Bredspektret og let vertikalsmagning af champagnehuset Bouquin-Dupont

Det er ikke hver dag man har råd til at smage en hel række champagner fra det samme hus. Efter Copenhagen Wine Forum og en sejltur øjnede jeg dog chancen. På Wine Forum var der en stand med et par studerende som var begyndt at lave deres egen lille import fra et enkelt hus, Bouquin-Dupont. Det var mildt sagt meget interessant at høre fra et par studerende, at det kan lade sig gøre at lave sin egen lille import – så nu må vi se hvad fremtiden bringer.

Tilbage til champagnen. Jeg lavede en lille smagning på Hotel Saxkjøbing, hvor jeg var så heldig at kunne låne en masse glas. Vi var otte personer til syv champagner, spændende fra demi sec til vintage. På tidspunktet for champagnen var vi blevet en smule snaldrede efter aftensmad, og desværre var det sidste vi drak Frederiksdals søde kirsebærvin.

En lidt for sød start til syrlige champagner, Frederiksdal kirsebærvin.

At den sød kirsebærvin var det sidste vi drak inden smagningen, ændrer dog ikke ved at huset laver nogle utroligt syrlige champagner. Efter smagningen må jeg faktisk indrømme at syrligheden slet ikke passer til mig, den var alt for kraftig. Med syrligheden burde champagnerne dog være noget man kan gemme i mange år, som f.eks. Salon eller Dom Perignon, og derved skulle de udvikle sig til det bedre. Dette viste de ældre også tegn på.

Champagnerne vi smagte var: brut, brut som havde fået lov til at ilte, Reservé, Vieilles Vigne 03, Millesimé 02 og 04, og til sidst en demi sec. Grunden til at det var to brut, lå i et forsøg på at smage udviklingen i en champagne der har fået lov til at ilte i glasset, i forhold til samme vin direkte fra flasken. Forsøget var ikke vellykket, nok fordi at en almindelig brut ikke har det store udviklingspotentiale i forhold til en mere speciel champagne.

Et lille blik på et godt fyldt bord... og desværre det bedste billede jeg har af flaskerne

Mine favoritter ved smagningen var Vieilles vigne 03 og Millesimé 02. Disse var dog stadig meget syrerige, og måtte, for min skyld, meget gerne ligge nogle år endnu. Begge flasker var dog begyndt at vise en lille smule ælde, hvilket klædte dem godt. Aftenens ynglings, for alle vistnok, var demi sec’en. Den var ikke syrerig, men fyldt med gode dufte og smage. Der kan læses meget mere om den og de andre nedenfor, hvor alle champagner bliver gennemgået. Priserne vil stå ved smagenoterne og spænder fra 144 kr. til  240 kr. for den dyreste.

En vinblogger har forøvrigt skrevet om et par af flaskerne her: http://www.vinkreutzer.dk/tag/bouquin-dupont-fils/

Hvis du har fået lyst til at smage et par af champagnerne til nytår (tag demi sec hvis du ikke kender så meget til champagne), så kan du kontakte mats.dustin@gmail.com for mere information, og en eventuel bestilling. Og nu til smagenoterne på champagnehuset Bouquin-Dupont:

Lige lidt stemning, for selv om champagnen var lidt syrlig, blev det hele drukket...!

Brut, kold 144kr.:

L: hvede, surdej, gæret, roser, vindrue, sprit, ferskner, kølig, frugtig, stikker af, stål, cement, grøn æble, hasselnødder, svag, let parfymeret, blomster.

S: ferskner, hyld, umodne druer, sommer-rose, lang smag, surt, citrus, kort, bitter, tør, kort smagslængde, fed, sløj, hindbær, bitter (grape), umodne grønne æbler.

Brut, varm, 144 kr.:

L: let gæret, roser, marcipan, umoden hasselnød, brød.

S: som tidligere, bitter, citron.

Reservé, 168 kr.:

L: råd, dufter godt, brombær, overaged, sveske, valnødder, æblegrød/kage, lidt madæble, råd, som toast, flad, hengemt tøj, gammel vindruer.

S: æble, pære, blød, bitter, boblende, syrlig, kort, kedelig syre, bitter – senere: sødlig med bitter eftersmag, syrlig, rigtig dejlig, fyldig citrus, lang smag, mild halvtør.

Vieille Vigne 03, 180 kr.:

L: vanilie, fersken, lime, sødere, krudt, mere råd, sur ræv, spisevin, honning, vingummi – kirsebær, kogte æbler, melon, meget lugt, råd, toast, æbler, frisk, let citrus.

S: tør, sur, bitter, alkohol, med chips – bitter, syrlig, sherry, syrlig, æble/citron, grønne æbler, umodne blommer, halvtør, bitter eftersmag.

Millesimé 02, 240 kr.:

L: vådt træ, roser, strand, sød, frugtig, brød, gær, svesker, Meyers æble surdejsbrød, meget råd, moden æble, karse, toast, sveske, ung portvin,sødlig frugt.

S: fersken, brød, frisk, anis, bitter, gær, sødlig, meget kraftig frugt, ung portvin, grønne æbler, halvtør,.

Millesimé 04, 224 kr.:

L: strand, råd, en smule abrikos, tørrede abrikoser, muskat, rigtig god lugt, hengemt tøj, let sveske, æbler.

S: sur, sur, en smule sød, bitter, grapejuice, langvarig eksplosion.

Demi sec, 144 kr.:

L: råd, sødme, juice, nedfaldne æbler, citron, lækker frugt, rigtig god lugt, lækker, afrundet,.

S: portvin, sød og blød, frugtig, rå, crisp, gammel, sukkerrør, blommearoma, rund.

One thought on “Bredspektret og let vertikalsmagning af champagnehuset Bouquin-Dupont

  1. I have checked your website and i’ve found some duplicate content, that’s why
    you don’t rank high in google, but there is a tool that can help
    you to create 100% unique content, search for; Boorfe’s tips unlimited content

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>