekst handler om, Olivier Horiot 5 Sens, brut nature.

De syv druer

Hoveddruerne

Der er som bekendt, og tidligere skrevet, tre anerkendte druer som næsten al champagne er lavet med, nemlig chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Hvis man kigger i ’Champagnebiblen’, skrevet af folkene bag Skål, står der bl.a. følgende om de tre druer:

Chardonnay: mineralitet og holdbarhed.

Pint noir: krop, elegance og mineralitet.

Pinot meunier: fylde og frugtighed.

De ukendte

De sidste fire druer er Arbanne, Petit Mesleir, Pinot Blanc og Fromenteau, men måske findes der også en femte druesort, for i Richard Julins bog ’4000 Champagner’, er druen Gamay også beskrevet. Den starter vi med. Gamay skulle have en meget let hindbærsmag hvilket lyder meget lækkert. Druen skulle dog være tilsvarende svær at få lov til at bruge. Det er nemlig noget med at champagnehuset skal være over 95 år gammelt, og planterne skal være plantet før 1948.

For de sidste fire druer gælder en gummiparagraf der i sidste ende betyder at de er mulige at plante, men det er noget de fleste holder sig fra. Det følgende om de fire druer er skrevet ud fra Julins ’4000 champagner’:

Arbanne som er den første drue skulle have en meget blomstret bouquet, men bliver kun brugt i små mængder da den skulle påvirke en vin utrolig meget.

Petit meslier bliver hovedsagelig brugt i Aube-delen af champagne, men jeg har ikke rigtig nogen smag at sætte på den. Jeg kan dog fortælle at Jecquesson laver en Blanc de blanc på meslier – spændende!

Pinot blanc er lavet af en kombination mellem pinot gris og pinot noir. Den kan forveksles med chardonnay men skulle give dårligere og mere neutrale vine.

Fromenteau er en lokal navngivning for en variation af pinot gris der bruges meget i Alsace-vine. Den skulle give en frugtig smag, med tropisk note.